Om realkredit

Der har på det seneste været storm omkring Totalkredit i medierne, efter de seneste stigninger i bidragssatsen. Men emnet har ikke været debatteret her, og derfor vil jeg gerne starte en debat.

Som mange ved, er den danske realkredit unik, og ses kun her i landet. Det skyldes efter min mening, at den oprindeligt blev skabt ud fra andelstanken: En række låntagere gik sammen i en forening om at skaffe finansiering til fast ejendom med sikkerhed i den faste ejendom. Og så havde man en realkreditforening.

Foreningen udstedte obligationer (gældsbeviser med en fast rente, der frit kunne handles), og solgte dem til investorer der havde penge at investere. Pengene blev lånt ud til især private husejere, som stillede sikkerhed for lånet ved pant i ejendommen. Fordi realkreditforeningen havde sikkerhed i større værdier end de udstedte obligationer, blev obligationerne af investorerne betragtet som meget sikre investeringer, hvilket gav en lav rente. Det var naturligvis til fordel for de husejere der havde samlet sig i en forening de som medlemmer ejede.

Sådan fungerer realkreditten stort set stadig her i landet, men der er de senere år også sket især to store ændringer: For det første Er der sket en del finansiel innovation, som efter min mening ikke er af det gode. Her tænker jeg især på variabelt forrentede lån og afdragsfrie lån, som har medført nogle risici der først nu begynder for alvor at blive erkendt. For det andet har husejerne glemt, at de som medlemmer i realkreditforeningen reelt ejer deres realkreditforening, og den formue der i form af reserver ligger i den.

Det sidste har medført, at de fleste realkreditforeninger i dag ikke længere er foreninger ejet af låntagerne, men i stedet er ejet af bankerne. Nykredit, som ejer Totalkredit, er den eneste realkredit der stadig er foreningsbaseret i dag.

Men også Nykredit er på vej væk fra at være foreningsbaseret, hvilket efter min mening er baggrunden for bidragsstigningerne i Totalkredit. Nykredit er nu et A/S, som er ejet af Nykredit Holding A/S, som Foreningen Nykredit ejer omkring 89 procent af. Og nu har man i foreningen besluttet at børsnotere aktieselskabet. På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldt for at beslutningen kunne tages før næste valg til repræsentskabet.

Men hvordan har det kunne komme så vidt? Hvorfor protesterer medlemmerne ikke over, at nogen render med formuen i deres realkreditforening? Det skyldes, at låntagerne ikke ved de ejer foreningen, og at lidt for smarte pengefolk derfor kan overtage det hele.

Hvor mange låntagere i Nykredit ved, at de automatisk er medlemmer i Foreningen Nykredit? Hvor mange låntagere i Totalkredit ved, at de bare ved at bede om indmeldelse i Foreningen Nykredit (koster ikke noget i kontingent) kan være med til at bestemme bidragssatserne?

Stort set ingen, for de lidt for smarte pengefolk der har taget magten i foreningen er ikke interesserede i at fortælle andre, at de som medlemmer ejer foreningens formue og bestemmer. Både Totalkredit og Nykredit er helt tavse om dette faktum. Og så har de efterhånden gjort det en del sværere at gøre sin indflydelse som medlem gældende, da man for at kunne stemme først skal registrere sig for at kunne afgive en stemme (selvom man allerede er medlem), og derefter på valgdagen skal møde personligt op på et af de to valgsteder for at kunne afgive sin stemme.

Men kampen mod de lidt for smarte pengefolk er endnu ikke tabt. Der er en stigende bevidsthed blandt låntagerne om, at det stadig er en forening, som de styrer.

Det er grunden til, at det skal gå så hurtigt med en børsnotering. Og som børsnoteret selskab skal Nykredit betale pæne udbytter til ejerne, hvilket efter min mening er den væsentligste årsag til de store stigninger i bidraget.

Som låntager i Totalkredit har du efter min mening to valgmuligheder: Enten kan du kortsigtet se på din egen pengepung, og skifte til en anden realkredit - som allerede skal betale udbytte til nogen ejere, og nok snart også hæver bidraget. Eller du kan melde dig ind i Foreningen Nykredit helt gratis, og kæmpe for den gamle andelstanke.

1 Like

Hele miseren har sin rod i 1989, hvor R(endnu en radikal ulykke)KV-regeringen åbnede for at gøre realkreditforeningerne til aktieselskaber. Her gik det galt. Før den tid var bidragene ufatteligt små. Det bør være Alternativets politik at revitalisere andelstanken inden for realkreditten. Et passende krav til en regering, som er afhængig af Alternativet.

1 Like

Jeg kan forstå der onsdag er møde mellem Alternativet, SF, EL og Foreningen Nykredits næstforkvinde. I den anledning har jeg skrevet til Josephine Fock, da jeg regner med hun deltager i mødet.

Jeg er lidt nervøs over, om mødet bare bliver en drøftelse om pengesager, da jeg ikke mener det er det reelle problem her. Det reelle problem er manglende medlemsdemokrati i Foreningen Nykredit:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/rod-og-kaos-op-til-valg-i-nykredit/5982258
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/absurd-valgcirkus-i-nykredit/5982567

I min henvendelse til Josephine Fock har jeg givet to konkrete forslag hun kan viderebringe til næstforkvinden i Foreningen Nykredit:

  1. Alle medlemmer bør kunne brevstemme, og medlemmerne bør informeres om valg per brev. Dette brev kunne passende indeholde en stemmeseddel til brevstemme, og en frankeret svarkuvert. Det kræver en ændring af valgregulativet, som kan vedtages ved en beslutning i repræsentantskabet inden næste valg.
  2. Alle låntagere i Totalkredit bør per brev informeres om, at de helt gratis kan blive medlemmer i foreningen. Dette brev kunne passende indeholde en indmeldelsesblanket og en frankeret svarkuvert.

Det første forslag ligestiller næsten låntagerne i foreningen med obligationsejerne: Obligationsejerne kan brevstemme, men det kan låntagerne ikke. Når jeg skriver “næsten” er det fordi obligationsejerne kan stemme hvert år, hvad låntagerne ikke kan.

Det andet forslag betyder, at låntagerne i Totalkredit informeres om, at de kan blive medlemmer i foreningen, og derved indirekte få indflydelse på bidragssatserne. Dette forslag kan måske også hjælpe Nykredit til at mindske flugten af Totalkredit-låntagere.

Josephine Fock har takket for min henvendelse, som hun fortæller hun er på linie med. Hun skriver, at hun desværre ikke selv kan deltage i mødet, og at Politisk og Økonomisk rådgiver Kristoffer Glavind deltager fra Alternativet, og at hun har videresendt min mail til ham. Kristoffer Glavind har også takket for henvendelsen, som han mener er i tråd med deres tanker. Han skriver desuden, at han vil tage mine konkrete forslag med til mødet i morgen.

Det er rigtigt rart med et parti, hvor toppen i den grad lytter til græsrødderne. Jeg har aldrig oplevet andet end at få tak, når jeg har henvendt mig til en i Folketingsgruppen. Men jeg henvender mig ikke, med mindre jeg mener jeg virkelig kan bidrage med min henvendelse, da jeg nødigt vil spilde deres kostbare tid.

Og så har der i dag været valg til repræsentantskabet i Foreningen Nykredit i Sønderjylland. Og valgresultatet er bemærkelsesværdigt: Ingen af de kandidater bestyrelsen har foreslået er blevet valgt ind, og alle de 6 kandidater der blev valgt kommer fra kredsen af kritikere af den nuværende ledelse i Nykredit. Så demokratiet virker, selvom det er så besværligt at stemme.

Artiklen fortæller også, at den nuværende formand Steen E. Christensen afgår, og at nuværende næstforkvinde Nina Smith kandiderer til formandsposten. Givet den nuværende sammensætning i repræsentantskabet gætter jeg på, at hun ender med at blive ny forkvinde for Foreningen Nykredit. Det er Nina Smith, som Alternativet i morgen skal mødes med.