Nyt fra Alternativet

Nyt fra Alternativet

Kære medlem

Det kan godt være at sommeren er ved at gå på hæld, men Alternativet er i den grad ved at steppe op og gøre os klar til valgkamp frem mod kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november. Tirsdag og onsdag i den forgangne uge har vi afholdt Å’s Sommergruppemøde og planlægningen af det kommende medlemsmøde i Fredericia skrider stødt frem. Så det kan godt være, at pindsvinene derude i naturen er ved at gøre sig klar til at gå i vinterhi – men vi alternativister er modsat ved at varme op til et brag af en kommunal- og regionsvalgkamp. Det bliver fedt!

Picture 1

Sommergruppemødet 2021

Årets sommergruppemøde forløb over to dage i år, hvor Franciska, Torsten, de eksterne ordførere, Daglig Organisatorisk Ledelse, KVRV21-styregruppen, ledelsen i Alternativets Unge og de ansatte i sekretariatet fik mulighed for at snakke politik og lære hinanden at kende. På førstedagen havde vi en spændende samtale om det nye politiske udspil omkring kunst og kultur (se link nedenfor), og der blev hygget og snakket i bedste Å-stil.

Dagen efter afholdtes pressemøde omkring vores nye udspil, hvor den samlede danske verdenspresse var mødt nysgerrige op. Det var en god oplevelse, og vi fik mange gode kommentarer og overskrifter fra journalisterne i løbet af dagen (se links nedenfor). Denne del af sommergruppemødet var for alle medlemmer af Alternativet, men vi havde også inviteret en flok kunstnere og kulturpersonligheder til en workshop, hvor de sammen debatterede deres egne især arbejdsmarkedsforhold.
Dagen blev afsluttet med en lækker vegansk middag og Esther Kjeldahls oplæsning fra hendes egen klimabog. Det var en skøn sensommerdag med skønne Å-mennesker.

Picture 2

Nyheder fra Sommergruppemødet:

Læs vores udspil:

Medlemsmødet 2021

Som tidligere annonceret afholder vi vores medlemsmøde over to dage den 18. og 19. september 2021 i Fredericia. Især søndag vil stå i kandidaternes og deres kampagneteams tegn, med træning i valgkampsdebat, SoMe etc. Arrangementet er gratis inklusiv frokost begge dage og aftensmad om lørdagen. Dog skal I selv betale for øl/vin, transport og eventuel overnatning.

Overnatning burde være relativt nemt at finde, idet der både er hotel og vandrehjem tæt på mødelokationen, som er Fredericia Idræts center. Vi er midt i processen med at planlægge et godt og spændende program i detaljen, og I vil høre mere herom snarest.

Vi glæder os til at se og gense jer alle til et par hyggelige og lærerige KVRV21-dage i Fredericia – husk at tilmelde dig medlemsmødet på AlleOs:

Hvis du vil finde eller hjælpe samkørsel, kan du gøre det i denne Facebookgruppe.

Grønne hilsner på vegne af Franciska, Torsten og Hovedbestyrelsen – sekretariatet

1 Synes om