Kære alternativister i Storkreds København
Så sommeren kom tilbage i september - på sin egen både skønne og lidt klimauhyggelige måde.
Vi har da heldigvis en række arrangementer for dem, der ønsker en grønnere by og gerne vil stå op imod klimauhyggen. Biler er et omdrejningspunkt også her i september. Som beretningen fra Rådhuset nævner, (se nederst) havde vi “Børn før biler” udspillet i august.
Nu er der to gode chancer for at demonstrere vores holdning til en alt for dominerende privatbilisme.
Først oppe. Til den internationale Parking Day, fredag d.15 september efterlyser John Gade fra Cyklistforbundet frivillige til en aktion, som involverer besættelsen af nogle parkeringspladser(de bliver betalt!) med alt fra træer til havestole som eksempler på hvordan pladsen til biler kunne bruges på en alternativ måde. Det hedder ikke “På gaden med Gade”. Men det burde det næsten🙂
Skriv til John Gade gade.john@gmail.com for at være med.
Dernæst, d. 17 september kl 14 til 18, har vi Bilfri Søndag på Nørrebrogade. Alternativet København deltager med sin egen bod, flag og “Børn før biler” flyers og har en indbydelse til jer alle sammen. Meget ligesom John Gades ide, har vi valgt et skovturstema; så kom med et tæppe, havestol og slå jer på vores “parkeringsplads” og måske endda hjælp med at dele et par flyers ud. Det bliver hyggeligt.
Flyt så skovturen fra asfalten ud i det rigtig grønne på Amager Fælled d. 20 sept. når fakkeltoget, kaldet Folkeringen, går rundt om byggefeltet derude med start fra Bjerget. Det bliver hjulpet godt på vej af musik, sang og taler. Amager Fælleds Venner arrangerer i anledning af retssagen mod byggeriet, som starter ugen efter. Arrangementet starter 19.30.
Indbydelse fra Amager Fælleds Venner
Vi alternativister mødes med tilhørende fane kl 18.45 på DR Byens metrostation for at gå i samlet flok til Bjerget.
Den udadvendte kamp for vores natur og helbred er vigtig. Stadigvæk skal vi dog også give os selv tid til hygge og tænke store tanker i hinandens selskab.
Så til Politisk Tænkeboks d. 26 september mødes vi i Liflandsgade 2 fra 18.45 til 20.30 for at høre og reflektere på oplægget sammen.
Den 3. september valgte vores opstillingsmøde Karoline Lindgaard som storkredens nye og anden Europa parlamentskandidat. Sammen med Jan Kristoffersen er hun nu vores bud på grøn magt i Europaparlamentet. Det var et godt møde med engageret debatindsats fra alle både kandidater og medlemmer. Så det lover godt for den kommende valgkamp.
Arrangementer til Alternativets unge
Karoline er straks i gang. Den 5 oktober kl 18 til 20 stiller hun op i Strikkecaféen i Slagtehusgade. Se link
Strikkecafé med Karoline Lindgaard
De unge engagerer sig også i bedste alternativistiske stil ved, at gå med i et
Tværpolitisk Tour de Chambre d. 23 september kl 17. “Børnefødselsdag” for de virkelig voksne i dansk politik.
Herunder følger så nyt fra Københavns Rådhus. Men husk storkredsen er også Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Vi skulle meget gerne også have grønne stemmer ind der i 2025. Ønsker man kontakter og lidt hjælp til det, er Bag Rådhuset i København ikke et dårligt sted at starte.
Nyt fra Alternativet på Københavns Rådhus
Vi kom godt i gang med den nye sæson med udspillet “Børn før biler”, der kobler både den sociale og den grønne bundlinje - og som du kan læse her:
Fredag d. 8 september begynder budgetforhandlingerne. Det er jo ikke en hemmelighed, at partierne der støtter Lynetteholmsprojektet, har besluttet sig for at mega-projektet er så vigtigt, at det nu trumfer alle andre hensyn. Derfor vil Lynetteholmspartierne holde Alternativet og Enhedslisten uden for budgetaftaler.
Det er derfor nu mere tydeligt end nogensinde før, at hvis fremtiden for København skal være ægte bæredygtig, så skal vi have flyttet en masse stemmer fra Lynetteholmspartierne inden næste valg.
Derfor sker der også meget mere i og omkring Alternativet København.
Følg med via vores sociale medier
Facebook Alternativet København
Twitter https://twitter.com/KbhAlternativet
Instagram https://www.instagram.com/alternativet_kbh/
Bak op på alle måder, du har tid og lyst til - vi har brug for dig, hvis det skal lykkes!
Bag Rådhuset: September-mødet
Vi mødes tirsdag d.12/9 kl.19.30-21 på Københavns Rådhus. Alle der er eller har lyst til at være aktive omkring Alternativet på Københavns Rådhus er velkomne - også hvis du bare er nysgerrig.
Den første halve time deler vi på kryds og tværs af alle aktive, hvad vi har gang i. Derefter går vi i grupper med forskellige emner. Her kan du snuse til arbejdet i de forskellige grupper, udveksle med andre grupper eller sammen med din gruppe blive konkrete med jeres planer og arbejde.
Der er etableret grupper med Politikudvikling, Lokaludvalg og lavpraktisk kampagneforberedelse.
Ny arbejdsgruppe præsenteres på mødet: Strategi & Fortælling
Hvad er Alternativet Københavns strategi frem mod det næste kommunalvalg?
Hvilke 3-5 fokuspunkter skal vi navigere efter for at vi kan lykkes med at opnå vores overordnede mål om at få nok folkelig opbakning og politisk flertal til omstillingen til et bæredygtigt samfund? Et eksempel er det fokus mange af os snakker om som vigtigt - at vi frem til 2025 skal have fokus på at blive flere aktive medlemmer.
Det tager vi dialogen med medlemmerne i Alternativet København om de næste par måneder. Vær med til at løfte den opgave.
Hvad er Alternativet?
Hvad håber vi ved vores kommunikation og måde at agere på, at borgerne i København tænker om os? - hvad er deres fortælling om Alternativet? Giv dit input og vær med i en arbejdsgruppe frem til næste sommer, hvor vi tager den dialog med medlemmerne og dernæst borgerne i København.
Mange grønne hilsner fra bestyrelsen