Kære alternativister i Storkreds København
Forvandling af København projektet kører med opfølgende møder i alle tre spor; Aktivisme & Bevægelsen, Fortælling & Kommunikation og Politikudvikling & Inddragelse.
I den nærmeste fremtid kan du deltage i disse to møder.
Politikudvikling & Inddragelse - 5. marts kl. 18-19.30 - info & tilmelding: Birgitte_Kehler_Holst@kk.dk
Fortælling & Kommunikation - 7. marts kl. 17-19 - info & tilmelding: Emil_Sloth_Andersen@kk.dk
Frem til sommerferien er vores fokus på fremtidens mad & fødevareproduktion. I den forbindelse udvikler vi konkret politik, skaber arrangementer, blandt andet om madspild, og arbejder på en fængende fortælling og vores SoMe-kommunikation. Vi vil gerne have flere med, der har lyst til at understøtte vores tre spor. Så kom endelig forbi til vores næste møder.
Det er også muligt at tjekke op på det hele ved Bag Rådhuset mødet den 12. marts kl. 19.30-21.00, hvor vi også følger op på de forskellige spor.
Franciska møder medlemmerne i Københavns Storkreds
Vores både MF´er og politiske leder, Franciska Rosenkilde, kommer til søndagsbrÅnch d. 7 april. Kl 11 - 13. Det bliver et afslappet dialogmøde meget som vi plejer til søndagsbrÅnch.
Men Franciska er også tilstede på vores opstillingsmøde til Folketinget d. 10 marts. Kbh storkreds årsmøde Så vi giver plads til, at både Franciska og Christina Olumeko vores anden MF´er tilsammen har 15 minutter til deres bud på hvordan det hele aktuelt hænger sammen på Christiansborg. Se i øvrigt deres månedsbrev nedenunder.
Frederiksberg på vej - Kick off på Ewalds
Med Forvandling af København sætter vi os op til et godt valg på Københavns Rådhus i 2025. Men storkredsen er heldigvis meget mere end København.
På Frederiksberg vil de også vinde valget i 2025. De lokale alternativister, Mette Bram og Kim Hjerrild, indbyder til møde d. 19 marts for at sætte fart i forberedelserne. Frederiksberg kick off
I storkredsbestyrelsen håber vi rigtig mange af jer medlemmer på Frederiksberg - og jer der har gode ideer til Frederiksberg - vil gå med i det arbejde. Jo flere jo sjovere bliver det.
The Week
Vil du med på den store rejse ind og ud ad klimafortvivlelsen, så kom og se filmtrilogien “The Week” her i marts måned: The Week
Lise Damkjær, et medlem af Alternativet her i København, har været med til at arrangere. Du kan ringe eller skrive til Lise på T: 2949 9636 M: lise@learning4life.dk
SøndagsbrÅnch d. 3 marts
Glem ikke den førstkommende søndagsbrÅnch hvor du igen kan møde BR repræsentanter og lokaludvalgsmedlemmer til både almindelig hygge og noget politisk orientering. SøndagsbrÅnch
Nyt fra storkredsens medlemmer i Folketinget
Storkredsens to medlemmer i Folketinget, Franciska Rosenkilde og Christina Olumeko, har haft en bred palette af forskellige dagsordner, som de har arbejdet på den seneste tid. Christina Olumeko har især haft travlt med sit arbejde som digitaliseringsordfører. Vi har nemlig forhandlet om Danmarks nye digitaliseringsstrategi med regeringen. Alternativet er med i den endelige aftale om en digitaliseringsstrategi. Og vi er særligt glade for, at vi har fået en kortlægning af mulighederne for open source med i strategien. Herudover har Alternativet fået med i aftalen, at det skal være muligt for regnbuefamilier med mere end to forældre at få adgang til it-systemer, der er vigtige for barnets hverdag og trivsel - herunder fx skole og læge. Vi arbejder fortsat på, at regnbuefamilier skal juridisk anerkendes, men den digitale anerkendelse er stadig et stort skridt i den rigtige retning.
Franciska Rosenkilde har det seneste stykke tid arbejdet meget for at skabe et landbrug, der nærer vores jordklode frem for at udpine den. I februar udkom den længe ventede ekspertgruppes anbefalinger til en grøn skattereform, den såkaldte “Svarer-rapport”, der blandt andet giver deres bud på, hvordan en CO2-afgift på landbruget ser ud. Desværre er anbefalingerne ikke så ambitiøse, som vi havde håbet. Vi vil dog stadig gøre, hvad vi kan for at udvikle det danske landbrug, så Danmark i fremtiden kan producere sunde, grønne fødevarer.
Derudover er vi endelig ved at være færdige med udspillet om, hvordan vi får mere fri tid. Et udspil, som er udarbejdet i tæt samarbejde med vores medlemmer, blandt andet gennem politiske laboratorier, som blev afholdt tilbage i efteråret. Vi er enormt glade og stolte over dette udspil, som vi næsten ikke kan vente med at dele med jer medlemmer.
I februar luftede regeringen også tanker om, at der ved organdonation skal være formodet samtykke. Det vil sige, at det antages, at man som udgangspunkt, hvis man ikke har taget stilling, vil donere sine organer. Vi har i folketingsgruppen valgt at gøre brug af vores medlemsmandat i dette spørgsmål. Medlemsmandatet giver jer medlemmer mulighed for at komme til orde og afgøre, hvordan Alternativet skal stemme i Folketinget. Vi ser meget frem til debatten og jeres tanker og input.
Mange grønne hilsner fra bestyrelsen