Kære alle Å-medlemmer i Helsingør. Nu er det lidt over en måned siden, vi afholdt årsmøde i lokalforeningen. Det var et småt men godt møde, hvor vi talte en masse om KV21. Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde deltog også digitalt, og det satte gang i en livlig debat om netop det kommende kommunalvalg. Hele referatet fra årsmødet er vedhæftet i mailen.
Konstituering af bestyrelsen
På årsmødet blev bestyrelsen fra det forgangne år genvalgt. Den konstituerede sig kort efter mødet med Helene Liliendahl Brydensholt som forperson, Bina Seff som næstforperson, Ditte Kanstrup som kasserer og Morten Greve som menigt medlem af bestyrelsen.
Vil du være med til at løfte Alternativet Helsingørs mærkesager frem mod KV21?
I forlængelse af debatten til årsmødet, har bestyrelsen (sammen med andre aktive medlemmer) vedtaget en række mærkesager, vi vil markere os på og lave kampagne for frem mod kommunalvalget. Vi kommer til at arbejde med mærkesagerne i arbejdsgrupper, og vi har brug for al den hjælp og input, vi kan få. Så hvis du har lyst til at byde ind på en eller flere mærkesager, må du endelig skrive til de personer, der er ansvarlige for arbejdsgruppen. Du kan se mærkesagerne og kontaktpersonerne herunder.
1) Grøn Kommune (Indsats for at skabe biodiversitet og vild natur i kommunen, klimarigtig energiforsyning, nedsættelse af luftforurening, beskyttelse af Øresund, gode vilkår for grønne startups… etc.) Kontaktperson: Bina Seff. Mail: seffmark@gmail.com
2) Familie- og børnepolitik (Minimumsnormeringer i børnehøjde, bedre vilkår for hjemmepasning af småbørn, befri dagtilbudene ifbm frikommuneforsøget). Kontaktperson: Helene Liliendahl Brydensholt. Mail: liliendahl9@hotmail.com
3) Borgerdemokrati (Indførelse af borgerforslag, ombudsmand til sikring af borgernes indflydelse og medbestemmelse i kommunale beslutninger). Kontaktperson: Helene Liliendahl Brydensholt. Mail: liliendahl9@hotmail.com
4) Økonomi (Bæredygtige budgetter i langsigtet balance). Kontaktperson: Ditte Kanstrup. Mail: dk@teatervestvolden.dk
Hvis du brænder for en anden mærkesag end de fire ovenfor - og gerne vil være tovholder på en arbejdsgruppe - er du meget velkommen til at skrive til os! Du kan også ringe til Helene på telefon: 60132379. Så snakker vi om det.
Følg Alternativet Helsingørs nye Facebook-side!
Vi har oprettet en ny Facebook-side for Alternativet Helsingør. Gå meget gerne ind og følg den, så den kan vokse sig stor og stærk. Du finder den her: Redirecting...
Her kan du også finde links til nogle af de blogs og debatindlæg Alternativets medlemmer har haft i Helsingør Dagblad og andre medier på det sidste. Spread the green love!
Reklame for et godt formål – Bliv mentor for et udsat barn
Vi er blevet kontaktet af det landsdækkende læringsprogram ’Lær for Livet’, som har etableret en frivillig mentorordning, der skal støtte udsatte og anbragte børn og unge mellem 9 og 15 år i deres skolegang. De mangler lige nu 7 mentorer i Helsingør Kommune, og vi har derfor lovet dem at dele budskabet.
Som frivillig mentor kan du gøre en forskel for et udsat barn eller ung i dit nærområde, som har brug for hjælp til at klare sig bedre i skolen. Som mentor mødes man med sit mentorbarn 2-4 gange om måneden for at støtte barnet personligt og socialt.
Du kan ansøge om at blive frivillig mentor for et udsat barn her: Bliv frivillig mentor for udsatte børn | Lær for Livet
Det var alt for denne gang. Vi håber, at du får en dejlig jul og et godt nytår. Vi ses i 2021 til et brag af et valgår.
Grønne hilsner fra bestyrelsen,
Ditte, Morten, Bina og Helene