Ny tværgående familievejleder


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Danmark er sammenlignet med de øvrige nordiske lande, det land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet. For at give alle børn de bedst mulige vilkår er det vigtigt at hjælpe udsatte familier tidligt. I Alternativet ønsker vi en inkluderende og helheds-orienteret relation mellem forældre og kommune. Der skal skabes et tværfaglig samarbejde mellem sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere, samt den kommunale forvaltning på en måde, der forhindrer stigmatisering af udsatte familier og understøtter det gode samarbejde.

Det skal være nemmere og hurtigere at få ressourcer til en tidlig indsats omkring et barn og dets familie. Tidlig indsats betyder ikke, at vi skal ekskludere barn og familie til en særlig indsats, men derimod at vi støtter op om miljøet omkring barnet og familien.

Et forskningsprojekt fra Århus Universitet i 2015 fulgte en udvidet sundhedspleje-indsats blandt udsatte familier, som viste at flere hjemmebesøg og en tættere kontakt mellem sundhedspleje og børneinstitution havde en gavnlig effekt .

I Alternativet ønsker vi at oprette en ny tværgående funktion for udsatte familier, der skal fungere som bindeled mellem den udsatte familie og institutionerne, kommunen og sundhedsplejersken. Det skal være en vejleder, der skal udføre en målrettet indsats hos familierne, ved bl.a. at informere om kommunens tilbud til udsatte familier, og vejlede forældrene i deres daglige tilknytning til barnet. Det kan være en pædagog, en sundhedsplejerske eller en socialrådgiver der gennemgår en efteruddannelse for at udfylde denne funktion.

Udfordring forslaget skal løse

3-5 pct. af en forældreårgang er forældre, der er sårbare og dette kan ofte have konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.

Potentielle ulemper ved forslaget

Vi ser ingen ulemper ved forslaget. Nogen kan måske påpege at det vil koste ressourcer at igangsætte dette projekt.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Meget familie og børnepolitik foregår i kommunalt og lokalt regi og vi tog derfor kontakt til lokalkredsene i januar 2017, men en anmodning om at få input på området. Det samlede familiepolitiske udspil tager udgangspunkt i disse input. Følgende lokalkredse svarede: Rudersdal, Odense, Furesø, Alternativets Lokalforening Østerbro, Sjælland/Lejre, samt en arbejdsgruppe for småbørnspolitik i Alternativet. Der er desuden hentet inspiration fra familiepolitisk netværks katalog og familie- og arbejdskommissionen.
Derudover er Alternativister, der har vist interesse for den familiepolitiske dagsorden blevet inviteret til at deltage i et udviklingsseminar, for at videreudvikle forslag og input fra lokalkredsene.
Forslagspakken er udarbejdet af en tværpolitisk arbejdsgruppe styret af Alternativets folketingsmedlemmer Torsten Gejl (Beskæftigelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og social- og indenrigspolitisk ordfører) og Carolina Magdalene Maier (familie og ligestillingsordfører).

Hvem har været inddraget

Vi har modtaget faglig sparring, både skriftligt og gennem møder fra: Forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, RUC og University College Copenhagen samt fra det daværende KORA. Derudover er forslagene blevet drøftet med repræsentanter fra Børnerådet, Familiepolitisk Netværk, Kvinfo og LGBT Danmark.

Forslagsstillere

  1. Sarabella Mynte kalsi
  2. Amalie Villesen
  3. Bjarke Charlie Serritslev
  4. Carolina Magdalene Maier
  5. Irene Juul Vissing
  6. Roger Courage Matthisen
  7. Stine Skot
  8. Susanne Pade
  9. Torsten Gejl
  10. Uffe Elbæk

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan vurdere forslaget på AlleOs


(Alternativet) #2

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.


(Mette Rahbek) #3

Her undrer jeg mig over, at man ikke har inddraget Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Socialrådgiverforening?


(Alternativet) #4

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.


(Jens-Chr.Rasmussen) #5

Jeg mener det kunne handle om allerede eksisterende personale der blev opgraderet. Desuden handler problemet også vores uigennemskuelige bureaukrati og kasse tænkning. Familie og børnepolitik lider under det faktum at det er en udgift og ikke skaber vækst. Vi skal skabe tillid mellem borgere, lærerne/pædagoger og kommunerne/regioner , det sker gennem gennemskuelige processer og forståelige handlings planer, ud fra et medmenneskeligt solidarisk menneskesyn, der sætter velfærd, trivsel og fremskridt langt højere end regne ark, mistænkeliggørelse og effektivisering. Jeg støtter gerne ideen om mere hjælp til familier, tværfaglighed og udvikling, samt forbedring af vores samfund/system, men vi skal holde stift øje med det ikke drukner i mere djøf lalala. Arbejde med børn og familier handler om tillid og masser af voksne der har overskud og gode, relevante uddannelser.


(Christine Madsen) #6

Dette forslag er uden tvivl fremsat med rene hjerter og gode idealistiske intentioner om at hjælpe. Men det forholder sig ikke til den virkelighed, som udsatte borgere kan risikere at møde i forhold til den kommunale forvaltning.

Så vidt jeg ved, så er der ikke noget væsentligt i forslaget, som ikke vil kunne realiseres med den nuværende lovgivning, HVIS der var kommunal velvilje til det.

Da vi i sin tid fik den såkaldte “Retssikkerhedslov” på det sociale område, så fik kommunerne udvidede beføjelser til overvågning og kontrol af borgerne - de fik helhedsorienterede magtmidler. Til gengæld stod der - for n’te gang i socialpolitikken - at kommunerne skulle yde helhedsorienteret hjælp, og at borgerne skulle have én eller kun ganske få sagsbehandlere.

Der sidste var jeg begejstret for. Kunne ikke forstå skepsis fra dygtige socialrådgivere indenfor “systemet”.

Resultat:

Der er muligvis undtagelser til dette. Men mit indtryk er, at det overvejende resultat i kommunerne er:

• Ingen helhedsorienteret hjælp til borgerne

• Plus helhedsorienteret magtudøvelse og kontrol over borgerne - med ofte fraværende retssikkerhed.

Der er en hårfin grænse imellem helhedsorienteret hjælp og totalitært magtmisbrug.

Denne grænse overskrides jævnligt i kommunerne.

Det er ganske vilkårligt, om man får hjælp eller udsættes for magtmisbrug.

Sikringsmekanismerne imod menneskelige fejl og magtmisbrug er ophævede, fordi 3-delingen af magten er ophævet på kommunalt niveau.

Kommunerne er i praksis på samme tid lovgivende (egne omformede variationer over lovgivningen), udøvende og dømmende magt.

Ankesystemer fungerer ikke, fordi de selv er en del af udøvende magt:
De antager, at en anden del af den udøvende magt er sandfærdig og saglig. De undersøger ikke, om oplysningerne fra kommunerne er sandfærdige, fyldestgørende og saglige.

Ankesystemerne kommer på denne måde til at fungere som part i sagen på kommunens side,

Sagsbehandling og “domfældelse” over borgernes eksistensgrundlag, helbred og privatliv foregår skriftligt og hemmeligt og uden at borgerne har hjælp fra en advokat til beskyttelse imod fejl og magtmisbrug.

Borgerne er værgeløse overfor fejlagtig kommunal magtudøvelse! Der findes INGEN retssikkerhed for udsatte borgere overfor en kommune

Det gælder også på områder, hvor borgerne BURDE have været beskyttet imod myndigheders magtmisbrug og overgreb af regler om retssikkerhed i Grundloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er dette problem, der skal løses, før man tilfører kommunerne endnu flere vilkårlige magtbeføjelser over borgernes privatliv.

Der er dette problem, der gør, at borgere, der udsættes for “hjælp” og “tilbud” fra de kommunale regimer ofte mister enhver form for tillid til systemet.

Udsatte menneskers mistillid til kommunerne er velbegrundet! Også selv om den måske ikke bliver formuleret så fint. Mennesker ved godt, når de bliver misbrugt.