Tak for at rejse problematikken Emil.
Jeg har arbejdet indenfor Folkekirken i over 30 år, men er nu udmeldt.
Det er en meget vigtig debat at tage. Som udgangspunkt kan jeg fortælle at adskillelsen af kirke og stat, har været diskuteret indenfor institutionen i mange år, så den er relevant på alle måder.
I Grundloven står der at Folkekirken har sin egen forfatning, det har den bare aldrig fået. At det udgør et problem, er indiskutabelt.
Opbygningen af institutionen, er for så vidt, demokratisk. På papiret er der valg til Menighedsråd hvert fjerde år, de fleste steder er der bare ingen der stiller op. Så resultatet bliver groft sagt, at de der har en politiker i maven, og ikke kan komme ind i Folketinget eller i en Kommunal bestyrelse, kan stille op til et Menighedsråd og være sikre på at blive valgt ind. Det giver nogle meget uheldige resultater, og har gjort det i mange år.
Selvfølgelig findes der sogne, hvor alt fungerer, der findes desværre bare mange, hvor det ikke gør.
De to værste institutioner, hvad angår dårligt arbejdsmiljø er fængselsvæsnet og - folkekirken. Hvilket er beskæmmende for en institution der hylder princippet “Næstekærlighed” eller i hvert fald burde gøre det.
Desværre medfører disse forhold også at pengespildet er enormt, da man ikke behøver at have nogen som helst form for viden for at sidde i et Menighedsråd.
Løsningen er en adskillelse af Stat og Kirke.
Jeg er nu medlem af en Valgmenighed. Det vil sige at vi betaler, det der svarer til kirkeskat, direkte til den enkelte menighed. Derved bliver demokratiet pludselig meget synligt, fordi det direkte er medlemmernes penge der bliver administreret. De har heller ikke menighedsråd, men bestyrelser.
Efter min bedste overbevisning og kendskab til området, vil det være den bedste løsning. Alle de midler der derved frigives, kan bruges på vedligeholdelse af et udvalgt antal kirkebygninger, der har historisk interesse, og måske Statsligt bidrag til de anerkendte religiøse samfund, herunder også kristne menigheder, der har over et x-antal medlemmer.
Derved bliver midlerne fordelt mere retfærdigt end de gør i dag.
Alt dette kræver en Grundlovsændring, og dermed en folkeafstemning. Så det har nok lange udsigter, men debatten er vigtig.
En anden ting er, at vores kultur, som danskere, er gennemsyret af kristendommen. Det kan vi ikke løbe fra. Århundreders religiøs praksis lader sig ikke uden videre udslette. Spørg bare danskerne om de går regelmæssigt i kirke - det gør de ikke - og om de så vil syns folkekirken skal nedlægges? Det vil de ikke 
"Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt."
