Ny måde at organisere åndslivet på

Jeg har en ide om, at vi i fremtidens samfund har brug for at nytænke måden vi fra centralt hold arbejder med og støtter åndslivet.

I et samfund der både er multietnisk, multireligiøst, og hvor der findes folk der søger nye svar, både blandt de store religioner og hos diverse new age-spirituelle bevægelser, virker det lidt begrænsende, at staten har valgt at give særlig støtte til en tysk afart af en 2000 år gammel ørkenkult.

Samtidig mener jeg ikke, at en total adskillelse af stat og åndsliv nødvendigvis er svaret. Eftersom at åndsliv tilsyneladende er noget der fylder for en masse mennesker, kunne det være spændende at brain-storme løsninger, hvor vi som samfund gik ind og gav mere lige støtte og adgang til alle mulige bevægelser.

Et forslag:

Hvis nu Folkekirken ikke var mere, kunne man så forestille sig at man bevarede de lokale demokratiske menighedsråd (evt. omdøbte dem), og vedblev at stille ressourcer og rum til rådighed for det spirituelle arbejde?

Således ville lokalsamfundet fx kunne ansætte en præst der ikke nødvendigvis tror på samme måde som et ministerium mener man skal tro. Man ville kunne ansætte imamer eller rabinere. Healere og sjælesørgere eller hvad lokalsamfundet nu kunne finde på, og fandt værdi i.

Ideen er her, at man på een gang ville kunne 1) styrke lokaldemokratiet (det kan være folk ville gå op i det, hvis der var mere end eet muligt valg), 2) som samfund vise sin accept af at der er mennesker for hvem de her spørgsmål om livet, døden og eksistensen er vigtige og 3) muligvis bane vej for en sidestilling af religionerne.

Og hvad med atheisterne? Tja, jeg er selv en af dem, men jeg ville personligt ikke have noget imod at betale til en service som denne, som jeg ikke selv bruger. Det gør vi allerede. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at vi fra samfundets side viste en større accept af andre trosretninger. Accept, ikke nødvendigvis enighed.
Desuden piner det mig lidt når Folkekirken kritiserer præster for at tro forkert. Kirkerne står tomme i hele landet, så hvis der er en præst der kan få opbakning fra sit lokalsamfund kan vedkommende for min skyld prædike IKEA-kataloget.

Hvad tænker I?

Giver det mening at arbejde videre i den her retning, eller skal vi muligvis gøre noget helt andet?

7 Synes om

Jeg er skeptisk. Jeg tror at adgang til penge, bygninger og ansættelser vil lede til magtkamp mellem folk der vil (og tror) forskellige ting. Noget der for mig er svært at forene med åndsliv. Jeg tror mere på en “del jer efter anskuelser”, og fuld ligebehandling. Evt en form for lokalt “økumenisk råd”, hvor alle religiøse grupper opfordres til at deltage.

3 Synes om

Overlad det til den enkelte og drop at have en politik på punktet, men italesæt gerne at spirituel praksis kan være gavnlig, det skal støttes med præcis 0 kr. fra staten

6 Synes om

Jeg tror, måske ikke – helt taktisk – at vi skal begynde med at rode med folkekirken.

Men når vi engang skal, er det værd at tænke over, hvordan den – på trods af faldende medlemstal – stadig er en af de få institutioner, som er med til at skabe lokalsamfund, i en tid hvor næsten alt bevæger sig i en anden retning.

5 Synes om

Jeg tror du har ret i det med magtkampene. Spørgsmålet er, om det ikke allerede sker. Jeg mener, umiddelbart kan der være stor forskel på om man ansætter en lidt formørket tidehvervspræst eller en grundtvigianer med lysere sind. Det må skabe splid om man vil have det ene, det andet eller en helt tredje ‘type’ præst og menighed.
Ved du eller andre hvordan menighedsrådene dealer med magtkampe som det er på nuværende tidspunkt?

OK. Kan du ikke putte nogle ord på hvorfor du ikke mener staten skal bruge penge på religiøsitet?

Jeg har ikke så meget føling med hvad der foregår i Folkekirken - jeg har aldrig været medlem. Der er fredsvalg til langt de fleste menighedsråd, så vidt jeg ved. Min viden kommer mestendels fra sager i pressen - og de kommer jo oftest op, når tingene er gået i hårdknude.

Hvis ikke man har et fælles grundlag at arbejde på, forestiller jeg mig at man kommer til at fokusere mere på uenighederne, samt mulighederne for at fremme sine egne synspunkter og interesser.

Jeg har svært ved at se formålet med at lave en “tværreligiøs” forening. Jeg synes at dine formål tjenes bedre ved en direkte ligestilling af religionerne, samt lokalråd uden religiøst tilsnit.

Et punkt hvor man kan overveje, om der skal ændres, er i forhold til støtte til religiøs aktivitet. I dag kan spejdere, sportsklubber mm få lokale- og anden støtte fra diverse kilder - der typisk er lukkede for religiøse aktiviter. Her ville sidestilling give mening, set herfra.

3 Synes om

Ja, religon er en privat sag, men staten/fællesskabet må gerne støtte kulturværdier som vedligehold af bygninger bare ikke “drift” (lønninger til missioneren, evangelisme osv.).

1 Synes om

Ja, søgning til projekter i stil med f.eks. §18 (støtte til frivilligt socialt arbejde).

1 Synes om

Jeg må indrømme at jeg i mange år lå fuldstændig i tråd med hvad du siger.
Mit problem er, at jeg ikke på en meningsfuld måde kan adskille støtte til religion som “privat sag” og støtte til al mulig anden kultur der vel også er en privat sag.

Forstå mig ret, om man vil gå i balletten, til operaen eller al mulig anden statsstøttet kultur er jo også en privat sag. Jeg går klart ind for at vi støtter dette, ellers ville det ikke overleve i dagens samfund. Det samme tænker jeg ærligt talt om gudstjenester o.lign. Der er ikke opbakning nok til at det kan køre privat (så måske skal der være MEGET mindre af det), men som samfund kan der vel være lige så stor værdi i at støtte religiøst teater som politisk teater eller kunstnerisk teater.

Ideen om at lade al støtte gå over en fælles pulje er god - forudsat at der på en eller anden måde sikres at der ikke skelnes mellem ‘gode’ og ‘dårlige’ religioner.

Tak for debatten, jeg blev klogere :slight_smile:

4 Synes om

Tak i lige måde, jeg er ofte lidt (for) kortfattet – antager at folk er “inde i mit hoved”, så du var med til at sætte ord på det jeg mente, tak for det :slight_smile:

1 Synes om

En anden sag er støtten til uddannelse. Staten driver og støtter den teologiske uddannelse og forskning, som ikke er religiøs udøvelse i sig selv, men som er en uddannelse, der er en forudsætning for at blive ansat som præst i folkekirken. Hørte forleden i radioen, at en franskmand har udtalt, at Danmark i kraft af sin særlige organisering af folkekirken har en særlig mulighed for at udbrede denne organisering til andre trossamfund, man kunne forestille sig en anden teologisk uddannelse, eller en anden gren af den teologiske uddannelse, som gav adgang til at blive Imam i Danmark, en ordning som i givet fald skulle aftales med de herværende muslimske organisationer, og det skulle så være en uddannelse, som sikrer at kandidaten har opnået en vis kritisk reflekisonsevne i forhold til religion generelt og sit eventuelle kald. Interresant at det vi har kan ses som noget der giver enestående muligheder, i stedet for at det partout skal helt laves om.

2 Synes om

Jeg synes der er nogle virkeligt gode tanker her - og jeg ville ELSKE at Alternativet gik ind i hele diskussionen omkring sekulariseringen af samfundet.

Jeg oplever faktisk det er en smule tabubelagt at tale spiritualitet i politiske sammenhænge, og min følelse er, at der er rigtigt mange spirituelle mennesker her i partiet - inklusiv mig selv. Jeg vil komme til et politisk laboratorie om emnet - HELT sikkert!

Desuden ville emnet også være interessant at tage op i forhold til al den antisemitisme der har været oppe i medierne på det sidste - jeg tror et mere åbent religiøst sind fra statens side ville føre til et mere åbent sind i befolkningen. Staten er jo på en måde vores allesammens ‘rollemodel’ og jeg mener ikke folkekirken som den ser ud lige nu er up to date på den front.

Jeg håber at se et politisk laboratorie ‘in real life’ om det her emne!!

3 Synes om

Jeg har lige åbnet en tråd på facebookgruppen om et tilsvarende emne.

Jeg kan se at Maja_Krog gerne gerne ville være med til et politisk laboratorium.

Er der andre, der ville have lyst til at gå videre med det her emne?

2 Synes om

Politisk laboratorium er en god ide.
Dernæst tak til Emil for et godt oplæg og til jer, der fulgte det op.
Jeg har deltaget i den slags debatter i mange år, og de er særdeles vanskelige. Jeg vil tro, at vi i Alternativet kan føre en god debat, og desuden er det helt nødvendigt at vi som parti afklarer vores holdning - og nu kommer der nogle ord, der plejer at dele vandene - ateisme, kristendom, åndelighed, sekulær, kulturkristen, spirituel, antiteist, adskillelse (stat og religion).
I denne forbindelse er det vigtigt, at vi er en gruppe der ‘gider’ beskæftige os med området - i lang tid.
Jeg tænker på at komme med et oplæg…

3 Synes om

Hvor og hvornår, kan intet finde.

Det kommer, det kommer. Først skal vi lige se, hvor mange der er interesseret i emnet.

For at få gang i tingene får I mit mob.nr. 51529174. Så kan vi ringe og aftale nærmere. Jeg ved ikke, hvor mange af jer der bor i København, hvor jeg selv bor. Dvs, at der er nogle vanskeligheder der, men dem må vi klare. Jeg er ikke den store, tekniske kommunikationsørn og har det bedst med email. Den får I her: nisiwila@gmail.com

Så længe der går penge gennem staten til religion, skal der selvfølgelig laves politik på det. Personligt mener jeg dog at der kun skal laves politik på området i en periode, da jeg er af den overbevisning at religion er en dybt subjektiv ting, og derfor skal religion og stat adskilles.
Det kan ikke gøres fra den ene dag til den anden, hvorfor der er brug for en række reformer der gradvist må føre mod en adskillelse. Har tidligere skrevet nedenstående debatindlæg i Politiken, hvor jeg kommer med et bud på, hvor vi kan starte.

Hvis nogle af jer har mulighed for at mødes på kattesundet en dag for at planlægge nærmere om et politisk laboratorium om religionspolitik, så hører jeg gerne fra jer! morten.madsen@alternativet.dk

2 Synes om

Lad mig nævne, at medlemstallet steg sidste år.

I øvrigt har jeg selv foreslået, at der fx. indføres en moske-skat, forudsat at de tilknyttede moskeer har ansat en universitetsuddannet immam. Og - efter Østrigs forbillede - ikke være finansieret af udlandet.

Religion er kommet for at blive, og vi kan med fordel fremelske de fredelige versioner.