Tak for det og tak for det store arbejde
Godt forslag, tak. Lidt bemærkninger:
§7 stk 5. Kontingent til hvem? Lokalforening eller landsorganisation? Det sidste selvfølgeligt, men det skal lige præciseres så det ikke kan misforståes.
De mange steder, hvor der står om kønsfordelingen i bestyrelsen, bør blødes op. Der står ”skal” men hvad hvis det ikke er muligt? Er bestyrelsen så handlingslammet? Hvad hvis der end ikke er opstillet tilstrækkeligt antal af M/K? Omformuler så det bliver ”så vidt muligt”.
§15 stk 1. Skriftlige valg. Kunne det ikke være på begæring? At kræve det altid sker ved skriftlige valg er ikke helt i tråd med min opfattelse af at vi ”snakker om tingene”
§15 stk 4. Kunne vi ikke regne udenom de blanke stemmer?
§18. Får hovedbestyrelsen ikke lidt meget at lave hvis alle lokalforeningers vedtægter skal godkendes? Kunne det være kredsbestyrelsen, der godkender lokalforeningers vedtægter?
er det ikke i §7 stk 2.? men du har ret, det skal være kontingent hos landsorganisation…
Personligt er jeg enig med dig, men vi har i vedtægtsgruppen valgt at "sparke køns diskussionen videre til 2017, det er en diskussion der har mangen facetter og følelser, lige som der er mange bud på en løsning. for at få den mest kvalificeret løsning mener jeg vi ikke at vi har kunne tage den med i år. Min klare fornemmelse er dog at der kommer 1-2-3 forslag på dette til årsmødet.
Da vi til valg med et fast antal pladser, kan stemme på halvdel af det antal kandidater der skal vælges, er det nok den eneste mulighed for at holder styr på stemmerne.
Hængen samme med svaret til §15 stk 1.
dette er nok kun et problem de første år, lige som at de flest kommuneforeningerne nok langt hen af vejen vil følge minimums vedtægter, der ud over har det været et ønske i vedtægtsgruppen at lave strukturen så flad som muligt, dette betyder at vi ret organisatorisk sidestille kommuneforeningerne og storkredsforeningerne. Det vil jeg/vi forklare i den endelige motivation for forslaget.
Ivan
Den med kønsfordelingen bliver I s… nødt til at bløde op. I Gribskov holdt vi årsmøde i sidste måned og der var ikke kvindelige kandidater nok til at opfylde de nævnte krav. Hvis de ikke blødes op, har vi ikke en lovlig bestyrelse og kun lille chance for at få en selvom vi holdt x-ordinært årsmøde kun med det formål.
1 Synes om
Som sagt er jeg ikke uenig med dig, nå det så er sagt har i jo også mulighed for selv at stille et forslag om køns delen… 
Jeg har en helt grundlæggende, principiel og formentligt meget radikal indvending: i §8 stk. 1 står der, at årsmødet er foreningens øverste myndighed. Hvorfor gør der det? Ved at udnævne en instans med en general-øverste-myndigheds-blanko-check, signalerer man et hierarki, som sjældent har nogen bund i virkeligheden. Jeg vil hellere vide, hvad der egentligt er årsmødets opgaver, kombineret med en passus om at i tilfælde af konflikter har årsmødet den endelige afgørelse på lokalt plan (for jeg går ud fra at HB kan komme med en mere endelig afgørelse). Når jeg siger det, er det fordi det defineres som en “Skal”-§ og dermed afskærer man muligheden for at vi lokalt kan eksperimentere med andre organiseringsformer end den hierarkiske.
Man kan muligvis indvende, at det bare er kosmetisk og at der er rigeligt med mulighed for eksperimenter. Til det vil jeg sige, at det betyder noget for mindsettet i en organisation om man formelt definerer sin struktur som hierarkisk (med en øverste myndighed) eller som opgavefokuseret med veldefineret, distribueret beslutningskompetence. Hvorfor ikke lade vores lokalforeninger eksperimentere med organisationsformerne?
Til regnearkets felt E20: Her er foreslået:
“Når der opstår en konflikt, forsøges den løst i mindelighed i den forening, hvori den udspiller sig. Konfliktmæglingsrådet kan efter skøn inddrages”.
Jeg bemærker at det er passivt og frivilligt. Det er efter min opfattelse alt for svagt - og det er meget vigtigt.
Først lidt form: Helt generelt skal man undgå grammatisk passiv, med mindre man har en meget god grund til at bruge den form. Det er nødvendigt at placere ansvaret for, at en given regel følges. Så HVEM er det, der SKAL et eller andet (en begrænsning af friheden til at lade være med noget) og HVEM er det der KAN et eller andet (en fastslåen af en frihed til noget.).
I den foreslåede formulering er der ingen ansvarlige aktører. Formuleringen betyder grammatisk talt, at hvis en konflikt ikke løser sig selv, kan hvem som helst indrage konfliktmæglingsrådet eller lade være som de vil.
Alt andet vil være tolkninger. Det er formentlig ikke meningen.
Så indholdet:: Det er helt sikkert ikke hensigtsmæssigt, fordi der ved konflikter altid er en særlig konflikt på spil: Spørgsmålet OM man overhovedet har pligt til at løse sine konflikter og evt. på hvilken måde. Dette spørgsmål er afgørende for om man får en skrøbelig (fragile) eller en robust (antifragile) organisation. (Se evt. Frederic Laloux: “Fremtidens Organisation”).
Partiet Alternativet tilbyder dækning af et stort behov og vokser meget hurtigt. Derfor stiger potentialet for konflikt tilsvarende.hurtigt.
Derfor SKAL Alternativet have en obligatorisk konfliktpolitik, hvis vi vil undgå sprængning eller afskalninger.
Om vi vil får en robust eller en skrøbelig organisation er et valg vi tager, hver gang vi tager beslutninger om vores konflikthåndtering.
Tag endelig ikke fejl: Der er i et parti altid nogen, som både vil erklære et ønske om en stærk organisation, og foretrække at undvige deres egne konflikter og være helt tilfredse med, at der sker afskalning af de medlemmer, som de ikke vil prioritere at forlige sig med.
Dilemmaet er naturligt og manglende håndtering af det er almindeligt. Den efterfølgende splittelse sker uhæmmet, indtil organisationen indfører et medlemsansvar for at forlige sig.
Derfor foreslår jeg en kraftig præcisering og opstramning af E20:
"Medlemmer af Alternativet som er engageret i spændinger mellem situation og mål eller mellem medlemmer indbyrdes, skal udvikle enhver af disse spændinger på en sådan måde, at den kommer til at tjene Alternativets formål, enten ved at føre Alternativet frem mod partiets ydre mål eller ved at styrke organisationens evne til at rumme sin egen mangfoldighed.
Hvis en spænding får karakter af indbyrdes konflikt, har dens parter pligt til at deltage i forsøg på konfliktløsning, idet de dog kan kræve at en trediepart engageres som processtøtte (konfliktmægler, opmand eller tilsvarende). Hvis ikke begge parter kan eller vil deltage i konfliktløsning, skal de der vil, forelægge konfliktens stridsspørgsmål for den lokale ledelse, som skal afgøre hvordan spændingen bedst opløses i overensstemmelse med Alternativets formål.
Hvis den lokale ledelse afgør at den ikke kan gøre dette, skal den søge ekstern eksperthjælp. (Her slutter vores del, vi kan jo desværre ikke i lokale vedtægter vedtage det logiske “Hvis ledelsen vælger at bede om det, skal Alternativets konfliktmæglingsråd medvirke.”
Venlig hilsen, Frands Frydendal.
2 Synes om
Hej Thor
Jeg er helt enig i det opgavefokuserede. Rent foreningsteknisk kan man ikke komme uden om at medlemmerne som samlet skare er øverste myndighed.
Og - jeg synes selv, eksperimenterne er vildt vigtige, så derfor skal vi specielt på bestyrelses og udvalgsstruktur overveje kan-paragraffer. Men samtidig skal man i forhold til f.eks. en bankkonto have en bestyrelse med klassisk mandat i organisationen. Så på grund af institutioner i omverdenen er vi nødt til at have hybridformer.
Min tanke om at lave det til Skal-paragraffer nu er, at vi sikrer en funktionsevne ift det formelle, institutionelle, men at organisationen og f.eks. Bestyrelsens opgavevaretagelse skal nytænkes så den foregår i samarbejde med andre, mere åbent eller har uddelegeret flere ting/opgaver. I motivationen for forslaget vil den ambition fremgå.
Odense kommuneforening har en forretningsorden som er nytænkende ift bestyrelsesarbejdet - men har en klassisk struktur i vedtægterne
Smil herfra
Nis
Sendt fra min iPhone
Rent foreningsteknisk? Jeg bad dig sidst om referencer til lige det. Det har du ikke gjort. Indtil da, så vil jeg henholde mig til Grundlovens §78.
Hej Thor
Der er ingen lov, men med teknisk mener jeg, at generalforsamlingen er de eneste, der kan vedtage vedtægter. Jeg kan ikke se, at man kan uddelegere foreningens grundlov til andre fora.
Alt andet kan uddelegeres eller organiseres i en anden struktur. Bortset fra at diverse tilskudsordninger, bankkonto (som nævnt) kræver en klassisk bestyrelseskonstruktion (hvis mandat man jo godt kan snævre ind i øvrigt).
Nis
Sendt fra min iPhone
Og det er fair nok. Jeg er helt enig i, at revision er vedtægterne er en af de opgaver et årsmøde har.
… og som ikke meningsfuldt kan uddelegeres. Hvis det er det, der menes med “øverste myndighed”, så kan jeg ikke se, hvorfor man ikke kan skrive det i stedet. Når man skriver øverste myndighed, indikerer man også, at der er et hierarki og at nogen instanser er højere end andre.Og artifakt, jeg gerne vil være fri for.
1 Synes om
Kære Thor,
I mine øjne er MINIMUM det, der menes. Men fordi generalforsamlingen kan lovgive, så er den jo også det organ, der kan løse eller tager stilling til konflikter, emner, debatter, der ikke naturligt er løst i et andet forum i organisationen. Og det er i mine øjne det, der menes med øverste myndighed: Hvis ingen andre i organisationen kan løse eller håndtere en problemstilling, så kan man altid tage det op på generalforsamlingen.
I mine øjne er det også det mest demokratiske (samlet set). Men i mine øjne udelukker formuleringen ‘øverste myndighed’ stort set ingenting ift. øvrige organisering og uddelegering.
Med andre ord kan jeg ikke se det principielle problem. Jeg mener sagtens, at man kan se generalforsamlingen som en rollebeskrivelse, frem for som et hierarkisk element i organisationen. Og det synes jeg, som dig, ville være fornuftigt at gøre.
Nis
Så hvis man laver en præcis opgavebeskrivelse, der tager højde for de ting du siger, vil det så være ok, at udelade formuleringen om “den øverste myndighed”?
Min bøf med lige præcis den formulering er, at den indbyder til andre formuleringer som “uddelegering” - en formulering, der lægger op til at der er nogen, der fra et højere sted uddelegerer opgaver. I stedet for en på forhånd defineret distribueret opgavefordeling og beslutningskompetence.
Ikke dermed sagt, at årsmødet ikke skal have klare opgaver og beslutningskompetencer, som for eksempel revision af vedtægter, sidste ord i konflikter, godkendelse af regnskab og budget og visse personvalg. Det gør den bare ikke til nogen øverste myndighed. Det gør den til en myndighed med bestemte beslutningskompetencer. Ved siden af andre instanser, der har andre opgaver og beslutningskompetencer.Og dét er demokratisk, fordi det netop handler om distribueret beslutningskompetence. Ligesom §3 i grundloven…
1 Synes om
Der er en mulig ny model for Evalueringsrådet, som I meget gerne må give feedback på - om den er bedre end det nuværende forslag
Den er lagt i ny tråd: Mulig model for Evalueringsråd
Tak!
Hvad skulle forhindre folketingsaspiranter fra Lolland og Hundested i at stille op på storkredsens opstillingsmøde? Jeg mener kommuneforeningen skal koncentrere sig om kommunalbestyrelseskandidaterne. Det her med at “indstille” en person - det giver mig associationer til “kammerateri”. Jeg vil hellere et hardcore valg på storkredsens opstillingsmøde - det tror jeg på giver bedre sammenhængskraft i storkredsen og i lokalforeningerne.
1 Synes om
Det er der ikke noget der ville. 
Men hvis det kun er op sortkredsens så får du netop kammerateri, idet at de store kommune foreninger vil sidde med så mangen stemmer at at en lokal kandidat fra Faxe-Stevns ikke ville have en chance…
Helt personligt mener jeg at netop den lokale forankring af ikke bare folketings kandidater men også af folketings medlemmer er vigtig, og med lokal forankring mener jeg på opstillingskreds niveau…
og terme “at indstille” er jo tros alt en frivillig ting det er jo ikke noget krav.
Ivan
Kom lige til at tænker over at vi begge, frygter “kammerateri” men har forskellig indgang til hvor det kan opstå
1 Synes om
Jo det har du helt ret i 
En anden ting jeg har fokus på i denne henseende, er at lokalforeningernes bestyrelse som det fungerer nu føles til at have et hav af arbejdsopgaver - opstart/udvikling, bevægelsesdelen, partidelen - det er trods alt frivillig arbejdskraft der knokler derudaf, og vi flytter ikke noget i verden, hvis vi er tynget af mange administrative pligter fra vedtægterne. Så det er vel med at gå efter nogle enkle vedtægter, der giver os en følelse af frihed lokalt, og samtidig beskriver rimelig præcist hvem i organisationen, der har hvilke roller og opgaver. Ja det er ikke nogen nem opgave, og tak for jeres vedholdne knokleri i vedtægtsgruppen 
1 Synes om
Hej Louisa
Hvis det er en ret og ikke en pligt at indstille FT-kandidater, så er det vel ok?
Nis