Hermed et udkast til minimumsvedtægter for kommuneforeninger.
Jeg skal sige, at det er et rent produkt fra mig (Nis, ansat ved landssekretariatet) på baggrund af udvalgets arbejde. På grund af tidspres har udvalget ikke forholdt sig til dette udkast.
Der er en kort læsevejledning i dokumentet.
Som I kan se, er der ret mange foreslåede SKAL-paragraffer.
Når I forholder jer til dokumentet, så se gerne først på
a) Om det foreslåede er uhensigtsmæssigt set med generelle øjne og
b) Om det er generende set med jeres forenings øjne (ud over, at det er bøvlet første gang i skal skifte jeres vedtægter delvist ud med disse… det er naturligt relativt bøvlet).
Husk venligst på, at dette arbejde med minimumsvedtægter handler om at sikre gode og ens spilleregler, der hvor det giver mening. Samt en organisation, hvor der ikke er 100 forskellige set vedtægter.
Kom gerne med konkrete forbedringskommentarer til selve paragrafferne samt argumenter for, hvor der skal være KAN i stedet for SKAL. I må også gerne foreslå en alternativ SKAL-paragraf, så der måske kan være to, som man SKAL vælge imellem.
Vedrørende forslag til foreningen med et vist antal stillere - det giver nok mening i områder med mange indbyggere og knap så meget i “Paradisdanmark”(Udkantdanmark) Tit skal man også som forening glæde sig over, at nogen har sat sig ned og skrevet og stillet et forslag - så kunne man evt ikke sætte et medlemstal f.eks, indtil 100 medlemmer kun en stiller 100-200 - 3 stillere også videre - landet er jo meget forskelligt med hensyn til indbyggertal
P. 8, stk 6 - hvis ikke der er nok personer, der har indsendt ønske om opstilling til at besætte alle pladser, kan man så supplere op på årsmødet? Hvis ikke, hvad gør man så? I små lokalforeninger kan det godt være svært, at finde nok kandidater til bestyrelsen.
P. 12, stk. 5 - Hvorfor må man kun vælge bestyrelsesmedlemmer for et år? Normalt vælger man for 2 år med halvdelen på valg hvert år. Og det synes jeg er bedre, da det sikrer kontinuitet i arbejdet.
P. 13, stk. 1 - hvorfor skal man vælge kandidater til kommunalvalg hvert år? Der er jo kun kommunalvalg hvert 4 år, og modsat folketingsvalg, så ved jo præcist hvornår næste kommunalvalg er. Så det synes overflødigt at skulle vælge kandidater hvert år.
Der burde være en dispentations mulighed i afsnittet om at man SKAL være bosat i pågælende kommune som foreningen er i. Det kan være svært i tyndt befolket områder som lolland kommune at få folk nok i bestyrelsen. Der kunne evt. Være et max antal medlemmer i bestyrelsen der kan være fra anden kommune eksl. 2 stk.
Det er nok mere antallet af bestyrelse medlemmer man bør juster hvis det er et problemer, i §10 stk 9 kunne man jo vælge “mindst 3” Her i Faxe-Stevs er der kun 3 bestyrelse medlemmer.
du kan da været bestyrelse medlem i 100 år hvis du vil, dette er et generelt princip vi har fundet som været mest egen. det vil alligevel være sjællenet at et sidde medlem af bestyrelse ikke bliver genvalgt og hvis han ikke gør så har han nok ikke gjort sit arbejder godt nok. 1 års reglen sikre desuden fleksibilitet i forening, her tænker jeg specifikt på at det bliver nemmere at skifte fra kandidat (til folketing, kommunevalg o.s.v.) til bestyrelse medlem med 1 års valg perioder
de 3 år hvor der ikke er valg, og måske mest i de kommune hvor man ikke har medlemmer af byrådet, giver det større vægt nå kandidaterne kan underskrive sig som “Ivan Flændsdal, Kandidat til KV17, Alternativet” tro mig de andre byrødder er obs på os…
dispentation er det samme som at lave gummi paragraffer… vi har i Vedtægtgruppe diskuteret det med medlemskab i en anden geografisk forening end den hvor man bo, vi kom frem til at der ville være for mange ulemper end fordele, MEN det forhinder jo at man kan deltage i det alternative arbejder der foregår i en anden kommunen foreningen end ens egnen:-)
En generel bemærkning for Landsvedtægterne, Storkrede og Kommune foreninger.
Afstemninger og valg.
paragraffen - hvor der stemmes antalsmæssigt på halvdelen af det antal kandidater, der skal vælges plus en o.s.v. Det giver ikke mening for mig at man selv kan vælge at stemme på et mindre antal kandidater end det antal man man regner sig frem til - håber det giver menig
Eks. Der skal vælges 4 kandidater. Så kan man stemme på 4:2=2 +1=3
Man kan altså stemme på 3 af de kandidater der opstiller. Hvis man så kan vælge at stemme på kun 1 eller 2 kandidater giver afstemningsformene ikke mening for mig. - muligt det bare er mig der ikke forstår det
Hvis der kun er f.eks. en der har din tillid, så er det vel det rigtige kun at stemme på en. Sidste år begik jeg selv den fejl at stemme på nogen jeg overhoved ikke havde nogen kvalificeret mening om. Jeg brugte simpelthen alle stemmerne, selv om jeg kun kendte en af de opstillede. Det sender jo et kæmpe signal til et bestyrelsesmedlem at han/hun ikke har fået ret mange stemmer. Så derfor vil jeg da anbefale, at du kun stemmer på nogen du ved agerer i overensstemmelse med dine egne værdier.
Jeg er enig - men kunne man så ikke finde en afstemningsform, som var mere enkel med en formulering der er til at forstå. Der er ikke mange der forstår det.
Angående antal ordinære og ekstraordinære årsmøder/ opstillingsmøder - for mig at se er disse møder tidsrøvere i en lokalforening - det tager lang til at forberede sig, og det er med at prøve at minimere antallet mest muligt - optimalt er det kun at skulle afholde ét møde om året i sin lokalforening, så vi kan koncentrere os om at sætte skibe i søen og skabe forandringer i vores lokalområde.
Derfor vil jeg gerne at vedtægterne strikkes sammen sådan at
årsmøde og opstillingsmøde kan holdes samtidig hvis lokalforeningen ønsker det (dvs. undgå at lægge forhindring ind ved at fastlægge at disse 2 typer møder SKAL holdes f.eks. i hhv. marts og oktober måned)
at droppe at kommuneforening kan indstille folketingskandidater - dvs. i §13.1 slet:
"og indstiller eventuelt lokale kandidater til Folketingsvalg. "
Begrundelse for at slette denne sætning:
det giver bedre sammenhængskraft i kredsen, hvis folketingskandidater udelukkende vælges på storkredsens opstillingsmøde
at blive indstillet som folketingskandidat i lokalforeningen for derefter nogle måneder senere at blive vraget på storkredsens opstillingsmøde kan skabe dårlige energier mellem lokalforeninger
at skulle indstille (læs sortere/fravælge) kandidater på lokalforeningsplan kan skabe unødig indre personstridigheder i lokalforeningen
det er rarest at folketingskandidater vælges på én gang på storkredsens opstillingsmøde - alt på et bræt - og så er det overstået - valgt af de fremmødte
det giver mindre bureaukrati og det sparer tid og kræfter i lokalforeningen
§10.5
Det er uklart for mig hvad “bestyrelsesposter” står for - er det alle medlemmer af bestyrelsen, eller er det kun forperson, næstforperson og kasserer?
Kandidater til kommunalbestyrelser, regionsråd eller Europaparlamentet kan være medlemmer af bestyrelsen i kommuneforeningen eller i bydelsforeninger. I det kalenderår, hvor der er valg til det pågældende politiske forum, må kandidaterne ikke være forperson, næstforperson eller kasserer. Folkevalgte kan vælges til bestyrelser, men kan ikke bestride poster som forperson, næstforperson eller kasserer. Folketingskandidater eller medlemmer af Folketinget kan dog ikke bestride bestyrelsesposter
Til
Folkevalgte kan ikke være medlem af bestyrelser i lokalforeninger, det kan derimod kandidater til folketing, kommunalbestyrelser, regionsråd eller Europaparlamentet godt, dog må kandidater ikke være ikke være forperson, næstforperson, kasserer eller sidde som lokalforeningens repræsentant i storkredsens kandidatudvalg i det kalenderår, hvor der er valg til det pågældende politiske forum.
Begrundelse:
At de tyndt befolkede områder kan få enderne til at hænge sammen her i opbygningsfasen, og at vi skelner mellem regler for hhv folketingskandidater og folketingsmedlemmer (dvs strammere for folketingsmedlemmer end folketingskandidater). Det er først når valgrummelen er i gang, at disse regler er vigtige, tænker jeg, med henblik på at sikre, at det organisatoriske maskinrum er fuldt funktionsdygtigt der i valgperioden som opbakning til kandidaterne, og for at sikre at nogen kandidater ikke forfordeles frem for andre. Det vil være rart med en adskillelse af det organisatoriske og de folkevalgte lokalt, således at der ikke går “kammerateri” i den - jeg mener på den måde at nogle få personer kan få vældig stor indflydelse ved både at sidde i byråd og samtidig i den lokale bestyrelse. Et modargument her kunne være at det vil være gavnligt at et byrådsmedlem er med i bestyrelsen sådan at der er et godt flow i kommunikationen mellem disse to grupper.
Tro du ikke det er bedre hvis den lokale kandidat er foranket i lokal kredsen? hvis ikke kommune foreninger kan være med til at opstille kandidater, er der så ikke en fare for at alle kandiater kommer fra en opstillings kreds? hvis vi skal opretholde en mangfoldighed er det vel også vigtig at der er kandiater på stemmesedlen i storkreds Sjælland fra Lolland og fra Roskilde og fra `hundensted, og ikke kun fra Roskilde? som jo helt klart har det størsten antal medlemmer? (og jeg har ikke noget imod dem fra roskilde, de er skam søde)
Vi har i vedtægts gruppe forsøgt at at lige stille storkredsende og kommuneforeningen, netop for at opnå en flad struktur. og der for vil det for mig være vigtigt at det er opstillings kredsen der er førte opstillings sted.
Helt personligt så jeg gerne at det var helt op til opstillingskredsene.
Hej Ivan,
Jeg kan godt følge dig i at det er uheldigt hvis alle kandidater fra f.eks. Østjyllandskredsen er fra Århus, og der ikke er nogen fra Favrskov, Skanderborg og Syddjurs osv.
Hvis et lokalt opstillingsmøde kun må vælge 2 personer, synes jeg dog det er en uheldig begrænsning, hvis nu Århus lokalforening har 7 rigtig kompetente kandidater.
Jeg så nok helst at alle kan stille op til storkredsens opstillingsmøde, med krav om skriftlig motiveret ansøgning og 3 mdr medlemsskab, og at alle de der på dette møde opnår minimum 50% opbakning, er kandidater.
Nu er der så også noget valgteknisk i forhold til at vælger vi mange kandidater f.eks. i Vestjyllandskredsen, spreder vi de personlige stemmer mere, og har så mindre mulighed for at få valgt en kandidat, så kredse med disse udfordringer vil måske sætte en begrænsning på - f.eks. vi vil have 2 kvinder og 2 mænd.
Set fra den organisatoriske side i en lokalforening, som jeg er forperson i, vil jeg gerne sige et højt NEJ tak til at skulle arrangere lokale opstillingsmøder - som sagt fordi det virker unødigt bureaukratisk, er en tidsrøver, og kan give anledning til en masse personfnidder.
Generelt vil jeg sige om at lave vedtægter om valg: Det er så komplekst! Lad os prøve at forenkle det, evaluere for hver gang og løbende forbedre reglerne.
Er der nogen der kender til, eller har givet sig tid til at sætte sig ind i andre partiers valgregler?
der er ikke krav om at du skal bo i den kreds der opstiller dig [quote=“Louise_Bisgaard, post:17, topic:2040”]
Set fra den organisatoriske side i en lokalforening, som jeg er forperson i, vil jeg gerne sige et højt NEJ tak til at skulle arrangere lokale opstillingsmøder
[/quote]
man kan godt holde årsmøde og opstillings møde samtidig[quote=“Louise_Bisgaard, post:17, topic:2040”]
og kan give anledning til en masse personfnidder.
[/quote]
Du har tre punkter i dit tidligere indlæg. Jeg forsøger at svare på de to sidste om ét årigt valg.
Angående bestyrelser: Der er meget gang i svingdøren i alle eksisterende bestyrelser - af mange forskellige grunde. Enten kender folk ikke opgaven, som de har meldt sig til, der sker ting, som gør, at de ikke kan udfylde deres mandat, og nogle gange, så må vi også være ærlige og sige, at de første vi vælger ved foreningernes første årsmøder ikke nødvendigvis er bedste - alene fordi de, der er bedre ikke har vist sig endnu. Angående kontinuitet, så er det ikke min personlige erfaring at det skaber et problem. Hvis man har været et godt bestyrelsesmedlem, så bliver man genvalgt. I mindre bestyrelser vil det også være alt for vanskeligt at komme ind med to-årigt mandat.
Det vigtigste argument - også for politiske kandidater er dog - at vi i Alternativet skal arbejde for, at vi allesammen (mindst) hvert år ser på, om vi personligt er det rigtige sted i Å, om det er det bedste for os, om det er det bedste for Å, og om vi gør det rigtige og måske om vi gør det godt nok. Der skal altså være rum for en indre men også en ærlig fælles samtale om, hvordan det går og om tingene skal gøres anderledes. Vi skal se på hinanden med øjne, der vil hinanden det bedste - og ikke bare tage for givet, at et givet mandat er godt givet ud.
Det betyder IKKE, at der er lagt op til, at man skal vælge nye hvert år. Tværtimod handler det mere om at skabe en god dialog, der skaber grund for, at man får et fornyet og endnu stærkere mandat, hvor der er klarhed om målene for det næste år, om hvordan man ønsker samarbejde og så videre. Ønsker er at skabe mere - frem for at skabe usikkerhed.
Det vil vi forklare i den endelige motivation for forslaget. Jeg håber det giver mening for dig.
