Minimumsvedtægter - kommuneforeninger (udkast)

Arkiv Årsmøde 2016
28

Hej Thor

Jeg er helt enig i det opgavefokuserede. Rent foreningsteknisk kan man ikke komme uden om at medlemmerne som samlet skare er øverste myndighed.

Og - jeg synes selv, eksperimenterne er vildt vigtige, så derfor skal vi specielt på bestyrelses og udvalgsstruktur overveje kan-paragraffer. Men samtidig skal man i forhold til f.eks. en bankkonto have en bestyrelse med klassisk mandat i organisationen. Så på grund af institutioner i omverdenen er vi nødt til at have hybridformer.

Min tanke om at lave det til Skal-paragraffer nu er, at vi sikrer en funktionsevne ift det formelle, institutionelle, men at organisationen og f.eks. Bestyrelsens opgavevaretagelse skal nytænkes så den foregår i samarbejde med andre, mere åbent eller har uddelegeret flere ting/opgaver. I motivationen for forslaget vil den ambition fremgå.

Odense kommuneforening har en forretningsorden som er nytænkende ift bestyrelsesarbejdet - men har en klassisk struktur i vedtægterne

Smil herfra

Nis

Sendt fra min iPhone

29

Rent foreningsteknisk? Jeg bad dig sidst om referencer til lige det. Det har du ikke gjort. Indtil da, så vil jeg henholde mig til Grundlovens §78.

30

Hej Thor

Der er ingen lov, men med teknisk mener jeg, at generalforsamlingen er de eneste, der kan vedtage vedtægter. Jeg kan ikke se, at man kan uddelegere foreningens grundlov til andre fora.

Alt andet kan uddelegeres eller organiseres i en anden struktur. Bortset fra at diverse tilskudsordninger, bankkonto (som nævnt) kræver en klassisk bestyrelseskonstruktion (hvis mandat man jo godt kan snævre ind i øvrigt).

Nis

Sendt fra min iPhone

31

Og det er fair nok. Jeg er helt enig i, at revision er vedtægterne er en af de opgaver et årsmøde har.

32

… og som ikke meningsfuldt kan uddelegeres. Hvis det er det, der menes med “øverste myndighed”, så kan jeg ikke se, hvorfor man ikke kan skrive det i stedet. Når man skriver øverste myndighed, indikerer man også, at der er et hierarki og at nogen instanser er højere end andre.Og artifakt, jeg gerne vil være fri for.

1 Synes om
33

Kære Thor,

I mine øjne er MINIMUM det, der menes. Men fordi generalforsamlingen kan lovgive, så er den jo også det organ, der kan løse eller tager stilling til konflikter, emner, debatter, der ikke naturligt er løst i et andet forum i organisationen. Og det er i mine øjne det, der menes med øverste myndighed: Hvis ingen andre i organisationen kan løse eller håndtere en problemstilling, så kan man altid tage det op på generalforsamlingen.

I mine øjne er det også det mest demokratiske (samlet set). Men i mine øjne udelukker formuleringen ‘øverste myndighed’ stort set ingenting ift. øvrige organisering og uddelegering.

Med andre ord kan jeg ikke se det principielle problem. Jeg mener sagtens, at man kan se generalforsamlingen som en rollebeskrivelse, frem for som et hierarkisk element i organisationen. Og det synes jeg, som dig, ville være fornuftigt at gøre.

Nis

34

Så hvis man laver en præcis opgavebeskrivelse, der tager højde for de ting du siger, vil det så være ok, at udelade formuleringen om “den øverste myndighed”?
Min bøf med lige præcis den formulering er, at den indbyder til andre formuleringer som “uddelegering” - en formulering, der lægger op til at der er nogen, der fra et højere sted uddelegerer opgaver. I stedet for en på forhånd defineret distribueret opgavefordeling og beslutningskompetence.
Ikke dermed sagt, at årsmødet ikke skal have klare opgaver og beslutningskompetencer, som for eksempel revision af vedtægter, sidste ord i konflikter, godkendelse af regnskab og budget og visse personvalg. Det gør den bare ikke til nogen øverste myndighed. Det gør den til en myndighed med bestemte beslutningskompetencer. Ved siden af andre instanser, der har andre opgaver og beslutningskompetencer.Og dét er demokratisk, fordi det netop handler om distribueret beslutningskompetence. Ligesom §3 i grundloven…

1 Synes om
35

Der er en mulig ny model for Evalueringsrådet, som I meget gerne må give feedback på - om den er bedre end det nuværende forslag

Den er lagt i ny tråd: Mulig model for Evalueringsråd

Tak!

36

Hvad skulle forhindre folketingsaspiranter fra Lolland og Hundested i at stille op på storkredsens opstillingsmøde? Jeg mener kommuneforeningen skal koncentrere sig om kommunalbestyrelseskandidaterne. Det her med at “indstille” en person - det giver mig associationer til “kammerateri”. Jeg vil hellere et hardcore valg på storkredsens opstillingsmøde - det tror jeg på giver bedre sammenhængskraft i storkredsen og i lokalforeningerne.

1 Synes om
37

Det er der ikke noget der ville. :slight_smile:
Men hvis det kun er op sortkredsens så får du netop kammerateri, idet at de store kommune foreninger vil sidde med så mangen stemmer at at en lokal kandidat fra Faxe-Stevns ikke ville have en chance…

Helt personligt mener jeg at netop den lokale forankring af ikke bare folketings kandidater men også af folketings medlemmer er vigtig, og med lokal forankring mener jeg på opstillingskreds niveau…

og terme “at indstille” er jo tros alt en frivillig ting det er jo ikke noget krav.

Ivan

38

Kom lige til at tænker over at vi begge, frygter “kammerateri” men har forskellig indgang til hvor det kan opstå :slight_smile:

1 Synes om
39

Jo det har du helt ret i :blush:

En anden ting jeg har fokus på i denne henseende, er at lokalforeningernes bestyrelse som det fungerer nu føles til at have et hav af arbejdsopgaver - opstart/udvikling, bevægelsesdelen, partidelen - det er trods alt frivillig arbejdskraft der knokler derudaf, og vi flytter ikke noget i verden, hvis vi er tynget af mange administrative pligter fra vedtægterne. Så det er vel med at gå efter nogle enkle vedtægter, der giver os en følelse af frihed lokalt, og samtidig beskriver rimelig præcist hvem i organisationen, der har hvilke roller og opgaver. Ja det er ikke nogen nem opgave, og tak for jeres vedholdne knokleri i vedtægtsgruppen :heart_eyes:

1 Synes om
40

Hej Louisa

Hvis det er en ret og ikke en pligt at indstille FT-kandidater, så er det vel ok?

Nis

41

Ja så er det fint :slight_smile:

42

Det var en rigtig god pointe. Vi havde i udvalget ikke tid til at kæle så meget for kommuneforeningsvedtægtsforslagene, som vi har gjort for de andre vedtægtsændringsforslag. Hvis du ser i vores forslag til Landsforeningens vedtægter, kan du se, der er beskrevet en meget mere udførlig konfliktmæglingsproces. Det er fordi konflikterne ikke nødvendigvis udspilles alene i kommuneforeningen - de kan sagtens optræde på tværs af organisatoriske skel. Derfor har det været vigtigst for os (mig), at de var udførligt beskrevet i de overliggende vedtægter, som har forrang for alle andre vedtægter, end i de lokale.

Men tak for dit bidrag, som er meget inspirerende. Lad os huske det til når der skal laves kommissorium for Konfliktmæglingsrådet.

KH
Astrid

43

Tak for anerkendelsen.

Jeg har desværre ikke tid lige nu til at opsøge jeres forslag til
landsvedtægter og undersøge om den nærmere beskrevne
konfliktmæglingsproces, du taler om, omfatter en klar medlemspligt til
at indgå i konfliktmægling samt et ledelsesansvar for, at konflikter som
medlemmerne ikke løser eller afslutter, bliver løst eller afsluttet på
en anden måde.

Din henvisning til konfliktmæglingsrådets kommisorium gør mig dog lidt
urolig. Medlemspligten og ledelsesansvaret skal i hvert fald ikke ligge
der. Det, der skal ligge der, er konfliktmæglingsrådets ansvar for at
medvirke.

Venlig hilsen, Frands

44

Hej igen
Nej, vi har ikke pålagt medlemmerne en pligt. For hvis der er en pligt, er der også en dommer for hvornår man lever op til sin pligt, og virkeligheden er med stor sandsynlighed så nuanceret, at det ikke giver mening at dømme.

Vores tekst for Konfliktmæglingsrådet lyder som følger:

17 Konfliktmæglingsråd 1 Storkredsenes opstillingsmøder vælger hver én person til Konfliktmæglingsrådet forud for Landsmødet. Personen behøver ikke være medlem af Alternativet. De 10 valgte personer udgør Konfliktmæglingsrådet, og tiltræder først som nyt Konfliktmæglingsråd ved afslutningen af Landsmødet.
2 Konfliktmæglingsrådet afrapporterer til Landsmødet.
3 Konfliktmæglingsrådets primære opgave er at hjælpe Alternativets foreninger med konfliktmægling i tråd med værdierne, således at alle parter har mulighed for at blive klogere på hinanden. Alle bestyrelser, udvalg og medlemmer i Alternativet kan anmode om hjælp fra Konfliktmæglingsrådet til håndtering af konflikter.
4 Konfliktmæglingsrådet støtter endvidere Hovedbestyrelsen i at udvikle Alternativets beredskab i forhold til konflikthåndtering.
5 (midlertidig) I 2016 skal storkredsforeningerne have valgt et medlem til Konfliktmæglingsrådet senest 1. oktober, hvor rådet begynder sit arbejde. Valgte medlemmer tiltræder øjeblikkeligt.

Vi har så også en udførlig beskrivelse for Eksklusion, og den lyder som følger:

Kapitel 7: Eksklusion

19 Eksklusion 1 Såfremt et medlem vedvarende modarbejder Alternativet kan den pågældende ekskluderes.
2 Inden en eksklusionssag kan rejses skal Konfliktmæglingsrådet have været inddraget i et mæglingsforsøg. Det skal skriftligt tydeliggøres at Konfliktmæglingsrådet inddrages med henblik på at undgå en mulig senere eksklusion.
3 Initiativpligten og -retten til en eksklusionssag ligger hos den bestyrelse, der er ansvarlig for det organisatoriske niveau, konflikten ligger på.
4 En eksklusionsproces består af tre faser. Forvarsel: Først afsender den bestyrelse, der starter sagen, et skriftlig forvarsel om mulig eksklusion med angivelse af årsagen herfor til medlemmet og Hovedbestyrelsen. Mæglingsfase: Inden for en til tre uger følges forvarslet op med et mæglingsforløb med Konfliktmæglingssrådet, så alle parter kan blive klogere på hinanden. Hovedbestyrelsen kan i mæglingsfasen vælge at suspendere medlemmet fra eventuelle tillidsposter. Mæglingsfasen afsluttes med at de involverede parter tager stilling til at indgå en aftale. Såfremt en aftale indgåes sendes den til den initierende bestyrelse og Hovedbestyrelsen til orientering. Såfremt der ikke er enighed om at indgå en aftale, orienteres den initierende bestyrelse og Hovedbestyrelsen inden for en uge herom af Konfliktmæglingsrådet. Beslutningsfase: Senest en uge efter bestyrelserne er orienterede skal den initierende bestyrelse skriftligt meddele medlemmet, hvorvidt eksklusionsforvarslet trækkes tilbage eller opretholdes. Eksklusionsforvarslet kan kun opretholdes af den initierende bestyrelse med mindst 2/3 flertal.
5 På baggrund af et opretholdt eksklusionsforvarsel, skal hovedbestyrelsen træffe beslutning om hvorvidt medlemmet skal ekskluderes. Dette skal ske senest 14 dage efter meddelelsen om beslutning om opretholdelsen. Hovedbestyrelsen er forpligtet til at høre medlemmet på et personligt møde. Medlemmet har ret til ledsagelse af en bisidder.
6 Såfremt Hovedbestyrelsen er den initierende bestyrelse, skal en anden bestyrelse i en forening i Alternativet, som medlemmet er medlem af, forinden have støttet eksklusionsbeslutningen med mindst 2/3 flertal.
7 Hvis et medlem ekskluderes skal en skriftlig begrundelse inden for to arbejdsdage afsendes som anbefalet og som almindelig post. Den skriftlige begrundelse skal redegøre for de årsager og principper, der ligger bag beslutningen. Begrundelsen offentliggøres en uge efter afsendelse til medlemmet.
8 Et ekskluderet medlem kan klage til Vedtægtsudvalget. En klage har opsættende virkning på eksklusionen, men ikke på suspension fra tillidsposter.
9 Hovedbestyrelsen skal i forbindelse med en eksklusionsbeslutning angive, hvis eksklusionen ikke er tidsbegrænset til 5 år.
10 Hovedbestyrelsen skal træffe afgørelse om hvorvidt et ekskluderet medlem på dennes begæring kan genindtræde i Alternativet.
11 I akutte tilfælde, hvor medlemmets aktuelle adfærd og dermed fortsatte medlemskab kan skade Alternativet, kan Hovedbestyrelsen og Politisk Ledelse med mindst 2/3 flertal i hvert forum beslutte øjeblikkeligt at suspendere et medlem fra alle poster, mens en eksklusionssag står på. Hvis medlemmet ikke respekterer dette kan hovedbestyrelsen se bort fra mæglingsproceduren og vedtage eksklusion med 2/3 flertal.

Vi har et alternativt forslag til stk. 11, som der skal stemmes om:

I akutte tilfælde, hvor medlemmets aktuelle adfærd og dermed fortsatte medlemskab kan skade Alternativet, kan Hovedbestyrelsen og Politisk Ledelse med mindst 2/3 flertal i hvert forum beslutte at ekskludere et medlem med omgående virkning og dermed se bort fra den normale procedure. Eksklusionen kan ankes til Vedtægtsudvalget, som behandler anken. Hvis Vedtægtsudvalget ikke er enige i eksklusionen, skal den almindelige eksklusionsproces sættes i gang.

Og endelig kan man påklage sin eksklusion efter den ordinære proces, eller anke sin eksklusion efter den akutte proces, og det foregår således efter vores forslag:

18 Vedtægtsudvalg 1 Landsmødet vælger et Vedtægtsudvalg. Vedtægtsudvalget består af 5 personer med juridisk ekspertise eller indsigt i vedtægtsarbejde. Der vælges to suppleanter efter stemmetal.
2 Vedtægtsudvalget har den øverste fortolkningsret af samtlige vedtægter i Alternativet. Såfremt der opstår uenighed om fortolkning af vedtægterne for en forening i Alternativet kan sagen indbringes for udvalget. Vedtægtsudvalgets beslutninger skal træffes med mindst 4/5 flertal. Vedtægtsudvalgets afgørelse er endelig og praksis kan kun ændres gennem en ændring af de pågældende vedtægter. Der skal føres protokol over Vedtægtsudvalgets afgørelse. Protokollen skal være offentlig og indeholde en angivelse af udvalgets grad af enighed.
3 Vedtægtsudvalget er klageinstans for eksklusionssager. Vedtægtsudvalget skal have afsluttet vurderingen af klagen senest fire uger efter sagen er indbragt for udvalget. Alle relevante dokumenter skal gøres omgående tilgængelige for udvalget af landssekretariatet. Vedtægtsudvalget skal vurdere om eksklusionsprocessen er blevet fulgt, og om beslutningsgrundlaget for eksklusionen er tilstrækkeligt og gennemsigtigt. Vurderingen afsluttes med en udtalelse om, hvorvidt processen er fulgt og grundlaget tilstrækkeligt samt om sagen rummer principielle aspekter som bør tages op på Landsmødet. Vedtægtsudvalget beslutter sig ved simpelt flertal i forhold til eksklusionssager. Såfremt Vedtægtsudvalget udtaler kritik af proces og grundlag, kan Vedtægtsudvalget pålægge Hovedbestyrelsen at gøre sagen om. Der kan kun klages én gang.
4 Personer, der har været involveret i en konkret sag som mæglere eller som medlem af Hovedbestyrelsen, er inhabile i forhold til behandlingen af en eventuel klage i samme sag.
5 (midlertidig) I 2016 nedsætter Hovedbestyrelsen Vedtægtsudvalget inden 1. september på baggrund af ansøgninger. Alle ansøgninger skal foreligge som offentliggjorte bilag til det bestyrelsesmøde, hvor Vedtægtsudvalget nedsættes.

Igen, tak for din pointe om Konfliktmæglingsrådets kommissorium. Du har igen en pointe.

KH
Astrid

45

Den 02-05-2016 kl. 18:24 skrev Astrid Carl:

[astridcarl] astridcarl
https://dialog.alternativet.dk/users/astridcarl Medlem
2. Maj

Hej igen
Nej, vi har ikke pålagt medlemmerne en pligt. For hvis der er en
pligt, er der også en dommer for hvornår man lever op til sin pligt,

Lige et øjeblik… Hvor kom det resonnement lige fra?

Selv om det kom til at stå i vedtægterne at der er en pligt, følger det
da ikke nødvendigvis at der også står noget om en dommer eller noget om
at dømme.

Hvis der står i vedtægterne at der er en pligt betyder det derimod, at
det vil være i mod vedtægterne at hævde at man selv kan vælge om man vil
løse sine konflikter eller fortsætte med at handle aktivt i dem. Det er
dette problem jeg har set i praksis: Folk hævder at det principielt skal
være frivilligt, altså at der slet ikke skal være en pligt til at løse
og afslutte sine konflikter.

Det er ensbetydende med at fastholde sin valgfrihed til et par
alternativer:

  • at fortsætte med at agere i sine konflikter dem - eller
  • ikke at tage ansvar for at løse eller afslutte dem, og blot vente
    passivt på at de løser sig selv (f.eks. ved at (en af) parterne
    forlader foreningen).

og virkeligheden er med stor sandsynlighed så nuanceret, at det ikke
giver mening at dømme.

Vi er da vist i vage almindeligheder her. Jeg mener det er unøjagtigt.
Virkeligheden forholder sig tværtimod.
Det er der, hvor der ikke er nuancer, at det ikke giver mening at dømme.
Der er ikke noget at dømme om.
Bedømmelser er nødvendige skøn i situationer, hvor sandheden ikke kendes.
Ens dømmekraft skal netop bruges der, hvor der er gråtoner og nuancer.
Men det er et sidespring: Det er jo ikke virkeligheden vi taler om, det
er vedtægterne.

Vores tekst for Konfliktmæglingsrådet lyder som følger: 17
Konfliktmæglingsråd 1 Storkredsenes opstillingsmøder vælger hver én
person til Konfliktmæglingsrådet forud for Landsmødet. Personen
behøver ikke være medlem af Alternativet. De 10 valgte personer udgør
Konfliktmæglingsrådet, og tiltræder først som nyt Konfliktmæglingsråd
ved afslutningen af Landsmødet.
2 Konfliktmæglingsrådet afrapporterer til Landsmødet.
3 Konfliktmæglingsrådets primære opgave er at hjælpe Alternativets
foreninger med konfliktmægling i tråd med værdierne, således at alle
parter har mulighed for at blive klogere på hinanden. Alle
bestyrelser, udvalg og medlemmer i Alternativet kan anmode om hjælp
fra Konfliktmæglingsrådet til håndtering af konflikter.
4 Konfliktmæglingsrådet støtter endvidere Hovedbestyrelsen i at
udvikle Alternativets beredskab i forhold til konflikthåndtering.
5 (midlertidig) I 2016 skal storkredsforeningerne have valgt et medlem
til Konfliktmæglingsrådet senest 1. oktober, hvor rådet begynder sit
arbejde. Valgte medlemmer tiltræder øjeblikkeligt.

Vi har så også en udførlig beskrivelse for Eksklusion, og den lyder
som følger:

|Kapitel 7: Eksklusion|

19 Eksklusion 1 Såfremt et medlem vedvarende modarbejder Alternativet
kan den pågældende ekskluderes.
2 Inden en eksklusionssag kan rejses skal Konfliktmæglingsrådet have
været inddraget i et mæglingsforsøg. Det skal skriftligt tydeliggøres
at Konfliktmæglingsrådet inddrages med henblik på at undgå en mulig
senere eksklusion.
3 Initiativpligten og -retten til en eksklusionssag ligger hos den
bestyrelse, der er ansvarlig for det organisatoriske niveau,
konflikten ligger på.
4 En eksklusionsproces består af tre faser. Forvarsel: Først afsender
den bestyrelse, der starter sagen, et skriftlig forvarsel om mulig
eksklusion med angivelse af årsagen herfor til medlemmet og
Hovedbestyrelsen. Mæglingsfase: Inden for en til tre uger følges
forvarslet op med et mæglingsforløb med Konfliktmæglingssrådet, så
alle parter kan blive klogere på hinanden. Hovedbestyrelsen kan i
mæglingsfasen vælge at suspendere medlemmet fra eventuelle
tillidsposter. Mæglingsfasen afsluttes med at de involverede parter
tager stilling til at indgå en aftale. Såfremt en aftale indgåes
sendes den til den initierende bestyrelse og Hovedbestyrelsen til
orientering. Såfremt der ikke er enighed om at indgå en aftale,
orienteres den initierende bestyrelse og Hovedbestyrelsen inden for en
uge herom af Konfliktmæglingsrådet. Beslutningsfase: Senest en uge
efter bestyrelserne er orienterede skal den initierende bestyrelse
skriftligt meddele medlemmet, hvorvidt eksklusionsforvarslet trækkes
tilbage eller opretholdes. Eksklusionsforvarslet kan kun opretholdes
af den initierende bestyrelse med mindst 2/3 flertal.
5 På baggrund af et opretholdt eksklusionsforvarsel, skal
hovedbestyrelsen træffe beslutning om hvorvidt medlemmet skal
ekskluderes. Dette skal ske senest 14 dage efter meddelelsen om
beslutning om opretholdelsen. Hovedbestyrelsen er forpligtet til at
høre medlemmet på et personligt møde. Medlemmet har ret til ledsagelse
af en bisidder.
6 Såfremt Hovedbestyrelsen er den initierende bestyrelse, skal en
anden bestyrelse i en forening i Alternativet, som medlemmet er medlem
af, forinden have støttet eksklusionsbeslutningen med mindst 2/3 flertal.
7 Hvis et medlem ekskluderes skal en skriftlig begrundelse inden for
to arbejdsdage afsendes som anbefalet og som almindelig post. Den
skriftlige begrundelse skal redegøre for de årsager og principper, der
ligger bag beslutningen. Begrundelsen offentliggøres en uge efter
afsendelse til medlemmet.
8 Et ekskluderet medlem kan klage til Vedtægtsudvalget. En klage har
opsættende virkning på eksklusionen, men ikke på suspension fra
tillidsposter.
9 Hovedbestyrelsen skal i forbindelse med en eksklusionsbeslutning
angive, hvis eksklusionen ikke er tidsbegrænset til 5 år.
10 Hovedbestyrelsen skal træffe afgørelse om hvorvidt et ekskluderet
medlem på dennes begæring kan genindtræde i Alternativet.
11 I akutte tilfælde, hvor medlemmets aktuelle adfærd og dermed
fortsatte medlemskab kan skade Alternativet, kan Hovedbestyrelsen og
Politisk Ledelse med mindst 2/3 flertal i hvert forum beslutte
øjeblikkeligt at suspendere et medlem fra alle poster, mens en
eksklusionssag står på. Hvis medlemmet ikke respekterer dette kan
hovedbestyrelsen se bort fra mæglingsproceduren og vedtage eksklusion
med 2/3 flertal.

Vi har et alternativt forslag til stk. 11, som der skal stemmes om:

I akutte tilfælde, hvor medlemmets aktuelle adfærd og dermed fortsatte
medlemskab kan skade Alternativet, kan Hovedbestyrelsen og Politisk
Ledelse med mindst 2/3 flertal i hvert forum beslutte at ekskludere et
medlem med omgående virkning og dermed se bort fra den normale
procedure. Eksklusionen kan ankes til Vedtægtsudvalget, som behandler
anken. Hvis Vedtægtsudvalget ikke er enige i eksklusionen, skal den
almindelige eksklusionsproces sættes i gang.

Og endelig kan man påklage sin eksklusion efter den ordinære proces,
eller anke sin eksklusion efter den akutte proces, og det foregår
således efter vores forslag:

18 Vedtægtsudvalg 1 Landsmødet vælger et Vedtægtsudvalg.
Vedtægtsudvalget består af 5 personer med juridisk ekspertise eller
indsigt i vedtægtsarbejde. Der vælges to suppleanter efter stemmetal.
2 Vedtægtsudvalget har den øverste fortolkningsret af samtlige
vedtægter i Alternativet. Såfremt der opstår uenighed om fortolkning
af vedtægterne for en forening i Alternativet kan sagen indbringes for
udvalget. Vedtægtsudvalgets beslutninger skal træffes med mindst 4/5
flertal. Vedtægtsudvalgets afgørelse er endelig og praksis kan kun
ændres gennem en ændring af de pågældende vedtægter. Der skal føres
protokol over Vedtægtsudvalgets afgørelse. Protokollen skal være
offentlig og indeholde en angivelse af udvalgets grad af enighed.
3 Vedtægtsudvalget er klageinstans for eksklusionssager.
Vedtægtsudvalget skal have afsluttet vurderingen af klagen senest fire
uger efter sagen er indbragt for udvalget. Alle relevante dokumenter
skal gøres omgående tilgængelige for udvalget af landssekretariatet.
Vedtægtsudvalget skal vurdere om eksklusionsprocessen er blevet fulgt,
og om beslutningsgrundlaget for eksklusionen er tilstrækkeligt og
gennemsigtigt. Vurderingen afsluttes med en udtalelse om, hvorvidt
processen er fulgt og grundlaget tilstrækkeligt samt om sagen rummer
principielle aspekter som bør tages op på Landsmødet. Vedtægtsudvalget
beslutter sig ved simpelt flertal i forhold til eksklusionssager.
Såfremt Vedtægtsudvalget udtaler kritik af proces og grundlag, kan
Vedtægtsudvalget pålægge Hovedbestyrelsen at gøre sagen om. Der kan
kun klages én gang.
4 Personer, der har været involveret i en konkret sag som mæglere
eller som medlem af Hovedbestyrelsen, er inhabile i forhold til
behandlingen af en eventuel klage i samme sag.
5 (midlertidig) I 2016 nedsætter Hovedbestyrelsen Vedtægtsudvalget
inden 1. september på baggrund af ansøgninger. Alle ansøgninger skal
foreligge som offentliggjorte bilag til det bestyrelsesmøde, hvor
Vedtægtsudvalget nedsættes.

Igen, tak for din pointe om Konfliktmæglingsrådets kommissorium. Du
har igen en pointe.

Selv tak.
Jeg er desværre ikke overbevist om, at disse tekster faktisk løser det
problem, jeg rejste.
Sagen, hvor Riskær røg ud (bl.a.) fordi han ikke ville medvirke i
mægling, havde givet mig det indtryk, at de dengang toneangivende i
Alternativet faktisk anerkendte princippet, at man skal være villig til
at indgå i konfliktmægling, selv om det ikke var skrevet ind i vedtægterne.
Jeg mener, det vil være en styrkelse af Alternativet at skrive det
udmærkede princip ind i vedtægterne som en medlemspligt på linie med at
betale kontingent.

Der skal ikke nogen dommer til at afgøre om man har opfyldt den pligt.
Der behøves heller ikke nogen dommer til at afgøre, at man ikke har
opfyldt sin pligt til at medvirke i konfliktmægling hvis man har svaret
“Nej”, når man er blevet stævnet til det.

Vh. Frands

KH
Astrid

Visit Topic
https://dialog.alternativet.dk/t/minimumsvedtaegter-kommuneforeninger-udkast/2040/44
or reply to this email to respond

    In Reply To

[Frands] Frands https://dialog.alternativet.dk/users/frands Frands
Frydendal https://dialog.alternativet.dk/users/frands Medlem
2. Maj

Tak for anerkendelsen. Jeg har desværre ikke tid lige nu til at opsøge
jeres forslag til landsvedtægter og undersøge om den nærmere beskrevne
konfliktmæglingsproces, du taler om, omfatter en klar medlemspligt til
at indgå i konfliktmægling samt et ledelsesansvar for, at konflikter
som medlemme…

Visit Topic
https://dialog.alternativet.dk/t/minimumsvedtaegter-kommuneforeninger-udkast/2040/44
or reply to this email to respond

To stop receiving notifications for this particular topic, click here
https://dialog.alternativet.dk/t/minimumsvedtaegter-kommuneforeninger-udkast/2040/unsubscribe.
To unsubscribe from these emails, change your user preferences
https://dialog.alternativet.dk/my/preferences

Notice! Bemærk!
Ny/New contact information.
E-mail-adresse: frandsfrydendal@gmail.com
Ny/new postadresse:
Frands Frydendal, Højensvej 177, Egense, 5700 Svendborg, Danmark.
Telefon +45 51 76 84 86 (mobil)

Ny bank: Nordea
Danske overførsler: Reg. nr.: 2680, Konto: 8982846391
Foreign transfers: IBAN DK5520008982846391 - Swift NDEADKKK

Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.

46

Kan specielt tilslutte mig SKAL ifht §10, stk. 5 af åbenlyse årsager, da det ikke er alle der kan adskille personlige interesser fra politiske i kommunal politik. Ville faktisk foretrække at der stod at man ikke kan deltage i bestyrelsesarbejde i den kommune, man kandiderer i, så der ikke opstår situationer hvor man er med til at vælge sig selv eller kan have indflydelse på dette.

47

Det er tanken, at det er et opstillingsmøde for alle medlemmer, der bestemmer, hvem der er lokalforeningens kandidat til kommunalbestyrelsen. Dermed er det knapt så vigtigt om man sidder i bestyrelsen eller ej.

I de små lokalforeninger er det et stort tab af talentmasse, hvis kandidater ikke må sidde i bestyrelsen, og det har vi ikke råd til. Så af hensyn til dem opretholder vi muligheden for dobbeltmandater undtagen i valgår.