Mindske forbruget

Forslagets tekst

Hvis vi skal nå at redde vores klode, er det imperativt at vi gør alt hvad vi kan for at mindske denne verdensdels kæmpe overforbrug af stort set alle materielle goder.
I praksis vil det sige at vi skal få forbrugerne til ikke at smide genstande ud, for så at købe noget nyt til erstatning. Alt for ofte kunne en udsmidt genstand sagtens have været repareret i stedet.
Det gennemgående tema for hvorfor forbrugeren ikke vælger at reparere sin genstand, er at det ikke kan betale sig. Det er ofte billigere at købe nyt, end at reparere.
Derfor er det for reparatøren urentabelt, da man ikke kan tage prisen for arbejdet udført - med skat og moms oveni prisen, vil reparationen koste mere end kunden vil betale. Der er af denne årsag ikke mange i Danmark der prøver på at leve af at reparere noget som helst. Forbrugeren kan, selv om vedkommende gerne ville reparere sin genstand, ofte ikke finde nogen der er villig til at udføre arbejdet. Det er en ond cirkel, men en der kan brydes.
Forslaget går i første omgang på at udvide den paragraf, der omhandler at køb og salg af brugte varer er momsfrit. Udvide den til at reparationer også skal være fritaget fra moms. Det kunne også være et forslag, at der ikke skulle betales skat af overskuddet fra reparationsarbejde.
En ekstra bonus hvis en sådan politik blev vedtaget, ville være at flere gamle håndværk ville blive støttet i deres eksistens. Håndværk som igennem mange år har haft det så svært, at de har været ved at forsvinde.

Udfordring forslaget skal løse

Vores overforbrug af stort set alt materielt

Potentielle ulemper ved forslaget

Nogle vil nok indvende at bilværksteder og visse andre brancher sagtens kan blive rige. Det er dog samme situation, at de kun bliver det, fordi de samtidig sælger biler, eller andre varer.
Regeringen har det med at indvende at vi ikke kan differentiere momsen da det er alt for kompliceret. Her er dog den fordel at der allerede er en paragraf der netop fritager for moms. Den skal bare omfatte noget mere.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Jeg har været skomager i 30 år. Da jeg startede i 90’erne talte skomagere allerede om at det var gået stejlt ned ad bakke for faget i mindst de sidste 10 år. Dengang var der måske ca 4000 skomagerbutikker i Danmark. I dag er der ca 400 tilbage iflg. erhvervsstyrelsen. Det er umuligt at overleve i branchen uden samtidigt massivt salg af andre hurtigt omsættelige varer så som nøgler og sko tilbehør. Ingen bliver rig af at arbejde som skomager. Det samme gælder for flere lignende fag. Efter at have filosoferet over situationen, sammenholdt med nødvendigheden af at minimere vores forbrug, har jeg kommet frem til forslaget her.

Hvem har været inddraget

Nej. Ved ikke hvem det skulle være.

Forslagsstillere

  1. Jette Bell
  2. Anna Holst Schumacher
  3. Bina Aylen Seff
  4. Carl Bloch
  5. Fabian Forbert-Hansen
  6. Frode Hjort Gregersen
  7. Jacob Holm
  8. Niels-Ole Christensen
  9. Sidsel Marie Dyekjær
  10. Trine Aslaug Hansen

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

2 Synes om

Kære Jette!

Er du blevet skomagermager for at blive rig på penge?

Kærlig hilsen
Gunhild :sparkler:

Jeg synes det er et godt forslag, og vil gerne være medstiller. Men er du sikker på at det ikke allerede står i vores partiprogram?

Hej Jette.

Det er et rigtig godt forslag, jeg vil gerne være medstiller, hvis jeg kan finde ud af at slå funktionen til. Det vil også hjælpe med at bevare arbejdspladser, som ellers vil forsvinde, når man (forhåbentlig) mindsker produktion af nye varer. Jeg kunne også godt ønske mig at man, eventuelt på EU plan, arbejder på love, der sikrer, at elektronik (smartphones osv) skal produceres med udskiftelige dele, så det er muligt at foretage reparation, skifte batteri osv, så holdbarheden af disse varer forlænges.

Mvh Anna

Det er et godt forslag - vi skal væk fra køb og smid væk og princippet. Indenfor elektronikbranchen er man i stort omfang holdt op med at reparere. Moderne elektroniske apparater består for en stor del af højintegrerede elektroniske kredse (chips). De er komplicerede og reparatørerne opgiver ofte at reparere, blandt andet fordi det ikke er muligt at skaffe dokumentation(diagrammer og lignende). Derfor skal forslaget følges op af krav til nye produkter om dokumentation og reparationsvenlighed, det vil sige at produkterne skal forsynes med faciliteter for fejlfinding. Det vil give en lille forøgelse af produkternes funktionalitet, men vil ikke give nogen større forøgelse af produkternes kostpris - det kan oven i købet blive en positiv konkurrenceparameter i lighed med at købe økologiske madvarer i stedet for masseproducerede madvarer, der er produceret på billigste måde.

Rigtig godt forslag

Kære Gunhild,
jeg elsker mit håndværk, og har holdt fast i det igennem 30 år, selv om det har været svært at overleve. Alle skomagere har svært ved at overleve. Jeg siger blot at ingen bliver rig på det, da overdrivelse fremmer forståelsen. :wink:

Kære Anna,
godt forslag til udvidelse af forslaget. Jeg synes også der bør lovgives omkring fremstilling, så det bliver nemmer, eller bare muligt at reparere. Men det bør jo så gælde i hele verdenen, da de fleste ting er er produceret i udlandet. Det bliver måske også vanskeligere at få et forslag igennem , hvis det bliver for bredt? Tænker bare vi måske skal vente med den del indtil der er penge i at reparere? Jeg synes vi skal tage emnet op når forslaget skal til “udvikling”. Først skal det jo have medstillere.
Jeg synes også det er svært at finde ud af funktionerne her på siden :wink:
KH Jette

Kære Carl,
jeg her ledt og ledt, men kan ikke finde noget tilsvarende nogen steder i Alternativets politik, eller forslag til samme.
Hvis du har set noget nogen steder, må du meget gerne skrive det til mig :slight_smile:
Jette

Hej Jette.

Det lykkedes mig at finde ud af at blive medstiller :grin: Jeg gemmer den med elektronikken til senere eller til et andet forslag.

Kh Anna

Jette, jeg er glad for at læse om din glæde ved håndværket :sunflower:

Overdrivelse fremmer imidlertid ikke altid forståelsen. (“Ingen bliver rig på penge” kontra mindske forbruget kunne godt mindske forståelsen af forslaget…)

Jeg er 100 procent enig med dig i grundtanken om at mindske forbruget, fx gennem reparationer og salg af genbrugsvarer. (Det princip praktiserer jeg meget i dagligdagen)

Men jeg er uenig i dit forslag angående 100 procent nedslag i skattebetaling, idet du skriver:
“Det kunne også være et forslag, at der ikke skulle betales skat af overskuddet fra reparationsarbejde.”
For jeg oplever, at det ej er al reparation, der bliver grundigt udført - og måske ville der med en sådan skatte-total-lempelse bliver endnu mere dårligt reparationsarbejde end i dag…
Men tak fordi du sætter fokus på at mindske tankeløst forbrug - det kan ikke gøres for tit!
Kærlig hilsen
Gunhild :sparkler:

Hej Gunhild,
dejligt at du er med på at mindske forbruget i hvert fald!
Moms er jo egentlig bare noget vi administrerer for staten, så det vil ikke blive håndværkeren der tjener på at sænke eller sløjfe momsen som jeg foreslår. Til gengæld vil forbrugeren ikke skulle betale moms af arbejdet på deres genstand(e). Dermed bliver prisen lavere, og håndværkeren får flere kunder - reparationsprisen vil bedre kunne betale sig ifht at købe nyt.
Men da det stadig er svært, ja faktisk umuligt, at leve af kun at reparere, så bliver der nok ikke flere reparationshåndværkere af at slippe af med momsen.
Jeg forstår godt din bekymring ang dårlige reparationer. I min erfaring så kommer det meste dårlige håndværk netop af at der ikke er tid til at gøre arbejdet ordentligt. Man skal arbejde så frygteligt hurtigt, fordi man tjener så lidt på hver enkelt sag.
Hvis vi kun dropper momsen, men ikke skatten, så bliver der enten flere kunder, men uden højere fortjeneste (og derfor endnu mere sjusket håndværk), eller vi hæver priserne, og så udebliver de kunder der skulle have kommet fordi det var billigere.
Som jeg ser det, er det nødvendigt også at sænke skatten på arbejdet, for at bryde den onde cirkel, og få flere håndværkere i gang med at reparere.
Men det er jo først når der er 10 medstillere, at vi skal udvikle forslaget, og finde ud af hvad vi egentlig vil.
Endnu en udvidelse kunne være at genåbne de gamle håndværksuddannelser. Det ville sikkert også højne kvaliteten af arbejdet.
Man har end ikke kunnet blive skomager i Danmark i de sidste 15 år, siden skolen lukkede.
Men jeg tænker at vi kan starte med at tale om momsen. Så kan alt det andet komme til senere.
I hvert fald er det skønt at du gider at involvere dig, jeg håber at du vil være medstiller på forslaget, så vi kan komme til at udvikle formuleringen af det. :blush:
KH Jet

Helt helt enkelt, man kunne jo starte med en mærkning, der udtrykker reparationsvenlighed - det kunne være et ikon eller lignende. Elektriske apparater bliver jo i forvejen typegodkendt
Niels-Ole.

Super god ide!
:smiley:

“helt helt enkelt…” Skriver du - men hvor enkelt er det at vurdere en reparation udført af en tømrer, murer eller vvs’ er eller andre fagpersoner?
Kærlig hilsen Gunhild :sparkler:

Ja, en skat på højest 40 procent for såvel ansatte som virksomhedsejere :slightly_smiling_face:

God ide med mærkning til en start, indtil man, forhåbentlig, kan lave noget lovgivning på området.

Hej Jette.

God ide at sænke / sløjfe moms, for at gøre det (relativt) billigere at reparere, frem for at købe nyt. Problemet i Danmark er nok at det er meget dyrt at betale for arbejdstimer, og hvis man skal skifte fra vækstøkonomi til en mere bæredygtig økonomi, skal beskatningen i højere grad ramme ny-produktion og / eller følge CO2 forbruget. Og det ville kræve en større omstilling af systemet, så dit forslag med at fjerne moms kunne være en mere overskuelig måde at starte på.
Så længe det økonomisk kan betale sig at reparere i stedet for at købe nyt, så tror jeg nok kvaliteten skal blive ok.

Mvh Anna

Enig Anna!
:blush:

Mærkningen skulle ikke her udtrykke kvaliteten af udført reparation, men fungere ligesom typegodkendelsen, der foretages før produktet sendes på markedet. Mærkningen skal udtrykke, at der kan leveres et minimum af dokumentation( der jo alligevel laves under udviklingen af produktet), der gør det muligt at foretage en kvalificeret reparation. Senere kunne mærkningen følges op af et krav om indbyggede funktioner, der gør det nemmere at fejlfinde og reparere produktet - her tænker jeg især på elektroniske produkter eller lignende.