I dagens konkurrencesamfund, hvor der stilles flere og flere krav og forventninger til unge, har vi mere end nogensinde før brug for frirum, fællesskaber og åndehuller til unge mennesker.
Vi foreslår derfor i Alternativet København, at Københavns Kommune bliver ved med at støtte de mange eksisterende ungdomskulturelle frirum, fællesskaber og åndehuller for unge i København, såsom Ungdomshuset, Kraftwerk, Folkets Hus, Stengade, diverse kontorfællesskaber for studerende osv.
Vi foreslår derudover, at vi afsætter flere penge og puljer til væresteder, foreninger og projekter, som kan være med til at give frirum, fællesskaber og åndehuller for unge. Den økonomiske støtte afhænger af, hvor bredt socialt det rammer, og hvordan foreningen/projektet er indrettet.
Til sidst foreslår vi, at vi bliver ved med at give frihed og tillid til de forskellige foreninger og projekter fremfor bureaukratisk kontrol.