Mere naturpleje i landbruget

Forslagets tekst

Der skal være flere finansieringskilder til naturpleje. Som det er i dag er næsten 100 procent af naturforvaltningsindsatsen i Danmark finansieret over landdistriktsmidlerne, hvor nationale midler kun udgør en mindre del. Derudover bidrager kommunekasserne og private fonde. Det skal sikres, at der er midler til pleje af alle de prioriterede arealer, der indgår i Grønt Danmarkskort, således at det med sikkerhed kan betale sig for landmanden at satse på en forretningsmodel med naturpleje som et hovedelement. Derfor vil vi:

  • Bruge EU’s landbrugsbudget på betaling for naturpleje. De landmænd, der omlægger arealer til natur, skal have mulighed for at det bliver en rentabel forretning.

  • Vi vil gøre det så attraktivt som muligt for landmændene at udlægge arealer til natur, så EU-støtten prioriterer omlægning til natur- og kulturnaturarealer, så lodsejerne ikke som nu kan straffes gennem hektarstøtten og så EU-penge benyttes til at betale for fælles goder. Dermed vil vi have hektarstøtten omlagt, så støtten ikke følger landbrugsarealet, men landbrugsaktiviteten. Det vil gøre det muligt at sikre støtte til fx græsning af arealer, som er udpeget til natur. Dermed opnås en situation, hvor naturarealer som overdrev, strandenge, heder og enge ikke skal være udlagt som landbrugsarealer, men kan udpeges til permanent natur og samtidig sikres støtte til naturpleje som en driftsgren i landbruget.

  • Vi vil arbejde for, at reglerne vedr. naturpleje og støtten hertil – fx gennem EU’s landdistriktsprogram – forenkles , så det bliver attraktivt og risikofrit for lodsejere at indgå i naturpleje-ordninger. Hvis risikoen ved at indgå i fx støtteordninger bliver for stor vil landmanden være tilbøjelig til at vælge denne del af driften fra.

  • Vi vil presse på for en revision af Landdistriktsprogrammets miljøordninger til målretning mod helhedsindsatser for natur og miljø så en større del af budgettet kommer til at ligge i det vi i dag kalder søjle II .

  • I den nuværende programperiode for landbrugsstøtteordningerne er der mulighed for at overføre op til 15 procent af hektarstøtten (Søjle 1) til natur- og miljøordningerne (Søjle 2), hvor Danmark i dag overfører ca. 7 procent. Vi foreslår fuld udnyttelse af denne mulighed .

  • Der skal være bedre vilkår for skovgræsning. I dag er det muligt at udlægge maksimalt 10 pct. af en skov til græsningsskov. Hvis en skov på matrikelniveau består af flere mindre skove (men opleves som én skov), så kan man ikke samle skovgræsningen ét sted, men den skal i stedet etableres som maksimalt 10 pct. af hver enkelt lille skov. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, når man forsøger at praktisere pleje og naturforbedrende indsatser i større områder.

  • Fremtidens landmænd skal uddannes i økosystemforståelse, naturpleje og bibringes en basis viden om den natur, som de skal forvalte.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.

Forslagsstillere

  1. Morten Krohn
  2. Bina Aylen Seff
  3. Birte Skov Larsen
  4. Fanny Broholm
  5. Franciska Rosenkilde
  6. Helene Hagel
  7. merete kristine medina meincke
  8. Mogens Buch-Hansen
  9. Niels Poul Dreyer
  10. Søren Frederik Hansen
  11. Søren Grene

Status på forslaget

Status: Politisk Katalog

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Du kan støtte eller stemme om forslaget på AlleOs

Naturpleje har også nogle logistiske udfordringer: Det at skaffe kvæghold og få interesse i det er meget svært, selvom økonomien er i orden. Der er mange krav til vinterfodring som gør naturpleje vanskeligt. At få dette rette græsningstryk kræver i nogle tilfælde vinterfodring. Der bør være mindre restriktive vitarinære krav til naturpleje og mindre administrativt bøvl ved at have naturligt græssende kvæg og får. Jeg kunne forestille at der oprettes et “system” hvor man kan skaffe kvæg, logistik og folk til at klare afgræsning, så landmanden har mindst muligt bøvl med at få det organiseret.

Naturpleje kan nemt blive en sovepude, som godt nok sikrer hverdagsnaturen, men bliver det for “fed” en forretning, får vi måske sikret for meget “almindelig” natur, frem for at få udtaget større og sammenhængende arealer af den sjældne og sårbare natur. Synes ikke, at naturplejen skal stå alene, som den hidtil har gjort, men skal være en del af den samlede plan for en artsrig og varieret natur, med sikring af næringsfattige arealer. (altså arealer UDEN gødskning).

Alternativets Naturpakke gør dette for os

1 Synes om

Enig - jeg synes ikke dte skal blive en god forretning at omlægge til natur fremfor at producere fødevarer bæredygtigt.

Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.