Så det bliver brugt og ikke smidt ud, men det er klart man dyrker ikke minken pga. af fiskefoderet.
Hvem var det som havde den viden i salen ?
Minkproducenterne har gjort en del for at forbedre forholdene i burene. Men mink er territorielle rovdyr, så der er bare meget langt fra småforbedringer, man kan lave med bure til det, der ville nærme sig deres naturlige adfærd.
Korrekt, men minkfolket har ikke haft øksen over hovedet før, nu kunne de måske begynde en produktudvikling.
Jeg sætter lige link til debatten i salen her: Førstebehandling af forslag om forbud imod minkavl
Det har de gjort, men hvis de virkelig skal skabe forhold, der ligner dyrenes naturlige adfærd, så bliver det meget svært, fordi de er territorielle rovdyr, se argumenterne øverst i medlemsmandatet herover.
Jeg forundres over, hvor stor betydning antal af arbejdspladser, kan have ift om et erhverv bør ændres i sin “arbejdsmåde” eller evt. helt stoppes. Indenfor “stop for minkavl”, har jeg flere gange i debatten set argumenter, ift det uheldige i forbindelse med tab af arbejdspladser. Jeg synes da også, at det trist, når mennesker bliver arbejdsløse, men en tiltagende “forråelse” ift. den måde vi behandler dyr i fangenskab på, er voldsomt kritisabelt ift alm. moral og etik. At stille indtjening/produktion op overfor dyrs lidelser i fangenskab er for mig dybt amoralsk og jeg håber som medlem af Alternativet, at der tages klart afstand fra at holde pelsdyr i fangenskab i små bure, alene fordi mennesker skal købe sig luksus.
Christian, jeg var lige inde for at finde udtaleleserne. Det var Rasmus Vestergaard Madsen (EL) der nævnte det med forskning. Han har ret i at visse har problemer med undslupne mink, de klager er ikke vedvarende, så det kunne tyde på at minken ikke kan klare sig i den danske natur. Om det så skylde andre årsager ved jeg ikke, men det kunne også tyde på at den forskning ikke var så meget en forskning som det var en problemstilling ved nyudslupne mink.
Jeg er meget enig, men det er jo ikke enten-eller. Det er spørgsmålet om balance. Og jeg er rigtig spændt på, hvor Alternativets medlemmer stiller sig i den balance, når det gælder minkavl.
Jeg er helt enig med dig Lene
Men nu er det bare sådan engan, at det er et ældre erhverv og de mennesker som arbejder herindenfor, også skal have andet arbejde. Og hvis der skal ske en lovændring i overensstemmelse med lidt flere områder som skal balanceres, så er det værd at kigge på hvordan vi omstrukturerer det andet som eks arbejdspladser, minkavlernes økonomi osv.
Jeg har tidligere boet i et “minkområde” hvor byens borgere næsten alle havde en eller anden form for relation til avl af mink og rigtig mange havde det som en ekstra indtjening oveni andet erhverv. Dengang i beg. af 1980 erne så man desuden også ræve i små bure. Selvfølgelig bør der være en overgangsperiode for afvikling af faget , men det bør gøres.
Ja, det er jo svært at vide. Han angav vist ingen referencer…
Man forbød jo ræveavl i 2009, og det var med det argument, at de tydeligt efter 70 års avl ikke var det mindste domesticerede. Det mener nogen, at mink er - andre mener det ikke. Som Rasmus også sagde i flere spørgsmål, så er der jo ingen europæiske dyreværnsorganisationer, der mener, man kan lave minkavl med tilfredsstillende dyrevelfærd.
Jeg bliver nød til at gå nu.
Mit forslag er at man indfører et forbud som skal træde ikraft om 5 år og skal beskrive hvordan man vil have at produktionen finder sted. Skal har minkfolket tid til at tilrette med en ændring eller flytte erhverv.
Det samme går vi ved landbrugen når vi vil gennemfører f.eks. mindre forurening fra deres side.
Så nu skal jeg have læst forslaget igenne og skal så have stemt.
Kære alle i debatten
Tak for jeres engagement og saglige debat. Jeg venter spændt på resultatet af afstemningen, som jo lukker mandag aften. Jeg synes, det har været rigtig nyttigt at have denne lille debat, hvor vi kom godt omkring emnerne og også fik peget på nogle løsninger og obspunkter i overgangen, hvis vi vil afvikle minkavlen.
Kærlig hilsen
Christian, jeres dyrevelfærdsordfører
Det skal stoppes, langsomt, ikke flere nye eller udvidelser.
Hej Christian og tak for svar. Dette er et spørgsmål som engagerer mig dybt så derfor har jeg blevet medlem i partiet for at kunne stemme. Desværre har jeg ikke fået nogen mail om mit medlemsmandat og det findes heller ikke i mit spamfilter. Er det måske fordi jeg blev medlem i dag ?
Venlig hilsen Carin
Menneskeheden bevæger sig langsomt væk fra rovdyrinstinket til et mere humanistisk livssyn, så selvfølgelig skal vi også væk fra at holde dyr i fangenskab.
Hvad med køer, grise osv ?
Jeg tror at der langsomt vil indfinde sig en holdningsændring og større forståelse blandt befolkningen. Det skal også gøres attraktivt at være humanistisk. Det skal implementeres i skolerne og i sundhedsektoren. I dag er vi blevet hjernevasket med at kød er sundt og godt, det kommer ind med modermælken. Det starter allerede i opvæksten, det vi vælger at fokusere vores energi på er også det vi kommer til at opleve.
Jeg mener helt klart at mink skal udfases og forbydes i Danmark, minkavlerne har stadig dyrene i trådnet små bure hvor de langt fra er i nærheden af noget der minder om naturlig adfærd og minimum trivsel. Måden Mink bliver behandlet på, alene for deres smukke pels, er helt uacceptabelt. Hvis vi skal holde dyr, om det er til pelsproduktion, kød, æg mm så mener jeg at det skal være på dyrenes præmisser og ikke menneskernes! og er det ikke muligt at indrette produktionerne efter det, så kan vi ikke tillade dem !