Medicinpriser

Ifølge Lars Løkke har det stor betydning for medicinalindustriens troværdighed overfor et internationalt marked - og dermed for den beskæftigelse de repræsenterer - at deres produkter efterspørges i hjemlandet. Derfor advarer han mod at indlede en kamp for lavere priser, en kamp som kan indebære trusler om at en afvisning af at aftage medicin.
Det er en argumentation som i min optik er dybt selvmodsigende. Såfremt medicinalindustrien har så stor interesse i den markedsføringsværdi, der ligger i at kunne fremvise et stort hjemmemarked, - hvilket jeg ikke betvivler - kan det kun være det bedste mulige udgangspunkt for at forhandle priserne derned, hvor selvsamme hjemmemarked har lyst til at spille med.
Jeg hører gerne fra folk, der måtte have andre tolkninger af situationen

1 Like

Jeg forstår slet ikke Lars Lykkes tankegang - synes den er helt bagvendt. Selvfølgelig skal priserne for medicin forhandles ned. Det er jo en meget oplagt måde at spare på i sundhedsvæsenet. En anden måde, der stort set ikke bliver talt om, er at skære medicinforbruget kraftigt ned, da meget medicin gør mere skade end gavn om ikke i øjeblikket så på sigt. I stedet skal vi have meget større fokus på både at forebygge og helbrede sygdomme gennem kostomlægning, motion og andre livsstils omlægninger samt behandling med kostilskud og behandlingsformer, der i dag kun er ringe eller ingen tilskud til. For mig har medicinalindustrien meget lille troværdighed, og jeg har ikke noget ønske om, at dens troværdighed skal styrkes hverken nationalt eller på det internationale marked. Jeg mener derimod, at det vil være en stor gevinst både for folkesundheden og samfundsøkonomien, hvis medicinalindustriens magt og monopol bliver brudt. I stedet skulle vi bruge energi og økonomi på, at Danmark bliver et foregangsland, når det gælder forebyggelse af sygdomme samt bæredygtige behandlingsmuligheder. I dag halter Danmark voldsomt bagefter bl.a. Tyskland på dette område. At skabe en ændring på her ville efter min mening styrke Danmarks og danskernes troværdighed. Det ville give værdi til mig, til syge som raske danskere og til verden.

Jeg mener, at sundhed er en samfundsopgave, og det er tydeligt at vi pt løser den på en både økonomisk og socialt ubæredygtig måde. I den konstruktion, vi har valgt, hvor forskningen i og udviklingen af sundhedsmæssige løsninger primært ligger på private hænder, vil der naturligvis være et større incitament for at vælge løsninger som kan være økonomisk rentable for dem som investerer i dem.

Information havde et eksempel med en læge, der behandler kræft med en kombination af kemoterapi og elektrochok. Kræftcellerne bliver udsat for elektrochok umiddelbart før kemoen bliver indsprøjtet, lokalt. Patienten kan forlade hospitalet og umiddelbart genoptage sin dagligdag. Sammenlignet med den måde man almindeligvis anvender kemo, hvor patienten er hårdt ramt, ja vel nærmest døden nær, i flere uger hver gang, så er denne behandling yderst skånsom. Og derfor mere effektiv, da man må gå ud fra at kroppens eget immunsystem er mere funktionsdygtigt jo mindre kroppen belastes af behandlingen.

Hvor mange mennesker i det danske sundhedssystem kender til denne behandling? Næsten ingen. Hvorfor? Fordi denne enkelte læge ikke har et markedsføringsbudget til at dele sin viden. Hun arbejder nu for at kunne forske i at bruge kalk i stedet for kemo. Kalk. Hvor mange penge ville der være i at lave denne slags forskning, hvis den skulle dækkes ind af indtægter flere år frem i tiden via patenteringer osv? Nemlig! Kalk er jo næsten gratis! Derfor er der ikke nogen midler til at denne læge kan lave sin forskning. Derfor vil løsninger der ikke kan generere komplekse lægemidler ikke gangbare i vores nuværende måde at forstå sundhed.

Der er brug for en anden måde at forstå sundhed. En anden måde at udvikle løsninger på sundhedsområdet. Som både er socialt bæredygtig, - og altså leverer den bedst mulige løsning for mennesker som er ramt af sygdom, både i vores del af verden, og i det globale syd; og som også er økonomisk bæredygtig, og her skal økonomisk bæredygtighed forstås meget bredere, end den måde, som LLR lader til at forstå det. Det er klart, at medicinalindustrien beskæftiger en bunke mennesker. Det er klart, at hvis vi begynder at behandle kræft med kalk, c-vitamin, juice osv., så vil industrien gå neden om og hjem. Og de mennesker der arbejder der vil miste jobbet. Men denne form for økonomisk tænkning indebærer, - som vi kan se - en gennemgribende udhuling af vores fælles budget; den indebærer en eskalering af omkostninger i sundhedsvæsenet. Og de økonomiske overskud der genereres akkumuleres hos de mennesker som har aktier i medicinalindustrien. Med andre ord tages almindelige borgeres penge, via skatten, og sendes til aktieejere, hvoraf en stor del givetvis ikke har nogen økonomisk interaktion med det danske samfund.

Hvad er løsningen? 1) Giv tid og rum til vidensdeling blandt mennesker som arbejder med sundhed, 2) Flyt forskning og udvikling over på not-for-profit baserede enheder, såsom universiteter, offentlige institutioner osv. 3) Inkludér den viden, som ligger lagret i den (folke)forskning som er stået på i tusinde år, og som er overleveret i form af husgeråd, alternative behandlingsformer osv. 4) Genskab den “sunde fornuft” i befolkningen, vores evne til at mærke efter, hvad der sker med vores krop, til at bedrive “forskning” på vores egen sundhed i form af dagbogsføring, videnssøgning og aktivering af sanserne

1 Like

De økonomiske mekanismer på medicinområdet, herunder specielt hvordan de påvirker forskning og prisfastsættelse, har interesseret mig i en del år.

Og der er een faktor, som påvirker prisen på medicin - og forskningen i medicin - langt mere end alle andre faktorer: Patenter på medicin.

I 2008 hørte jeg på European Social Forum i Malmö en meget interessant tale af Christian Engström (som mindre end et år senere blev valgt ind i Europaparlamentet). Han har en model for, hvordan man ved at afskaffe patenter på medicin i gennemsnit kan halvere prisen på medicin, samtidig med at man afsætter 30% flere penge til forskning i medicin. Og flytter forskningen derhen hvor den gavner mest - i modsætning til nu, hvor der især forskes i medicin der kan give størst mulig profit.

Da afskaffelse af patenter på medicin, og drøftelse af modellen let kunne afspore denne tråd, vil jeg i stedet for at redegøre for modellen her lave en anden tråd, hvor jeg introducerer den.