Jeg vil indlede med at sige, at denne model ikke er min ide. Det er en model jeg først hørte om i 2008 fra Christian Engström i Sverige. Desværre ser det ud til, at en hjemmeside med modellen er forsvundet, og jeg vil derfor blot beskrive modellen uden at give links til de fakta der understøtter modellens bæredygtighed.
Kort fortalt er det en model for hvordan vi kan halvere medicinpriserne (både hvad det offentlige og privatpersoner betaler), samtidig med at vi øger de midler der afsættes til forskning i ny medicin.
Centralt i modellen er en afskaffelse af patenter på medicin. Patenter er enerettigheder der sætter den frie konkurrence ud af kraft, og tillader det medicinalselskab der har patentet på en type medicin at kræve en vilkårlig høj pris for medicinen - uanset produktionsomkostningerne. Et patent er normalt gældende i 20 år, men for medicinpatenter er der her i landet mulighed for at patentet kan gælde 5 år længere.
Desværre kan vi ikke uden videre afskaffe patenter på medicin, da vi er bundet af (mindst) to multilaterale traktater. Det bør dog ikke forhindre os i at se nærmere på modellen, da den kan hjælpe andre lande lige så godt som os.
Men før jeg forklarer modellen, vil jeg lige redegøre for nogle fakta. Her mangler jeg den nævnte hjemmeside for referencer, men jeg er sikker på, at andre kan efterprøve de fakta jeg her påstår.
Mange tror, at patenter på medicin er nødvendige for at finansiere forskning i ny medicin. Det ville være en rimelig antagelse, hvis medicinalselskabernes merfortjeneste p.g.a. patenterne nogenlunde svarede til deres udgifter til forskning. Men sådan forholder det sig desværre ikke:
Faktum: Kun omkring 15% af de penge medicialselskaberne får ind på salg af medicin bruges på forskning og udvikling af ny medicin, ifølge medicinalselskabernes egne tal.
Faktum: Når patentet på en type medicin udløber, og der kommer fri konkurrence fordi andre kan producere samme type medicin, falder prisen på den pågældende type medicin i snit med 70%. Omkring 70% af prisen på medicin skyldes altså den overpris det medicinalselskab der har patentet kan tage på grund af manglende konkurrence.
Modellen går ud på at fjerne patenter på medicin. Så kan medicinalselskaberne frit konkurrere, og dem der kan fremstille medicinen billigst (naturligvis med samme offentlige kontrol af kvaliteten) vil vinde markedsandele og få profit.
Uden patenter på medicinen vil den blive 70% billigere, og kun koste 30%. Men uden patenter kan vi heller ikke forvente, at medicinalselskaberne bruger penge på forskning i ny medicin. Det kompenseres der for ved at lægge en afgift på 40% på medicinen - en afgift der øremærkes til universiteternes uafhængige forskning i ny medicin.
På denne måde ender medicinpriserne på 50% af, hvad de var før. Men 20% af hvad man før betalte for medicinen går nu til universiteterne til forskning i ny medicin, og det er langt mere end de 15% medicinalselskaberne før brugte.
Resourcerne til udvikling af ny medicin er altså blevet øget med 33%, samtidig med at medicinprisen er halveret. Og samtidig undgår vi at forskningen rettes mod det mest profitable for medicinalselskaberne, men i stedet rettes mod ny medicin der gavner mest.