Maximumløn og tiltag foreslået af Oxfam Ibis

I dette indlæg, vil jeg lufte nogle tanker. Idéen om en maxløn er besnærende, men om den er impementerbar, er jeg ikke klar over.

Jeg linker her til en kronik jeg engang skrev, hvori jeg filosoferede over tanken om en maxløn. Hvis man vil nedsætte vores forbrug, samt hæmme uligheden, ville en maximumløn jo være en oplagt tanke at arbejde videre med.

Hvis man læser rapporten “Beløn arbejde ikke fattigdom”, så er der nogle gode konkrete forslag, som jeg egentlig godt tænker, at Å kan gå videre med.
Især forslag 7 er dejligt konkret. Det er den om at begrænse aktionærernes udbytte, samt lave regler for forholdet mellem direktørlønninger og arbejdstagerlønninger.

  1. Sæt konkrete mål med faste datoer og handlingsplaner for at mindske ulighed. Regeringer bør gå efter at sikre, at den samlede indkomst for de rigeste 10 % ikke overstiger den samlede indkomst for de fattigste 40 %.
  2. Samarbejd for at skabe en revolution i ulighedsdata. Hvert land bør satse på at producere data om samtlige borgeres formue og indtægt hvert år, især om de rigeste 10 % og de rigeste 1 %.
  3. Før en politik, der imødegår alle former for kønsdiskrimination, fremmer positive sociale normer og holdninger til kvinder og deres arbejde, og sikrer
    ligevægt i magtbalancen i hjemmet, på lokalt, nationalt og internationalt niveau.
  4. Anerkend og beskyt borgernes og organisationers rettigheder til ytringsog
    foreningsfrihed. Afskaf love og tiltag, der lægger bånd på samfundslivet. Giv særlig støtte til organisationer, der forsvarer kvinders og andre marginaliserede gruppers rettigheder.
  5. Tilskynd til forretningsmodeller, der prioriterer mere retfærdige afkast, herunder kooperativer og medarbejderdeltagelse i selskabernes ledelse og
    forsyningskæder.
  6. Stil krav om, at alle multinationale selskaber skal sørge for ordentlige forhold i hele deres forsyningskæde, så alle arbejdere får en løn, de kan leve af, i henhold til FN’s principper for erhvervsliv og menneskerettigheder (UN
    Guiding Principles on Business and Human Rights)
  7. Begræns aktionærernes udbytte og promovér en regel om, at selskabernes topledere maksimalt kan tjene 20 gange deres medarbejderes medianløn, 89 og helst mindre end det. (Især denne synes jeg er god)
  8. Afskaf slavearbejde og fattigdomslønninger. Skab en overgang fra ”mindsteløn” til ”løn, man kan leve af” til alle arbejdere baseret på data for leveomkostninger og fuld involvering af fagforeninger og andre sociale partnere.
  9. Promovér arbejdernes organisering. Indfør lovmæssig beskyttelse af arbejdernes organiserings- og strejkeret, og afskaf alle love, der går imod disse rettigheder. Tillad og giv støtte til overenskomster med bred dækning.
  10. Afskaf dårligt betalt arbejde uden sikkerhed i ansættelsen, og sørg for, at
    alle nye former for beskæftigelse respekterer lønmodtagerrettighederne. Beskyt
    også rettighederne for husarbejdere, migrantarbejdere og uformelt ansatte. Kom i gang med en gradvis formalisering af den uformelle økonomi for at sikre, at alle arbejdere er beskyttet, og at uformelt ansatte inddrages i beslutningsprocesserne.
  11. Gør det til en officiel målsætning at opnå universelle offentlige serviceydelser og socialt sikkerhedsnet.90 Sørg for at øge statens finansiering med dette for øje, og sørg for, at arbejdsgiverne bidrager til sociale
    forsikringsordninger.
  12. Undlad at bruge offentlige midler på at subsidiere eller tilskynde til private firmaers levering af sundhed og uddannelse med det formål at skabe overskud. Udvid i stedet den offentlige sektors produktion af essentielle serviceydelser. Indfør stram regulering af private aktørers sikkerhed og kvalitet, og gør det ulovligt for dem at ekskludere mennesker, der ikke har råd.
  13. Indfør en global formueskat for milliardærer, der kan være med til at finansiere FN’s verdensmål.
  14. Udryd skattely og gør systemet mere gennemsigtigt ved at indføre en sortliste over de værste skattely med hårde og automatiske sanktioner mod de selskaber og rige mennesker, der anvender dem.
  15. Ingen dividender uden lønninger, man kan leve af: Multinationale selskaber kan vælge imellem at prioritere de lavest betalte arbejderes ve og vel ved at undlade at belønne aktionærer gennem dividender, tilbagekøbe egne aktier eller udbetale bonusser til toplederne og de højest lønnede, indtil alle deres ansatte får en løn, de kan leve af (beregnet ud fra en uafhængig standard). Og indtil der er taget skridt til at betale priser til underleverandører, der giver arbejdere og producenter i deres vigtigste forsyningskæder en indtægt, de kan leve af.
  16. Støt gennemgribende forandringer i forsyningskæderne: Selskaberne kan prioritere at købe ind fra mere lighedsorienterede forretningskonstruktioner som
    dem, der er helt eller delvist ejet af medarbejdere og producenter, virksomheder med en ledelsesmodel, der bygger på sociale målsætninger, samt virksomheder, der vælger at dele hele eller noget af deres profit med
    medarbejderne.
    Meget af det, er jo i fint i tråd med de indsatser, Alternativet allerede har og går ind for.

Link til rapporten:

1 Like