Manifest vs holdninger?

Som jeg læser Alternativets Manifest og værdier eller bør jeg sige vores manifest. Sprogligt er jeg allerede her ved at tage afstand fra Alternativet pga af mine oplevelser.

Nedenstående citat er fra vores manifest:

ALTERNATIVET ER EN POLITISK IDÉ om personlig frihed,
social værdighed og levende, bæredygtige fællesskaber. Et håb. En drøm.
En længsel efter mening, betydning og medmenneskelige relationer.
Alternativet er et svar på det, der sker i verden i dag. Rundt om os.
Med os.
ALTERNATIVET ER ET OPRÅB mod den kynisme, mangel på gavmildhed og hakken nedad, som trives i vores samfund

Jeg har forud for årsmødet mødt en helt del rummelige folk som var involveret i Alternativet. Jeg følte virkelige en god modtagelse og blev mødt med en åbenhed og en ærlighed der virkelig gjorde mig varm om hjertet. Jeg fik lyst til at deltage i den politiske debat og fik mod på at påvirke tingene. Alt dette er fuldt i tråd med ovenstående citat fra manifestet.

Efterfølgende er jeg så blevet mødt med holdningen om at “partiet ikke skal styres af dem der ikke gider dukke op!”. Jeg synes det er en trist holdning. Specielt da jeg er en af dem som er i risiko for ikke at dukke op. Ikke af uvilje eller “dårlig prioritering”, men af hensyn til hele min families ve og vel.

Jeg synes ikke ovenstående manifest-citat er i tråd med den holdning om at “man SKAL møde op for at få indflydelse”. Jeg føler at “man SKAL møde op for at få indflydelse”-holdningen er et udtryk for at hakke ned ad og manglende EMPATI. Hvis vi holder “dem der ikke dukker op” uden for indflydelse så arbejder vi IKKE på at opbygge medmenneskelige relationer - vi udviser ikke empati.

Ligger jeg noget i manifestet og vores værdier som ikke der?

Jeg vil gerne prøve at åbne debatten omkring vores værdier. Kan de stå distancen og hvordan?

Hvordan får de introverte, de stille, de følsomme, de forsigtige og de psykisk belastede en platform indenfor partiet? Ikke bare i samfundet!
Disse mennesker har på ALLE måde en MASSE at tilbyde, som i dag i rigtig mange sammenhæng går tabt fordi der “tromles” eller flashes med “selvtillid” (kan forveksles med mod). Jeg er selv en de introverte, de stille, de følsomme, de forsigtige og de psykisk belastede.

Der er en masse energi i Alternativets flok, men vi taber nogen gulvet - og jeg bryder mig ikke om “hvor der handles der spildes” - hvis vi bare tromler der ud af. Hvis vi I alternativet ikke kan finde en løsning, indenfor partiet, så har jeg svært ved at se det ske i samfundet. Jeg håber Alternativet er en organisation som har mod til at give plads, og indflydelse, til dem som ikke dukker op til årsmødet. Jeg håber Alternativet har mod på at prøve løsninger indtil vi finder noget som virker!

Vi er en bevægelse - vi er ikke et parti som kan overtages og rives i stykke - sker det, laver bevægelsen et nyt parti som kan understøtte bevægelsens initiativer.

6 Likes

Hej anonenhelmassetal :slight_smile:

Jeg er helt enig & tror måske en del af dem, der mener man SKAL møde op for at få medbestemmelse, kun tænker på at “hvis man er for doven til at gide” fortjener man heller ikke at blive hørt… Men som du skriver, er der altså også en del valide grunde til ikke at møde op til en stor forsamling. Hvordan vi lige får lavet regler der fikser den problemstilling, ved jeg ikke. Men godt lige at få gjort opmærksom på, at man ikke behøver at være doven for ikke at møde frem :+1:

Helt enig med de to ovenstående. Jeg er også en af dem, som ikke er dukket op indtil videre. Fx lå valgkampen i afslutningen af et skoleår, hvor man som lærer har rigtig travlt + jeg har væet på stempelur og derfor været noget låst. Derudover bruger jeg virkelig megen energi på mit job, så meget, at der ofte ikke er kræfter til så meget andet. Men jeg vil rigtig gerne deltage i debatten og måske deltage emre aktivt, jeg håber at få kræfterne til det, de seneste år har været hårde på alle planer for mit fag.