Vi vil have gennemført en konsekvent målrettet regulering, som betyder nye mekanismer i den danske landbrugspolitik hen imod en bæredygtig fødevareproduktion i balance med miljø og natur.
Vi vil have helhedsplanlægning ind i den målrettede regulering. Kort for kvælstofsreduktion (retentionskort) skal sammentænkes med Det Grønne Danmarkskort for at opnå synergi mellem indsats for vand og natur.
Nu og her vil vi – ligesom regeringen – indføre målrettet regulering, så vi får et velfungerende og sammensat landbrugslandskab uden negativ påvirkning af vores vandmiljø, der også bliver mere attraktivt som levested for mennesker. Sårbare jorder skal beskyttes mens der kan være forskellige tilladte gødningstildelinger på de forskellige arealer afhængigt af tilbageholdelsesevne for næringsstoffer. Vores bud på en målrettet regulering følger ideen om, at vi skal sætte ind dér, hvor det giver bedst mening for natur og miljø. Målrettet regulering betyder således, at der skal sættes ind med reducerende indsatser der, hvor udvaskningen kan nedsættes på den mest omkostningseffektive måde. En geografisk opdeling af landet i vandoplande skal vise, hvor reduktion af næringsstofudvaskning er påkrævet.
Den målrettede regulering bør tage udgangspunkt i de lokale forhold. Staten skal ikke centralt bestemme, hvilke virkemidler der skal anvendes på hvilken mark. Lokalt og kommunalt skal man spille en stor rolle i den målrettede regulering og derved lokalt og kommunalt høste gevinsterne i den målrettede regulering ift. bl.a. klimatilpasning, naturgenopretning, biodiversitet, friluftsliv mm. Det er nødvendigt at reformere virkemidler og at sikre helhedsplanlægning for landbrugserhvervet, natur og miljø for at sikre vandmiljøet og på sigt at udvikle et bæredygtigt landbrug parallelt med en robust og mangfoldig natur. Derfor arbejder Alternativet videre med et bud på virkemidler til en ny målrettet regulering men foreslår lige nu:
Hovedparten af indsatserne for miljø og natur finansieres over Landdistriktsprogrammet gennem ordninger for reduktion af N, P, CO2 og forbedring af vandløb, som ikke spiller sammen og derfor gør det svært at høste synergierne. Vi foreslår derfor at slå ordningerne sammen og i stedet bruge rammebevillinger til gennemførelse af helhedsprojekter omkring sårbar natur og miljøindsatsområder.
Vi vil have sat gang i omfordeling af landbrugsjord, så intensiv produktion kan flyttes ud af de miljøfølsomme områder til fordel for fødevareproduktion tilpasset naturens vilkår. Derfor skal der etableres en national jordfond til puljejordsopkøb med tilhørende styrket jordfordeling og projektorganisation i samarbejde med kommunerne og lokale kræfter.
Jord er det sorte guld og ligeså sikker en værdi som guld i Nationalbankens kælder. Derfor foreslår vi, at staten finansierer den nationale jordfonds jordopkøb fra økonomisk nødlidende landbrugsejendomme med et milliardbeløb fra finansreserven.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.
Der er faktisk in sjov lille krølle på dette dilemma: Hvis grøden slås ofte og der er stor vækst pga. grødeslåning vil man kunne fjerne kvælstof fra vandet? Vel og mærke hvis grøden fjernes helt fra vandløbet.
Meget interessant og godt gennemarbejdet forslag. Er dog i tvivl om, hvad man mener med “dårlig landbrugsjord”, og om der i forslaget er taget højde for, at vi ikke “kun” skal købe den slags, men at vil skal sikre, at der udtages arealer i det ganske danske land, hvor nøjsomhedsplanterne kan få lov at formere sig, uden at de næringskrævende planter tager overhånd. Generelt skal vi simpelthen have reduceret antallet af hektar, som opdyrkes, også de dele, hvor vi “naturplejer” skal regnes med som skånsomt landbrug.
Tror, at der er en pointe i, generelt at kæde landbrugspolitikken sammen med naturpakken, så det hele tiden er med naturen i “baghovedet”, at vi tænker fremtidens landbrug.
Der er muligheder for at Naturpakken kan være i konflikt med vores vision om bæredygtigt landbrug, så jeg er ikke enig i at vi skal tilpasse os Naturpakken (som handler om at fremme vild udyrket natur) når vi taler landbrug, men vi skal selvfølgelig tilgodese naturen og miljøet.
Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.
Intentionen i det foreslåede er god, men jeg tror det bliver vanskeligt at udmønte konkret. Må jeg foreslå forslagsstillerne, at ændre forslaget/tænke i andre reguleringsformer?
Hvad med i stedet at foreslå, at der laves en national pulje for kvælstof, som man skal købe fra, for at gøde sine marker? Denne pulje inkluderer egen produktion af husdyrgødning. Reguleringen kan kombineres med at visse arealer får en maksimal-tildeling grundet særlig følsomhed (gødningsloft - kan være 0).
Landmanden kan “betale” med sin støtte. Der vil blive tale om en form for auktion, hvor dem der er villige til at afgive mest støtte opnår størst køb. Dem der ikke er så betallingsvillige må anskaffe sig kvælstof via kvælstoffikserende afgrøder istedet. Konsekvensen vil være, at de økologiske planteavlere vil få den højeste støtte, og de mest intensive producenter får den laveste støtte. Men ordningen sikrer samtidig, at hvis der
er et udbyttemæssigt afkast af gødningstildeling vil det være de landmænd/jorder, der mest effektivt udnytter kvælstoffet, som får adgang til det = miljømæssigt optimum!
Landmændene er de bedste eksperter der findes, til at vurdere udbytte-afkastet af et ekstra kg tildelt gødning på den enkelte mark. Og hvis det forventede udbytte ikke kan finansiere køb af yderligere kvælstof, vil landmanden ikke byde på det. Ad bagvejen kan det få konventionelle producenter til at gå over til delvis økologisk praksis. Det vil også betyde, at intensive husdyrproducenter vil have et incitament til at afhænde deres husdyrgødning til andre landmænd, hvis deres egen jord ikke kan “betale” for gødningen.
At det så vil efterlade husdyrintensive bønder i det vestjyske med et (økonomisk) problem er en anden sag - men det er jo netop det reguleringen skal presse på for.
a) Det lyder lidt som regeringens landbrugspakke, hvor de letter miljøkravene på landbrugsjord, som godt kan tåle lidt mere. Jeg går ind for ens krav til alle. Det er mere retfærdigt.
b) Teksten er for tungt formuleret. Det må kunne siges lettere.
Det adskiller sig markant fra regeringens pakke ved at det er landmanden selv, der vælger hvad han vil gøre. Der er altså ikke tale om, at der er nogen ovenfra, der bestemmer hvad landmanden må og ikke må (undtagen på de særligt miljøfølsomme jorder) men en optimering fra landmandens side. Og når den samlede kvote er mindre, end landmændende ønsker, bliver det de mest effektive (økonomisk og miljømæssigt), der køber gødning. De dårlige landmænd (dem er der også nogle af) får en bedre forretning ud af at undlade at gøde (eller kun gøde lidt). Tag f.eks. små fritidsbrug som det jeg selv har. Jorden er meget kuperet og dårlig at køre på, drænene er ved at gå istykker, så nogle steder er der meget vådt, jeg skal have en maskinstation til at lave det meste af markarbejdet. Hvad gør jeg? Jeg byder IKKE på køb af gødningskvote ud over, hvad mine dyr producerer. Og så vælger jeg at lægge hele arealet ud i permanent græs til afgræsning. Hvis det bliver en omkostning for mig at bruge min egen husdyrgødning vil jeg få en nabo til at bruge den istedet.
Der er noget grundlæggende rigtigt i regeringens forslag om, at lade de højtydende marker få mere gødning - fordi markerne omsætter gødningen i høstet afgrøde. Men metoden de foreslår er forkert. Den er rigid, og den tilgodeser konventionelle producenter alt for meget,
At lade landmændene handle om gødningen er det mest retfærdige man kan gøre. At tildele støtte baseret på antal hektar - uanset hvordan arealet bruges - er ikke retfærdigt. Man laver ens miljøkrav ved at knytte gødningstildelingen sammen med effektiviteten den opsamles i afgrøden med - ikke ved at fastsætte standarder for det ene og det andet. Husk at miljøproblemerne stammer fra _overskuds_gødning - ikke fra gødning som sådan.
Og det må være i samfundets interesse, at der produceres så efficient som muligt - altså at der kommer mindst mulig forurening og størst muligt udbytte af højst mulig kvalitet ud af produktionen. Jorden er vores fælles gods - men landmændene administrerer den for os - og det er de de mest professionelle til. De vil helt af sig selv udtage miljøfølsom jord, hvis det er det, der bedst betaler sig. Man opnår netop de eftersprugte synergier ved at bruge denne form for “Selvregulering”.
Jeg skal prøve, om jeg senere kan give mere præcise forklaringer på, hvorfor det vil virke - jeg har ikke tid lige nu - skal have indberettet gødningsregnskab.
