Livet i centrum - Sascha Faxe opstillingsgrundlag

Kære med-medlemmer,
Her er mit opstillingsgrundlag, og jeg håber, I har lyst til at spørge, kommenterer og være i dialog om dette. For sammen er vi Alternativet!!!

Livet i centrum
Jeg er 48 år og mor til Birk på 19 og Iris på 16. Vi bor i et dejligt alment rækkehus i Roskilde, hvor jeg også arbejder i medborgerhuset INSP. Der skaber vi rum for fællesskab og det, folk brænder for at bidrage med. Jeg er vokset op på landet på Lolland og har læst medievidenskab i Aarhus.

Siden jeg var 14 år, har jeg været politisk engageret. Det har formet mit arbejdsliv og min fritid, hvor jeg har arbejdet med fællesskaber, ledelse, kommunikation og demokrati. I 2015 meldte jeg mig for første gang ind i et parti, nemlig Alternativet, ud fra en erkendelse af, at samfundet alt for hurtigt går i en retning, hvor aktivisme ikke alene kan skabe de nødvendige forandringer. Med mine mere end 30 års aktivistiske erfaring og mit solide kendskab og kærlighed til Alternativet er jeg klar til at sætte det hele i spil og håber, jeg får medlemmernes tillid til at gå i front som Alternativets nye politiske leder.

En politisk leder kan ikke, og skal ikke, stå alene. Alternativet er et kollektivt magtdelingsparti. Derfor vil jeg være en blanding af en lyttende, faciliterende og rammesættende leder. Jeg tør både gå forrest, og jeg tør slippe kontrollen og lade tilliden råde. Det betyder også, at jeg i rollen som politisk leder vil understøtte en fortsat samtale om, hvordan Alternativet skal ledes og organiseres.

Livet først
Tiden er inde til at sætte livet i centrum. Alt liv. Vi har alt for længe overudnyttet mennesker, planet og natur. Derfor har vi i dag en galopperende klimakrise og social skævvridning på tværs af planeten. Det første spørgsmål i politik er blevet ’hvordan skal det finansieres?’ fremfor det spørgsmål, som egentlig burde stilles: ’skaber det liv?’ Derfor kan vi i Danmark – et af verdens rigeste lande – have børnefattigdom, sende meget syge borgere i arbejdsprøvning og diskutere, om vi overhovedet har råd til grøn omstilling. Den kurs skal ændres! Vi skal ikke længere gøre natur og mennesker op i økonomi og se det som ressourcer, vi bare kan bruge løs af. Liv har værdi i sig selv og er et mål i sig selv.

Alternativets politik har allerede livet som målsætning bl.a. i forslagene om 30 timers arbejdsuge, forureneren betaler og kontanthjælp og dagpenge uden modkrav med borgerløn på sigt. Derfor er klima- og menneskepolitik i min optik to sider af samme sag.

Alternativet er en politisk idé
Alternativet skal tale visioner og konkret politik. Det gælder på de store strukturelle områder, hvor vi har formået at få væsentlige sager igennem på den grønne og demokratiske dagsorden. Og det gælder i realpolitik.

Så når vi eksempelvis taler om at lukke jobcentrene, skal vi samtidig komme med bud på, hvordan vi vil hjælpe folk i arbejde, så alle kan være med. Eller når vi taler om uberørt skov, er det vigtigt, at vi i samme åndedrag fortæller, at det understøtter biodiversiteten, men at for klimaet er det ikke løsningen. Derfor skal det være en kombi af uberørt skov og nænsom skovdrift.

Vi skal skabe det samfund, vi vil nyde at leve i, så vi har energien til og fundamentet for den grønne indsats. Vi skal være det samfund, som gør det muligt overhovedet at gennemføre den nødvendige indsats for klima og miljø. Vi skal være politiske både i det etablerede system og helt ud i hverdagen.

Hele vejen igennem skal vi huske, at alt liv er forbundet, og målet med vores politik er at skabe gode livsvilkår for alt dette liv.

Handlerum
Vi ser en stigende tendens til, at folk går på gaderne verden over i protest for at få en indflydelse, som de ikke føler, de får i det traditionelle politiske system. Alternativet skal være muligheden for at ændre det traditionelle politiske system, så magten bliver åbnet, gennemsigtig og delt. Vi skal være magtdelere. Og for at vi skal kunne det, skal det traditionelle system ændres indefra.

Alternativet er en ny politisk kultur, som ikke kun skal være åben og respektfuld i tonen. Det skal gennemsyre hele den måde vi åbner, inddrager og begår os på. Hvis vi skal arbejde med at ændre strukturer, så er vi nødt til at anerkende, at vi arbejder ind i det gamle politiske system. Det betyder, at vi skal være gode til at navigere i de rammer, samtidig med at vi skal holde fast i, at vi står for en anden politisk kultur og et inddragende samfund.

Vi stod bag borgerforslag, vi fik skrevet klimaborgerting ind i den nye klimalov, og foran os står der mange indsatsområder. Eksempelvis en stor indsats mod den stigende overvågning af samfundet, omskrivning af offentlighedsloven og andre forslag, (f.eks. whistleblowerordninger og nationalt ungeråd,) som vil kunne revitalisere og åbne vores demokrati.

Derfor har den politiske leder også et ansvar for at være lydhør over for, hvad der sker i befolkningen, og bakke op om initiativer, som arbejder i samme retning som Alternativet.

Min erfaring er, at plads til initiativ, opfindsomhed og medejerskab er vigtigt, når der skal skabes nytænkning og resultater. Jeg vil derfor arbejde for klare og enkle rammer, som samtidig er brede nok til, at individer og mindre grupper kan skabe deres eget. Tidligere har nogle rammer i Alternativet været for uklare og brede. Så forsvinder det samlende, og vi kommer til at famle i blinde. Og samtidig vil der være al for mange versioner af, hvad vi hver især går rundt og tror Alternativet er. På andre punkter har vi måske være for stramme og skabt for mange retningslinjer. Begge dele vil kunne tage livet af Alternativet.

Vi er alternativet
Alternativet står i dag et rigtig spændende sted, hvor vi kan slå vores politiske position fast som et vigtigt alternativ til en materialistisk tankegang. Som alternativ til et politisk system, der bliver mere og mere lukket. Som alternativ til kontrol og mistillid. Vi skal bygge videre på alt det, som vores folkevalgte på Christiansborg og rundt om i landet udretter hver eneste dag.

Samtidig tror jeg, vi er klar til at tage næste skridt i vores egen organisation. Klar til nye at afprøve nye ting. Klar til at ikke at lade os begrænse af vanetænkning. Klar til at finde en ny gejst i det, vi er sammen om i Alternativet.

Det er det Alternativet, jeg gerne vil skabe sammen med jer alle!

Gode grønne hilsner
Sascha Faxe

13 Synes om

Kære Hanne,

Sproget ændrer sig hurtigere end vi tror. Så et tv-klip som var 20 år gammelt og det lød allerede gammeldags. Drillede min søn på 19 med at sådan talte man da han blev født :wink: Nu må jeg lægge mærke til om jeg siger d eller t.

Tak for dit spørgsmål!

Jeg tror bestemt, at vi kan komme rigtig langt med forskningen. Også i at omsætte det til løsninger og produkter som kan hjælpe os. Ville ønske det vare så ligetil! Men det må af flere årsager ikke stå alene.

For det første er teknologien ikke så langt som ideerne. Man kan fx endnu ikke for alvor lagre CO2 i undergrunden. Risø arbejder også med at kunne omdanne CO2 til andre grundstoffer fx ilt. Det vildt spændende. De ved at det bliver meget energikrævende (elektricitet), og den energi er stadig for sort til at det er CO2-mæssigt rentabelt. Samtidig er de ikke langt nok med deres teknologi. De seneste år er der blevet skåret mange forskningsstillinger, så det går endnu langsommere fremad. De skal selvfølgelig har penge til at forske, så det kan komme ud over stepperne. Men selvom de får de nødvendige midler, vil deres teknologi først for alvor kunne bruges om en årrække.

Og det er nu og her der skal handles. Altså som i NU!! Forskning viser at hvis vi i dag stoppede helt og aldeles med at udlede CO2 på planeten er verdenshavene allerede så varme, at bare deres varmeafgivelse stadig ville få luftens temperatur til at stige med 0,5 grader. Og vi stopper ikke med at udlede CO2. Pt stiger Danmark og de fleste andre landes CO2-udledning faktisk. Det går den helt gale vej.

Så derfor skal der sættes hurtigt og gennemgribende ind.

For mit er livet alt levende. For vi har ikke kun brugt den tankegang til at overudnytte naturen og forurene klima og natur. Vi har også brugt det til at skabe samfundssystemer som overudnytter mennesker. Det hele hænger sammen.

Det blev lidt teknisk og nørdet, men jeg håber det er i orden. Hvad tænker du om det?

Dejlig aften til dig
Sascha

Hej igen,
Det er fjollet at lukke øjnene for hvor vores energi kommer fra - uagtet hvilken kilde.
Udfordringen ved atomkraft er mere kompleks end som så. Det er korrekt at det, når det er funktionsdygtigt, er nærmest CO2 neutralt. Alle kender til atomaffaldet, så den vil jeg hoppe over. Der er dog to ting som vi ikke hører om i regnskabet. Den første er at det tager tid at bygge værkerne, og at det kræver temmelig meget CO2 at bygge værkerne. Det vil betyde en meget stor ekstraudlening af CO2 lige nu, hvor vi må og skal den anden vej hurtigst muligt. Det betyder også at der går længe (kan ikke helt huske regnestykket men husker det som 15 år) før at et atomkraftværk faktisk går i nul CO2-mæssigt. Den anden ulempe er at vi udskyder løsningen, for energien kommer fra grundstoffer som ikke er vedvarende. Om det er uran, plutonium eller thorium så er de alle, ligesom olie, ikke en uendelig ressource på planeten ligesom vind-, vand- og solenergi.

Nyd din aften i sofaen!!!
S

1 Synes om

Om det teknisk er muligt ved jeg faktisk ikke, da jeg ved at de nærmeste værker i Sverige og Tyskland er under afvikling.

Du har nemlig ret. Det er ikke sort/hvid ej heller enten/eller. I valgkampen endte jeg med at kalde mig selv både-og-politiker :smiley:

Nyd aftenen

Tak for den! Dejligt at få endnu mere perspektiv på.

1 Synes om

Hej Sascha. Jeg har lige to følgende emner:

Hvad synes du vi skal stille op med landbruget og naturen/biodiversiteten?

Kunne du tænke dig at indføre borgerløn?
Hvorfor, og hvordan?
Hvad er det nu det helt præcis er?

2 Synes om

Hej Sascha
Jeg oplever desværre stadig at mange ikke tager Alternativet seriøst som parti. Vi har tidligere talt om at det blandt andet er pga. mediernes fokus og fremstilling af partiet. Tror du der er noget man fra partiets side kan gøre for at ændre på det billede?

Desuden vil jeg gerne høre dine tanker om, hvordan vi bedst muligt håndterer den stigende stress, vi ser i samfundet?

4 Synes om

Stærkt opstillingsgrundlag Sascha!

Jeg så livestreamingen fra Aalborg igår. Det er et sejt felt vi har med at gøre, og uanset hvem der måtte vinde posten som PL, så er jeg så optimistisk netop fordi vi har så mange gode folk derude, der vil Alternativet så meget, og VED så meget!

Fortsat god tur rundt i landet :+1:

Kh Nanna

7 Synes om

Hej Amalie,
Manner - to gode spørgsmål. Og det sidste er kæmpe stort.

Jeg tror det med seriøsiteten hænger sammen med en række ting. Nogle af dem kan og skal vi gøre noget ved, nogle af dem skal vi ikke ændre og andre ligger udenfor vores rækkevidde.

Det vi skal gøre noget ved er vores politiske rammefortælling. Den skal være klar og tydelige, så omverdenen ikke laver deres version af fortællingen eller gør os til enkeltsagsparti. Den skal samtidig være bred nok til at al vores politik ligger naturligt indenfor fortællingen og så vi, som er Alternativet, kan se os selv i den. Det er derfor jeg kommer med et take på, hvad den fortælling kan være, nemlig Livet Først.

For mig er det også afgørende at det er en fortælling som ikke er modfortælling, men en livgivende og fremadrettet rammefortælling.

Internt tror jeg desuden vi skal styrke vores kompetencer i organisationen. Vores tillidsvalgte, folkevalgte og mange andre er vores ansigt udadtil og vores motor indadtil. De skal klædes på til den opgave vi har betroet dem. Det kræver også at vi er modige nok til at tale mere om hvem der kan løfte opgaverne. Kommunikation vi være en del af denne træning i min optik.

Det vi ikke skal gøre noget med, men som også bidrager til billedet, er vores mangfoldighed. Jeg elsker de vilde grønne kjoler, de grønne negle, den store opfindsomhed, Å-småkager og alt alt det andet. Det er fantastisk, det skaber fællesskab, det er udtryk for at vi føler et medejerskab og det skaber begejstring. Der skal altid være plads til respektfult og kreativ begejstring i Alternativet.

Der er to overordnede dele vi ikke kan gøre noget direkte ved. 1: en medievirkelighed hvor konflikt og modsætninger sælger klik, giver seer osv. Den kan vi ikke ændre. Men vi kan ændre vores relation til den. Både hvordan vi laver krisekommunikation, men også ved at blive dygtige formidlere. Altså spille på deres bane uden at blive sat på sidelinjen. 2: Den politik vi står for skaber modstand inde i mange mennesker - bevidst eller ubevidst. Fordi vi er anderledes, men i høj grad også fordi vores politik tydeligt betyder, at vi skal ændre nogle grundlæggende vaner i livet. Jeg kunne komme med en lang forklaring på hvorfor det er sådan, men vil nøjes med at sige, at vi skal accepterer, at det er folks følelser og virkelighed. Og så skal vi hele tiden stræbe efter at gøre ændringerne lette, billige og det skal være muligt at tage et skridt ad gangen uden man føler sig forkert.

Og så til stress: For mig er den stress vi ser udtryk for, at vi har lavet et system som gør mennesker op i hvad de yder og ikke i hvad de er. Derfor skal der en grundlæggende systemisk ændring til. Det fører netop tilbage til den samlede rammefortælling, jeg mener, vi skal have i Alternativet. Livet Først. Vi er simpelthen nødt til at ændre fokus, så vi altid starter med livet. Der vil være mange greb der skal laves undervejs. At sikre en basisindkomst er et vigtigt skridt. 30 timers arbejdsuge et andet. Men der ligger også noget mere fundamentalt i, at vi skal vende den måde vi taler om hinanden på. I dag bliver stresse (og alt muligt andet) gjort til individet problem (og en del politikere giver nærmest folk selv skylden). Det kan aldrig være individet problem eller skyld. Det er heller ikke kun dårlige chefer eller grådige arbejdsgiver. Det er det bagvedliggende system som er årsagen. Og det er præcis samme logik som presser børn i skolerne og unge i uddannelsessystemet. Konkurrence og præstation. Det skal vi væk fra rent systemisk. Livet må og skal altid komme først. Alles liv, og alt liv.

Det er de korte udgave en en helt grundlæggende ændring af vores samfund.

Kh
Sascha

4 Synes om

Tusind tak Nanna!

Jeg er så glad for at dette politisk leder-valg er gået hen og blevet en god og givende undersøgelse af og dialog omkring, hvem vi skal være som Alternativet.

Yeah!!

Måske vi ses derude i Å-land?

Kh
Sascha

5 Synes om

Kære Sofie,

Tak for rigtig gode spørgsmål!!

Jeg er på vej til vores kandidatmøde i Vordingborg, og vil gerne have god tid til at svare dig ordentligt. Så jeg kommer tilbage og skriver mere i weekenden.

Du får lige det hurtige af svarene: Ja, jeg synes bestemt vi skal arbejde på borgerløn (tror dog vi skal kalde det ubetinget basisindkomst - det kan jeg forklare senere hvorfor jeg synes det).

Hav en dejlig aften
Kh
Sascha

Kære Sascha.
Fuldstændig enig! Og ja, det håber jeg- vi skal mødes meget mere på tværs, lære af og lade os inspirere af hinanden :+1:
Jeg glæder mig!
God weekend :blush:

2 Synes om

I lige måde Nanna!!

Kh
Sascha

Kunne godt tænke mig at høre, om der er noget fra de andre kandidater, hvor du tænker , bare jeg også havde tænkt på det. Og tage med vidre hvis, du bliver valgt som leder?
Mvh. Jeanette Dahl

1 Synes om

Kære Jeanette,

Jeg har det store privilegium at være på tur rundt i landet med de andre fem seje kandidater. Og jeg tænker hver aften, at der kommer nye gode vinkler frem.

En helt konkret ting, som jeg godt kunne tænke mig, vi i Alternativet kunne overveje at skrive ind i vores politik, er et forslag @idterapeut har bragt på banen. Nemlig at vi indfører en fjerde bundlinje: en demokratisk bundlinje.

Mira fremhæver den i forhold til inddragelse af borgere, som bliver berørt at den politik, som vi fører. Jeg tænker den faktisk endnu bredere. Jeg tænker, at lige som med de tre andre bundlinjer, vil det være noget som al lov skal vurderes på baggrund af. Også når vi taler fx overvågning, offentlighedslov og alt det andet. For mig ligger der også i den linje, at vi sikrer at vi indskriver fx Børnekonventionen i dansk lov. Så den bundlinje vil jeg rigtig gerne gå videre med.

Rigtig god weekend
Sascha

4 Synes om

Mange tak for svar

1 Synes om

Kære Sofie,

Så nu kommer mit mere uddybende svar.

Landbruget og biodiversitet
Det er meget vigtigt at vi ikke gør landbruget til opposition og modsætning til vores samfundsmæssige mål om bedre klima og miljø. Det gælder i høj grad også i forhold til det store svind af arter vi oplever. Dansk landbrug er stærkt forgældet, og vi fastholder dem strukturelt i både gæld og konventionelt landbrug gennem subsidiering og vores lovgivning. Vores omstilling til et natur- og livsvenligt landbrug, skal tage afsæt i at få ændret disse strukturer og love. En del af det kan vi klare i Danmark, men en del af det er vi også nødt til at få ændret på EU-niveau.

Konkrete eksempler er, at 15% af den EU landbrugsstøtte der give må bruges til bæredygtigt landbrug. I dag anvender vi kun ca 7-8% til den del. Det skal selvfølgelig skrues om til max hurtigst muligt, og så skal vi have skubbet på EU, så vi relativt hurtigt kommer op på at 100% af den givne støtte skal gå til det bæredygtige - for det giver ikke mening at subsidiere landbrug, som ødelægger biodiversiteten.

Et andet eksempel er ejer- og gældsstrukturer i landbruget. I dag må udlændinge godt opkøbe landbrugsjord i Danmark (men ikke købe et sommer hus…), og der findes ikke en oversigt over, hvor meget jord der er på udenlandske hænder. Det skal ændres, for vores jord er den vigtig ressource og et meget vigtigt element i omstillingen til et natur- og klimavenligt landbrug. Kombineret med at det konventionelle landbrug gennem snart mange år er blevet sammenlagt til storbrug (hvilket iøvrigt er rigtig skidt for biodiversiteten), så er det blevet svært at drive rentabelt konventionelt landbrug. Det er svært for unge landmænd at finansiere et køb af en gård. Derfor skal vi have en låneordning, som tilgodeser førstegangskøbende landmænd, ved etablering af mindre økologiske gårde. Det vil både gøre gældskrisen mindre, støtte omlægning til økologi og give mindre gårde. De mindre bedrifter giver mere liv - både af mennesker på landet og i biodiversiteten.
Eksemplerne er mange flere - ordninger for overgangsordninger for salg mens man lægger om til økologi, reel forenkling af småskala produktion, fond til opkøb af jord omlægning af de lavtydende lavbundsjorde til uberørt natur osv. osv.

Alt dette kommer vi kun i hus med, hvis vi møder landmændene i deres virkelighed og har forståelse for deres præmisser. Det blev meget tydeligt for mig i valgkampen sidste år. For når jeg talte ind i denne virkelighed, var mange landmænd mere tilbøjelige til at ville tale med mig end selv politikere fra deres ‘egne’ partier. Tror ikke det gav stemmer, men det gav en meget tydelig dialog, fordi de følte sig hørt. Og så kunne de pludselig godt være med på omlægningsmuligheder af forskellig art.

Borgerløn
Jeg tror, det er afgørende, at vi som samfund indser, at et basisgrundlag for eksistens er vigtigt. Uden at det konstant er til kontrol eller forhandling. Så ja til borgerløn, selvom jeg ikke tror det er det vi skal kalde det.

Jeg mener først vi er et samfundsfællesskab, når vi sikrer at alle har de basale fornødenheder. Vi at lave dette basisgrundlag opnår vi i mine øjne en lang række fordele. For det første det helt basale, at alle har noget at leve af. Vi opnår også en forenkling, når vi ikke længere skal håndtere et væld af offentlige ydelser (pension, SU, dagpenge, kontanthjælp osv.). Det vil frigive midler og energi. Det vil også afskaffe den dårlige tone om og stigmatisering af enkeltgrupper, som vi desværre har set en meget stigende tendens til de senere år. Det vil samtidig skabe en langt større lighed for loven og gennemsigtighed.

I dag ser vi at politikerne skruer på de forskellige ydelser alt efter gruppe. Denne politisering af enkeltgrupper er ikke sundt for sammenhængskraften. Fx hjemsendelsesydelse, som klart er rettet mod en bestemt gruppe af mennesker med en særlig baggrund. Eller kontanthjælpsloft som er et signal om at visse folk egentlig er dovne. Faktisk gælder det også folkepensionen, hvor mange gennem en årrække har sat ydelsen lidt ned hvert år, for at sætte de penge af i puljer til særlige grupper. Det kan på overfladen lyde meget godt med flere penge til svage grupper, men reelt er puljemidler penge, som politikerne kan styre meget mere og det fratager borgerne selv at kunne vælge, hvordan de helst selv vil bruge pengene. Den puljestyring skal afvikles. Der er sikkert en masse andre fordele jeg ikke har nævnt.

Når alt dette er sagt, så tror jeg to ting er vigtige i indførelsen af sådan en grundydelse.

1: Vi skal tage det et skridt ad gangen, så vi vænner folk til hvad det er. Fx ved kontanthjælp og dagpenge uden modkrav, som et første skridt. Med i denne proces er at oplyse folk om hvad det egentlig er, for der findes rigtig mange misforståelser omkring begrebet ‘borgerløn’.

2: Vi skal finde den model der passer bedst til det danske system. Både vores sociale system og arbejdsmarked er anderledes end i andre lande. Derfor kan vi ikke 1:1 overføre resultater fra andre lande. For at finde den rigtige model, tror jeg vil skal afprøve en række forskellige modeller. Disse eksperimenter vil også være med til at under støtte det jeg skrev i nr. 1, da det vil vænne folk til at forholde sig til konceptet. For der er en række af modeller som er gode at teste. Derfor kan det godt være vi skal finde et andet begreb end borgerløn, da borgerløn hæfter sig på en model og ikke dækker over alle typer af modeller.

Hav en dejlig aften
Kh
Sascha

4 Synes om

Kære Sascha

Jeg har et spørgsmål som jeg føler for mig personligt har meget med tillid at gøre og at vise karakter, da jeg synes karakter på en politisk leder er vigtig, at man kan stå inde for sit partis program og hvad man siger. Jeg ved at Alternativet har mange medlemmer som er aktive i græsrodsbevægelser eller interesseorganisationer, og spørgsmålet derfor kan lyde lidt spøjst.

Hovedårsagen til jeg meldte mig ind i Alternativet var, at vi var de eneste med en hæderlig politik hvad angik lobbyisme og “Penge ud af politik”. Vores demokrati skal jo ikke være til salg, og politikere skal ikke købes til at stemme ja/nej for bestemt lovgivning mod at få kampagnestøtte eller lovning på højtlønnet jobs når de ikke længere er i politik. Og selv i Danmark synes jeg man ser alt for mange politikere som springer til høje stillinger i interesseorganisationer, hvad enten det er Dansk Erhvervsråd, Red barnet, Finansrådet, DVCA eller andre. Jeg så gerne karansperioden omfattede folketingsmedlemmer, og forstår ikke argumentet med at det er urimeligt med karensperiode på folketingsmedlemmer mens ministre godt kan “overleve” at få det. Jeg vil derfor gerne høre, om hvis du skulle blive politisk leder, kan du stå inde for, og vil du fremover arbejde for, at hverken folketingsmedlemmer eller ministre overhovedet kan få en lønnet stilling i interesseorganisationer i en minimums periode, for at sikre os borgere at de handler i vores og ikke i deres egen interesser?

mvh
Philip

4 Synes om

Kære Philip,

Jeg forstår så udmærket dit spørgsmål! Jeg mener, at vi skal arbejde for flere greb for at få ‘penge ud af politik’. Vores forslag om at sætte beløbsgrænsen ned, så al støtte over 1000,- skal offentliggøres af alle partier er et andet af forslagene. I det hele taget er jeg meget glad for vores demokratipakker, da netop det at åbne magtrummene og gøre det gennemsigtigt er vigtige mærkesager for mig som politiker og menneske. Jeg har arbejdet med og for rettigheder i mere end 30 år.

Jeg synes, karensperiode for ministre (altså ikke at må få ansættelse inden for det resortområde, de har forvaltet) er helt og aldeles oplagt. Det skal ikke kun gælde interesseorganisationer. Det skal også gælde det private erhvervsliv.

I forhold til MF’ere er det en smule mere tricky. Det vil jeg gerne forklare hvorfor.

I mindre folketingsgrupper, altså der hvor et parti kun har ganske få MF’ere, har man samme antal ordførerskaber, som de store partier. Det betyder, at hver MF’er sidder med ganske mange fagområder på samme tid. Nogle gange skifter de ordførerskaber undervejs, og så får de nye fagområder at dække.

Hvis vi laver en lov om at de ikke må ansættes indenfor de områder, de har været ordfører for, så kan vi i nogle tilfælde begrænse deres jobmuligheder efter Folketinget ret så meget.

I mange af de mindre folketingsgrupper fordeler man ofte ordførerskaberne udfra en vis grad af faglig indsigt, hvis den er tilstede i gruppen. Hvis man så ikke kan gå ud at arbejde med sit fag bagefter, så kan vi stille nogle af vores afgående MF’ere umanerligt dårligt i forhold til jobmarkedet.

Deri består forskellen for ministre, da de kun har et lille resortområde. Altså så ville Joy Mogensen ikke kunne blive ansat i medieverdenen, i kirkeregi eller i kulturlivet de første to år. Hvis vi derimod kigger på fx Henrik Dahl fra LA, så bestrider han pt. følgende ordførerskaber:

  • Børneordfører
  • Fiskeriordfører
  • Forskningsordfører
  • Forsvarsordfører
  • Fødevareordfører
  • Indfødsretsordfører
  • Integrationsordfører
  • Kirkeordfører
  • Kulturordfører
  • Miljøordfører
  • Sundhedsordfører
  • Uddannelsesordfører
  • Udenrigsordfører
  • Udlændingeordfører
  • Undervisningsordfører
  • Ældreordfører

En karensordning ville betyde, at han ikke kunne få en stilling indenfor alle disse områder. Som sociolog og forsker ville det gøre det svært for ham.

At være politiker er i sig selv en lederstilling. Derfor er det oplagt, at søge et job bagefter, hvor man kan udfolde sine lederkompetencer. Desuden kan det være svært at finde job som helt ‘almindelig uskyldig’ medarbejder, når først du har haft en lederstilling. Det gælder i stort set alle brancher. Fx kender jeg flere pædagoger, som når de har været ledere ikke kan få job som almindelig pædagog efterfølgende.

Så selvom jeg absolut kan følge dit spørgsmål, så synes jeg, der er meget stor forskel på om det er en minister eller en MF’er.

Hvis vi samtidig går efter det med bidragene, som jeg nævnte i starten, så vil vi også i processen til at få valgt vores politikere få en anden gennemsigtighed. Det håber jeg også kan sætte nogle begrænsninger.

Hvad tænker du om dette?

Glæder mig til at høre tilbage fra dig!

God søndag aften
Sascha

2 Synes om

Kære Sascha,

Tak fordi du stiller op.

Jeg har tre spørgsmål, jeg gerne vil høre dine mening om.

Carbon fee and dividend er en model med C02-afgift der betales tilbage til borgerne med samme beløb til alle. Hvad tænker du om denne model?

Alternativet ønsker radikale forandringer af vores samfund, herunder en forandring af rammerne for vores finansielle system. Kan de radikale forandringer rummes indenfor rammerne af EU’s bankunion?

Albanien og Nordmakedonien fik et foreløbigt nej til at indlede optagelsesforhandlinger med EU sidste år. Danmark støttede det nej. Hvad tænker du om den holdning?

Håber spørgsmålene giver mening.

Bedste hilsner,
Jan K