Her lidt baggrundsinfo til samtalen: 
ARGUMENTER FOR FORSLAGET
- Stærke børn skaber en stærk fremtid for København og Danmark – stærke børn kræver en god, sund udvikling i de tidlige år, hvilket er komplet afhængigt af tid til det enkelte barn.
- Daginstitutionerne er det foretrukne valg for københavnske forældre, derfor er det her, langt de fleste børn har deres barndom. Denne barndom skal værnes om, og der skal være tid til omsorg og fordybelse til den enkelte.
- Bedre normeringer vil give personalet mere tid til at spotte og arbejde med udsatte børn, og vi ved at en tidlig indsats for udsatte børn er essentiel for barnets fremtidige udvikling
- Ved at København går forrest, kan vi vise vejen for folketinget og dermed hjælpe hele Danmarks nye generation bedre på vej.
Udover dette forslag, foreslår Alternativet mindre papirarbejde i institutionerne (se forslag om ‘Sæt institutionerne fri’), samt mindre enheder og en afskaffelse af klyngeledelse (se forslag om ‘Mindre enheder’) som tilsammen vil skaffe mere tid på stuen for den enkelte medarbejder, og derfor mere tid til barnet.
Vi skal have kvaliteten tilbage i daginstitutionerne. Til gavn for barnet, familien, pædagogen og i sidste ende hele samfundet. Nu.
INTERESSENTER
‘Familiepolitisk netværk’ er blevet hørt i en elektronisk debat på Facebook, og derudover er der interviewet flere pædagoger, dagplejere og familier med børn i københavnske institutioner.
‘Bureau 2000’ (uafhængigt analyse- og forskningsinstitut) er desuden blevet interviewet og rådført i udarbejdelsen af dette forslag
ØKONOMI
Dette forslag vil koste penge, det anerkender vi. Men en investering i vores børn vil spare vores samfund for så meget senere hen, både økonomisk og socialt, at vi mener det bestemt er rentabelt. Det har både en forebyggende effekt for de udsatte børn, og en opbyggende og selvforstærkende effekt for de stærkeste.
BUPLs alenetids-undersøgelse fra februar 2017 viser, at 67 pct. af de københavnske pædagoger på en tilfældig dag oplever at være alene med en børnegruppe. Der kan i BUPL-undersøgelsen enten være tale om planlagt alene-arbejde eller alene-arbejde pga. fx sygdom.
Når det gælder København, antages det at:
Ca. 35 pct. af de københavnske institutioner har planlagt alene-arbejde i de første timer om morgenen, hvor en medarbejder er alene i hele institutionen - typisk ½-1 time.
- Ca. 55 pct. af de københavnske institutioner har planlagt alene-arbejde i de sidste timer om eftermiddagen, hvor en medarbejder er alene i hele institutionen - typisk ½ time.
- Ser vi på den tid, hvor alle børnegrupperne er åbne, er der ca. 35 pct., der har perioder, hvor en medarbejder er alene med børnegruppen – typisk ½ time.
Der skønnes at være 1160 vuggestuegrupper og 830 børnehavegrupper i København.
Vi lægger til grund, at 35 pct. af disse skal have tilført ½ medarbejdertime ekstra pr. dag (2,5 time pr. uge).
Det lægges desuden til grund, at der er ca. 600 daginstitutioner, og at 55 pct. skal have tilført en halv daglig personaletime sidst på dagen for at undgå alene-arbejde i hele institutionen. 35 pct. skal have tilført en halv time først på dagen.
Det kan beregnes, at dette giver et behov på ca. 3000 ugentlige personaletimer, svarende til 94 fuldtidsansatte. [1]
En daginstitutionspædagog i København tjener 420.000 kr., mens lønnen for en pædagogmedhjælper er 324.000 kr. Hvis meransættelser sker i forholdet 2:1, vil det give et samlet gennemsnit på 388.000 kr. 94 ekstra ansatte koster derfor 36 mio. kr.
Det bemærkes, at der ikke er regnet med en ekstra forældreandel svarende til de øgede driftsomkostninger.
Hvis man skal bringe gruppestørrelsen ned på 10 vuggestuebørn/20 børnehavebørn, skal antallet af børnegrupper øges med ca. 17 pct.
Antager vi, at 60 pct. af personalets samlede tid anvendes på børnene, og at personaledækningen i ydertimerne i gennemsnit svarer til 40 pct. af, hvad man har midt på dagen, kan det samlet anslås, at personalet anvender 52 pct. af deres løntimer i børnegrupperne (altså den tid hvor alle grupperne i institutionen er åbne).
Der var i 2014 9.080 ledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere m.v. i Københavns vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner (incl. vikarer og personer under uddannelse). 52 pct. heraf svarer til 4722 medarbejde.
Hvis antallet af børnegrupper skal øges med 17 pct., og børnegrupperne skal have samme bemanding som hidtil, når de er åbne, skal der derfor ansættes 17 pct. af de 4722 pædagogiske medarbejdere, svarende til 803 fuldtidsansatte.
Dette vil betyde en merudgift på 310 mio. kr.
[1] Hvis de ekstra ansatte i gennemsnit anvender 32 timer om ugen sammen med børnene.
FAKTA
“Tre ud af fire pædagoger er alene med den samlede børnegruppe” - notat fra BUPL:
http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-AA5HK2/$file/Notat%20om%20alenetid%20(eksternt).pdf
“BUPL-undersøgelse: Pædagoger står alene med 17 børn” - artikel i Den offentlige:
“En bedre start” - rapport lavet af Egmont Fonden (2016): http://www.egmontfonden.dk/Upload/Egmontfondendk/PDF-filer/Egmont%20Rapporten%202016,%20opslag.pdf
“Ny dagsorden for danmarks dagtilbud” - rapport lavet af Rådet for børns læring:
http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-AF3GDY/$file/ny_dagsorden_for_danmarks_dagtilbud.pdf
SÅRBARHED
Forslaget er økonomisk omkosteligt. Nogle vil foretrække og argumentere for minimumsnormeringer, men vi mener at den enkelte institution skal have det frie valg til at bestemme over de tilførte ressourcer. Man kunne i denne forbindelse indføre en undersøgelse af ‘reelt øget antal minutter pr. barn’ efter en årrække og se om en minimumsnormering vil skabe et yderligere kvalitetsløft