Alternativet ønsker at eksperimentere med at give både natur og kultur på recept til mennesker, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes prøvekørt projekter med kultur på recept, og i fire kommuner er forsøget allerede i gang indtil udgangen af 2019.
I Alternativet København ønsker vi at følge udviklingen og resultaterne tæt, således at vi i København kan implementere lignende og samme tilbud, hvis virkningerne af forsøgene er positive som tilfældene i Sverige.