Kære dejlige medlem.
Så er det blevet tid til en opdatering om kommunalvalget og hvordan det siden gik.
(Opdateringen for Fanø må i vente lidt med indtil de er helt færdige med forhandlingerne derovre - løbende information kan findes her: Redirecting...).
Vi fik i Esbjerg kommune ialt 1452 stemmer, eller 2,3 % af alle afgivne stemmer. Hermed havde vi det næsthøjeste stemmeantal målt på procent i Sydjylland - kun overgået af Fanø! Det syntes vi selv er rigtigt flot, omend selvfølgelig også ærgerligt at vi ikke fik de sidste godt 100 stemmer, der ville have sikret os et mandat.
Fordelingen af personlige stemmer ser således ud:
Karin Schwartz, Tjæreborg - 867
Malthe Uldbæk Iversen, Bramming - 203
Jørgen Ovesen, Esbjerg V - 23
Steen Thrane Frydenlund Jensen, Esbjerg Ø - 68
Vi manglede således bare 5-6 kandidater mere, der kunne trække hver 20 stemmer og vi havde været inde. Så hvis nogen af jer kunne have lyst til at stille op til KV 21, så siger i bare til!
Nå, efter valget kommer forhandlinger, og selvom vi ikke kom ind, havde vi, jvf. vort valgforbund, mulighed for at få nogle råds- nævns- eller bestyrelsesposter, der ikke kræver at man sidder i byrådet.
Her blev vi dog noget skuffede.
At partierne bag den valgte borgmester tager deres del af kagen først, er jo bare sådan det er.
Men herefter valgte resten af valgforbundet så at tage hvad de mente var ret, for slutteligt at tilbyde resterne til os, dog først med besked om at vi kunne vælge frit fra listen: (http://www.esbjergkommune.dk/politik/byråd/dagsordener-og-referater/referater-2013.aspx?Folder=%2F2013.12.09+Konstituering+nyt+byråd) - og ja, det er den mest komplette og opdaterede liste over råd, nævn og udvalg, hvortil byrådet skal udpege medlemmer - et referat fra 2013, som man kun kan finde som almindelig dødelig hvis man spørger specifikt efter det - en ting vi vil arbejde på at få gjort mere gennemsigtigt!
Efter at have forespurgt på Tobakken og Musikhuset, der ifølge ovenstående referat ikke krævede byrådsmedlemmer i bestyrelsen, fik vi at vide at det gjorde de alligevel. Hvilket så ikke gjorde tingene mere gennemsigtige.
Direkte adspurgt om hvad vi så havde mulighed for, fik vi oplyst følgende fem steder (nærmere info om stederne og bestyrelsesarbejde kan findes i ovenstående byrådsreferat):
- CSV-Esbjerg (Center for specialundervisning for voksne)
- Digterhjemmet Sønderho
- Esbjerg Købstads jubilæumsstiftelse
- Ting- og arresthusfonden
- Seminariekollegiet i Ribe
Og ikke et ondt ord om de fem steder, men dels syntes vi det var et ret svært grundlag at kører alternativisme ud fra, og dels syntes vi at det var rimeligt frækt at vi bare fik tilbudt det, som de andre ikke rigtigt ville have, så vi takkede pænt nej, og vil i stedet bruge tiden og energien på at få lavet noget alternativisme, og komme noget mere ud til jer, kære medlemmer.
For god ordens skyld skal vi dog sige at der i valgforbundet ikke var indgået nogen aftale om hvorledes råds-, nævns-, og bestyrelsesposterne skulle fordeles, så derfor er vi ikke vrede, kun skuffede.
Vedhæftet er vor (Steen T. F. Jensen - forperson og Karin Schwartz - spidskandidat - vi blev af bestyrelsen udpeget som forhandlere) korrespondance med John Snedker.
Kh: Steen T. F. Jensen - forperson - på vegne af bestyrelsen.
171205 Korrespondance.pdf (242.4 KB)