Kandidater til Kommunalvalg 17

Kære Alternativist

Til næste efterår skal vi til kommunalvalg, og vi glæder os meget til at få valgt de første aarhusianske byrådsmedlemmer fra Alternativet.

Derfor får vi brug for gode kandidater til kommunalvalget og det er her, du kommer ind i billedet!

Lørdag den 4. februar 2017 holder vi opstillingsmøde i Alternativet Aarhus
(Mødet bliver om eftermiddagen - præcis tid og sted annonceres snarest).

Du kan bidrage til valget af vores byrådskandidater på tre forskellige måder:

Kandidatudvalget
Inden opstillingsmødet mødes kandidataspiranterne med medlemmer af et lokalt kandidatudvalg. Hvis du gerne vil sidde med i kandidatudvalget eller høre om dette skal du sende en mail til rasmus.foged@alternativet.dk senest onsdag den 19. oktober.

Stille op som kandidat
Vi har brug for et stærkt og mangfoldigt team af kandidater, så vi håber, at rigtig mange vil stille op!

Alternativet Aarhus inviterer onsdag den 2. november kl. 19.00 til infomøde om hvad det vil sige at være kandidat til byrådet. Hvis du overvejer at stille op, opfordrer vi til at du kommer til dette møde. Du er også velkommen til at kontakte kandidatudvalget på aarhus@alternativet.dk, hvis du ønsker at høre mere. Infomødet holdes i lokalerne på Nørre Allé 86.

Hvis du gerne vil stille op, skal du inden den 10. november give besked om dette til kandidatudvalget på mailadressen ovenfor. Du vil derefter blive inviteret til en personlig samtale med et par medlemmer af udvalget, som vil give dig konstruktiv feedback, således at du er godt rustet til den videre proces.

OBS! Det vil også være muligt at melde sig efter den 10. november, men vi opfordrer dig til at komme på banen så tidligt så muligt, så du har god tid til at forberede dig på at blive en fantastisk kandidat for Alternativet.

Stemme på kandidaterne
På opstillingsmødet skal vi vælge de kandidater, der skal stille op til byrådet for Alternativet i Aarhus. Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen den 4. februar 2017!
Du kan møde kandidataspiranterne til et åbent møde den 22. november kl 19.00 i lokalerne på Nørre Allé 86.

Kandidaternes skriftlige kandidatgrundlag bliver offentliggjort sammen med en præsentationsvideo senest 3 uger før opstillingsmødet, og der bliver afholdt et præsentationsmøde ca. en uge før samme.

Regionsrådsvalg
Samtidig med kommunalvalget er der også regionsrådsvalg. Opstillingsmøde til dette står Storkreds Østjylland for sammen med Storkreds Vestjylland. Hvis du overvejer at stille op til regionsrådsvalget, må du gerne allerede nu kontakte det lokale kandidatudvalg på aarhus@alternativet.dk, da vi gerne sikre at der er gode kandidater fra Aarhus.

Vi håber du vil være med til at bakke vores kommende politikere op :slight_smile:

Grønne hilsner fra bestyrelsen i Alternativet Aarhus

1 Synes om