FORSLAG TIL FINANSLOVEN - KLIMATILLPASNING
Udsigten til ………
Juli 2020 fremlagde FNs meteorologiske organisation en ny rapport, der påpegede at målsætningen om maksimalt at nå de 2,0 grader – bedst de 1,5 grader om 80 år, nu i virkelighedens verden viser sig, at allerede om 5 år (2025) begynder de første år med 1,5 grader, at blive til hverdag.
De langsigtede scenarier fra IPCC er blevet overhalet af virkeligheden. Scenariebeskrivelserne er udsat en for en virkelighedstest, som betyder at usikkerheden om fremtiden er voksende.
Forskningsbaserede scenarier peger også på, at 673.000 danskere (sealevel.climatecentral.org) vil komme i en situation, hvor det kan blive nødvendigt at flytte til nye steder …… men hvorhen – interne danske klimaflygtninge?
Vi er på vej fra en klimakrise til en klimanødsituation, hvor forskningsbaserede teknologiløsninger til f.eks. udtræk af drivhusgasser ikke vil kunne følge med forandringerne i atmosfæren.
Valg af klimatilpasningsstrategi
De primære tilpasningsteknologier i Danmark er altovervejende ´teknologi-fix´-løsninger som højvandsmure, hævede kajanlæg, diger og sluser. Der akkumuleres så mange værdier på udsatte områder, at det kan retfærdiggøre etablering af afværgeforanstaltninger, mens det samtidig øger risikoen for borgerne ved en hændelse, der overstiger sikringsniveauet.
Ved at fortsætte med løsninger, der for en større del baseres på ovennævnte typologier, risikerer vi at gå glip af værdifulde muligheder i byudviklingen og bygge os til nye udfordringer med arkitektonisk og bymæssig betydning.
Jo større usikkerhed i forhold til forskellige klimascenarier, des mere er der behov for fleksibilitet og langsigtet planlægning. En planlægning, hvor langsigtede visioner og kortsigtede projekter ikke spænder ben for hinanden, kalder på dynamisk tilpasning med løbende beslutninger og tiltag over tid.
Det er vigtigt at opstille flere realistiske scenarier for at udspænde mulighedsrummet, og at udføre følsomhedsanalyser på de centrale effekter, herunder diskonteringsfaktoren (i projekter, hvor udgifter og effekter falder med store tidsmæssig spændvidde).
Hidtil har løsninger på klimaforandringerne baseret sig på beskyttelse og tilpasning, men en tredje model er tilbagetrækning (Avoid-strategien). En strategi som anvendes i udlandet men ikke i DK.
Mange danske byer har ligget godt placeret i århundreder, men med stigende antal voldsomme storme og regnmængder, stigende grundvand, havspejlingsstigninger etc. så vil det være nødvendigt at nytænke muligheden for at skulle flytte dele af en by til helt nye områder. Ja sågar, at indbygge en fleksibilitet, der gør det muligt at imødekomme fremtidige hændelser som der ikke var taget højde for i den valgte strategi. Dette tager Avoid-strategien højde for – ved undgå at bygge sig til fremtidige problemer, omkostninger og beskyttelsesbehov. Investeringerne kommer ikke til at stå ”i vand til knæene”.
Samtidig er det bekendt at byggeriet står for ca. 40% af al udledning af drivhusgasser. Hertil kommer at vi ved at vores forbrug skal ændres. Danmark ligger nr. 2 globalt set i forhold til arealanvendelse i boligmassen pr. borger. Udbud der sætter det enkelte menneskes liv i centrum på en ny måde skal udvikles (se rapport ’1,5 Degrees Lifestyles’ på www.aalto.fi/en/department-of-design/15-degree-lifestyles ) men samtidig sikre at livskvaliteten opretholdes.
Bolig, by og infrastruktur – miljø, materialer og sundhed
Fremtidens tiltag/tilpasning skal omfatte en direkte reduktion af drivhusgasser og materialer til fremstillingen af boliger, butikker mm, byer og infrastruktur. Dette betyder at ’Avoid-strategien’ skal indgå som den overordne planlægningsstrategi for måden at bygge på.
Boligen og byen/infrastruktur skal gøres så fleksibel, at det er muligt at flytte bygningsmassen med meget få omkostninger og indenfor relativ kort tid, når klima-udfordringer viser sig. Det skal være muligt at placere boligmassen på arealer som kan være belastet af klimaet, men det vil samtidig være ønskeligt at kunne flytte massen når udfordringerne bliver for store.
Boligmodellerne vil samtidig imødekomme den mobilitet – som det livsforløb vi allerede kender i dag – indeholder (fra studie til job til job til familie/enlig til ældrepleje) ved at give muligheden for at anvende den samme bolig i hele livsforløbet. Boligen tages med andre ord ”under armen” derhen, hvor man ønsker det.
En fremtidig ændret livsform og forbrug er målet på kort sig – men i selve modellen ligger samtidigt et stort eksportpotentiale, som kunne blive til den 3. grønne bølge fra Danmark eftersom by- og boligmodellen har samtlige elementer som optræder i hverdagen med i sin løsning her i blandt foranstaltninger til sikring af vand og fødevarer. En model der indtil nu ikke er set på det globale marked.
Midler fra finansloven
Det foreslås, at der afsættes midler til konkrete forsøg med udvikling af en ny type bolig- og byform, der omfatter og opfylder alle de grønne parametre, og som samtidig er social og økonomisk bæredygtig.
Til de første faser hen mod realiseringen af prototyper og etableringen af den nye type og form for byudvikling foreslås afsat 15 - 25 mio. kr. Projektet vil omfatte såvel en forskningsdel som en konkret fysisk fremstilling.
Projektet er forankret i et samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner og erhvervsforeningen Climatopia Flex. www.climatopiaflex.org
Konkret er det langsigtede mål, at der over de næste 10 år etableres et forsknings- og byudviklingsområde i et klimaudsat/lavtliggende område i Odsherred Kommune. Et område, som både skal fungere som et living-lab i relation til beredskabsplaner, resiliens etc., og som et udstillingsområde rettet mod det globale marked.
P.t. har kommunen indlagt et område i kommuneplanstrategien til realisering af projektet. Lige nu foregår der en behandling af en ansøgning fra kommunen i relation til planlovsdirektivet i Erhvervsstyrelsen, som forventes afklaret indenfor de nærmeste måneder.
