For mig er forholdet til Folkekirken et religiøst betinget valg og derfor adskiller det sig fra diskussionen om kongehuset.
Et kongehus er som udgangspunkt en magtstrukturel og menneskerettighedsdiskussion. Hvorvidt vi som parti og bevægelse kan støtte at vi har et kongehus i Danmark (eller vil arbejde for det modsatte) må derfor være en diskussion af hvordan vi ser på magt og menneskerettigheder.
Medlemmerne af kongehuset er født med (eller har giftet sig til) et andet rettighedsspektrum end resten af befolkningen. Med nogle af rettighederne følger privilegier, som resten af befolkningen ikke har. Hvis vi mener, at det er i orden er nogen er født, og ikke valgt, til være hævet over loven, at nyde en magt som andre ikke har (omend deres magt er den mere indirekte), at have et samfundsunderstøttet økonomisk fundament livet igennem osv., så kan vi gå ind for et kongehus. Hvis vi mener at alle er lige, så mener jeg at vi bør være politisk konsekvente og lægge handling bag ord og dermed gå ind for en afviklingen af kongehuset.
Medlemmerne af kongehuset har nogle begrænsninger i menneskerettigheder og visse grundlovssikrede rettigheder. De har ikke stemme ret, de har ikke religionsfrihed og et stykke henad vejen kan man også argumentere for at de ikke har social, uddannelsesmæssig og seksuel frihed. En tronarving forventes at producerer en arving, de forventes at man har en militæruddannelse, kongehusets børn er i høj grad udsat for en medieopmærksomhed som nogle vil mene ikke er sundt for børnene. Hvis vi mener at alle mennesker skal nyde de samme basale rettigheder vil jeg mene at konsekvensen børn være at vi ikke kan gå ind for et kongehus.
Dette er for mig ikke en diskussion om det konkrete kongehus, deres kompetencer, økonomi, nationalfølelse eller andet. Det er helt grundlæggende en diskussion om menneske- og samfundssyn.
