Kongehuset skal nedlægges.
Den er ikke folkeligt, tværtimod den er elitær, snæversynet og kongehusets medlemmer ikke kan dømmes eller straffes ifølge Grundloven.
Hvis et moderne demokrati skal have et overhoved af symbolsk karakter, skal det så være en der symboliserer at nogle mennesker har særlige privilegier og pligter alene pga. deres familietilhørsforhold?
Hvorfor ikke indføre et statsoverhoved som symboliserer demokrati snarere end (rester af) diktatur?
Bør alle ikke have en (principiel) mulighed for at få posten som statsoverhoved, hvis de har evnerne og ikke mindst den demokratiske opbakning? Eller er det rimeligt at statsoverhovedet har hele sin legitimitet fra at være født ind i en familie der tilfældigvis nedstammer fra enevældige herskere der regerede for adskillige menneskealdre siden?Er det virkelig nødvendigt med særlig momsfritagelse og undtagelse fra almindelig beskatningsprincipper for statsoverhovedet?
Hvorfor skal det være et krav at statsoverhovedet tilhører en bestemt trosretning? Hvorfor må en katolik, en ateist eller en helt tredje ikke beklæde posten som overhoved, hvis vedkommende har demokratisk opbakning?
Hvorfor skal en person uden demokratisk legitimitet underskrive lovene for at de bliver gyldige? Hvorfor er samme person involveret i regeringsdannelser og ministerudnævnelser?
Er det rimeligt at lade prinser og prinsesser føde til et liv der på mange måder er forudbestemt? Er det rimeligt at medlemmer af kongefamilien ikke må udtrykke nogen holdninger til spørgsmål der kan opfattes politisk? Bør ‘alt’ ikke være politisk i et demokrati?Økonomien bag monarkiet
Pengespørgsmål er ikke hovedårsagen til, at Danmark bør blive en republik. Men de kongeliges ekstravagante forbrug og den manglende gennemsigtighed i deres økonomi kan være med til at sætte fokus på spørgsmålet og belyse det usunde ved institutionen. Og så er det jo skatteborgernes penge der spenderes. Alene derfor bør interesse alle.
Kongehuset offentliggør da også hvert år en årsrapport, der viser et overblik over indtægter og udgifter. Den seneste version, for 2013, kan findes her. Desværre er rapporten slet ikke fyldestgørende, så derfor er der et stort behov for at komme mere i dybden.
Ifølge forfatter Jens Høvsgaard løber den samlede regning for kongehuset op i op mod 500 mio. kr., når alt er talt med.
I 2014 udgør årpengene som også kaldes apanagen eller statsydelsen 104.2 mio. kr. fordelingen ses i tabellen nedenfor.
Apanage (mio. kr.) pr. år
Person
2012
2013
2014
Dronning Magrethe
71.8
72.1
76.4
Prins Henrik
7.2
7.2
7.0
Kronprins Frederik
17.8
17.9
19.1
Prinsesse Mary
1.8
1.8
1.9
Prins Joachim
3.2
3.2
3.4
Prinsesse Benedikte
1.1
1.1
1.2
Grev Ingolf
1.5
1.5
1.6
Grevinde Alexandra
2.1
2.1
2.3
Total
96.4
96.8
104.2
Dronningens årsløn er langt højere end den fleste andre statsoverhoveder i verden får. Hun tjener mere pr. måned end den tyske, irske og finske præsident tjener til sammen pr. år.
Hertil kommer en lang række øvrige udgifter, som er forbundet med monarkiet. Det er svært at estimere dem på grund af et udtalt hemmelighedskræmmeri disse udgifter.
Det gælder også Kongeskibet Dannebrog, der årligt koster i omegnene af 34 millioner kr. Samtidig estimere det, at PET bruger et to-cifferet millionbeløb pr. år på at sikre hele den kongelige familie. Hertil kommer adskillelige millioner på momsrefusion, kongelige jagter mv.
En væsentlig udgift er ligeledes Den Kgl. Livgarde og Garderhusarregimentet, der sammen med PET beskytter de kongelige – prisen for de to regimenter er omtrent 150 mio. kr. pr. år.