Behovet for en bedre anti-terror politik er stadig meget stort, vil jeg mene.
Se blot Skudsikre veste redder belgiske betjente mod knivstik | Information
Vi skal selvfølgelig have masse af dialog med moderat islam men så absolut INGEN dialog med islamismen/islamisterne. Nul tolerance specielt overfor ISIS men sa også Al Qaida, Al Nusra, Al Shabaab, Boko Haram, Taliban og Hamas m.m. Afsporede voldspsykopater skal vi bestemt ikke tale med.
Det er jo et dejligt klart sort-hvidt standpunkt. Du slipper for yderligere dialog fra min side om det.
Dialog er også vejen med mennesker der slår ihjel for det de tror og det de kæmper for. De er lige så menneskelige som os. Vi gør fuldstændigt det samme i vesten hvor vi med vores bombefly og droner vælger at slå forebyggende ihjel for det vi tror på (eller olie eller hvad ved jeg). Jeg talte med 3 syriske kvinder der var i Danmark for at modtage en pris for det dialogskabende arbejde de havde lavet i syrien for omkring 6 år siden inden det hele sprang i luften. Citat fra en af dem: Der findes ikke ekstremister, der findes mennesker som når de er presset nok, bliver i stand til at udføre ekstreme handlinger. Dette citat peger på et menneskesyn, som jeg er 100% overbevist er mere kontaktskabende/ voldsdæmpende end vores evige “dem og os”. Ang. at blive ekstrem under pres, ville det også gælde for mig hvis min familie var truet og jeg konstant skulle passe på en drone og andre fjender. Vi skal bestemt ikke acceptere drab og tortur. At slå ihjel er fuldstændigt uacceptabelt uanset hvem der gør det. Krigen mod terror har ikke gjort verden mere sikker, tvært imod. Hvorfor? Fordi vold og krig skaber smerte som igen skaber vold og krig og fordi polarisering og fjendebilleder skaber frygt og mere krig og mere vold.
Tanken om dialog med terrororganistationer har været testet før, uden særlige effektive resultater.
Jeg henviser til PLO, Rotearme, ETA, Badermainhoff, IRA osv. Ingen af disse ophørte pga. dialog, men alene fordi de udkæmpede sig sig sammen med befolkningens og myndigheders indsats. Fødelinien til dem blev brudt, ideoligien bag dem forsvandt.
Det gør man ved at bekæmpe dem statsligt, men især i befolkningerne ved ikke at ændre opførsel pga trusler.
Information og kommunikation er vejen frem, men ikke med folkene bag grupperne, men i det omkringliggende samfund. Derved afkortes fødelinien.
Problemet er ikke 100% grupperne, men mere de følgevirkninger på samfundet de skaber, de omrokeringer af familer. Disse følgevirkninger er hovedårsagen til at samfundet føles ustabilt for de oprindelige indbyggere.
Konklusion:
Bekæmp terrorgrupper, brug vold hvis nødvendigt, brug infrormation/kommunikation i berørte områder, sørg for hjælp i lokalområderne, kommer flygtninge til til område, hjælp dem til de skal hjem igen.
Dermed danner du baggrund for at der kommer demokartiske folke retur til at genoprejse demokratiet. Demokratiet kan ikke vindes med vold/kamp.
Der skal ikke være nogen form for dialog med ISIS, Al Qaida, Al Shabaab, Boku Haram, Taliban, Al Nusra etc. På ingen måde. Deres terror, drab, selvmordsbomber, halshugninger, håndsafhugninger, syreangreb, voldtægter af yazidipiger m.m viser at denne ondskab skal man ikke gå i dialog med under nogen omstændigheder. Derimod skal vide støtte fuldt og helt bevægelser som YPG, YPJ, PKK m.m.
Jo, Anders Jeppesen, det er jo standardholdningen til alle vi ikke ka’ li’, du udtrykker.
Jeg bliver dog mere og mere overbevist om, at dialog samtidig med bekæmpelse er bedre end ingen dialog.
Set med vore øjne er det jo vildfarne mennesker, og selv den allermindste chance for bedring via dialog vil jeg ikke finde det rigtigt at undlade.
Lad os dog “spille med alle de kort”, vi har 
Men jihadisternes kvindesyn? Man skal vel ikke heller gå i dialog med nazister?
Vi kunne starte med at få stillet Anders “krigsforbryder” Fogh for en krigsforbryderdomstol og så kan vi bruge de næste 20-30 år på at få stabiliseret regionen efter vores illegitime og voldelige overfald på en suveræn stat.
Både ideologisk og geografisk har vi selv skabt det vakuum som IS voksede ud af.
Danmark var ikke tilnærmelsesvis et terrormål, før vi gik i krig imod terror og det fortæller vist hele historien.
1 Synes om