Islamisk terror

Her i den vestlige verden oplever vi flere og flere angreb på vore civilisationer udført af islamiske “guerillakrigere” samt sympatiserende - ofte mere eller mindre sindsforstyrrede - mennesker.

Vi kan sikkert bombe Islamisk Stat sønder og sammen, men det fjerner nok ikke et udbredt fanatisk had til vore lande - et had, som vi vel selv har bidraget til ved vores adfærd i Mellemøsten?

Jeg tror, vi bliver nødt til at genoverveje den vestlige verdens - fejlslagne - Mellemøsten-politik.
Og jeg tror, vi herhjemme bør gøre det nødvendige, for at fredelige danske muslimer kan blive vore aktive forbundsfæller.

En dialog med Islamisk Stat er vel på det nærmeste utænkelig, og den vil næppe heller kunne blive frugtbar, men det kunne nok være værdifuldt, om vi kendte deres synspunkter bedre, så vi kan få skabt dén effektive mod-propaganda, der kan svække islamisternes hvervning af “guerillakrigere” blandt let påvirkelige mennesker, der føler sig svigtede i vore samfund.

Kender man sin fjende godt - er han nemmere at styre :wink:

3 Likes

Helt enig. Jeg har ingen løsninger ud over dialog med dem, der er åben over for den.

Hej Niels-Simon.
Tak for dit svar.
Man kan jo så bare undre sig over, at vi blot fortsætter med bomber og sikkerhedspoliti - når vi nu ved, at dét alene ikke slår til :unamused:

Man kan mere end “kun undre sig”. Man kan undre sig med en ambition om faktisk at finde et svar på spørgsmålet hvorfor “vi” - altså de demokratiske lande gør noget så åbenlyst dumt. Dette er jo ikke det eneste. Man antage at der er mindst en væsentlig systemisk grund til det, og at det vil være umagen værd at finde den - og eventuelt eliminere den. Man kan åbne sig for den hypotese, at vores beslutningssystem ikke er så fornuftigt, som “vi” almindeligvis antager. At det tillader og udfolder forunderlige elementer af dumhed. F.eks. at spare Irak-kommisionen væk, så vi officielt ikke bliver klogere på Irak-krigen. Helt konkret… hvordan gik det til? Vore magthavere kunne foreslå det og i det givne system kunne de få flertal for ikke at blive kigget i kortene. Hvorfor er det egentlig at de - eller vi - synes at dette demokrati er et godt system? Er det ikke underligt? Har de/vi mistet sansen for selvkritik? Er det underligt at folk i de verdenshjørner, hvor vi smider vores bomber, kommer til at hade os?
For Alternativet må denne undersøgelse føre til en ny politisk kultur og et nyt system. På det kulturelle plan kan det være meget godt at udtale sig positivt og respektfuldt over for politiske modstandere; men i det mindste nogen af må gå radikalt til værks og have plads til en tilbundsgående kritik og revision af de demokratiske metoder, som har ført til de ulykker, som demokratiske lande selv har ansvaret for.
På det personlige plan ved vi at når vi gør noget dumt - altså noget som vi ved ikke er i orden, sker det ved, at at vi finder grunde til at legitimere at ignorere de kloge og forsigtige tanker, vi faktisk har og har hørt. På det demokratiske plan er det sat i system gennem flertalsafgørelser. Den kloge, forsigtige stemme kommer i reglen fra et mindretal, som hævder at man f. eks. skal gøre noget bedre end at bombe etc. Så længe systemet fastholder den principielle anerkendelse af at flertallet kan tillade sig at ignorere et mindretal, vil det have en kattelem for sin egen dumhed. Og til dem der nu rutinemæssigt vil sige: Ja, men hvad vil du sætte i stedet? Er mit korte svar “Sociokrati”. Det er et system, som imødekommer kravet om effektivitet samtidig med at det sikrer at alle bliver hørt. Vi kan i det mindste interessere os for det til internt brug i Alternativet, og hvis det får os til at handle klogere end et almindeligt flertalsstyret parti, vil vi efterhånden kunne lancere det til andre formål. Men hvis Alternativet har så travlt med business as usual, at vi gør de samme fejl, som i business as usual, så vil Alternativet i bedste fald overleve efter at være blevet som alle de andre partier.

Hej Frands.
Du skriver bl.a. om - og anbefaler:

“Sociokrati”. Det er et system, som imødekommer kravet om effektivitet samtidig med at det sikrer at alle bliver hørt.

Jeg kender det ikke.
Kan du uddybe?

Der er endnu kun ret få i Danmark som kender til sociokrati.
Der er mig bekendt endnu afholdt under 10 kurser i sociokrati i Danmark.
Sociokrati er opfundet i Holland i 1970’erne, men først rigtigt kommet ud på andre sprog efter år 2000.
På nettet er der ganske lidt at læse på dansk (sociokrati.dk - som jeg har skrevet); men ellers er der meget på engelsk, hollandsk, tysk, fransk - og også en del på svensk. For oplysning om, hvordan systemet er bygget op, kan du søge på de sprog du kender - og da under “sociocracy”, “sociokratie”, “soziokratie”, “sociokrati” etc.

I Holland er det klassiske sociokrati (SKM) realitetstestet i hundredevis af organisationer såsom professionelle firmaer, NGO’er, skoler m.v.

Inden for de sidste hhv. 10 og 2 år er to nye sociokrati-varianter lanceret, som kaldes hhv. Holakrati (“holacracy”) og “Sociocracy 3.0.” som i endnu højere grad udnytter moderne teori om kompleksitet og metoder for hurtig selvorganisering og systemudvikling. Søg gerne på dem også.

I den internationale økosamfundsbevægelsen (Global Ecovillage Network) har sociokrati og holakrati fået fodfæste inden for de sidste ca. 7 år og vi har set både lokale samfund og større organisationer (f.eks. CASA - det latinamerikanske netværk) etablere sig og vokse sig forbløffende stærke på ganske få år - en proces som før i tiden tog årtier.

Sociokrati tilstræber at realisere demokratiske idealer, men gennem en vidtgående og radikalt anderledes konkret metode end flertalsstyre (som jo ikke er demokratiet selv, men blot en kompromis-plaget praktisk metode, som kan ignorere helt op til 49% af vælgerbefolkningen) og stemme en Hitler, en Erdogan, en Assad og en Trump til magten. Og en Løkke…
At indføre sociokrati på landsplan kommer til at kræve lang tid og en meget god plan. Med Danmarks nuværende retnings skal vi nok regne med at både Holland og Finland har indført det, før en dansk statsminister tør sige ordet højt i TV. Men til at indføre det i Alternativet kan en god plan gøre det.

På landsplan kan Alternativet begynde med at foreslå en ændring af valgpraksis (som også er opfundet i Holland, men endnu ikke afprøvet):
Man ophører med at have sådanne valg, hvor alle vælgere stemmer samme dag. I stedet stemmer man året rundt - f.eks. på sin fødselsdag. Stemmerne gemmes - og i stedet for valgdag har man en f.eks. årlig optællingsdag, hvor parlamentets sammensætning reguleres. Derved blive vælgerne sparet for tvivlsomme kampagner og valgtaktik, tv - dueller og meget af de andre lejligheder, hvor politikerne fristes til at skabe politikerkvalme.
Vælgerne er henvist til at holde sig orienteret om det, der faktisk foregår i politik. Politikerne vil ikke behøve at spilde op mod halvdelen af valgperioden på at forberede den store valgdag, fordi den slet ikke kommer.

Prøv at lege med ideen - og læg især mærke til, hvor uvant det føles at overveje at ændre på bare et enkelt konkret element i den demokratiske metode - og dermed hvor hjernedød den metode egentlig er som metode betragtet.

Hej Frands.

Du skrev ovenfor om sociokrati:

Hvordan har du tænkt dig, det skal foregå?

Hvordan vi bærer os ad med at træffe beslutninger i Alternativet, det er én ting, men for at vende tilbage til emnet: islamisk terror, så bliver jeg mere og mere overbevist om, at vi nødvendigvis i dialog med de mange sider af islam - også de aggressive og fanatiske.

Vi kalder dem terrorister - hvad kalder de os?

Hvis vi skal standse, at Vesten fortsat er mål for islamisk terror - i erkendelse af at vore bomber og vores sikkerhedspoliti aldrig vil kunne nå dét mål - er der vel kun den vej, at indbyde til, at vi lader hinanden være i fred.
Hvad skal der til, for at muslimske fanatikere lader os i fred?

Det føles som en modbydelig tankegang - men er der virksomme alternativer?
Nok ikke :worried:

Interessant forskning i hvorfor almindelige mennesker ender som terrorister: Artikel og forskning.

Jeg synes ikke, at man skal indgå i en dialog med disse salafistiske krigere.

Her er jeg ikke enig med dig Arne. Ingen dialog med disse jihadister. Derimod skal vi samtale rigtig meget med alle de gode og fredelige muslimer, som heldigvis også findes i rigt antal.

Meget spændende tanker.

Spændende vinkel.

Spørgsmålet er hvad skal vi gøre? Lad os gå lidt rationelt til værks og stille nogle intelligente, metodiske spørgsmål:

Hvilke alternativer har vi?
Hvilke mål har vi - og hvilke midler fører os derhen?
Og hvor fører de midler hen, som tilsyneladende ikke har et mål?

Jeg har ikke hørt noget der ligner en rationel mål-middel-analyse fra dem, der fastholder at man ikke skal føre dialog.

Det eneste jeg har hørt, er at der ikke kan være tale om dialog og at man ikke kan tillade sig at gøre ingenting - som om det eneste alternativ til ingen dialog er ingenting som helst. Det for uinformeret en analyse efter min smag. Den slags argumentation er blevet brugt til fordel for meget skidt, fra bank af børn, dødsstraf og til krig.
På den praktiske erfarings side har jeg konstateret, at de hidtil anvendte midler imod islamismen har haft meget uklare mål og været ledsaget af en negativ udvikling i retning af det værre. Der er en uafviselig sammenhæng i fakta.
Mon der er en årsagssammenhæng?

Jeg mener det er dumt at ignorere den mulighed, at den vestlige, anti-islamiske “metode” er medårsag til den negative udvikling. Derfor vil jeg overveje om vi i vesten har et medansvar for udviklingen, og om den islamiske eller islamistiske kritik af den vestlige livsform måske har noget på sig. Jeg undrer mig også over, at der faktisk er veluddannede pæredanskere og andre med godt kendskab til både vesten og islam, som konverterer. til islam. Jeg mener vi må gå videre end til bare at spørge. Vi må opsøge svar, der hvor der er nogen - også hvis de tvinger os til at overveje om vi har misforstået noget. Det er den slags der kaldes fri tænkning, forskning etc. og som skulle udmærke vesten i forhold til idiotiske religioner.
Fri tænkning og forskning kan man godt praktisere lidt af uden at gå i direkte dialog. Man kan bare gå på biblioteket og læse. Hvis man ikke vil det, og intet ved om vestens ufuldkommenheder eller forbrydelser fra sin skolegang eller avislæsning, så må man jo gå i virkelig dialog og lytte til dem, der er villig til at fortælle om det.
Måske finder man en ting eller to, de har ret i. Jeg har fundet mere end to.
Så kan man gå hjem og rette sine fejl, og spørge om der var mere, før man smider den næste bombe.
Det er egentlig en metode, som skulle falde nær for folk, som foretrækker kristendom for islam: Lad den, der er fri vor synd, kaste den næste sten (eller bombe).
Jeg mener at hvis vesten fortsat kombinerer mangel på dialog og stening/bombning vil den få andet og værre end ydre, islamiske fjender.
Den vil miste sin sjæl og særlige eksistensberettigelse. De demokratiske lande vil opleve stadig større indre polarisering. “Vil opleve” betyder ikke, det er fremtid, men at det er uundgåeligt. Jeg kunne også skrive, at det “var” uundgåeligt. Det er jo allerede sket. Ser vi fremad, ser vi, at det næste uundgåelige er det som kommer, når højredrejningen fortsætter. Hvis den går langt nok, fører den til fascisme. Hvis vi er så bange for islamismen, at vi ignorerer faren for vi udvikler fascisme, vil vi trække mod højre og så vil vi lande i præcis det vi frygter, og vi vil have skabt det selv.
Kort sagt: Jeg mener at vi må gå i dialog. I det mindste en selvkritisk, indre dialog, og helst også en direkte dialog.

Hej Thomas.

Meget interessante og grundige links, du præsenterer.
Fører de dig til nogle konklusioner om, hvad vi skal gøre?

Hej Frands.
Måske vi kunne få de ikke-fanatiske muslimer til at hjælpe os med både, hvad du kalder “den indre og den direkte dialog”.
Dét ser jeg ovenfor, at du også er enig i Anders.
Det ville vel også gøre livet mere tåleligt for dem - her i vore vestlige lande :slight_smile:

Man kunne måske starte med at spørge vore moderate muslimer: Hvad har vi, den vestlige verden - politisk - gjort rigtig - og hvad har vi gjort forkert - i jeres områder?

Næste spørgsmål må vel så være: Hvorfor vil I fanatiske muslimer ikke tillade os frihedselskende mennesker i den vestlige verden at leve efter vore demokratiske idealer?

Balancen mellem al den snak der er om terror og den reelle risiko for at blive ramt af den, er ude af proportioner. Der dør flere af trafik, E numre, lungebetændelse, drukneulykker osv. Stop hellere alen lange artikler, udsendelser om terror, og politiske buskaber om samme. Hvis vi forholdt os til forholdet mellem risikoen og antallet af døde, ville der en gang om året være en lille artikel på side 33 i avisen.

Mennesker er individer, og der er banditter nok som vil have scene lys på sig. Men hvis undlod at tale om det, ville efekten udeblive.

Vi bruger så mange penge på sikring mod terror, som kunne bruges bedre.

Mit udgangspunkt er at vi alle er helt og aldeles menneskelige og i meget store træk har de samme reaktionsmønstre når vi bliver pressede nok. I min opfattelse af verden, findes der ikke ekstremister… der findes mennesker, som når de er pressede nok begår ekstreme handlinger. Hvor mange mennesker med et, for dem, godt og meningsfuldt liv samt nærende fællesskab og relationer, har lyst til at dø og sprænge sig selv og andre i luften? Det er formentligt meget meget få. Men for lige at holde tråden i forhold til medier. Tjek denne pressekonference fra FNs webtv. “US Peace Council Representatives on Syria” fortæller at mediernes dækning ikke svarer overens med de observationer de gjorde sig i Syrien. Overraskende? Næ, den vestlige verdens medier er ikke en garant for gennemsigtighed eller forsøg på at være så tæt på sandheden som muligt. Det ville være skønt hvis vi kunne få medier, der er til for folket, sandhed og gennemsigtighed - ikke bare talerør for de der sidder på den egentlige magt, med skjulte agendaer. http://webtv.un.org/search/bashar-ja’afari-syria-and-us-peace-council-representatives-on-syria-press-conference/5077088426001?term=syria

Hej Frands. Jeg er ganske enig ang. at dialog er vejen og jeg kan lide din måde at sætte det op i starten af dette indlæg. Altså det med de kvalificerede, metodiske spørgsmål.