Hej huulbaek. Du efterlyser - med god grund - konklusioner om, hvad vi skal gøre.
Jeg er selvfølgelig enig med dig i vigtigheden af de analyser, du linkede til ovenfor.
Det er nok især vigtigt, at IS giver unge mennesker mening med livet og et gensidigt anerkendende fællesskab (ligesom det også gælder for de kæmpende kurdere).
De ser nok vores verden som en meningsløs sekulær kapitalistisk materialisme “pyntet op med lidt demokrati og menneskerettigheder”.
Men med islam’s ovennævnte menneskerettigheder - og sammen med de muslimer, der gerne vil leve i vores vestlige verden - kunne der vel være mulighed for at udvikle en strategi, der i det mindste ville være bedre end den nuværende, der vel stort set alene består i bomber og sikkerhedspoliti.
Muslimer i vores vestlige verden har jo øjensynligt accepteret vore samfund. Dem plejer vi at afkræve fordømmelse af ethvert muslimsk terrorangreb på os - men vi glemmer at tage dem med på råd, når vi skal finde vores strategi.
Og netop vestens muslimer er vel dem, der har nøglen til at finde den mest effektive strategi.
Altså et fordomsfrit vestligt anti-terrorråd med vestlig muslimsk deltagelse.
Hej Thomas. Jeg er enig i rigtig mange af de ting du skriver her. Bl.a det med at vi skal sørge for at unge mennesker ikke bliver hægtet af. Jeg mener at vi som samfund, altså den danske befolkning og politikere, i høj grad kan forbedre vores måde at tilgå de unge der potentielt kan miste fornemmelsen af tilhør til den store gruppe - den danske befolkning.
Jeg er nysgerrig på denne: “Samtale med eksisterende ISIS-terrorister giver ikke mening…” Jeg er med på at bevægelsen som sådan er afbilledet med det “hellige” som øverste fællesnævner og jeg tror også at der er mennesker i blandt der er røget ud over en eller anden kant, hvor dialog ikke giver mening. (f.eks. ved psykoser). Men at tænke at alle i ISIS ikke kan eller har lyst til at indgå i en dialog er måske at skyde sig selv i foden. Men det skal selvfølgeligt være en dialog hvor begge parter bliver hørt med respekt og ligeværdigt. En dialog som handler om at skabe de bedste vilkår for begge parter. Jeg tror det er vigtigt her at pege på forskellen mellem dialog og diktat. I åben og ærlig dialog med villighed til at lade sig påvirke af det den anden siger er der ofte stor mulighed for heling og forandring. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange af dem der er i ISIS der egentligt bare vil have et sted hvor de kan være i fred og hvor mange der har det som mål at udrydde os andre. (og måske hænger dette uløsligt sammen). Måske er det billede vi har fået gennem medierne helt skævt - hvem ved?
Hej Arne. Jeg kan lide tanken om sådan et “fordomsfrit vestligt anti-terrorråd med vestlig muslimsk deltagelse”. Evt. deltagelse fra alle religioner der på en eller anden måde er involveret i kampen. Jødedommen er også modpart til Islam. Og måske skulle vi stryge “vestligt” og ændre det til globalt eller lignende.
De kampe vi står i i dag er i store træk kendetegnet ved “vestens magt” mod de andre. (Vi er selv det aller dårligste eksempel for andre med krigen på falsk grundlag i Irak, Krig i Afghanistan fordi de ikke ville udlevere Osama Bin Laden uden klare beviser for at han var indblandet - hvilket USA ikke kunne skaffe og derfor valgte at besætte landet i stedet, dronedrab i alle mulige lande, hemmelige ops osv.) Så længe vi ikke selv udviser respekt for menneskeliv, hvorfor skulle dem vi står overfor så gøre det anderledes? Dette synes jeg at et Uafhængigt Globalt Anti-terrorråd skulle beskæftige sig med. “hønen eller ægget” bliver til “hønen og ægget”
Hej thomaslester.
Vi er meget enige, ser jeg - og så er spørgsmålet vel, om Alternativet vil godtage det, som en del af partiets politik.
Håber de i det mindste vil tage stilling, men ved ikke hvordan man får dem til det
Hej Palle.
Jeg er ikke sikker på, at jeg rigtig forstår, hvad du mener.
Hvis det er udarbejdelse af et forslag om emnet til et politisk laboratorium, du mener, så er det uklart for mig, hvordan man bærer sig ad.
Jeg har ikke kunnet finde, at dit link fortæller det.
Desuden skal der vist nok være mindst 10 personer, der går ind for at sådant forslag?
Er du en af dem?
MHej Arne,
Er netop kommet on-line, og ser dit spørgsmål efter at have læst @huulbaek s fine uddybning af mit, ser jeg nu, desværre lidt for kortfattede link til Frivillighåndbogens afsnit E om de politiske laboratorier.
Min pointe, som jeg selv lige har skullet finde ud af er, at der i Alternativet ikke er nogen instans, der som du efterlyser, umiddelbart har til opgave at tage stilling til, om det du gerne ser som Alternativets politik, også bliver det. Det er hårdt personligt arbejde at føre en idé frem til at blive officiel politik.
Som Thomas uddyber er vi nu kommet så langt, at vi har fået en håndbog, der sammen med vores vedtægter fortælles os vejen ad hvilken en idé, et forslag kan ende med at blive officiel politik.
Men vejen fra en dialogidé opstår her på dialog.alternativet.dk til den ender med at blive officiel politik er lang; men processen og de trykprøvninger idéen udsættes for undervejs synes jeg er god. Den idé der kommer gennem nåleøjet er forhåbentlig en idé vi alle kan bakke op om, som Alternativets politik.
Hej Palle.
Som almindeligt medlem, vil jeg nøjes med at præsentere idéer, når jeg har nogle, her på Alternativet Dialog.
Så må det være op til partiets organisationsfolk, om idéerne kan bruges.
Det er vel også netop dét, der er hensigten med Alternativ Dialog
Det er vigtigt at undersøge om vi skal skelne mellem terror og krig og i givet fald hvordan. Bl.a. fordi vi på en (god) måde genkender ideen om et fordomsfrit antiterror-råd med bred deltagelse: Sikkerhedsrådet i FN. Sikkerhedsrådets formål er dog så vidt jeg ved (og jeg er ikke så godt inde i detaljerne), formuleret i forhold til krig. Men hvad er forskellen på krig og terror?
På en anden måde er det noget nyt: At noget var krig var klart nok, hvis parterne var stater dengang man erklærede krig. Det er blevet mere forvirrende siden anden verdenskrig, fordi krige stort set ikke længere erklæres, og mange krige omfatter interne konflikter, som også før i tiden kaldtes “borgerkrige”.
Derfor er det nu en skønssag om en væbnet konflikt er krig eller ej, og det krævede stort besvær at få regeringen Fogh Rasmussen til at erklære, at Danmark var gået i krig med Saddam Hussein styre, men ikke med det irakiske folk.
Jeg selv talte med en dansk feltpræst, som havde deltaget i den væbnede konflikt, men havde svært ved at indrømme at den var en krig. Han foretrak at kalde den en politi-aktion. I den kolde krigs tid blev balancen mellem USA og Sovjet kaldt “terror-balancen”.
I den nuværende situation er der etableret et statssprog/“new-speak”, hvor oprørsgruppers gruppers brug af våben kaldes terror, og staters brug af våben kaldes “krig mod terror” (hensigten helliger midlet) eller “humanitær indsats”, og hvor også resultatløse våbenhviler og forhandlinger kaldes “fredsproces”.
I et fordomsfrit antiterror-råd, skal der ikke være forskel på om de, der anvender trusler, vold og våben med et politisk formål, er stater eller ej. Den skræk/terror som stater skaber med droner over Pakistan eller bombninger i Gaza er ikke fundamentalt anderledes end den, “privatister” skaber med skyderi på en avisredaktion.
Aktørernes religion skal heller ikke gøre forskel på, om vi vil tolerer deres brug af trusler, vold og våben til at skabe skræk/terror.
Et fordomsfrit råd som kan behandle og forebygge “islamisk terror” kan næppe fungere hvis det har så snæver en definition. Det må se tingene nøgternt og i sammenhæng.
Vi må anerkende, at når islamisk terror ved ISIS i Syrien er blevet så slem, er det fordi ikke-islamister i f.eks. alt for længe har ignoreret/accepteret/støttet islamisk terrorister som Bashar Al-Assad. Vores fjenders fjende er ikke automatisk vores ven. Det må vi indrømme over for vores fjende.
Jeg er ikke i tvivl om, at du har ret i dine synspunkter - har i øvrigt også selv været lidt utilpas ved, om begrebet: terror er fordomsfuldt eller ensidigt skævt.
Også derfor forekommer det mig at være oplagt, at Alternativet kan - og bør - udvikle en politik på området.
Det bliver spændende, om nogen tager initiativ hertil
Jeg har ikke bidraget med nogen adfærd i Mellemøsten? Hver gang jeg har været dernede, har jeg opført mig pænt, ligesom de også har opført sig pænt over for mig. Derfor er det en underlig sætning. Som om vi har et kollektivt ansvar og derfor er det ok at nogle kriminelle psykopater sprænger os i stumper og stykker. Folketinget besluttede det? Det var forkert at gå ind i Irag, men det var vel OK at jage Saddam ud af Kuwait? Det var også forkert at fjerne Moamer Gadafi. Men nu er IS en realitet, og der er kun en vej, med jernæven. I ville vel heller ikke forhandle med Hitler? Det prøvede Chamberlain og kom hjem med “peace in our time” Ønsker ikke en gentagelse af det.
Men ligesom Hitlers tropper i Danmark i 1940 - 45 ikke kunne standse de danske frihedskæmpere, kan vi heller ikke stoppe Islamisk Stat i dag.
Det er derfor jeg mener, vi bliver nødt til at finde en mere effektiv strategi - en fordomsfri og uvildig analyse af vore muligheder for at undgå dét, vi kalder islamisk terror
I religionsfrihedens “hellige” navn ser jeg derfor ingen anden farbar vej, end at alliere os med de moderate muslimer i et forhåbentligt effektivt vestligt antiterror-råd.
“Hårdt mod hårdt”, tror jeg, vil blot øge mængden af fundamentalistisk islamistisk funderet terror mod os her i den vestlige verden
Vi skal selvfølgelig have masse af dialog med moderat islam men så absolut INGEN dialog med islamismen/islamisterne. Nul tolerance specielt overfor ISIS men sa også Al Qaida, Al Nusra, Al Shabaab, Boko Haram, Taliban og Hamas m.m. Afsporede voldspsykopater skal vi bestemt ikke tale med.
Dialog er også vejen med mennesker der slår ihjel for det de tror og det de kæmper for. De er lige så menneskelige som os. Vi gør fuldstændigt det samme i vesten hvor vi med vores bombefly og droner vælger at slå forebyggende ihjel for det vi tror på (eller olie eller hvad ved jeg). Jeg talte med 3 syriske kvinder der var i Danmark for at modtage en pris for det dialogskabende arbejde de havde lavet i syrien for omkring 6 år siden inden det hele sprang i luften. Citat fra en af dem: Der findes ikke ekstremister, der findes mennesker som når de er presset nok, bliver i stand til at udføre ekstreme handlinger. Dette citat peger på et menneskesyn, som jeg er 100% overbevist er mere kontaktskabende/ voldsdæmpende end vores evige “dem og os”. Ang. at blive ekstrem under pres, ville det også gælde for mig hvis min familie var truet og jeg konstant skulle passe på en drone og andre fjender. Vi skal bestemt ikke acceptere drab og tortur. At slå ihjel er fuldstændigt uacceptabelt uanset hvem der gør det. Krigen mod terror har ikke gjort verden mere sikker, tvært imod. Hvorfor? Fordi vold og krig skaber smerte som igen skaber vold og krig og fordi polarisering og fjendebilleder skaber frygt og mere krig og mere vold.
Tanken om dialog med terrororganistationer har været testet før, uden særlige effektive resultater.
Jeg henviser til PLO, Rotearme, ETA, Badermainhoff, IRA osv. Ingen af disse ophørte pga. dialog, men alene fordi de udkæmpede sig sig sammen med befolkningens og myndigheders indsats. Fødelinien til dem blev brudt, ideoligien bag dem forsvandt.
Det gør man ved at bekæmpe dem statsligt, men især i befolkningerne ved ikke at ændre opførsel pga trusler.
Information og kommunikation er vejen frem, men ikke med folkene bag grupperne, men i det omkringliggende samfund. Derved afkortes fødelinien.
Problemet er ikke 100% grupperne, men mere de følgevirkninger på samfundet de skaber, de omrokeringer af familer. Disse følgevirkninger er hovedårsagen til at samfundet føles ustabilt for de oprindelige indbyggere.
Konklusion:
Bekæmp terrorgrupper, brug vold hvis nødvendigt, brug infrormation/kommunikation i berørte områder, sørg for hjælp i lokalområderne, kommer flygtninge til til område, hjælp dem til de skal hjem igen.
Dermed danner du baggrund for at der kommer demokartiske folke retur til at genoprejse demokratiet. Demokratiet kan ikke vindes med vold/kamp.
Der skal ikke være nogen form for dialog med ISIS, Al Qaida, Al Shabaab, Boku Haram, Taliban, Al Nusra etc. På ingen måde. Deres terror, drab, selvmordsbomber, halshugninger, håndsafhugninger, syreangreb, voldtægter af yazidipiger m.m viser at denne ondskab skal man ikke gå i dialog med under nogen omstændigheder. Derimod skal vide støtte fuldt og helt bevægelser som YPG, YPJ, PKK m.m.
Jo, Anders Jeppesen, det er jo standardholdningen til alle vi ikke ka’ li’, du udtrykker.
Jeg bliver dog mere og mere overbevist om, at dialog samtidig med bekæmpelse er bedre end ingen dialog.
Set med vore øjne er det jo vildfarne mennesker, og selv den allermindste chance for bedring via dialog vil jeg ikke finde det rigtigt at undlade.
Lad os dog “spille med alle de kort”, vi har
