Inside fra forhandlingerne om ungdomsuddannelserne

Kære alle medlemmer

Som I måske har set så landede den store reform af ungdomsuddannelserne i går!

Alternativet blev smidt ud af forhandlingerne dagen før lancering af reformen. Men jeg har været med i forhandlingerne på vegne af Alternativet. Her er mine tanker om reformen og lidt svar på spørgsmål - selvfølgelig med lidt ekstra info særligt til jer. Deltag gerne i debatten nedenfor! - og undskyld på forhånd for en meget lang tråd :seedling:

Hvad går reformen ud på
Reformen er kæmpe stor, men helt kort: Reformen lægger både op til store strukturændringer og indholdsændringer. Strukturændringerne er, at der nedlægges en række uddannelser fra 2030 (grundforløb 1, HF, HTX, 10. klasse afgangseksamen og EUX) og i stedet oprettes EPX, samt at karakterkravet i 9. klasse lempes for EPX (ift. hvad HF har i dag) og øges for STX og HHX. Ændringerne i karakterkrav betyder, at mange flere unge får adgang til gymnasiet sammenlignet med i dag, men elevgruppen på de STX og HHX bliver mere homogen og mindre + et markant større karakterpres i 9. klasse.

Regeringens formål med reformen er at skabe en ungdomsuddannelse, der kan forberede til erhvervsuddannelserne og dermed øge tilgangen til erhvervsuddannelserne, fordi man håber at skubbe en masse elever fra STX/HHX/HF over til den nye EPX. Samtidig ønsker man at skabe et mere simpelt uddannelseslandskab der mere overskueligt for eleverne i 9. klasse. Indholdet for EPX og det fremtidige indhold på STX og HHX skal forhandles senere efter arbejdsgrupper har lavet anbefalinger.

Hvad er Alternativets aftryk?
De store linjer i forliget er fastsat i regeringens udspil fra oktober. Sådan er det, når regeringen har flertal. Afskaffelsen af 10. klasse, oprettelsen af EPX, afskaffelsen af HTX, nedlæggelse af HF m.v. har dermed ikke været til forhandling.

Grundlæggende set er vi gået til forhandlingerne med den holdning, at vi er enige i, at der mangler et gymnasium, der også forbereder til erhvervsuddannelserne. Det går ikke, at man som 15-årig skal vælge om man vil være frisør eller tømrer. Derfor er vi positive over for EPX - selvom vi dog nok hellere så at man arbejdede med at gøre den eksisterende HF mere rettet mod erhvervsuddannelserne frem for at starte forfra med et nyt gymnasium. Nedlæggelsen af 10. klasse har vi været lukne over for, men jeg kan som ordfører egentlig også se, at 10. klasse måske har udspillet sin rolle i et landskab, hvor den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er blevet styrket og er ment som hovedvejen efter grundskolen, hvis ikke man er klar til ungdomsuddannelse. Det øget karakterkrav i 9. klasse er vi meget store modstandere af, og derfor har vi ønsket at sænke karakterpresset andre steder, hvis vi skulle gå med.

Vi har sat mange aftryk i aftalen både store og små ting, som stadig står i aftalen, selvom vi blev smidt ud. Her er bare et udsnit af aftrykkene:

På den interessante side har vi f.eks. sørget for, at:

  • Gymnasierne nu får mulighed for at droppe karaktererne i 1.g i ikke-afsluttende fag
  • Færre klasseskift i 1.g (Ved at der genindføres forhåndstilkendegivelse i 1.g)
  • At regeringens øget karakterkrav lempes en smule, så et snit på 7 i standpunktskarakterer betyder, at man ikke også skal have 6 i snit ved folkeskolens afgangseksamen for at få adgang til de tre-årige gymnasiale uddannelser
  • at EPX kan tages på et forlænget forløb til gavn for unge med handicap ligesom den nuværende 3-årige HF
  • der kommer bedre uddannelsesvejledning til eleverne på gymnasierne fx studievejledning, brobygning mv.
  • at gymnasierne ikke nedskæres, når færdiggørelsestaksten afskaffes
  • at EPXs formål bliver at uddanne til klima- og miljøudfordringer ligesom de andre gym-udd
  • opbakning til at karakterskalaen skal ændres, så vi kan mindske præstationspresset i den nuværende

Til de nørdede har vi f.eks. sørget for, at:

  • alle gymnasiale uddannelser fra nu af omfattes af forvaltningsloven
  • at bestyrelserne på gymnasierne styrkes

I kan læse hele aftaleteksten her.

Hvorfor blev Alternativet smidt ud?
Alternativet har deltaget i forhandlingerne i flere måneder, og vi havde fået en række gode aftryk ind i aftalen. Men desværre besluttede regeringen sig for at smide os ud af forhandlingerne, fordi de mente, at “balancen” blev skæv, hvis både Alternativet og SF var med i aftalen over for “kun” ét borgerligt aftaleparti i form af DF. Alternativet blev dermed ramt af følgevirkningerne af, at DD, K og LA forlod forhandlingerne inden vinterferien.

Super ærgerligt, fordi regeringen og Alternativet har haft gode forhandlinger sammen, og vi har været tilfredse med vores aftryk. Det skyldes dermed ikke vores politiske prioriteter men regeringens egen kommunikationstaktik, at vi blev smidt ud. Ren skolegårdsfnidder.

Jeg har naturligvis meddelt undervisningsminister, Mattias Tesfaye, at Alternativets forhold til regeringen er kraftigt beskadiget som følge af det. Det er simpelthen pinligt for regeringen at lave den slags fnidder. Jeg har også udtalt mig kritisk til pressen..

I folketingsgruppen er det desværre ikke første gang, at vi oplever at blive smidt ud af SVM-regeringen, fordi vi ikke passer ind i regeringens kommunikationstaktik. Det er ærlig talt useriøst og barnligt af regeringen, som ellers påstod, at de ville tage et opgør med fnidder og blokpolitik.
Og ja, vi hører fra vores øvrige kollegaer på Borgen, at det er Venstre i regeringen, der mener, at kommunikationstaktik skal fylde mere end politik og dermed står bag, at vi så ofte smides ud fra store aftaler. Vi arbejder på at tale Venstre til fornuft.

Hvad så nu?
Forliget består nu af SVM-regeringen, DF og SF. Det er i mine øjne et relativt smalt forlig for så stor en reform. Særligt når DF er kendt for at forlade aftaler/forlig efter forgodtbefindende.

Jeg tror også det er grunden til, at regeringen efter vores udsmidning har besluttet sig for at åbne alle de mange, kommende delaftaler op for de øvrige partier i Folketinget. Delaftalerne der skal forhandles resten af valgperioden er: 1) reform af STX, HHX samt intregration af HTX i STX, 2) indholdet til EPX og kriterier for placering 3) voksenuddannelsernes kriterier for placering, 4) den nye samlede institutionslov for ungdomsuddannelserne og muligvis en eller to andre aftaler.

Der er dermed en chance for, at Alternativet inviteres ind igen til delaftalerne. Delaftalerne er i min optik noget af det vigtigste, fordi der er ENORMT meget, som forliget ikke slår fast. Her forventer jeg ikke, at vi bliver smidt ud - eftersom det indtil videre har været de store aftaler Venstre smider os ud fra.

Mvh
Christina fra folketingsgruppen

6 Synes om

Kære Christina!

Tusind tusind tak for din grundige redegørelse. Den betyder rigtig meget for mig - både indholdsmæssigt og kommunikativt.

Hvor er du bare supervedholdende og mega dygtig politisk og kommunikativt.

Kærlig hilsen
Gunhild

1 Synes om

Jeg er super glad for, at du finder det brugbart! :grinning:

Kære Christina - tak for din beretning og tak for dit gode arbejde. Jeg glæder mig dog over, at S og V forhåbentlig i fremtiden for lov at prøve, hvordan det er at være et lille parti.
Mange hilsener Kristian

Selv tak! Ja, S og V ser ud til i fremtiden ikke at kunne kalde sig store partier. Det kan være at det hjælper på ydmygheden :wink:

Den ganske korte version er at jeg er glad for at vi blev udelukket fra forliget da jeg ellers skulle finde et nyt parti.

Kære Christina!
Tusind tak for din grundige redegørelse. Den har betydet rigtig meget i min kommunikation med venner og bekendte,
Kh Christa

Hvad er din overvejelser bag de tanker?

Godt, det kan bruges!

Tak fordi du spørger Christina,

Der ligger mange nuancerede overvejelser bag, som kan opsummeres i fire hovedpunkter jeg selvfølgeligt gerne vil uddybe.

1/ Ud over at opfylde en stærkt venstreorienteret ministers drøm er det er på ingen måde tydeligt, hvilket problem der kræver en så radikal løsning.
2/ Med alle andre beslutninger søges mod en vej væk fra NPM, men denne reform spiller videre og dybere i banen på NPM paradigmet.
3/ Den tekniske udførsel er et kluntet og uelegant makværk, der kun kan give dybere mistrivsel og generelt dårligere uddannet befolkning.
4/ De 2,5 mia kroner denne reform koster, ud over den eksisterende årlige ramme, kan tydeligt finde bedre brug andre steder i et uddannelsessystem, der stadig er udfordret af beslutningstagernes (for der er mange gengangere) forrige fuldt mislykkede reform.

Der er intet, såsom intet, i denne reform der peger fremad - at vi som parti var villig til at støtte op om dette reaktionære produkt er mig en gåde. At folketingsgruppen har forsøgt at bløde kanterne lidt op betyder reelt blot at det er sværere at kassere beslutningen efter næste valg.

Som sagt vil jeg gerne uddybe de enkelte punkter, om det giver mening i en fremadrettet formulering af vores uddannelsespolitik.

Alt det bedste
Lars

Hej Lars

Hvordan kan du skrue reformen ned i Public management?

Har du prøvet at mangle en håndværker med stort “H”?
Altså en, som virkelig kan… Både med og uden robot.
Hvis ikke kunne det måske være at andre havde stået i en sådan situation…

Hvordan vil DU egentlig løse nye tekniske opgaver uden flere teknisk intelligente og uddannede mennesker?

Hej fra Gunhild

Lars, der er rigeligt med trudsler i verden, så hvis du har behov for at skifte parti, så gør det!

Trusler i sig selv skaber meget sjældent forbedringer…

Hej Gunhild,

NPM er en bureaukratisk ledelsesform der, lidt forenkle, antager at kun det målelige er ønskeligt og mennesket alene er drevet af ydre motivation. Paradigmet smitter af på alle underliggende strukturer, i dette tilfælde altså uddannelsessystemet, hvor individet alene opnår værdi som fremtidig produktionssoldat i en centralt styret konkurrencestat. Metoden har sit udspring i angelsaksisk verdenssyn der fornægter dannelse.

Håber det svarer på dit spørgsmål
Alt det bedste
Lars

Kære, kære Lars

Hvem er det, der måler i uddannelsesreformen og hvad er det, de måler ?

Hej Gunhild,

Glad for at du gerne vil diskutere emnet, jeg er dog lidt usikker på, hvordan du opfatter ordet “måling” og, om du er dig bevidst, hvordan man måler i og med uddannelsessystemet.
Altså, hvis du vil være sød og fortælle mig, hvordan du tror man man måler i og med uddannelsessystemet, så har jeg en chance for at svare dig :slight_smile:

Alt det bedste
Lars

Kære Lars!

Selvfølgelig skal du have en chance for at svare!

New Public Management forbinder jeg med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Som jeg husker det var det i hans regeringstid, at det blev come il faut / sædvanlig metode at måle produktion pr. tid. Og kun det - det var fattigt - for hvad var effekten/outcome! (Oprindeligt er NPM jo udviklet i det private erhvervsliv - (angelsaksisk?/skriver du) - LEAN er jo et andet begreb med nogenlunde samme intension dog udviklet på helt andre breddegrader, men tror jeg - med samme intention - og hvad er der egentlig i vejen med det? Man kan jo bare udvikle en fri og ungdomsudviklende kultur ovenpå, psykologisk set…Og jeg tror faktisk, at det er ministerens ærinde…men jeg ved det ikke, for jeg har ikke spurgt ham.

Jeg mener, at reformen er god, fordi den udvikler begrebet “gymnasium” og det kræver jo, forandringsparathed (undskyld - måske et begreb fra NPM)

Der hvor jeg godt kunne ønske mig, at Alternativet er, var hvis Alternatativet turde at regne på en reform, der tager fat om klassestørrelsen i folkeskolen. Jeg er selv opvokset i en klasse med 16 elever, det var fantastisk, for vi kunne rumme hinandens forskelligheder og hjælpe hinanden her og der - igennem alle årene. Det var guld værd, fordi vi kunne være i tryghed sammen. Klassestørrelser betyder noget - så der vil jeg gerne se en helt anden økonomisk priorientering. Væk fra alle taxameterordninger og hen til tryghedsmeter for eleverne…

Kærlig hilsen
Gunhild

Og jeg kan slet ikke forstå, hvordan du forbinder nuværende uddannelsesminister med den metode. -
Og så måske har ministeren alligevel fattet noget med tal, for hvis det var meningen at gymnasiet skulle være et springbræt til videre uddannelse, så er der for mange unge, som har spildt tre gode hjerne og ungdomsår på den uddannelse.

Kære Gunhild,

Vi er enige så langt at klassestørrelserne er absurde, 24 i folkeskolen og 28 i gymnasiet - det gør intet godt, hverken for undervisningen eller trivslen.

Der stopper enigheden så; dit forsøg på at sætte dig ind i begreberne fortjener dog at jeg søger at koge en del af mit ekspertice område ned til begyndelsen af et svar til dig.

NPM har i undervisningssektoren betydet en indførsel af læringsmålsstyring og curriculumtænkning, hvor individet alene bedømmes på evnen til at reproducere eksisterende viden.
Dette har specifikt givet sig udslag i eksempelvis indførsel af 7-trins karakterskalaen, hvor elevens/den studerendes evne til at gengive det gennemgåede stof bedømmes fra toppen og ned - altså fejl sænker karakteren. Modsat 13 skalaen, hvor alle startede på laveste karakter og arbejdede sig op.
Denne ændring har betydet en higen og belønning af en nulfejlskultur .
Reformen søger ikke et opgør med dette, tværtimod hæves karakterkravet så kampen om studiepladserne på A-holdet intensiveres og mistrivslen stiger og med afskaffelsen af 10 klasse (undtagen for de bemidlede) afskæres drengene reelt fra gymnasiet (STX, HHX og HTX) da netop de ofte har brug for et modningsår.
Samtidigt indføres en vild karakterglidning dels fordi forældrene naturligt vil presse lærerne og dels fordi skolerne også vil presse lærererne da skolerne udstilles og rangordnes offentlig for deres karaktergennemsnit.
Det betyder videre at ungdomsuddannelsernes (altså STX, HHX, HTX) “løfteevne” udsættes for et pres, da de kommende afgangskarakterer fra folkeskolen ikke reelt afspejler elevernes evner, hvorfor ministeriets “undervisningskonsulenter” kommer på besøg og forlanger handlingsplaner så diskrepancen fjernes.
Hvilket er NPM i sin reneste form, hvor selve målingen medfører kontrol for kontrollens skyld.’
Her skal det bemærkes at allerede nu er 1/3 af alle gymnasier under tilsyn da det er en ministeriel målsætning - altså målsætningen er at 33% af gymnasierne skal være under tilsyn til hver en tid!

Tilbage til folkeskolen skal den øvre elevkvartil nok klare sig og den nederste alligevel videre i de praktiske uddannelser, men de midterste 50% af eleverne svigter vi på det grummeste med reformen, og det er her vil der være en overvægt af drenge da pigerne er typiske i den øvre kvartil.
Dermed reduceres drengenes fremtidsudsigter og de begrænses ikke af deres ønske, men alene af et eller anden arbitrært tal udstukket af en formentlig ikke uddannet folkeskolelærer (25% af underviserne i folkeskolen er typisk ikke uddannet til at varetage jobbet).

De elever der derfor ikke er i stand til at åbne en bog kommer derfor på EPX, hvor de garanteres minimum fire C-niveau fag når de får den grønne “studenterhue” - at kalde et ikke bogligt uddannelsessted for et gymnasie er godt nok newspeak.
Yderligere loves disse elever at de kan komme videre på universiteter, der sjovt nok kræver fire A-fag, så det er vist så som så med de muligheder.
Til gengæld skal EPX være primær fødeinstitution til akademiuddannelserne, altså bl.a. lærerseminariet, sygeplejeuddannelserne og politiskolerne.
Det vil sig at de fremtidige folkeskolelærere - de der altså bliver uddannet - er de mennesker der ikke kan åbne en bog.

Undskyld mig, jeg er ikke engang begyndt at kradse i overfladen på den ynkelighed af en reform.

Alt det bedste

Jeg oplever, at du ikke er parat til den grønne studenterhue

Måske kunne du have glæde af, at læse i en pykologibog: Du ser dig selv som ekspert, forstår jeg, mens du prøver at belære mig…Det er en forsvarsmekanisme - nedfældet i bøger… :innocent: :ear: :green_heart:

Kæreste Gunhild,

Synes du udviser en eklatant og uforskammet mangel på respekt for én der faktisk har brugt mange år på at sætte sig ind i emnet - læs indlægget igen og lær noget!

De allerbedste hilsner
Lars