I den kommende eller igangværende debat om skattereform og finanslov synes jeg at Alternativet skal melde sig på banen med et forhandlingsudspil der omfatter kapitalindkomst - fordi kapitalindkomst ikke bliver opfattet på samme vilkår almindelig lønindkomst.
Det er sådan at løn beskattes, som de fleste ved, med bund, mellem og topskat. Forskellige niveauer ud fra hvor meget en person har tjent over året. Den moralske grund til dette er at dem der har meget skal betale ekstra høj skat fordi de i højere grad kan undvære det. Det kan man være politisk uenig i, som de skatteliberale partier er f.eks.
Men personlig indkomst som kapital bliver beskattet helt anderledes. Her er de først 40.000 kr beskatte med 24% og herefter med 40%.
Det vil sige at en virksomhed kan udbetale “løn” ved at give en aktiepost til en medarbejder - f.eks. som bonus - og denne skal så ikke betale den noget højere topskat af denne bonus.
Det er et smuthul som mange virksomheder benytter sig af - ved jeg fra førstehåndskendskab.
Men det er ganske enkelt amoralsk.
Der er ingen grund til overhovedet at præcist den form for indkomst skal beskattes anderledes end lønindkomst.
Efter min mening bør kapitalindkomst beskattes således at modtageren beskattes af den kompensation han/hun har modtaget på modtagelsestidspunktet. Dvs. aktiekursen x antal ved årets afslutning. Hvis så aktiernes værdi ændrer sig mellem modtagelsen og salget, så skal denne resterende indtægt så derefter igen beskattes. Som indkomst. Som en ekstra bonus oveni personens helt almindelige indtægt. For det er en almindelig indkomst på lige fod med lønnen, blot i en anden form. Præcis som hvis en person har modtaget gaver, bil, eller andet fryns.
Denne ændring af systemet vil sikkert ramme de højstlønnende, men måske kunne det kompensere som den tabte indtægt Staten ser ud til at skulle indkassere på sænkelsen af topskatten, der ser ud til at blive indført i de kommende finanslovsforhandlinger.