Hvorfor en ny, cirkulær, bæredygtige økonomimodel

En cirkulær, bæredygtig økonomimodel skal være rammen om et helstøbt, harmonisk velfærdssamfund.
Økonomien er midlet der sikrer målet. Målet er at nå frem til et HELT velfærdssamfund.

I et helt, eller optimalt velfærdssamfund, lever alle i fred med sine omgivelser og i overensstemmelse med sig selv, sine drømme og mål for sit liv.

For at alle kan opnå målopfyldelse, skal behov være afstemt med respekt og tillid i forhold til hinanden og ”Moder Jord” og videre ud i den mere og mere globaliserede verden. Jeg vil dog, her, nøjes med at give mit bud på, hvordan Danmarks nye cirkulære og bæredygtige økonomimodel, kunne se ud.

Et helt samfund medfører, at alle nødvendige pengestrømme skal være inkluderet i økonomimodellen, når vi udtænker den. Dermed også skattepengene og vores forsikringer osv. Spekulationsforretningerne, derimod, eller penge til at købe sig magt over andre, medmindre det er til helhedens bedste, synes ikke at have et bidrag eller funktion i den cirkulære økonomimodel, så de medinddrages ikke her. Jeg tror egentlig kun at disse kan eksistere i den nuværende lineære økonomimodel.

At skabe ét hélt samfund er i sig selv en rigelig opgave, så lad os holde os til kerneopgaven.

De sociale, demografiske, infrastrukturelle, klima- og miljømæssige tilpasninger tages heller ikke med, selvom det ville give stor mening i forhold til helheden og mangfoldigheden. Det må belyses andetsteds og tilpasses, symbiotisk, til den nye cirkulære økonomimodel.

Jeg starter med banksystemet. Banksystemet er jo skabt som midlet samfundets borgere bruger til at opnå velstand og velfærd. Men, vi må konstatere, at det lineære system ikke skabte målopfyldelse, med alle de ubalancer vi har i vores samfund i dag. Hvorfor tænkte vi ikke i cirkulær økonomi fra start?

Hvornår er start. Vi har i årtusinder levet med dualiteten og ulighederne. F.eks. vismænd i økonomi fra 1800- og 1900 tallet havde kun et udsyn fra dualitet og magthaver/undersåtter modellen at udvikle ud fra. Jeg har fundet nogle af Keynes citater. Keyenes er fadder til den vestlige økonomimodel vi kender i dag, og han skulle altså have sagt:

  • At undgå skatter er for tiden den eneste hobby, der indebærer et belønningsmoment.
  • Der findes intet så katastrofalt som en rationel investeringspolitik i en irrationel verden.
  • Det er bedre at have tilnærmelsesvis ret end tilnærmelsesvis uret.
  • I det lange løb er vi alle døde.
  • Kapitalisme er den forbløffende overbevisning, at de ondeste mennesker vil gøre de ondeste ting til alles bedste.

Hvis det er sandt ligger der f.eks. meget mere dualisme end helhedsorientering i hans overbevisninger eller sarkasme, eller hvad det nu kan kategoriseres som. Det er da til at få øje på.

Maslows behovspyramide samt Adizes strategiske værktøjer, som også er en del af samme tankegang og undervisning på mange handelsskoler, har mere dybtgående filosofier.

Måske er det grundet Maslows og Adizes baggrund som jøder, der har fået dem til at udtænke disse kloge, men også dualistiske værktøjer. Det jødiske folk er jo blevet skubbet rundt og har været statsløse, gennem årtusinder. Som statsløse var de jo ikke en ligeværdig del af det samfund, de levede i. Man kan skubbe et folk ud, men man kan i ikke slukke deres følelser og tanker. Det må have medført en kvalifikation til at tænke dybe tanker, så langt talentet rakte og dermed opnå stor viden til at skabe sig bedst mulige tilværelser for sig og sine? Det er måske årsagen til at Maslow og Adizes var faddere til disse værktøjer, der har været ledestjernen i den lineære økonomimodel. Til gengæld lå det sociale samt klima- og miljømæssige ansvar, ikke så stærkt i deres DNA som en umiddelbar spidskompetence.

Nu hvor middelklassen verden over vokser sig større og større og demokratiet har været levet, flere steder, længere og længere tid, er behovet for en cirkulær, bæredygtig økonomimodel kommet tættere på.

Nedenfor, vises Adizes livscykler for virksomheder m.m. hvor, f.eks., en virksomhed der er nået op i den modne alder, mætningen, og ikke fornyer eller videreudvikler sig, risikerer at ende med bankerot, døden. At man ikke har fokus på sin kerneopgave i forhold til udbud og efterspørgsel, og ej heller handler der ud fra, kan være meget farligt for virksomhedens overlevelse. Det ved enhver sund virksomhed godt.

Hvad så med det offentlige.? Der er jo ikke det samme pres på, ej heller den fornødne opmærksomhed på, hvad de skal tage sig i agt for. Hvis man så oven i det lægger, at politikerne som kan ses som nutidens aristokrati, og dermed starter på den forkerte side af buen, er det måske forklaringen på at fornyelser, revitaliseringer, udviklinger ikke sker i ret tid og orden, og dermed ender i for meget bureaukrati, som de fleste af os oplever de offentlige instanser, i dag er havnet. Det lineære system passer altså heller ikke til Det Offentlige.

Jeg vil påstå at nutidens Danmark kræver og er parat til at vi begynder at leve ud fra en cirkulær, bæredygtig økonomimodel. Starter vi nu og gør vi forandringerne og tilpasningerne i et vist tempo, vil vi kunne undgå nye bobler, stigning i antallet af socialt udsatte, flere arbejdsløse, større ulighed osv. osv. Så nu kommer jeg med mit forslag:

Den bedste, bank ind- og udlåner, til den nye tids pengeformidling, vil være vores pensionsopsparinger. I dag udgør de en samlet sum på ca. 2,600 milliarder og dermed er godt 2 gange større end vores BNP. I dag, er disse tillige offer for pengespekulationsforretninger, idet indlånsrenten på nul i bankerne bevirker, at vi må bede investeringsselskaberne om at ”pleje” vores formuer, hvis vi overhovedet vil have dem forrentet. Det vil vi selvfølgelig, for ellers vil købsværdien på det tidspunkt vi begynder at bruge af opsparingen, ikke, tilnærmelsesvis, være den samme på opsparingstidspunktet.
Pensionskassernes livsvilkår er endvidere 100 % styret af staten eller politikerne, så det vil være relativt enkelt at ændre kasserne til banker. I skrivende stund er der netop startet en tv udsendelse med udspil i pensionsopsparerens muligheder for hvordan man får det bedste ud af sin pension. Det er ikke en køn oplevelse, skulle jeg hilse at sige. Der var, på pensions-tidspunktet, en forskel på over en million alt efter hvor en 31-årig sparede sine pensionspenge op, så der er intet der taler for at systemet har bedst af at forblive som hidtil; tværtimod.

En anden vigtig ubalance at fremhæve, som er på verdensplan er, at 85 af verdens rigeste ejer tilsammen, hvad 3,5 milliarder af verdens fattigste tilsammen ejer. Så at negligere ubalancen eller disharmonien, kan altså ikke lade sig gøre længere. Noget skal ske og noget vil ske. Konsekvenserne af det, har vi allerede set mange af i form af ufred og naturkatastrofer, forårsaget af menneskeskabte overgreb på naturen.

Med Danmark som et lille land, og samtidig som et af de mest lige lande, samt det, at vi har en lang demokratisk erfaring, vil det kun være naturligt, at vi går foran og skaber en model, andre, større lande, kan følge efter med.
En tredje ting er, at vi risikerer at drive vores demokratiudvikling i den forkerte retning til mere afvikling end udvikling, hvis vi vækster os ud af krisen med større ulighed til følge. Det vil være en farlig vej at gå. Jeg vil oven i købet påstå, den slet ikke er farbar.
Det vigtigste er dog, at ved at bruge pensionsopsparingerne til at udlåne med og lade differencen mellem indlånsrenten og udlånsrenten drive banken, kan dette gøres i sin egen komplette helhed, altså i cirkulær bæredygtighed. Bliver lånene ikke betalt tilbage grundet konkurser, vil det ikke være de enkelte husholdninger der, som i dag, skal stå for skud, med højere bidrag og skatter, da disse nødlidende lån, vil indgå som del af bankens drift.

Et notabene: Skulle nogle tænke: ”hvad så med det faktum at bankvirksomhed begyndte at rulle den gale vej, da vi begyndte at skabe net-penge”? Til det vil jeg sige, at det kun vil kræve, få indbyggede begrænsninger i IT-systemet, i overensstemmelse med de forretningsbetingelser der gjaldt for banker, før vi fik netbank. Penge, hvad enten der er i mønt og sedler eller er net-penge, er lige fedt. Det var umoralen, eller en manglende forståelse, der skabte det morads, vi har oplevet de seneste årtier.

En ny skattemodel, som tillige indgår i den cirkulære økonomimodel, har som de andre elementer i modellen en god mulighed for at gøre sig bæredygtig. Jeg har givet et forslag til den nye bank, men kan desværre ikke blive tilsvarende specifik hvad angår skatten, da jeg ikke har den fornødne indsigt i hvor ”skoen trykker” eller hvad der vil være smart at gøre, så mit bud bliver meget overordnet og andre må tage sig af at gøre det mere konkret.

Sikkert er det, at skattebetalingen til fælleskassens udgifter skal være en del af den cirkulære, bæredygtige økonomimodel. Lige så uomtvisteligt er det, at det er ud af det vi tilsammen skaber, altså vores BNP, en del heraf skal inddække fælleskassen. Hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt, har jeg kun nogle få komponenter af flere, jeg kan se som del af løsningen. Dem jeg har, kommer her:

Ud af BNP-et skal først trækkes en basisydelse, svarende til en minimumseksistens, til alle samfundets borgere som et eksistensgrundlag til den enkelte. Selv primitive samfund har aldrig tænkt, at ikke alle i samfundet skulle have ret til mad og tag over hovedet osv. Det er endvidere skrevet ind i grundloven, dog med at staten så har ret til at bestemme over de udsattes levemåde og levevilkår i hvis henseende. Her skal nok findes en mere tidsvarende og ligeværdig ordlyd, til brug for fremtiden. Således vil f.eks. kunstneren, sæsonarbejderen, en på barsel, en under uddannelse, iværksætteren før virksomheden er oppe at køre osv., kunne leve uden at føle sig “på røven”.

Derudover skal fælleskassen have penge til at betale til de virksomheder, vi beslutter at være fælles om såsom uddannelsesinstitutioner, sundhedsbehandling, infrastrukturen incl. teknik og miljø, samt udgifter til de behov for pleje og hjælp vores ældre borgere, de kronisk syge eller handikappede måtte have.

Jeg tror det vil være klogt at tænke skattesystemet i helt nye baner, da det aldrig rigtigt er fulgt med tiden, ej heller har det skabt de mest hensigtsmæssige løsninger, hen over tid. F.eks. det, at vi har gjort lønindkomstskatten progressiv for at de bredeste skuldre skulle bære den største byrde (Åh! hvor lyder det melankolsk), har måske været gode tanker engang, men dur ikke i dag, hvis vi ser os alle som værende ligeværdige. Det, at man betaler skat tilbage af den overførselsindkomst man modtager, synes heller ikke gangbar i dagens Danmark, om nogen sinde. Jeg har endnu ikke forstået hvilke tanker der lå bag den brøk.

Næsten dagligt ruller opdagelser ud som, f.eks., at antidepressiv medicin kan erstattes med sunde kostindtag, post traumatis stress med en tre-strenget terapimodel hvor den ene er mindfulness og de 2 andre strenge kan jeg ikke lige huske, men en overlæge er inde over. Det og meget andet der rør sig indenfor den stand i disse dage vil formentlig, hen ad vejen, føre lægevirksomheden tilbage til sine rødder.

Maersk sænker hastigheden på deres skibe og minimerer olieforbruget og sviner dermed mindre. Venstre vil strømline deleøkonomiske forretninger da de erkender, de er kommet for at blive. Uddannelsessystemet forsøges strømlinet til en større variabel hos den enkelte, så hvis succes hermed, vil en styrket ungdom om nogle år skulle betræde voksenlivet, som så helst også skulle være i stand til at modtage dem. Alt sammen en forandring skabt på baggrund af at man ikke kunne gå længere ud af den gamle planke uden at drukne, som også krisen i 2008 viste os.

Dette skriv er for egen regning og efter min bedste overbevisning. Det kan jo ikke være andet, da jeg først nu deler det med dem der læser dette. Jeg blev inspireret til at sætte det op, da jeg forleden på TV 2 så “Bli’r du plukket” der denne gang handlede om vores pensionsopsparinger og som viste, hvad jeg tidligere beskrev. Jeg tror, vi borgere, oplever afmagt i denne sag, for hvis ikke skulle det jo have skabt ramaskrig. Men selvfølgelig, med realkreditlån og kviklån hvor det er den skattebetalende middelklasse, der leverer til pengespekulationsforretningerne, er der jo nok at føle afmagt over. DERFOR MÅ POLITIKERNE PÅ BANEN.

Samtidig vil jeg mene, mit skriv går i samme retning som Alternativets værdisæt, hvorfor jeg sender det til jer.

Kærlig hilsen
Lisbeth Stabell (medlem af Alternativet og har deltaget i økonomi- og skattelaboratorierne)

3 Likes

Hej Lisbeth.

Der er meget, synes jeg, i dit indlæg, som har min sympati, og som jeg er enig i - uanset at min viden og indsigt i økonomi er stærkt begrænset.

Og det er netop dette, den økonomiske indsigt, der især optager mig.

Du skriver om en cirkulær økonomi, men jeg får ikke et helt klart billede af, hvad det er.

I det hele taget ser det for mig ud til, at det “middel”: penge, vi mennesker har opfundet, er noget, som de færreste af os - om nogen overhovedet - kan overskue.

Helt umuligt er det jo at gennemskue, hvad “neoliberalismens finansjonglører” bedriver, og hvor stor magt de reelt har opnået overfor demokratiet.
Jeg frygter, at det står betydeligt mere uhyggeligt til, end vi almindelige mennesker er klar over.

De spørgsmål, der optager mig er:

  • Hvad er cirkulær økonomi?
  • Hvordan får vi almindelige mennesker overblik over - og styr på - hvad midlet: penge skal bruges til?, og
  • Hvordan får vi det gennemført?

M.v.h. Arne :worried:

P.S.: Første gang, jeg - som nyt medlem af Alternativet - skriver her. Håber, jeg finder ud af det :smiley:

Jeg fandt så på nettet svaret på, hvad cirkulær økonomi er.

Helt kort dette:

Den nuværende lineære økonomi skaber hovedsagelig produkter, der lever fra vugge til grav og ender som affald. Løsningen er i stedet et system, der henter morgendagens råstoffer i nutidens produkter. Et system, hvor produkterne så at sige går fra vugge til vugge, og komponenter lever videre i nye produkter.

(fundet på: http://rethinkbusiness.dk/p/cirkulaer-oekonomi)
Og det er jo indlysende rigtigt tænkt - samt let at forstå.

Men generelt tror jeg, at det største problem - hvad økonomi angår - er, at vi almindelige mennesker egentlig ikke fatter, hvad økonomi er, og derfor ikke på demokratisk vis kan finde ud af et hindre, hvad man vel kunne kalde misbrug af penge.

Skal vi lykkes hermed, tror jeg, det vigtigste er, at forklare så enkelt og tydeligt, hvad det handler om, sådan at et folkeligt flertal får mulighed for at tage stilling til situationen.

Idéerne og løsningerne kan jo være nok så gode, men bliver de ikke forstået, kommer vi nok ingen vegne.

M.v.h. Arne :wink:

Hej Arne

Alternativet skriver i 5.0: Økonomien må aldrig være et mål i sig selv. Økonomien skal udelukkende være et middel til at opnå bæredygtige samfund, hvor vi alle passer på vores planet, hinanden og os selv. Det er dét Alternativet kæmper for. Danmark skal være et foregangsland for seriøs bæredygtig økonomisk politik, der fungerer både lokalt og nationalt og inspirerer andre lande til at deltage i omstillingen. Det kræver radikale reformer, som Alternativet kæmper for

En af ubalancerne indenfor økonomi, som altså dermed ikke er bæredygtigt, er f.eks. vores samlede pensionsformue, som gennem de sidste 4 årtier har vokset sig større og større, tilsvarende den større og større middelklasse, der naturligt opstår i et stigende velfærdssamfund.

Det har afledt en spekulationsforretning, altså noget der ikke bidrager til samfundet. Som kapitalfonde og aktionærer der ikke er en del af virksomheden, så også pensionskasserne. Fælles for disse, er at de gør pengene og “deres vækst” til et mål i sig selv i deres virksomhed.

Der har altså intet egentligt kerneprodukt, der bidrager til samfundets stigende velfærd. Ydermere er disse virksomheder blevet opkøbt af bankerne, og vi ser nu at bankerne har et større og større fokus på disse “syntetiske kerneprodukter” til større og større omkostning for velfærdssamfundets velfærd i form af stress, overforbrug af piller, flere og flere der bliver sat udenfor, for bare at nævne nogle.

Bæredygtig økonomi, cirkulær økonomi, økologisk økonomi er alle tre udtryk for det samme. Enig i at det er uoverskueligt for de fleste af os. Jeg selv har arbejdet 45 år i finans- og servicesektoren. Trods det, er det først nu hvor jeg som pensionist har haft mulighed for at læse rigtig meget op og filosofere rigtig meget, at jeg er i stand til at se bag ved facaderne og se en anden sammenhæng eller mangel på samme.

Vejen frem er at få den fornødne indsigt og forståelse hos mange, så vi til sidst bedre tør forandringerne en at vi tør forblive i det bestående.

Det var målet med mit skriv, og din refleksion er et godt bidrag til at flere forstår, så tak for det.

Hej Lisbeth.
Tak for svar.
Det er jo tydeligt, at vi er ret så enige - og i overensstemmelse med Alternativet’s politik.
Så mangler vi jo bare, at der er talenter, som kan og vil afklare og tydeliggøre på en letfattelig måde - så vælgerne kan se det :yum:
P.S.: Spændt på, om du også har meninger om den offentlige sektors effektivitet og kvalitet :worried:

Interessant, men hvordan skal vi gøre herfra