Borgerrepræsentationen lancerer en bred, folkelig debat om de overordnede mål og ambitioner for den københavnske folkeskole og om rammerne om den enkelte skoles arbejde.
Folkeskoleloven giver den enkelte kommune stor indflydelse på de konkrete mål og rammer, som skal gælde for de lokale folkeskoler. Denne indflydelse, mener vi, skal anvendes langt mere visionært, ambitiøst og engagerende i Københavns kommune, end det sker nu. Den københavnske folkeskole trænger gevaldigt til et skud vitaminer, i form af en bredt forankret skolepolitisk debat, mere tillid og autoritet til den enkelte folkeskole og dens medarbejdere – og mere mod til og bedre muligheder for pædagogisk udvikling.
En idé kunne være huskunstnere på folkeskolerne, som kan udvikle egen kunst og i processen underviser børn og unge. Det findes vist vi begrænset omfang, men burde udvides til alle folkeskoler til glæde for bærn og unge og kunsten.