Hvordan får vi danskerne til at støtte borgerløn?

At få danskene til at købe ind i begrebet borgerløn, skal der ske en radikal holdningsændring. Et skift i bevidstheden. Det at ‘arbejde i sit ansigtssved for sit brød’ er så indgroet i vores fælles DNA, at folk nærmest ser det som et forsøg på at snyde sig til noget, uden at give til fællesskabet.
Bare se på svaret fra Mette i spørgetimen i folketinget forleden, hvor Torsten Gelj nævner at det måske var tide til Borgerløn.

Så HVORDAN hjælper vi et holdningsskift på vej? Det sker ikke over en dag. Der skal fortælles en masse historier, der skal laves en helt ny historiefortælling, der støtter op om et helt andet syn på arbejde.

Et af medlemmer skriver på fb vedr Mettes reaktion til ovenstående: “Mette lever stadig i industrisamfundets moral og retorik. Du har pligt til at sørge for dig selv. Også den Lutherske arbejdsetik er tankegods for A. Og den bibelske: Du skal tjene dit brød i dit ansigts sved.” Nemlig,

Der skal en gennemgående forandring til for at ændre på danskernes indgroede grundholdning, til det at ‘arbejde for føden’. Mange har en stolthed og hele deres idenditet i deres arbejde. Vi skal ind og ændre på nogle meget fundamentale overbevisninger om arbejde. Overbevisninger som, at ‘penge ikke hænger på træerne’. ‘Ledighed er riden til alt ondt’ osv.

Hele fagbevægelsen og vores kultur taler ind i RETTEN TIL JOB. Så hvordan får vi folk til at se det som en MULIGHED for at SKABE SIT EGET JOB af LYST.
Det kræver en bevidsthedsændring, så du ikke længere ser det som din pligt at arbejde, men ser det at arbejde som det at GIVE noget af dig selv til fællesskabets bedste, at dele din viden, få dine kompetencer og evner i spil - at arbejde godt må være sjovt, opløftende mm

Vi er flasket op med begreberne arbejde (pligt), fritid (er sjovt). Det er indgroet i vores kollektive bevidsthed og stammer helt tilbage fra slaveri og stavnsbinding.

Da jeg under min HR grunduddannelse, kiggede på hvad der motiverer de forskellige typer, var det en meget stor aha oplevelse, da jeg efter megen research og empiriske undersøgelser, kom frem til noget meget overraskende, nemlig at KREATIVE mennesker har brug for tryghed. Det var en kæmpe øjenåbner for mig. Troede kreative mennesker trivedes i usikkerhed og kaos. Nej egentlig ikke.

Giv kreative mennesker en økonomisk grundbalast, til at betale de faste udgifter, og de vil stortrives. De vil ikke sidde og glo. De vil SKABE, UDVIKLE.
Alt det gør vi i dag, som frivillige, fordi vi ikke kan lade være. Men ofte må vi give op fordi vores økonomi ikke hænger sammen. På den konto, er der mange gide ideer der går tabt.

Jeg er selv kreativ, og har måttet arbejde som hjemmehjælper, rengøringsassistent, opvasker og handikaphjælper, for at betale regningerne, mens jeg knoklede i min fritid med det, der virkelig betyder noget for mig. At udvikle sammen med andre. Ex Asylhaver.

I alle disse job, har jeg mødt alle de andre kreative, kunstnere, kunsthåndværkere, entreprenørtyper, innovatører, som ofte ikke får et reelt gennembrud, fordi de ikke har TID til at fordybe sig og ikke har råd til at gå linen ud.

Min pointe er at vi kan tale ind til den kreative klasse, og det kreative gen i næsten alle typer (der er dog en type, der ikke ejer et gran kreativitet, og det er Die hard skeptikeren). :laughing: Men vi kan også brainstorme på hvilke typer, og hvad der ville kunne motivere den enkelte til at forstå hvorfor borgerløn er en god ide for mange - inkl dem selv.

Så kom gerne med forslag til hvordan vi taler ind til de forskellige typer derude i samfundet.

Jeg ved Niels Christiansen er ved at lave en fortælling med billeder og korte slogans. HVIS JEG FIK BORGERLØN, så ville jeg…
Han efterlyste igår flere bud, især fra mænd på fb gruppen Alternativet 2.0 - Dialog mellem medlemmerne. Send ham et billede af dig selv og dit bud. Så vi kan køre dem afsted, mens vi deler link til borgerforslaget.

Har du skrevet under på Borgerforslaget om Borgerløn?

Her er et medlems bud, som understeger min pointe om at udleve vores bedste potentiale, ikke kun mit, men vores som menneskehed:
“Hvis jeg fik tildelt en borgerløn ville jeg nok prøve at få en uddannelse inde for udviklingspsykologi eller kvantefysik … wau … hvilket liv det kunne være, at udleve sine inderste drømme :slight_smile: Nu er jeg blot én ud af mange som gør rent via et job som vicevært/rengøringsassistenter … vi har drømme og måske også potentialet til noget større … så borgerløn kunne være vejen for OS til noget større!“

3 Synes om

Tilmelding:

VIRTUEL MANDAGSSAMMENKOMST: BORGERLØN

Mandagssammenkomst kl. 19.00-20.30 om “Borgerløn”: Tiden kalder på en reformering af vores sociale sikkerhedsnet, og Alternativet har svaret.

Formålet er at inspirere, informere og begejstre, så vi kan få åbnet en aktiv debat om borgerløn :nerd_face:

Christa If Jensen fra Den koordinerende Borgerlønsgruppe deler generøst sin viden med os. Mødet er bygget op omkring korte ”elevatortaler”, som fokuserer på forskellige vinkler på Borgerløn for eksempel basisindkomst, beskæftigelse, økonomien, hvem skal have borgerløn, hvor meget skal hvert menneske have, og hvor skal pengene komme fra :recycle::signal_strength:

#Basisindkomst #MindreKontrol #AlternativetAarhus


Vi håber, at du finder, hvad du søger, ellers er du altid velkommen til at kontakte os!

Dialog // Alternativet_Aarhus
Hjemmesiden // aarhus.alternativet.dk
AlleOs kalender // Kalender, Alternativet Aarhus
Facebook // Alternativet Aarhus, Facebook
Instagram // Alternativet.Aarhus
Linkedin // Alternativet Aarhus

Grønne hilsner, Alternativet Aarhus :green_heart:

2 Synes om

Men borgerløn er vel heller ikke en del af Alternativets politik?

1 Synes om

Ja, jeg ved det godt og der har været arbejdet med vision indenfor borgerløn i længere tid. Det er bare vigtigt at slå fast, at det ikke er Alternativets officielle politik (endnu).

2 Synes om

Borgerløn er en fornuftig ting at kigge på, især hvis man prøver at kigge lidt længere frem, afhængigt af hvordan “det hele” udvikler sig på længere sigt ser jeg to plausible veje tingene kan gå; Enten er der ikke arbejde nok der giver økonomisk mening (robotter, computere og AI overtager så alle de her “simple jobs” som der stadig til dels findes men som er på vej væk, i forhold til at være noget der giver mening økonomisk) eller hele det økonomiske glashus vi har bygget op ramler på den ene eller anden måde i takt med klimaforandringer, resurser der løber tør og en jord der giver op, så giver det sig selv fordi penge sandsynligvis ikke længere virker og vi bliver nødt til at gå tilbage til at hjælpe hinanden og en gulerod igen får en gulerods værdi. Imellem de to “ekstremer” er der alle mulige andre kombinationer af det to, men der er forandringer forude og det eksisterende system og den der “danske model” som nogle besynger så meget kommer ikke til at virke i disse forandringer.

Jeg tænker basisindkomst er et mere spiseligt ord der ikke bærer helt den samme “lugt af hippie” (har intet imod hippier, er nok til dels selv en, men kan ikke lige komme på et bedre ord til at beskrive problemet jeg ser med at holde fast i begrebet “borgerløn”).

Jeg er tilhænger af borgerløn men borgerforslaget “skurrer i mine ører” 7500 er for højt som jeg ser det.Vi skal ned på SU niveau eller lavere ellers kræver det for store forandringer til at det bliver spiseligt i det nuværende politiske og økomiske fortælling der findes i DK hvor tingene skal finansieres “krone til krone”, selvom noget sådan snak giver mindre og mindre mening, men fortællingen er der stadig et meget stort flertal der tror på i den danske befolkning er min fornemmelse.

2 Synes om

Vi kommer ikke langt med borgerlønsdiskussionen, før vi bliver mere konkrete.

Der er alverden til forskel på, om beløbet bliver 5, 10 eller 15.000 kroner om måneden, og om det er netto eller brutto. Eller for den sags skyld om den reelt bliver betinget (og derfor ikke en rigtig borgerløn).

Den bibelske beretning handler nu mere om, at vi jo de facto er nødt til at arbejde for at få mad på bordet. Og borgerløn eller ej, er der stadig nogen, der skal tjene pengene.

1 Synes om

:palm_tree:Ja Hekla, selvfølgelig borgerløn…Væk med kontrollen og andre mærkelige formål med at gå såkaldt på arbejde…Diverse konferencer - you name it - verden rundt? Alt for mange flyvemaskiner, konferencehoteller?

  • og så skal vi også ekstra huske sundhedsvæsenet - det skal give en relativ højere løn at være Sosu-assistent, sygeplejerske og læge, fordi disse personalegrupper reelt er i fronten!

Kærlig hilsen
Gunhild :sparkler:

1 Synes om

Henleder opmærksomheden på denne artikel:

Guy Standing: »Borgerløn ikke er bare er en etisk mulighed – det er en økonomisk nødvendighed« | Information

Selv er jeg nu ikke optimist. Det er som om man er gået tilbage til tidligere tiders religiøse omgang med begrebet: Arbejde

4 Synes om

Hvis det skal videre, tror jeg, vi skal skifte fra “hvad får jeg ud af det, når jeg er en kreativ sjæl, der gerne vil udleve mine drømme” til hvilke samfundsfordele for os alle, borgerløn kan skabe. Jeg ved, det er abstrakt og teoretisk, men vi skal skabe et bedre samfund så vidt muligt for os alle - også for de, der i dag fungerer meget godt med job og karriere osv. Og de har brug for at forstå, at det IKKE er en model, der især har fordele for de, der ikke fungerer godt med det gængse arbejdsmarked men har fordele for os alle på sigt.

9 Synes om

Hej Thomas

Hvorfor mener du det? Det her ligner da en vedtaget vision: https://alternativet.dk/politik/vores-politik/borgerlon

1 Synes om

Hej, i et anden tråd deskutere vi en ny start-navn? Visionspartiet ?

Ja, du har ret – jeg kiggede her, som ikke er opdateret.

Det referat jeg fandt fra Politisk Forum:

https://drive.google.com/open?id=1KvGBgj8ZmE7hKxIw-y5E728RCIud8Qps

Jeg tror desværre ikke at borgerløn, som det er fremlagt, bliver en politisk mulighed, i nærmeste fremtid. Ikke fordi er er noget galt med forslaget, men fordi det er uforeneligt med mange menneskers verdensbillede. Et verdensbillede grundet i en gammel feudal bondekultur, hvor der ikke er nok til alle, og at det at arbejde hårdt er et eksistensvilkår. Det indgår mere eller mindre bevidst i mange menneskers grundsynspunkter.

Borgerløn har været fremlagt og forkastet, som en intellektuelt/idealistisk/elitært projekt. Jeg tror at hvis vi skal komme igennem med det, skal der enten ske noget revolutionerende i samfundet, eller også skal det re-brandes.

Jeg vil foreslå at re-brande, på en måde der imødegår meget af den kritik der har været gennem tiderne.

Kald det borgerjob:

Alle borgere skal have ret til at få anvist et borgerjob, f.eks. inden for en uge.
Et borgerjob kunne være alle former for kommunalt eller privat arbejde i lokalområdet, som kan udføres på omkring 10 timer ugentligt. F.eks. omsorg for andre borgere i lokalområdet, offentlig opgaver, sociale og alle mulige andre opgaver, der ikke er fysisk krævende.
Kommunen skal forsøge at tilpasse jobbene til den enkeltes evner og begrænsninger ( Man skal have mulighed for at kunne sige fra, et rimeligt antal gange) således at unge som gamle kan have et borgerjob, optjene en rimelig mindeste livestandard, og have et liv ved siden af.

Borgerjob skulle kunne erstatte de fleste overførselsindkomster, inklusiv SU, dagpenge, bistandshjælp og folkepension.
Man kunne således fastholde princippet om at alle bidrager til samfundet, i en eller anden grad, efter evne og lyst, samt at alle har ret til et anstændigt liv. Kun de aller svagest skulle tilkendes pension.

Ved fremlæggelse af forslaget til offentlig debat, er det meget vigtigt at der er konkrete og holdbare økonomiske beregninger bag. Endvidere bør man have en god plan for hvor den store arbejdskraft der bliver til rådighed, kan sættes ind, på en måde der øger befolkningens trivsel.

Gennemførelse af borgerjob/løn, vil have vidtrækkende konsekvenser for arbejdsmarkedet, udfordringer i fht. EU lovgivning og andre omvæltende effekter i samfundet. Mange af dem kunne være positive:
Bedre psykisk sundhed og livskvalitet, mere overskud til frivillig indsatser, øget effektivitet og kreativitet, overgang fra at arbejdskraft er i udbud, til at job bliver et tilbud, der må tiltrækkende af andre grunde end lønnen.

Man må kunne redegøre for hvordan man imødegår inflation og mangel på arbejdskraft, specielt inden for de ufaglærte fag.

Jeg er ikke i stand til at gennemskue alle de dynamiske effekter. Andre områder som skat, social, sundheds og uddannelses-politik må nødvendigvis indgå.

Der er for mig, ingen tvivl om at borgerløn er den rigtige vej at gå, hvis vi vil have et samfund med mere trivsel og højere civilisation.
Det som er svært, er at tage de første skridt, på en måde hvor man har folket med sig.
Rigtigt mange mennesker orker ikke forandringer og længes efter en verden der er enkel og uforanderlig. Det er i stort omfang disse mennesker der skal kunne se en fordel i projektet.

1 Synes om

Jo…
Borgerløn har potentialet til at afhjælpe flere af de aktuelle udfordringer, og samtidig skabe hjørnestenen for en opdateret, retfærdig, effektiv og bæredygtig dansk velfærdsmodel, der sikrer alle tre bundlinjer. Derfor er det Alternativets vision at indføre en garanteret, individuel og ubetinget basisindkomst for alle danske borgere.

Den ubetingede basisindkomst styrker den sociale bundlinje fordi…
Den sikrer en basal tryghed for alle. En tryghed, der erstatter kontrol med tillid, og giver frihed til at vælge det liv, hver enkelt ønsker og magter – herunder også til at udføre ikkelønarbejde. En tryghed, der kan bidrage til øget lighed at nedbringe stress og muligvis endda reducere kriminalitet.

Den ubetingede basisindkomst styrker den grønne bundlinje fordi…
Den frigør ressourcer både systemmæssigt og individuelt. Ressourcer der sammen med supplerende incitamenter kan bruges til grøn innovation og iværksætteri. Blandt andet ved at understøtte den nytænkning, der er nødvendig for udviklingen af en cirkulær økonomi.

Den ubetingede basisindkomst styrker den økonomiske bundlinje fordi…
Den giver initiativretten tilbage til borgeren. En ret, der kan veksles til mere og bedre iværksætteri, øget innovation og bedre karrierevalg. Dette kan føre til en oplevelse af mere meningsfyldte jobs, hvilket både kan øge effektiviteten, og samtidig reducere udgifter til sygedage og bureaukrati. Vi ønsker at erstatte bureaukrati, mistillid og kontrol med individuel frihed og fælles solidaritet. Formålet med ubetinget basisindkomst er ikke, at individet bliver rigere, men friere.

Alternativet vil:

  • Indføre garanteret, ubetinget minimumsforsørgelse for alle (borgerløn). Såvel niveau som finansiering skal undersøges af en arbejdsgruppe og eventuelt siden afprøves i målrettede eksperimenter om delelementer sideløbende med, at borgerløn udrulles i hele landet. Den endelige model skal dels sikre tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at enhver kan leve en anstændig tilværelse, dels være universel, individuel og ubetinget – samt ikke mindst let at administrere. Den endelige model skal tænkes sammen med Alternativets øvrige økonomiske politik inkl. forslag til en skattereform.
  • Udvikle en frivillig individuel rådgivning og jobformidling som foreslået i forbindelse med Kontanthjælp uden modkrav.
  • Lave en skattereform som foreslået i finanslovsforslaget 2017, herunder forslaget om at omfordele skattebyrden fra indkomst til andre beskatningsformer.

Ser ud som om Fock fokuserer mere på 30 t uge … skal det erstatte Borgerløn? Troede bestemt det var Alternavister der har lavet det borgerforslag vedr borgerløn?

Jeg tror på den vision. Men hvad kan man komme igennem med, i Danmark, inden for de næste 10 år?
Hvis man ikke vil komme modstanden i møde, sker der nok ikke ret meget nyt.

1 Synes om

Det er Alternativets vedtagne politik.
Hekla har kopieret fra vores politik, og en anden har givet dig linket.

1 Synes om

Hej Simon!
Du har så evig ret i, at det er menneskers tanker om, hvordan man er borger i et samfund, der er afgørende for, om tanken om borgerløn kan slå igennem.
Din ide med borgerjob har været fremført før bl.a. som en jobgaranti. Helt ærligt løber det mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker den tanke til ende. Jeg ser billeder fra mit ophold i Prag i midt 70’erne for mig, I en bygning hang der mindst 10 personer og pudsede vinduer. I butikkerne var der ansat en til at tage imod dig, en til at vise dig nogen varer, en anden til at vise dig andre varer, en tredje til at tage imod den vare, du ville købe, en fjerde til at pakke den ind og en femte til at tage imod pengene, som en 6. overvågede blev lagt rigtigt i kasseapperatet. De havde altså alle et job, men de så bestemt ikke glade ud. Tværtimod har jeg aldrig før eller siden mødt så megen surhed og uvilje hos ekspedienter.
Jeg er bange for, at et forslag om borgerjob vil virke stigmatiserende lige meget hvor frivilligt, det er. Alene tanken om, at man kun kan sige fra nogle gange, får mig til at tænke ufrivillighed og kontrol.
Borgerløn eller basisindkomst skal indføres, fordi det er anstændigt at alle borgere har et livsgrundlag, en trædesten til tilværelsen, som eliminerer eksistensangsten. Borgerløn er retfærdigt, fordi det i dag er sådan, at penge tjener flere penge end lønarbejde. Det kan faktisk ikke betale sig at arbejde, hvis man gør det for lønnens skyld. Det kan bedre betale sig at købe aktier og obligationer og deltage i det finansielle spil. Og tanken om borgerløn hviler på et humanistisk og, vil mange sige, et lidt naivt menneskesyn om “det gode, kreative menneske”, der sagtens selv kan finde sig et livsgrundlag, som vil være samfundsgavnligt, hvis det har sin eksistens sikret.
Men du har ret. Det bliver svært at ændre folks tanker væk fra den protestantiske arbejdsetik, ret og pligt etc.
Hvordan gør vi det?
Ved at italesætte et andet arbejdsbegreb, at det ikke kun er lønarbejde, der tæller.
Ved at komme med et bud på finansiering, hvor ingen kan komme og sige, at “jeg betaler ham for at ligge på sofaen hele dagen”.
Mit eget bud er en finansiering, der er usynlig i skattesystemet. Pengene udbetales af staten til alle med fast ophold i Danmark på en e-konto, som oprettes i Nationalbanken. (ekonto i Nationalbanken er et Å forslag). Skattesystemet omlægges, så der ikke længere er et skattefrit bundfradrag eller rentefradrag eller befordringsfradrag eller fradrag i det hele taget for noget som helst. Til gengæld bliver progressionen flad og lang.
Med det forslag kunne vi vænne danskerne til borgerløn ved i første omgang f.eks. at fjerne det skattefrie bundfradrag og udbetale det som borgerløn.
Hvad mener I om det? Det er første gang jeg lufter det.

2 Synes om

Kære Christa

Tak for dit gode seriøse svar.
Jeg forstår fuldt og helt, både din argumentation og frygt.
Jeg er ikke i tvivl om at selv de bedste intentioner kan ende i elendige løsninger. (det nuværende bistandssystem var ganske godt tænkt i starten)

Jeg er bange for at borgeløn, som det foreligger, netop kun forbliver en god intention. (En super god en af slagsen)

Ved en hurtig rundspørgning , oplever jeg at de fleste syntes borgerløn er ren utopi.

I stedet for at gå imod forankret kultur, mener jeg at vi skal bruge den i vores argumentation:

  • (Næsten) Alle skal bidrage (lidt) til samfundet. Det burte gå rent ind mange steder.
  • Alle skal have et fornuftigt livsgrundlag, muligheder for at udvikle, udfordre og udfolde sig.
  • Vi kan gøre dette til en kamp imod arbejdsfrie indtægter. (derved bliver det meget tydeligt at der er enorme arbejdsfri og ikke værdiskabende indtægter i finanssektoren)

Der er så rigeligt brug for bl.a. varme hænder i Danmark. Vi behøver ikke opfinde kedelige arbejdsopgaver. (Man kan altid skrue ned for arbejdstiden) Men alle egner sig ikke lige godt til alle job. Selvfølgeligt er det ikke uden udfordringer at lave store omlægninger… Derfor må vi have alle med på at finde løsninger.

Derfor mener jeg at vi har brug for en “mindre” model, som vi har bare en lille mulighed for at få andre med på, og dermed komme et stykke ad vejen med realisere vores værdier, på dette område.
Men vi må gå med modstanden, for at kunne få følgeskab.

Hvad tænker du om det?

Kh Simon

“Men vi må gå med modstanden, for at kunne få følgeskab.”

Det kan jeg rigtig godt lide.

Hvordan får vi gjort op med arbejdsbegrebet, hvor “arbejde” i den gældende retorik betyder lønarbejde. Hvordan skal vi sætte fokus på, at rigtig megen anden aktivitet er samfundsnyttigt? Vi kunne bl.a. tage udgangspunkt i det frivillige arbejde. I Aarhus ved jeg, at de ligefrem havde et “frivilligår” sidste år med fokus på, hvordan de lønarbejdende og de frivillige kunne arbejde sammen. Og en frygtelig provokerende tanke i integrationsindsatsen: Er det så super vigtigt, at kvinderne kommer på arbejdsmarkedet, hvis arbejdsdelingen i deres kultur ikke er lønarbejde for begge? (En laang debat )
Ville det være at gå med modstanden at fokusere på det? Hvad tænker du?

Hvordan griber vi konkretiseringen af kontanthjælp uden modkrav an?
Der er masser af modstand mod Jobcentrene, blot ikke fra magthavernes side.
Modstanden er især ret-og-pligt retorikken. Og det er nok den væsentligste.
Jeg mener, at modstanden fra brugerne er begrundet i den kvantitative styring af jobcentrene. (Nok samtaler til tiden), den manglende fælles forståelse for opgaven, læs, der er ingen basisuddannelse, hvor færdigheder er relationsskabelse og kommunikation og hvor viden drejer sig om uddannelse, erhverv og karriereudvikling. ( forstået som arbejdslivsudvikling), og at Indsatsen er kommunal. men job og uddannelse er nationalt/ globalt.
Hvordan adresserer vi ret-og-pligt retorikken? Hvordan synliggør vi de øvrige faktorer?
Kan vi f.eks. få statistik, der fortæller os, hvordan ledige har ageret under Corona, hvor de ikke er blevet indkaldt. Har de f.eks. opsøgt Jobcentrene selv?
Der er mange områder at tage fat i.