I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 10. december 2024, hvor Franciska vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen. Det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi benytter os af Dialog, så vi sammen kan finde det skarpeste spørgsmål, der får vores politik bredere ud.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svar på indlægget i Dialog.
Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved du logger ind “Med Alternativet” inde på Dialog.
Tilføj gerne ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, for så bliver det nemmere at stille spørgsmålet i salen. Bemærk, at sekretariatet forbeholder sig retten til at redigere det udvalgte spørgsmål, så det passer ind i formatet.
Du kan også tilkendegive din opbakning til andres spørgsmål ved at klikke på hjertet under spørgsmålet.
Et forsigtigt Tillykke med den spæde start på at få gang i klimahandling. Trepartsaftalen har potentiale til at få skruet op for nødvendig omstilling, men med både frivillighed og alt for lavt start-niveau, så er der stor risiko for at forvandlingen sker alt, alt for sent.
F.eks. vil omlægning af landbrugsjord til skov tage mange år før dette har CO2-effekt. Træer vokser langsomt. Hamp vokser ekstremt hurtigt. kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler - og binder meget mere CO2 end træer, hvis hampen anvendes til isoleringsmåtter i blivende byggeri.
Anvendelse af hamp og hør til bygningsisolering er kendt i andre lande, og kan hurtigt realiseres i Danmark, ikke mindst hvis der ydes støtte til etablering af produktionen.
Der er fordele for bønderne, CO2 bindes hurtigt - og der spares energi og CO2 fra de traditionelle isoleringer, som kun kan lægges i deponi efter brug. Hvad tænker Statsministeren om at en del af omlægningen af landbrugsjord sker ved at dyrke hamp til bygningsisolering?
denne uge har budt på flere eksempler af socialdemokrater, der taler for sindelagskontrol. Frederik Vad har givet udtryk for at uliberale metoder fremmer det liberale demokrati, vi skal kontollere hvad hinanden tænker. Særligt hvis man er troende muslim. Peter humlegård lægger op til vi skal lave fælles opdragelse i danske værdier, og have skærpede straffe særligt i udsatte områder, og endeligt har Anders Kronborg, efter en særlig samtale om sindelag for muligt nye statsborgere, lagt op til at han synes det er fint at ville kontrolere andres tanker. Er det S politik, og er det regeringens holdning, at vi skal opbygge et samfund hvor vi kontorllerer hinanden, særligt dem vi er uenige med, og kan udføre sindelagskontrol for at de “ikke liberale sekulariserede” kan få lov at være reelt deltagende i vores retsstat og demokrati?
Statsministeren har givet udtryk for at USA er Danmarks bedste ven. Og hun har talt i telefon med den kommende præsident, Donald Trump, i 12 minutter, da hun skulle ønske ham tillykke med valgsejren. Imidlertid har han planer om at foretage en uhørt liberalisering og disruption af det amerikanske samfund. Hvad har vi egentlig til fælles med Donald Trumps USA, hvis det lykkes ham at føre sine idéer ud i livet?
Vigtigste punkt for nødvendig grøn omstilling af verden: Hastigt stop af alle krige i Verden, heriblandt: Ukraine, Palæstina/Libanon og Somalia : Hvordan kan vi i Danmark 1) kræve dialog, samt 2) kræve fuldt stop for al våbenførende krig? Hverken mennesker og/eller planet kan holde til det spild af hjerter og ressourcer i en tid, hvor vi sammen kan samle os - og kræve fred. Kræve grøn omstilling
Hvornår vil regeringen tage hånd om handicapområdet, som hænger totalt i laser?
Jvf. Torstens Gejls indlæg på Facebook i dag, samt mit eget kendskab til flere der arbejder inden for sektoren, er det skandaløst, hvor mange mennesker der lider under de nuværende forhold, både handicappede, pårørende og personale.
Der kunne tilføjes, at Anders Kronborg under 1. behandling af L63, det aktuelle lovforslag om indfødsret meddelelse, direkte har opfordret til stikkervirksomhed.
Han sagde ordret:
“Offentligheden kan nu se de her navne, og de er jo også velkommen til at gøre opmærksom på det, hvis de har oplevet noget med de personer, som er på lovforslaget.”
(Hov, dette var et svar til indlægget fra Furesø.)
Hej Mette.
Hvad er der reelt lavet af tiltag, der skal få den enkelte dansker til at reducere sit co2-aftryk?
Har du og Socialdemokratiet pt en holdning til forslaget om personlige co2-afgifter?
Jeg så dokumentaren om træflis og hvilket træ/skove der må lade livet for at vi kan kalde os “ et grønt foregangsland “. Jeg synes det er skræmmende!
Med det in mente kunne jeg da tænke mig at høre statsministerens kommentar - og om statsministeren stadig mener vi er “ grønne”. Og om regeringen har tænkt at gøre noget på baggrund af denne dokumentar?
Som forudsætning for planerne for Lynetteholmen og Østhavnen forventer Københavns Kommune i sin seneste boligredegørelse, at der vil bo 120.000 flere mennesker inden for kommunens grænser i 2060. I samme periode forventer Danmarks Statistik, at vi vil blive godt 216.000 flere i Danmark som helhed. Hvad er statsministerens kommentar til, at København forventer, at hele 55 pct. af befolkningstilvæksten frem til 2060 skal foregå indenfor Københavns kommunegrænse?
“Vil ministeren bede de kommuner, som ikke har givet private daginstitutioner deres del af trepartsaftalen, om at efterjustere tilskuddet til private daginstitutioner i 2024”
Sagen er at der tilbage i december 2023 blev indgået en trepartsaftale, hvori pædagoger skulle have en lønstigning. I aftalen bliver pædagoger lovet mere i løn. Aftalen bliver fuldt implementeret i 2026 men allerede i 2024 får pædagogerne mere lidt mere i løn.
Der er dog forskel i forskellige kommuner, hvorvidt at pædagoger i private daginstitutioner får mere i løn, da nogle kommuner (heriblandt Faaborg Midtfyn Kommune) har valgt ikke at øge tilskuddet til private daginstitutioner på trods af at der er kommet penge fra staten til at implementere trepartsaftalen.
Som udgangspunkt skal kommunerne give private daginstitutioner det samme tilskud pr barn som de bruger på børn i kommunale institutioner. Derfor mener jeg og DLO at private daginstitutioner burde få del i trepartsmidlerne. Mange kommuner har været ordentlige og givet de private en del af tilskuddet. Det gælder dog ikke alle og grunden til at kommunerne kan slippe udenom er fordi de skal give et tilskud efter de “budgetterede nettodriftsudgifter” og ikke blot efter nettodriftsudgifterne. Da kommunerne lagde budget FØR trepartsaftalen var i hus kan de altså slippe udenom. Her kommer den præcise lovtekst:
§ 36. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.
Stk. 2. Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43 og 44.
Hej med jer. Jeg har ikke budt ind med spørgsmål til dette før, så håber det er bare lidt inden for skiven
Virksomheden European Energy har lige udgivet en hvidbog omkring vedvarende energi på land i Danmark.
Hvidbogen ser på årsager til at udbygningen af vedvarende energi på land står i stampe i Danmark. Deres analyse viser to klare faktorer som påvirker udbygningen af vedvarende energi i negativ retning:
De samlede energi og CO2 afgifter på grøn strøm er højere end afgifterne er på fossile energiformer, såsom benzin, fyringsolie, diesel og naturgas.
Udgifterne forbundet med tilkobling af vedvarende energi anlæg som sol og vindparker på land, er vokset kraftigt siden 2019, således de nu udgør omkring halvdelen af byggeomkostningerne ved etablering og idriftsættelse af disse vedvarende energianlæg. Stigningen i disse udgifter vedrører udelukkende afgifter, tariffer og skatter og ikke stigende omkostninger til materialer eller andre udgiftstyper ved etablering af sådanne anlæg
Begge stigninger i udgifter kan henføres til politisk regulering og politiske vedtagelser, herunder langt de meste efter vedtagelsen af Danmarks klimalov. Det vil sige at politisk vedtagne afgifter, desværre fører til at gøre det mindre attraktivt at udvikle og investere i sol- og vindparker på land i Danmark. Stik imod intensionerne i Danmark klimalov.
Der er altså tale om afgifter som Danmark godt selv vil kunne ændre politisk.
Vi vil derfor gerne spørge statsministeren om det kunne være et område der skal gennemgås og eventuelt ændres, da det virker til at de nuværende afgifter (som samlet set også stiger i 2025), modarbejder grøn omstilling i stedet for at understøtte grøn omstilling.
Nå, det var desværre en total demokratisk fuser at opleve Franciska Rosenkilde i dag i folketingets spørgetime med et spørgsmål fra Facebooke - en demokratisk blindgyde…Gad vide, hvad hun ville med det?
Det gjorde ondt!
Praksis har hidtil været, at politisk leder stillede to spørgsmål og sluttede af med et tredje fra “dialog / AlleOS”, hvor man skal være medlem af Alternativet for at kunne deltage med et spørgsmål. Det spørgsmål, som så har fået kvantitativ størst tilslutning bl.a. øvrige medlemmer, er så typisk blevet stillet ved spørgetimen i salen.
Det tredje spørgsmål var ifølge Fransciska fra en “lene”, som havde stillet et spørgsmål via Fransiscas personlige facebookprofil. Derved blev spørgsmålene via dialog fravalgt.
