Hvad vil du spørge Statsministeren om?

Tak Carl! jeg håber stadig, at vi kan løfte sammen i Alternativet…

Hold da helt op for pokker, hvad foregår der i Alternativets demokratiske hjerte?
Tak fordi to mænd fx sagde, nok!!

Kære sekretariat og MF’ere

Kan I ikke oplyse os medlemmer om jeres principper for, hvordan I udvælger ‘det 3. spørgsmål fra medlemmerne’ til Statsministerens spørgetime? Hvis I altså har nogle principper I (normalt) følger?

Er det:

  • flest stemmer/likes eller på anden måde mest opbakning fra medlemmerne?

  • spørgsmålets aktualitet?

  • spørgsmålets originalitet i den alternative ånd?

  • noget fjerde?

Mvh Peter

1 Synes om

Kære Peter (med flere)

Her får du/I lidt baggrund for beslutningen om et nyt format for Spørgetime med statsministeren - og lidt historik ift. inddragelse af medlemmer.

Idéen med at lade medlemmer få indflydelse på spørgsmålene til Statsministerens Spørgetime er gammel og fra før Franciskas (og min) tid - altså pre-2021. Men vi har i sekretariatet valgt at holde fast i traditionen, fordi vi synes, det giver mening at lukke flere perspektiver ind i magtens rum.

Typisk har vi gjort sådan, at spørgsmålet er blevet udvalgt dagen inden spørgetime, og vi har brugt spørgsmålet med flest stemmer dét tidspunkt. Enkelte gange har vi undtaget os selv fra den praksis, hvis tilslutningen har været meget lav, hvis spørgsmålet lå for tæt op ad, hvad Franciska selv havde forberedt eller hvis det var for svært at overføre det formulerede spørgsmål til den form, som statsministerens spørgetime kræver (hvis det fx kræver for meget kontekst til at kunne formulere på 1 minut, som er det, Franciska har til rådighed).

Vi har gennem længere tid oplevet svingende og indimellem meget begrænset interesse i at stille spørgsmål og særligt stemme på spørgsmål. Enkelte gange har vi oplevet, at det mest likede spørgsmål havde et-to hjerter. Det på trods af, at vi har forsøgt med øget reklame for muligheden for at stille spørgsmål i 2.0, på mail, med mere.

På den baggrund - og fordi vi mener, det er på tide at eksperimentere - har ledelsen nu valgt at forsøge med en ny model, som Franciska beskrev i sit nyhedsbrev før juleferien. I nyhedsbrevet lyder det således:

Nyt format for “spørgetime med statsminister”

Det er tid til at eksperimentere!

Efter en hel del år, hvor vi har inviteret alle jer til at bidrage med spørgsmål til Folketingets spørgetime med statsministeren, har jeg nu besluttet, at det er et godt tidspunkt at eksperimentere lidt.

I stedet for at invitere bredt hver gang vil vi nu prioritere at invitere mindre grupper. Særligt vil vi prioritere at invitere Alternativets Unge til at formulere spørgsmål til statsministeren. Men vi har også tanker og planer om fra tid til anden at invitere aktivistgrupper, NGO’er, fagråd i Alternativet - og indimellem også bredt ud, som vi plejer.

Baggrunden er, at vi gerne vil prøve noget nyt, som forhåbentlig kan generere god - og forøget - energi omkring spørgetimen. Og så ønsker vi samtidig at give ÅU muligheden for at få en direkte adgang til magtens rum. Noget, vi altid har prioriteret i Alternativet, og som vi nu giver endnu en form.

Jeg håber, I vil tage godt imod eksperimentet!

Vi begyndte så småt med eksperimenterne i slutningen af året (blandt andet fik en SoMe-bruger lov til at stille spørgsmål én gang, og en aktivistgruppe fik lov en anden gang). Og med nyhedsbrevet blev det altså stadfæstet, at tiden er inde til at eksperimentere. Det betyder IKKE, at det som medlem er slut med at kunne stille spørgsmål. Det bliver bare en turnus mellem aktører, hvor særligt ÅU prioriteres for at give ungdommen adgang til magtens rum. Vi håber desuden, at det kan skabe mere energi omkring processen, når muligheden bliver lidt sjældnere.

Jeg håber, mit svar gjorde jer klogere.

Vh Mads, personlig politisk rådgiver for Franciska

1 Synes om

Hej Mads

Tak for svaret!

/Peter

Hej Mads
Men der var jo ikke tale om en til to stemmer på indlægget…Det drejede sig om 5 til 6 stemmer - demokratisk synlige stemmer.

Hej fra Gunhild
P:S Måske skulle I psykologisk arbejde med det at stå overfor en stærk statsminister. Det skal man jo turde, og så skal man jo også kunne tidsrammen on the stage!