I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
I sidste uge var det Maria Mærsks (@Maria_Maersk ) spørgsmål, der blev stillet til statsministeren. Spørgsmålet lød på:
Du kan se spørgsmålet og de to andre Torsten Gejl stillede ved at trykke her og gå til 14:34:15 for at se alle tre spørgsmål eller 14:38:00 for at se spørgsmålet fra Maria.
Næste spørgetime er tirsdag d. 14. december 2021 og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, og det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svare på indlægget i Dialog. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog. Til dit spørgsmål, må du meget gerne tilføje ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, så bliver det meget nemmere at stille dit spørgsmål i salen.
Kære Statsminister Mette Frederiksen: Hvorfor beder De ikke befolkningen om at betale 1-2% mere i brutto-skat for at dække de øget udgifter til Corona-håndteringen samt øget bevillingerne til sundheds-sektoren som de i den grad har brug for. Tror De ikke, at befolkningen har forståelse for dette?
Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening KL, der i et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), gør klart, at det ikke er populært, hvis det ceremonielle håndtryk bindes til borgmesteren eller en rådmand.
Hvordan forholder statsministeren sig til
protesten over borgmesterhåndtrykketborgmesterhåndtrykket?
KL mener ikke, at det er en landspolitisk opgave at sætte navn på, hvem i en kommune der skal udføre en given opgave. Regeringen bør have tillid til, at den enkelte kommune vurderer, hvem der skal varetage opgaven med at give håndtryk, og at det fortsat kan være en person på forvaltningsniveau. At lovgive om, at borgmesteren/rådmanden er den eneste, der må udveksle håndtryk, gør desuden afholdelsen af ceremonierne unødigt ufleksibel og ressourcetung.
Kan statsministeren følge KL’s kritik?
Siden 2019 er godt 850 sager angående syrere med asylstatus efter §7,3 fra hovedstaden Damaskus og omegn blevet revurderet. Indtil videre er der 100 af dem, som endeligt har mistet deres ret til at opholde sig i Danmark. Nogle af de syrere, som har mistet deres ophold i Danmark, er rejst til andre lande i EU. Normalt ville de blive sendt tilbage til Danmark pga. Dublin-forordningen. Men Tyskland har for nylig givet ophold til flere af disse familier, idet lokale tyske domstole har lagt vægt på at Danmark ikke er bundet af EUs direktiver om tildeling og fratagelse af international beskyttelse – og dermed kan “Danmark ikke længere betragtes som et sikkert tredjeland,” som delstatsdomstolen i Berlin udtalte. Danmark befinder sig således i samme bås som Grækenland og Ungarn. Det vil sige lande, hvor Dublin-forordningen i praksis er sat ud af kraft, fordi de ikke lever op til standarderne for asylbehandling.
Hvordan forholder statsministeren sig til, at Danmark ikke lever op til standarderne for asylbehandling, og hermed kan sammenlignes med lande som Grækenland og Ungarn, hvad angår oveholdelse af FNs menneskerettighedskonventioner og internationale forpligtelser til at beskytte flygtninge?
Wales har indtil videre stoppet anlæg af nye veje som et led i overvejelserne om, og planlægningen, i forhold til at fremme den mere klimavenlige trafik. Senest har Østrig besluttet at stoppe anlæggelsen af nogle nye motorveje / motorvejsstrejkninger, med samme begrundelse. Kunne statsministeren tænke sig at vi i Danmark tog nogle tilsvarende skridt, og brugte de sparede midler på at udbygge den kollektive trafik?
Der er fornylig lavet en klima aftale for landbruget. Så langt så godt. Landbruget er et presset erhverv Desværre ser vi en tendens til at flere og flere landbrug bliver opkøbt af udenlandske kapitalfonde. efter den Jeg kender ikke disse fondes motiver for dette, men jeg tænker ikke de har til hensigt at drive landbrug. Jeg tænker det er PROFIT /SPEKULATION det handler om.
Mit spørgsmål. Har regeringen planer om en indsats for at stoppe denne sørgelige tendens? i givet fald hvilke? Har man overvejet en statslig fond som kunne opkøbe landbrug og “sætte” dem på folkeaktier den oprindelige andelstankes principper om 1 andelshaver 1 stemme uanset hvor mange andele du måtte have/købe
Hvad har Statsministeren tænkt sig at gøre ved den stigmatisering, og mistro som udsatte og handicappede møder i Job systemet.
Mange der som jeg selv oplever udredning i årevis, og det skaber sygdom og mistrivsel.
Spørgsmålet genstår siden Socialdemokratiets kongres i 2018, hvor jeg ikke fik svar, nu håber jeg så at Torsten har mere held end jeg havde, for desværre er spørgsmålet stadig meget relevant
Mange hilsner Benjamin //Fanø
Den 13. december 2021 er der blevet afsagt en fængselsdom fra Rigsretten med betydning for voksne og børn.
Ministeransvarlighedsloven er muligvis blevet støvet af!
Mener statsministeren, at de danske værdier bedst udtrykkes ved magtens tredeling, altså mellem dommere, politikere og udøvere?
Vi skal nok stille dit spørgsmål - debatten i dag blev så medrivende, at Torsten måtte stille et andet spørgsmål. Jeg beklager på Torsten vegne, og vi skal nok huske det.
Helt fint. Synes bare det er så bemærkelsesværdigt at to lande i Europa nu beslutter sig for at det er tid til at gå en anden vej end motorveje – eller veje i det hele taget – og at vi i DK (samtidig) gør det modsatte, i stedet for at smide mange flere af infrastrukturmilliarderne i den kollektive trafik, og hjælpe klima- og miljøambitionerne med nogle vigtige, spæde skridt. Vi kunne sikkert gøre den kollektive trafik i de fem største byer gratis for de penge (bare mit vilde og bestemt ikke beregnede gæt). Og måske er spørgsmålet bedre egnet til et andet tidspunkt / forum end der hvor vi ved at Statsministeren forsøger at latterliggøre spørgeren, eller bare snige sig uden om en reel debat.
Har man regnet på CO2 besparelser ved at sætte hastighedsgrænserne ned, f.eks. til 50, 70 og 100 km/t? Inklusiv den vækst i anvendelse af offentlige transportmidler det vil medføre.
venligst,
Paul
Ja, det er virkelig bemærkelsesværdigt, at Østrig og Tyskland går i forvejen!