Hvad vil du spørge statsministeren om?

Medlemsområde
1


Kære medlem af Alternativet

I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen. På tirsdag d. 25. februar er der spørgetime, og vi vil gerne vide, hvad du som medlem af Alternativet kunne tænke dig at spørge statsministeren om.

Torsten Gejl vil som politisk ordfører stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, og det tredje bliver vanen tro formuleret af medlemmerne. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.

Stil et spørgsmål ved at svare på dette indlæg. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog.

Giv opbakning til et spørgsmål, der allerede er foreslået, ved at ‘like’ det.

Du skal stille dit bud på et spørgsmål senest mandag d. 24. februar kl. 12, hvorefter Torsten vælger blandt et af de mest populære.

Vi glæder os til at modtage dit spørgsmål.

Grønne hilsener
Alternativet

5 Synes om
2

Jeg vil gerne spørge Statsministeren om, hvorfor sætningen “flere penge til forskning i Klima” altid bliver sagt. Forskningen er der, den bliver bare hverken hørt eller læst.

11 Synes om
3

Man afslører til stadighed flere og flere sprøjtegifte i vores grundvand og drikkevand.
Vil regeringen på den baggrund bakke op om et forslag, der forbyder al form for kemi i private haver og finansielt understøtter en omlægning af traditionelt landbrug til økologisk landbrug med fokus på planteavl.

23 Synes om
4

Klimakompensation og CO2-Kvoter er i realiteten “Greenwashing”, de nedsætter ikke det faktiske CO2-udslip. Hvordan vil regeringen arbejde for, at den fremtidige klimalov ikke bliver en plan for “Greenwashing”, men en plan for konkrete aktiviteter som kan nedbringe CO2-udledningerne og øge biodiversitet?

6 Synes om
5

Et spørgsmål: - Kan statsministeren forestille sig at kigge på Kommunestyrelseslovens § 17 om stående udvalg i kommunerne med henblik på at forpligte kommunerne til - på lige fod med det obligatoriske Økonomiudvalg - at have et stående udvalg, som arbejder med de 17 verdensmål og dertilhørende 169 delmål i en lokal kontekst?

12 Synes om
6

Hvor mange enkelte sager, skal der til, før noget er en tendens i statsministerens øjne?

4 Synes om
8

Bakker regeringen op om afskaffelsen af gensidig forsørgerpligt?

14 Synes om
9

Jeg vil gerne spørger statsministeren om, hvor de enlige mænd der er afviste asylansøgere der nu befinder sig på Avnstrup, hvor de skal flytte hen for at gøre plads til børnefamilierne fra Sjælsmark?

5 Synes om
10

Greenwashing: det hidtil største stunt udi bedrag.

11

Hvad er rationalet i at nægte at betale et forhøjet bidrag til EU’s budget og fastholde Danmarks rabat på en milliard kroner, når en ikke ringe del af det budget skal understøtte klimaprojekter? Samtidig med at regeringen på hjemmebane gerne vil stå som garant for en grøn politik.

8 Synes om
12

Vil statsministeren tage initiativ til at lave en indsats der hjælper højreradikaliserede borger væk fra deres radikaliserede miljø. Set i lyset af terroraktionen i Tyskland og Stram Kurs demonstration ved en muslimsk begravelse i Danmark, er det på tide at der tages tydelig politisk stillingtagen, til enhver form for radikalisering. Hvad er statsministerens holdning til dette

6 Synes om
13

Jeg vil gerne spørge statsministeren, om regeringen har nogen overvejelser om at ændre sygedagpengeloven, som blev vedtaget med statsministeren selv for bordenden som beskæftigelsesminister i 2013 i et forlig med højrefløjen.

3 Synes om
14

PSYKISKE ARBEJDSSKADER

Hvornår stopper forskelsbehandlingen mellem veteraner, og alle os andre med en psykisk arbejdsskade (PTSD).

PTSD er en psykisk sygdom, som kan ramme ALLE, der kommer ud for en traumatisk hændelse på arbejdspladsen.

Derfor skal der ikke gøres forskel på, hvem der kan, og hvem der ikke kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.

Der er vedtaget en lov om forbud mod forskelsbehandling pga. handicap.

3 Synes om
15

Bemærk i forlængelse her af dette spørgsmål:
Næsten al medicin, som patienter indtager, er også kemi, og dermed yderligere kedelig forurening af mennesker indvortes ( i form af bivirkninger)og udvortes via toiletter mm.
Vil regeringen støtte alternativer, som overflødiggør denne form for forgiftning af grundvand og drikkevand?

4 Synes om
16

Mener ministeren stadig, at job er midlet til at gøre syge mennesker raske?
Jeg tænker at den formulering kan afstedkomme flere følgespørgsmål, hvadenten hun svarer ja eller nej eller svarer noget, der kan tolkes enten som ja eller nej. Jeg ved dog ikke, om der kan stilles uddybende spørgsmål?? Men svaret kan under alle omstændigheder bruges i andre sammenhænge.

3 Synes om
17

Hvorfor har du overtaget DF’s fjendtlige holdninger til EU og til indvandrere og flygtninge? Hvad er det for en fremtid du mener at det vil bringe os?

1 Synes om
18

Den humanitære tragedie og katastrofe i Syrien fortsætter. Danmark og EU har set på i snart ti år, og vi har efter 2015 betalt Tyrkiet for at være dørmand og holde flygtninge ude af EU.

FN’s generalsekretær har den 21.2.2020 appelleret til politiske løsninger på den menneskeskabte katastrofe i Idlib, hvor næsten en million mennesker lige nu er på flugt i kulden.

Hvad vil Danmark gøre for at bakke op om denne appel? Som land og som medlem af EU, FN og NATO.

9 Synes om
19

Hvad kan vi gøre i forhold til højreradikalisering? Hvordan forhindrer vi angreb, som det vi lige har set i Tyskland? Vi har jo grupper herhjemme, der mener de samme ting? Hvad vil statsministeren gøre i forhold til grupper som Nordfront, Generation Identitær, Stram Kurs, DNSB med flere? Er der kommet en mere hadefuld retorik, og hvis ja, hvordan vender vi bøtten?

5 Synes om
20

Om handicappedes rettigheder (især: retten til uddannelse) og reel inkorporering af FN’s Handicapkonvention (fx ved at inddrage retten til tilpasning i den nye lov om forbud mod diskrimination pga. handicap, jf. FN’s Handicapkonvention):

Ifølge bl.a. https://twitter.com/RRavnskov/status/1189541991165628417?s=20 vil regeringen - og herunder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe - forbedre mulighederne for mennesker med handicap, også i uddannelsessystemet. Jeg venter stadig på de lovede forbedringer af vilkårene for studerende med funktionsnedsættelser/handicap.

Vil de nuværende handicapdiskriminerende bestemmelser i universitetslovgivningen blive fjernet, inden jeg og ligesindede når folkepensionsalderen, eller skal vi for tid og evighed udelukkes fra at færdiggøre en ellers godt påbegyndt uddannelse (jeg har fx en B.A. bestået med et snit på 10.8 efter 13-skalaen, men kan ikke få lov til at skrive mit speciale på de nødvendige handicapkompenserende vilkår) og dermed udelukkes fra nogensinde at få nogen som helst tilknytning til arbejdsmarkedet (selv i form af et fleksjob eller et skånejob - der er tale om en meget sårbar gruppe, der trods alle odds prøver at gennemføre en uddannelse)?

Hvem i DK vinder ved diskriminationen af mennesker med funktionsnedsættelser/handicap i uddannelsessystemet? Tror ministeren, at Danmark sparer penge ved at diskriminere og ekskludere studerende med funktionsnedsættelser og handicap?
Hvorfor tages der ikke automatisk hensyn til sådanne studerendes stærkt nedsatte arbejdstempo? Hvorfor skal der konstant søges om dispensation, og hvorfor tages der ikke de nødvendige hensyn til lægelig dokumentation? Hvorfor er reglerne om dispensation for denne gruppe kun “kan”-bestemmelser og ikke “skal”-bestemmelser? Selv ved behandlede ansøgninger - ikke alle ansøgninger behandles - er det svært at opnå den nødvendige dispensation.
Diskrimination og tilhørende eksklusion af dygtige, men stærkt funktionsnedsatte/handicappede studerende (med bl.a. stærkt nedsat arbejdstempo som følge af funktionsnedsættelsen) fører i sidste ende ikke blot til forværring af funktionsnedsættelsen, men også til permanent offentlig forsørgelse.

Ville det i længden ikke være mere hensigtsmæssigt at afsætte de nødvendige penge og ressourcer til at hjælpe denne gruppe til færdiggørelse - på egne vilkår (skånevilkår) - af en vel påbegyndt uddannelse? Fx bør denne gruppe helt undtages studietidsmodellen og fremdriftsreformen, der begge har helt urimelige konsekvenser for gruppen.

Den nuværende universitetslovgivnings handicapdiskriminerende regler ses bl.a. ved meget ringe muligheder for nødvendig dispensation, meget rigide specialeregler (indført i 2007), der hverken giver mulighed for specialekontrakter med obligatorisk og automatisk handicapkompenserende tilpasning eller tager højde for handicappede studerende med væsentligt nedsat arbejdstempo.

Det bør gøres obligatorisk for universiteterne at udforme og tilbyde specialekontrakter med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten inden dennes ikrafttræden. Påtvungne standardspecialekontrakter (fremtvunget ved trusler om eksklusion) - og tilhørende forsøg -uden den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten inden dennes ikrafttræden bør erklæres ugyldige og annulleres, også med tilbagevirkende kraft.

Ligeledes er reglerne for indskrivning og genindskrivning i strid med handicapkonventionen, da disse indskrivningsregler muliggør udsmidning pga. funktionsnedsættelsen og nægtelse af genindskrivning pga. funktionsnedsættelsen.

Endelig bør gruppen af studerende med svære funktionsnedsættelser (hvor alternativet er permanent offentlig forsørgelse pga. væsentligt nedsat arbejdsevne og væsentligt nedsat arbejdstempo) som nævnt helt undtages studiefremdriftsreformen og studietidsmodellen, der begge har helt urimelige konsekvenser for gruppen.

Aktuelt straffes denne gruppe reelt for at have funktionsnedsættelser/handicap/kroniske sygdomme. De svært funktionsnedsatte studerende får - pga. funktionsnedsættelsen og de manglende hensyn hertil - aktuelt frataget deres uddannelse, bliver ekskluderet fra samfundet og efterlades med det indtryk, at uddannelse - og hidtil gode eksamensresultater - ikke kan betale sig, hvis man er handicappet i Danmark. Disse mennesker ringeagtes og straffes i helt urimelig grad - og til hvilken nytte? Hvem i Danmark har gavn af denne diskrimination?

Se også AlleOs // Alternativet (samt AlleOs // Alternativet og AlleOs // Alternativet).

5 Synes om
21

Statsministeren er i følge eget udsagn "børnenes statsminister. I en ildevarslende udsendelse på 24/7 i november 2018 meddelte Pernille Rosenkratz-Theil, at det var Socialdemokratiets målsætning at tvangsfjerne 50.000 børn. måske flere. I den anledning stillede jeg følgende spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil og resortministeren, Astrid Krag, som Astrid Krags spindoktor skriftligt har nægtet at svare på. Jeg tror, at disse spørgsmål er, hvad alle danske forældre ønsker svar på:

Din opfattelse af et behov for stigning i tvangsanbringelser, som det kommer til udtryk i interviewet fra sidste år på Radio 24syv, stammer fra en undersøgelse, der viser at 1/3 af ikke-anbragte børn af alkoholikere som voksne er af den opfattelse, at det havde været bedre, om de var blevet fjernet fra hjemmet. Er det ikke et noget ensidigt beslutningsgrundlag? Undersøgelsen lider af den åbenlyse svaghed, at de adspurgte ikke har noget sammenligningsgrundlag: De har ingen anelse om, hvad det vil sige at være tvangsanbragt.

Modsat synes der at være et gigantisk og næsten overset behov for en forskning, der kan dokumentere virkningerne af tvangsfjernelse. Den smule der findes, som nævnt af Anne-Dorthe Hestbæk, indikerer, at der opstår voldsomme og irreversible skader ved tvangsanbringelse. 25% af tvangsanbragte har forsøgt selvmord. Hvis man spurgte alle voksne tidligere tvangsanbragte, om de hellere ville være blevet hos deres forældre (og DE vil så faktisk i de fleste tilfælde have et brugbart sammenligningsgrundlag), hvordan tror du så at svarene ville fordele sig?

Tror du ikke, at selv om forældrene er misbrugere og i et vist omfang forsømmer barnet, så er den kærlighed de har til barnet af afgørende betydning? Barnet møder i sammenligning kun ringe kærlighed i en institution eller hos plejeforældre, der i altovervejende grad tager barnet ind af økonomiske årsager. Hvilken betydning tror du denne mangel på kærlighed får for barnets personlighedsudvikling?

Du siger, at kritikere af Jeres politiske målsætning ”sætter forældrenes retssikkerhed højere end hensynet til børnene.” Er der faldet dig ind, at der er en meget høj grad af sammenfald mellem forældrenes og børnenes retssikkerhed? Og er retssikkerhed den rigtige term i denne forbindelse? Er det ikke snarere et spørgsmål om menneskerettigheder?

I hele vores kulturs 2.000-årige histore har vi haft en samfundsorden, som gav et individ ret til selvbestemmelse når myndighedsalderen indtraf. Indtil da var individet helt og holdent forældrenes ansvar (dog under overholdelse af til enhver tid gældende ret). De eneste eksempler på afvigelse herfra vi kender er fra totalitære regimer (Nazi-Tyskland, Sovjet og Kina). Er dette et varsel om et paradigmeskifte, der skal gøre alle børn til statens ejendom?

3 Synes om