Jeg har det meget svært med rammesætningen om at det handler om et valg mellem ligestilling opad eller nedad. Jeg var også til det politiske laboratorium i Aarhus, og selvom jeg fuldt ud forstod argumentationen, havde jeg også der svært ved at skulle vælge mellem dem, som om det var to komplette pakker, man skulle have det hele eller intet af.
For mig er det allervigtigste nemlig det, der slet ikke lægges op til diskussion af med denne afstemning, nemlig de tre punkter, arbejdsgruppen er enige om. Altså: 1) at vi ikke taler om kirkepolitik eller religionspolitik, 2) vi vil understøtte et samfund præget af åndsfrihed og 3) ligestilling mellem tros- og livssynssamfund hvor folkekirken skal adskilles organisatorisk fra staten.
Det er der faktisk temmelig meget kød på, hvor den underliggende præmis tydeligt er den sidste del, nemlig at folkekirken skal adskilles fra staten. Det i sig selv er noget, der kræver både en grundlovsændring og virkelig mange forandringer hvis det skal gennemføres fuldt ud. Også i hvordan Folketinget arbejder. Medfører det at kirkeudvalget skal opløses, og at ingen partier længere skal have kirkeordførere? Det giver jo god mening i forhold til præmissen om at vi ikke vil tale om kirkepolitik. Realpolitisk må jeg sige at vi nok ikke får flertal for det med det samme. Gad vide om Carolina så kan sidde i kirkeudvalget, ikke som kirkeordfører, men som “tros- og livssamfundsordfører”?
Vi kan heller ikke undgå at blande kongehuset ind i det. Rent formelt er Danmark et konstituelt monarki hvor monarken er født medlem og overhoved af folkekirken. Monarken er sammen med Folketinget øverste myndighed, hvor lovgivning bl.a. afgør folkekirkens økonomi, valg af biskopper mv. og hvor Kirkeministeriet er øverste administrative myndighed. Altså har vi Dronningen som overhoved, Folketinget laver lovgivningen for kirken (og styrer dermed gennem lovgivning kirkens økonomi og ledelse) og kirkeministeren er øverste administrative leder af folkekirken.
I Danmark kalder vi det for en folkekirke, men de facto er det både i den formelle forfatning og administrativ praksis så tæt sammenflettet, at jeg mener at det fuldt ud giver mening at kalde folkekirken for en statskirke. Kirkens ledelse og økonomi varetages og understøttes af statsmagten. Ved at sige at vi gerne vil adskille folkekirken organisatorisk fra staten, er det altså en enorm forandring, som nødvendigvis kræver en grundlovsændring, der også inkluderer en stillingtagen til kongehusets rolle. Skal Danmark være et monarki med en monark som født medlem og overhoved for et bestemt trossamfund? Eller skal ikke bare stat og kirke adskilles, men også kongehus og kirke? Skal alle tre måske skilles helt fra hinanden, nu hvor vi er i gang med at ændre grundloven?
Jeg er selv tilhænger af at man adskiller det hele. Altså at vi får en grundlovsændring, der fører til en ny forfatning hvor hverken en monark eller noget trossamfund indgår som en del af forfatningen. Derudover kunne jeg også godt tænke mig at vi fik oprettet en uafhængig forfatningsdomstol, men det er en længere snak 
Jeg mener at stat og kirke bør adskilles fuldt ud, så den lutherske kirke ligestilles med den katolske kirke, mosaisk trossamfund osv., og ikke har en politisk ledelse i form af folketinget og kirkeministeren. Men det virker som om det slet ikke er det, vi skal stemme om her, for det er en given præmis i oplægget at vi under alle omstændigheder vil arbejde for en organisatorisk adskillelse af stat og kirke:
Altså vil vi arbejde for en grundlovsændring hvor den lutherske kirke ikke længere indgår i grundloven (hvilket jeg altså også mener har indflydelse på kongehusets rolle i grundloven).
Med den præmis på plads, giver det ingen mening for mig hvorfor der i beskrivelsen af idéen bag “ligestilling opad” står det her:
Skal det forstås sådan, at det i virkeligheden slet ikke er en given præmis at vi vil adskille stat og kirke? Så jeg læser for meget ind i sætningen om at vi vil adskille folkekirken organisatorisk fra staten? Hvordan kan vi adskille folkekirken organisatorisk fra staten og samtidig arbejde for at staten giver de anerkende tros- og livssynssamfund samme rettigheder og pligter som folkekirken?
Det virker lidt som om ligestilling opad i virkeligheden betyder at vi beholder den lutherske kirkes status som stats/folkekirke mere eller mindre som vi kender den nu, men hvor de andre trossamfund skal have vilkår, der minder mere om den lutherske kirke. Og at ligestilling nedad betyder at alle trossamfund, inklusiv den lutherske kirke, skal fungere fuldstændig ligesom almindelige foreninger. Og hvor de så kan leje sig ind i kirkerne (drevet af Kulturarvstyrelsen) ligesom en forening kan leje sig til brug af haller og offentlige pladser, eller købe og drive deres egne ejendomme ligesom spejderne har deres hytter.
Hvad nu hvis man - som jeg - mener at vi faktisk skal have adskilt stat og kirke, men også at tro- og livssynssamfund skal håndteres med lovgivning på en anden måde end normale foreninger?
De tre punkter, der nævnes at “ligestilling opad” betyder, kan jeg godt støtte, men jeg er meget betænkelig ved at folkekirken optræder i beskrivelsen, som om “opad” betyder at de andre trossamfund skal “opad” i status i retning af folkekirken, men at folkekirken dermed heller ikke tænkes adskilt fra staten. Det lugter lidt af at hvis man vil have adskilt stat og kirke, skal man vælge “nedad”. Eller at dem der mener at folkekirken fortsat bør have en særstatus skal stemme “opad” og ateister og andre, der gerne ser stat og kirke adskilt skal vælge “nedad”. Det er ærgerligt, for jeg synes diskussionen er meget mere kompleks, og der er mange positioner imellem de to yderpunkter. Jeg vil gerne have reel ligestilling mellem alle trossamfund, anerkendelse af at de har en særlig rolle, men også have stat og kirke fuldt ud adskilt. Er det opad eller nedad?
Jeg er i hvert fald meget i tvivl om hvad jeg skal stemme
