Når staten foretrækker en bestemt religion, bliver den selv religiøs. Folketinget er fx kirkens øverste myndighed. Staten skal være verdslig dvs sekulær.
Hej!
Vi kan ikke forvente at grundloven bliver ændret.
Dansk kultur bygger på kristne værdier - det bør bevares.
Der skal kun gives støtte til de trossamfund som vil betale “kirkeskat”
Hilsen Erling, Haderslev
Helle, jeg må sige, at videnskab for mig virker til at være den stærkeste “religion” i disse år og meget forsvares i videnskabens navn, som det også især tidligere blev gjort i (andre) religioners navn. Videnskab er selvfølgelig en meget vigtig del af vores udvikling, jeg selv drives meget af/efter viden, dog er det jo en reduceret beskrivelse af virkeligheden ud fra pt gældende modeller og viden. Derfor mener jeg også, at værdierne må ligge til grund for vores handlen, mens jeg bliver træt, når der i så høj grad i debatter henvises til videnskabelige beviser som en nødvendighed for en retning. Dette er ikke en kritik af arbejdsgruppens arbejde, som medlemmerne skal have stor ros og tak for.
Ligestilling nedad risikerer at udløse en “religionskrig” mellem grupperne - derfor ordnede og demokratiske forhold ved ligestilling opad. Og universitet skal rumme teologi i alle religioner - igen fordi her er en viden, som under akademiske forhold kan blive nyttig for samfundet, mens teologi under “sværmeriske” forhold kan blive skadelig for samfundet.
Flertallet af danskerne er i realiteten ateister (dog uden at vide det eller ville vide af det), og derfor er de lunkne medlemmer af kirken. Danskerne er frem for alt materialister og et af verdens mest uansvarlige og forgældede folk, og det kan ikke gå hurtigt nok med at ødelægge det såkaldte skaberværk - så det skal nok lykkes.
Kirken sørger for syndsforladelsen, men hos naturen er der ingen nåde og barmhjertighed kun straf - og den er vi begyndt at få. Kirken er fuld af klimabenægtere, og hvorfor skulle den ikke være det? Ingen steder står der i de såkaldt hellige skrifter, at mennesket selv er ansvarlig for planeten. Det kunne der jo godt stå, når skrifterne hævdes at være mere end menneskeværk.
Danmark er et kristent land, hævder Løkke og co. Spørger man de stedlige kristne her, bliver de nødt til at være enige. Spørger man vore folkevalgte, så, eh…?
Vores fstemningsresultat tæt på balance ser jeg som et sørgeligt resultat. Op-folkene fortsætter syngende mod afgrunden, og hvorfor skulle de ikke det, når Gud står som den ansvarlige, og Jesus kommer igen og alle kommer i himlen? Det ender jo godt alt sammen, vi skal bare lige igennem 100 års temperaturstigning, og som mange plejer at sige: “Mennesker har altid været dygtige til at indrette sig”.
I Joh. Åbenbaring (sidste bog i Ny Testamente, sagt til de kristne, der ikke kender NT) kan man læse, hvad det går ud på i al sin gru. Hin Johannes var ret god til at skyde fra hoften, må man sige.
Har hørt rygter om, at man vil bygge nye kirker i Kbh. Ren ondskab, men nok ubevidst.
Der er kun én kristen værdi, og det er at følge Jesus efter, men det er der ingen, der vil. Resten er genbrugsmaterialer uden klart oprindelsessted.
Hej Jens
Jeg er en af dem fra arbejdsgruppen, der går ind for ligestilling opad
Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor I synes, vi i vores vision skal definere, hvordan vi ønsker opnå visionen om (øget) ligestilling.
I mine øjne skal en vision beskrive endemålet - ikke vejen derhen.
Hvis vi i visionen skriver, at vi skal arbejde for ligestilling på en bestemt måde, vil vi i sidste ende kunne stå i den paradoksale sitiuation, at vi skal stemme imod et forslag, der vil give mere ligestilling, fordi det ikke giver det på den rigtige måde.
Også i lyset af de meget delte meninger om spørgsmålet håber jeg virkelig, at I vil tage spørgsmålet om opad/nedad helt ud af visionen.
Mvh Rasmus Foged
Hej Rasmus
Tak for din gode respons.
Jeg er helt enig med dig i, at resultatet af afstemningen er for tæt til at kunne konkludere på den.
Derfor skal der arbejdes videre med visionen ud fra ønsket om større ligestilling. Resultatet, tænker jeg, bliver mere nuanceret og måske mindre konkret end de to nuværende opstillede visioner.
Et visionspapir (sådan som retningslinjerne er for det) skal dog også have konkrete forslag til, hvordan man arbejder i retning af den, og her er det afgørende, hvordan man ønsker at arbejde med ligestilling. Men man behøver selvfølgelig ikke tage stilling til alle ting.
Mvh
Jens
Er der én af jer, der ved, om høringen af visionen om religionspolitik snart bliver lagt på AlleOs ??
Der har været et forslag om, at visionen om religionspolitik skulle behandles på POFO’s (Politisk Forum)'s møde i marts 2018.
Hvis det skal kunne nås, så skal visionen om religionspolitik sendes i høring meget snart.
Mange gode indlæg, men jeg synes desværre også at en del diskussion lugter af at hvis man er troende eller glad for Folkekirken, støtter man opad, og er man ateist, støtter man nedad. Det er altså ærgerligt, og jeg mener at det er præmissen for hele afstemningen mellem opad og nedad, der skaber den polarisering, og hvor nuancerne i debatten går tabt.
Det virker lidt som om nogle ikke helt har forstået at emnet er hvordan vi bedst laver organisatorisk ligestilling og ikke om noget med trosspørgsmål og heller ikke om hvorvidt stat og kirke skal adskilles. Jeg så gerne en afstemning og diskussion som tydeliggjorde det, og som fremhævede flere af de mange punkter, der ligger bag, da de bliver inddraget i folks indlæg, selvom de ikke er til diskussion her.
Jeg er optaget af Alternativets prioritering af bæredygtighed (social, økonomisk og miljømæssigt) - og den samfundets omstilling. Samt af etiske og religiøse værdier som grundlag for praktisering af det gode liv for hver enkelt og i fællesskab. Den danske ordning med folkekirken som privilligeret trosretning - er principielt uacceptabel (som kongehuset) men fungerer i praksis godt. - Andre religioner har plads - man kan blive fritaget for at betale kirkeskat - og selv indbetale til andre troretninger, hvis man vil. Folkekirken er den mest rummelige institution i samfundet, jeg kender og den udvikler sig langsomt i overenstemmelse med samfundsudviklingen - som det skal være. “If it is not broken - do not fix it.” Hele problemstillingen er derfor uvæsentlig/teoretisk og den splitter medlemmerne af Alternativet. Lad det derfor ligge - og fokuser på det væsentlige - social, miljømæssig og økonomisk bærtedyghed!
Punkt 3 Bilag B - Vision for tros- og livssynssamfund til AlleOS - marts 2018.pdf (89.2 KB)
Dette er den visiontekst, vi behandler i Politisk Forum på søndag.