Helbred og helhed - Delvision 6: Mental trivsel


(Alternativet) #1

Visionstekst

I de senere år er der kommet øget fokus på mental sundhed og trivsel. Stress og mistrivsel er en folkesygdom, der i stigende grad plager os, og flere og flere oplever korte eller længere perioder med depression og angst. Det vidner om, at løsningerne ikke blot ligger hos den enkelte, men også i den måde vi indretter vores samfund på.

Traditionelt har dansk sundhedspolitik og sundhedsvæsen primært været fokuseret på diagnostik og behandling af sygdomme frem for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Mental sundhed har primært været opfattet som et spørgsmål om at behandle psykiske sygdomme inden for psykiatrien. Samtidigt har vi indrettet et sundhedssystem, der primært fokuserer på behandling af sygdom – og hvor vi derfor sætter alt for sent ind. I Alternativet ønsker vi at gøre op med denne traditionelle tankegang. Vi ønsker, at alle sygehuse skal have tilknyttede psykologer til syge og pårørende, der har traumatiske oplevelser i forbindelse med sygdom og død. Og vi ønsker adgang til psykologhjælp og terapeutiske forløb – også som forebyggelse af mental mistrivsel.
Mental trivsel betyder noget både for den enkeltes livskvalitet og for risikoen for at udvikle sygdomme. Stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45 % af alle tilkendte førtidspensioner.

Forskning viser, at følelsen af meningsfuldhed er den vigtigste af de faktorer, der er afgørende for vores sundhed og mentale trivsel. Den er den motiverende faktor og drivkraften i livet. Det at have noget at stå op til om morgenen, at føle sig som en del af noget større, en del af et fællesskab, og at føle at man bidrager positivt til noget eller nogen, at have sat sig et mål eller en udfordring er med til at øge følelsen af meningsfuldhed.

Derfor kan civilsamfundet også spille en endnu vigtigere rolle i forhold til vores mentale trivsel. Vi ser et stort potentiale i, at civilsamfundet i langt højere grad inddrages – og medvirker til at skabe mening i vores dagligdag og i vores liv.

Tre konkrete forslag

  1. Styrke børns sociale færdigheder i skolerne - alle børn skal trives
    Der er flere og flere børn og unge, der ikke trives socialt. En af de nye ting, der er sket i vores børns liv, er at de er de nye superbrugere af sociale medier. De tilbringer rigtigt meget tid her, og de skal prøve sig frem i forhold til den sociale kontakt, de har. De øver sig ved at være online sammen med deres jævnaldrende kammerater, når de danner fællesskaber og kontinuerligt forhandler reglerne for, hvornår man er en del af fællesskabet, og hvornår man er udenfor. De tester også grænserne for, hvordan man kan kommunikere online, men af og til kommer de til at overskride både egne og andres grænser. Børns brug af sociale medier kan føre til uheldige situationer og mistrivsel. Vi mener, der er brug for i folkeskolerne at træne børnene og styrke deres sociale færdigheder og relationskompetencer ikke mindst i forhold til de sociale medier. Det kan være med til at forebygge social og psykisk mistrivsel.
  2. National strategi for mental trivsel – og herunder plan for børn og unge
    Antallet af henvisninger til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er steget med 50 pct. siden 2009. Et internationalt studie fra marts 2016 viser, at antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med 60 procent de seneste syv år. Alternativet mener, at der skal sættes ind før mistrivsel udvikler sig til psykiske lidelser.
    Derfor ønsker vi en plan for mental sundhedsfremme – herunder en specifik plan for børn og unge. Mental sundhedsfremme handler om at fremme mulighederne for at styrke vores evne til at holde os sunde. Forskningen peger på, at hvad der styrker vores mentale sundhed: tætte relationer til familie og venner, at hjælpe andre, at engagere sig i aktiviteter og føle sig som del af et fællesskab.
  3. Natur og kultur på recept
    Vi har aldrig set så mange tilfælde af stress og mistrivsel som nu. Alligevel er den behandling, man får tilbudt fra det offentlige meget varieret alt efter, hvor i landet man bor, og mange steder mangler den helt. I Alternativet vil vi ændre på dette. Vi ønsker at nedbringe antallet af mennesker med stress og mistrivsel – ikke mindst blandt børn og unge. Vi ønsker, at nye metoder inddrages til dette. Fx ønsker vi, at naturen som standard skal inddrages i behandlingstilbud til stressramte og mennesker, der mistrives. Kulturen kan også med fordel inddrages, fx ved metoder som narrativ medicin i form af skriveværksteder, som kan flytte fokus væk fra kaos og sygdom. Det er dokumenterbart, at naturen og kulturen kan gøre mennesker raske viser. Kultur på recept er fx anvendt i Nyborg, hvor de sender mennesker med stress og angst på ti-ugersforløb
    Ophold i og ved naturen kan reducere symptomer på stress, depression og angst og medføre bedre humør og mere tilfredshed

Tre ulemper

  1. Se overordnet vision
  2. Se overordnet vision
  3. Se overordnet vision

Baggrund for visionen

Se overordnet vision

Hvordan er visionen udarbejdet

Se overordnet vision

Hvem har været inddraget

Se overordnet vision

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Se overordnet vision

Visionsstillere

  1. Pernille Schnoor
  2. Aselya Tina Jonette Nielsen
  3. Birgitte Millung
  4. Børge Sejersen Sommer
  5. Gustav Sieg Sørensen
  6. Ken Patrick Petersson
  7. Louise Ursell-Smith
  8. Sandra Bjerre Nielsen
  9. Theresa Dall Helth
  10. Tue Emborg

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


(Søren Klebak) #2

Det er fint at have en vision for mental trivsel. Men ulempen er, at man fravælger at have en vison for psykiatrien, hvor den helt overordnede og alvorlige problemstilling er, at psykiatrien aldrig er blevet prioriteret og har fået tilført ressourcer som det somatiske behandlingssystem.

Selv om den overordnede vision fravælger psykiatrien beskæftiger forslag 1 sig alligevel med psykiatrien. Der er sikkert en god mening med forslaget, men jeg forstår ikke rigtig teksten. Skal behandlingsgarantien afskaffes, og hvad så i stedet? Hvordan forhindrer behandlingsgarantien en grundig udredning?

Forslag 2 og 3 er gode og forståelige, men de virker meget snævre og specifikke i forhold til det store emne “Mental sundhed”. I forhold til det emne kommer jeg mere til at tænke på forslag om 30 timers arbejdsuge og borgerløn for at give mere tid og mindre stres, og for at fordele det eksisterende arbejde på flere, sådan at alle kan opleve at have en meningsfuld rolle i samfundet.


(Kasper Haun) #3
  1. Psykiatrien
    Jeg er enig med Søren i, at det kan være problematisk, at visionen ikke forholder sig til psykiatrien og at det overordnede problem med psykiatrien er manglende ressourcer. I forlængelse heraf mener jeg, at der er et stort potentiale i at have en ambitiøs vision for psykiatrien, der vægter et bredere behandlingsfokus på psykisk mistrivsel end psykiatrien har i dag. Dette vil koste flere penge nu og her, men vil skabe besparelser på sigt i form af færre pensioner og flere der kan vende tilbage til arbejde. Konkret går mit forslag på, at øge den tværfaglige indsats i psykiatrien og sikre en bedre brobygning til erhvervslivet og civillivet efter endt behandling. Dette kan gøres ved at skifte fra entydigt fokus på tjeklister med symptomer, standardiseret behandlingsforløb (one-size fits all) til fokus på psykoterapeutisk behandling (gruppe og individuel), træning med fysioterapeut, social mentor med fokus på at støtte til deltagelse i social liv og samfund samt socialrådgivere, der kan knytte forbindelse til erhvervsliv.

  2. Bredere fokus på mental trivsel - Erhvervslivets rolle og stressforebyggelse. Psykologisk sikkerhed.

Jeg enig med Søren i, at man med fordel kan brede forslagene til at øge trivsel ud. Jeg tænker også at 30 timers uge og borgerløn kan være interessante i forhold til øget trivsel.
Som leder og organisationspsykolog vil jeg gerne slå et slag for, at erhvervslivet og organisationer tager større ansvar for mental trivsel i befolkningen for det kan lade sig gøre og der er meget at hente.

Arbejdsrelateret stress er årsag til ca. 30.000 hospitalsindlæggelser om året. For mig at se er det for nemt for organisationer, at få den grønne smiley i arbejdsmiljø og det siger reelt ikke så meget om, hvordan en virksomhed bidrager til mental trivsel, blot at de har til hensigt at gøre noget. Som visionen ovenfor fremsiger betyder meningsfuldhed meget for trivsel, men det er også et vanskeligt redskab, at implementerer som stressforebyggende indsats.
Mit forslag går på, at virksomheder, der skal have den grønne smiley skal arbejde aktivt med at øge psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen. Psykologisk sikkerhed defineres i forskningslitteratur som en organisation, der er kendetegnet ved at medarbejderne frit uden bekymring kan dele faglige usikkerheder, dele information, aktivt søger feedback på eget arbejde, ikke være bekymret for egen status i organisationen ved at dele og at der er respekt for hinanden i organisationen. Psykologisk sikkerhed er positivt korreleret med kreativitet, innovation, performance, tilfredshed og engagement i hverdagen. Og det er muligt at måle niveauet af psykologisk sikkerhed i organisationer.
Jeg er overbevist om, at en aktiv indsats med at øge psykologisk sikkerhed og evt gøre dette til et område for arbejdstilsynet vil skabe øge mental trivsel i befolkningen netop fordi meget mistrivsel stammer fra arbejdsrelateret stress og at dette fokus også vil reducere de negative sociale og økonomiske konsekvenser ved arbejdsrelateret stress samt skabe bedre arbejdspladser. Altså ligesom der skal være et fysisk sikkert arbejdsmiljø og der er standarter herfor skal der også være det for det psykiske arbejdsmiljø - ikke blot ved at måle antal hændelser af psykisk belastende karakter , men ved at måle og aktivt arbejde med den kultur, der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø - her er begrebet psykologisk sikkerhed muligvis et godt bud.


(Karina Enggaard) #4

Vi har i Århus arbejdet med delvision 6, og har følgende kommentarer: Visionsteksten tager, for en stor del, udgangspunkt i hvad vi gør og hvor syge vi er. Den visionære del kommer temmelig langt nede i teksten og bør prioriteres højere “Forskningen viser at…”.
Der kunne være bedre sammenhæng mellem selve visionsteksten og de konkrete forslag. Det er ikke tydeligt for os i Århus, hvordan det tænkes, at afskaffelse af behandlingsgarantien, kan være medvirkende til opfyldelse af visionen.
Forslag 3 tager udgangspunkt i social træning, et ord som er os i Århus meget imod. Der kunne findes bedre udtryk og bedre måder at arbejde med fællesskabsfølelsen og ansvaret for hinanden i grupper også i folkeskolerne. Vi, i Alternativet, går som udgangspunkt ind for frigørelse og kreativ tænkning fremfor træning. Det vi vi gerne holde fast i. Vi er enige i, at det er vigtigt at børn og unge bliver styrket i deres sociale færdigheder og opfordrer til at der tænkes anderledes i metode, end træning. Generelt bliver denne vision noget snæver i sin tænkning omkring hvad mental trivsel er, og hvordan vi kan udvikle på denne. Mental trivsel er også at være en del af et fællesskab, at være i stand til at more sig, at være modig nok til at stile spørgsmål til det etablerede og at være empatiske og være noget for andre.


(Jon Skjerning-Rasmussen) #5

På medlemsmødet i Aarhus synes vi ikke at de konkrete forslag fungerer som foreslag der effektivt eksemplificerer denne vision. Det betyder ikke at vi ikke synes at det er gode forslag. Men vi opfordrer til at man vælger nogle andre forslag til dette formål, og så kommer de tre nuværende tre forslag op på AlleOs så de kan komme i Politisk Katalog.


(Rasmus Foged) #6

På høringsmøde den 24. september 2017 i Østjylland var vi enige om, at denne delvision ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet. Det er meget uklart, hvad visionen konkret gåd ud på. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi vil håndtere de mange mennesker, der blive psykisk syge.

Vi mener, at behandlingen af psykisk sygdom skal have meget mere fokus på at afklare årsagen til, at sygdommen er opstået. Det kunne måske i virkeligheden være vores vision, at fokus flyttes fra den nuværende fokus på (medicinsk) behandling til at fjerne årsagerne til den psykiske sygdom.

Derudover kunne en del af visionen også være, at psykisk sygdom i størst mulig grad behandles uden anvendelse af medicin.

Vi var også enige om, at tid er en vigtig faktor i forhold til mental trivsel.

Vedrørende de konkrete forslag synes vi, at forslag nr. 2 skal flyttes til delvision 3 om forebyggelse.

Vi talte desuden om følgende konkrete forslag:

  1. Anvendelse af “Åben Dialog” ved psykisk sygdom. Åben Dialog er en metode, hvor alle der kontakter sundhedsvæsnet med psykisk sygdom skal kontaktes inden for 24 timer. Derefter starter et samtaleforløb på 30 dage, hvor personens sociale netværk involveres. Først derefter må der stilles en diagnose. Metoden er videnskabeligt dokumenteret, og sundhedsgruppen i Region Midtjylland har arbejdet en del med den.
  2. Alle skal kunne henvises til gratis psykologhjælp.
  3. Forslag nr. 3 om psykiatrihuse flyttes fra delvision nr. 5.
  4. Bedre adgang til kontakt til psykiatrisk hjælp uden forudgående henvisning fra praktiserende læge.

Psykisk sundhed skal være gratis, det betaler sig
(Rasmus Foged) #7

Dansk Center for Mindfulness under Klinisk Institut ved Aarhus Universistet har udarbejdet fem konkrete forslag til, hvordan mindfulness kan anvendes til at forbedre vores metale sundhed.

VORES BØRN OG UNGE SKAL I BEDRE
MENTAL FORM:
Børn og unge i folkeskolen skal tilbydes mindfulness programmer,
på linje med fysisk træning i idræt.
§ Kindness Curriculum til små børn
§ programmet “.b” til større børn.

VOKSNE SKAL FOREBYGGE MERE:
MBSR skal implementeres som almen forebyggelse til voksne i
kommunale sundhedscentre eller efter dialog med egen læge og
henvisning gennem sygesikringen.

VI SKAL FOREBYGGE OG BEHANDLE
UDEN MEDICIN:
MBKT skal være et led i behandling og forebyggelse af depression.
MBSR skal være et led i behandling og rehabilitering til
patienter med kroniske sygdomme og sygemeldte borgere. Det
er egen læge, der skal ordinere programmerne. MBSR skal indgå
i mental træning, forebyggelse og behandling i militæret.

VORES SUNDHEDSPERSONALE OG DE
PÅRØRENDE SKAL KUNNE DELTAGE I
FOREBYGGELSE:
Vi kan forebygge, at vores sundhedspersonale bliver udbrændte,
og at vores pårørende ender som patienter. Vi bør tilbyde
MBSR- og CCT- programmer til dem gennem regionerne og
hospitalerne.

VORES LEDERE SKAL BLIVE ENDNU
BEDRE TIL AT TRÆFFE DE BEDSTE
BESLUTNINGER:
Ved at give vores ledere MBSR-programmer, kan vi give dem
de bedste betingelser for at træffe de bedste beslutninger for dem
selv, deres medarbejdere og de organisationer og det samfund,
der omgiver dem.

Kilde: http://mindfulness.au.dk/fileadmin/user_upload/2016.0801.Brochure_fra_Dansk_Center_for_Mindfulness.Web.pdf
www.mindfulness.au.dk


(H. Mikkelsen) #8

socialpsykiatri:Støttepersoner fra lokalpsykiatri skal have flere ansatte.Fordi det er billigere at forebygge en dyr indlæggelse.Og mange får det værre af indlæggelse pga tvangsbehandling.


(H. Mikkelsen) #9

Mange har fået en fejldiagnose fordi psykiaterne før i tiden var under pres for at SKULLE give en diagnose.Ellers ville borgeren ikke få nogen hjælp fra velfærdssystemet… Eks ethvert menneske i verden ville kunne gøre sig fortjent til diagnosen bipolar da alle har opture og nedture…Jo flere diagnoser jo mere psykopharmaka kan man sælge. En fejldiagnose er stigmatiserende og invaliderende.Der er mange jobs og fremtrædende positioner i samfundet man er afskåret fra eks politik. Recovery betyder at man selfølgelig kan få det bedre. Forslag:Alle der ønsker det skal have ret til en ny vurdering af selvvalgt behandler eks Psykolog eller komplementær behandler.


(Emma Johanne Sørgaard) #10
  1. Vi mener, følgende er uheldigt formuleret, da det nemt kan læses som om, Alternativet eksplicit fravælger at have en vision for psykiatri:

    ”Samtidigt har vi indrettet et sundhedssystem, der primært fokuserer på behandling af sygdom – og hvor vi derfor sætter alt for sent ind. I Alternativet ønsker vi at gøre op med denne traditionelle tankegang. Og netop derfor har vi valgt ikke at have en vision for psykiatri – men i stedet en vision for mental trivsel.”

I denne formulering kommer det til at lyde som, fokus på psykiatri og mental sundhed er et enten eller og at en specifik vision for psykiatri er et bevidst fravalg.

Vi mener, der er et behov for at Alternativet forholder sig til psykiatri, og ikke kun mental trivsel / forebyggelse. Derfor foreslår vi, at den ovenover fremhævede sætning tages ud af visionsteksten og erstattes med sætningen ”… og derfor har vi valgt at have en vision for mental trivsel”.

Ligesom der under Helbred og Helheds visioner er præsenteret konkrete forslag, der har at gøre med psykiatri at gøre, arbejdes der bl.a. i Region Hovedstadens sundhedsudvalg og herunder arbejdsgruppen for psykiatri med flere konkrete forslag indenfor det psykiatriske område, og vi mener, der er behov for at indtænke psykiatri i Alternativets sundhedspolitik.

Det bør ikke være et enten eller, men et både og.

  1. Vi foreslår at forslaget ”Gratis tandlæge – forebyggende grundpakke til alle” ikke fremsættes under delvision 6: Mental trivsel, da det er utydeligt hvordan det relaterer sig til mental sundhed. I stedet kunne det passe godt ind under delvision 3: Forebyggelse og sundhedsfremme.

Et alternativ som konkret forslag til delvision 6: Mental trivsel kunne være forslaget om nedtrapningsklinikker (som er en del af satspuljeforhandlingerne også). Forslaget er primært skrevet med henblik på psykofarmaka, men kan spænde over både det psykiatriske og somatiske, da de også kan omfatte f.eks. smertestillende medicin og i det hele taget medicinformer, der kan skabe afhængighed. Dermed fremmende for mental trivsel for både psykiatriske og somatiske patienter.

Emma Johanne Sørgaard

På vegne af Region Hovedstadens Sundhedsudvalg og Arbejdsgruppen for psykiatri, Region Hovedstaden.


(Emma Laura Platz) #11

Emma Platz, deltager i Psykiatri Arbejdsgruppen under Sundhedsudvalget Region Hovedstaden

Begrundelse for indlægget:

Psykiatriområdet er en stor og vigtig del af hele sundhedsområdet, og for mig at se er det meget vigtigt, at vi udformer en dækkende og sammenhængende psykiatripolitik, som udtrykker vore prioriteter på området mental sundhed / psykiatri.

I Danmark indtager flere hundrede tusinde borgere psykofarmaka mod psykiske ubalancer og lidelser. Hver dag kommer der nye brugere til. De er alle brugere af psykiatrien i vid forstand. Hurtig diagnose og udskrivning af psykofarmaka er desværre meget ofte det første svar, borgerne får, når de henvender sig i sundhedsvæsenet med psykiske problemer. Psykofarmaka er symptombehandling, der ikke virker helbredende.

Alternativets sundhedspolitik prioriterer forebyggelse, menneskers frie valg og inddragelse af en palette af veldokumenterede behandlingsformer. Det er oplagt, at vi også på området mental sundhed og psykiatri skal gøre det samme.

Jeg foreslår derfor at ændre i visionsteksten til delvision 6 – mental sundhed, således at vi konkret forholder os til mental sundhed med henblik på, hvad vi via sundhedspolitikken kan udrette. Samtidig foreslår jeg flere ændringer i de konkrete forslag:

Nuværende forslag 2 Foreslås flyttet: Det er et godt forslag, som vel mere logisk hører ind under afsnittet om forebyggelse, ikke under mental sundhed?

Nuværende forslag 3 Virker ikke helt gennemarbejdet. Det omhandler en vigtige problematik, men er det ikke mere logisk at angribe den på en anden måde og et andet sted?

Til erstatning af de 2 forslag kommer jeg med 2 andre forslag. De tager udgangspunkt i 4 psykiatriforslag udarbejdet af Psykiatri-arbejdsgruppen under Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden. Disse 4 forslag er sporadisk sammenlagt til et forslag under delvision 5 - Nye metoder: ”Psykiatrihuse med nedtrapningsklinikker”, hvorfor dette forslag foreslås slettet.

Forslag til ændret visionstekst:

I de senere år er der kommet øget fokus på mental sundhed og trivsel. Stress er en folkesygdom, der i stigende grad plager os, og flere og flere oplever korte eller længere perioder med depression og angst. Det vidner om, at problemerne ikke blot ligger hos den enkelte, men også i den måde vi har indrettet vores samfund og vort sundhedssystem på.

Traditionelt har dansk sundhedspolitik og sundhedsvæsen primært været fokuseret på diagnostik og behandling af sygdomme. Alternativets sundhedspolitik prioriterer forebyggelse, tidlig indgriben, menneskers aktive medvirken og frie valg og inddragelse af en palette af forskellige og veldokumenterede behandlingsformer.

Med vore forslag ønsker vi at griber mennesker i kriser og belastende livssituationer på et tidligt tidspunkt i forløbet, så de så vidt muligt kan bevare deres netværk, arbejde og uddannelsessituationer og undgå, at kriser og ubalancer sender dem ud i længerevarende sygdom.

Psykiatrien udgør en vigtig del af det danske sundhedsvæsen. På nuværende tidspunkt indtager flere hundrede tusinde mennesker i Danmark psykofarmaka, dvs. psykoaktiv medicin, udskrevet til dem på grund af forskellige former for psykiske ubalancer og lidelser. Dagligt kommer der nye til. Stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45 % af alle tilkendte førtidspensioner. Det er en påtrængende opgave at vende denne udvikling gennem en aktiv psykiatripolitik.

Nyt forslag 2: Forslag om Akutklinikker og en psykiatri med flere valgmuligheder

Akutklinikker: Vi foreslår, at der oprettes akutklinikker i nærområderne, hvor mennesker i kriser og belastende livsomstændigheder kan henvende sig, og hvor der tages hånd om dem og deres konkrete situation, med omsorg, samtale, krisehjælp, hjælp til samarbejde med netværk og offentlige instanser m.v. Gerne med mulighed for at henvende sig 24/7 og anonymt, og gerne med mulighed for 1 eller ganske få overnatninger. Sådanne centre findes i flere lande, i DK ex i Lyngby-Tårbæk kommune, og de har vist sig at have meget stor succes med at holde mennesker fast i deres dagligdag med netværk, arbejde og uddannelse, og dermed at virke stærkt forebyggende i forhold til længerevarende sygdom.

Psykiatri med flere valgmuligheder: Mennesker, der ikke kan hjælpes i dette regi, og som skønnes at have brug for psykiatrisk behandling, skal kunne visiteres til behandling i en psykiatri, der giver flere valgmuligheder. Man skal kunne vælge mellem på den ene side den traditionelle psykiatri, der hovedsagelig arbejder ud fra en biologisk forståelse, hvor medicin er den centrale behandlingsform. På den anden side behandling ud fra en humanistisk, psykologisk og netværksbaseret tilgang, hvor der tilbydes en lang række kvalitativt værdifulde veje til sygdomsbehandling og helbredelse, ex. psykologsamtaler, psykoterapi, netværksarbejde, gruppearbejde, motion m.m… Her gives psykofarmaka kun efter samråd mellem borgerne og de professionelle, hvis det skønnes fordelagtigt, og så kortvarig som muligt. Valgfriheden er vigtig for borgernes selvbestemmelse, for at de selv kan tage ansvar, og at de bevarer/genvinder oplevelsen af selv at være i kontrol - alt sammen noget der virker stærkt motiverende og fremmende i processen med at genvinde balance og sundhed.

Nyt forslag 3: Forslag om nedtrapningsklinikker for psykofarmaka-brugere

Vi foreslår, at der oprettes nedtrapningsklinikker, hvor psykofarmaka-brugere kan få rådgivning og støtte til nedtrapning. Der er flere hundrede tusinde psykofarmaka-brugere i Danmark, og der kommer hele tiden nye til. Psykofarmaka giver mange og alvorlige bivirkninger. Derfor ønsker mange brugere at trappe ud af medicinen. Erfaringerne viser, at langt de fleste kan trappe helt ud eller kan reducere indtaget væsentligt, hvis de trapper ned på en vidensbaseret og hensigtsmæssig måde. Viden om, hvordan man gør det, er til stede hos en del farmakologer, psykologer og psykiatere.

Psykofarmaka-behandling pågår ofte gennem flere år, ja gennem årtier. Den er dyr for den enkelte og samfundet. Psykofarmaka er symptomdæmpende og ikke helbredende, hvorfor den let kommer til at fastholde brugerne i en medicinskabt kronicitet. Psykiatrien i Danmark har meget lidt fokus på og erfaring med at hjælpe mennesker med nedtrapning, som derfor ofte foregår uden tilstrækkelig viden. Vi ønsker med forslaget at rette op på dette.


NB! Skulle nogen være interesseret i at læse vore 4 psykiatriforslag med tilhørende uddybning, begrundelser, litteraturhenvisninger og henvisninger til forskning, er I velkommen til at rekvirere dem hos mig. Send en mail til platzemma@gmail.com


(Alternativet) #12

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.


(Alternativet) #13

(Alternativet) #14

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.