God Energi. Alternativets ambitioner for fremtidens bedste energipolitik

Se lige dette:

Kære @HeleneHagel og @ChristianPoll

Jeg har endelig fået læst God Energi. Modsat de fleste andre kommentatorer er jeg ikke voldsomt begejstret. Jeg har egentlig flere kritikpunkter, men for at vi ikke skal fortabe os i detaljer vil jeg nøjes med det altovervejende vigtigste.

Lad mig starte med at nævne de ting der er gode. For de er rigtig gode, faktisk. Fremhævet på side 1:

Spørgsmålet er ikke længere, om vi gør noget for at løse problemerne, men om vi gør nok.

Og fra Forslag 10:

Danmark skal være et fossilfrit samfund i 2035.

Bravo, for et mål!

Men her stopper min begejstring også. For 2035 er så tæt på i tid, på et tidspunkt hvor vi står meget langt fra målet, at et mål i sig selv er tæt på værdiløst. Vi kan alle let blive enige om målet. Hvad er midlet?
Jeg havde håbet og forventet, at en så markant udmelding ville blive fulgt op af en konkret plan der, om ikke beviste, så i hvert fald sandsynliggjorde, at den plan kunne opfylde målet.
God Energi er ganske vist propfuld af forslag, som – i varierende grad – må formodes at trække i den rigtige retning. Men ikke ét sted bliver der gjort noget forsøg på at besvare det indledende og altafgørende spørgsmål: Er det nok? Er det overhovedet det der virker, vi gør?

Så mine spørgsmål til jer er:

  1. Hvor er de beregninger der viser i hvor høj grad de tiltag, der beskrives i God Energi, vil føre os mod et emmisionsfrit samfund?

  2. Et energisystem baseret udelukkende på vedvarende energikilder bliver komplekst og er uden historisk forstykke. Hvor er de analyser, der viser at det kan og hvordan det skal fungere?
    Fx:
    Hvor kommer energien fra når det ikke blæser?
    Hvor meget energi bliver er det nødvendigt at lagre?

Hej Adam.
Er meget enig med dig i, at vi skal have konkrete planer - her og nu.
Med nu også en domino-effekt er der ingen tid at spilde.
Det er dødelig alvor - og ikke bare et spørgsmål om at profilere sig grøn.

1 Synes om

Når man er tilhænger af atomkraft, mødes man ofte med opdigtede skræk-scenarier.
I stedet for at gå i detaljer vil jeg referere fra Tanzania.
En student skulle fremlægge et eksamensprojekt.
Hun havde projekteret en omfartsvej for en by hvor den gennemgående trafik var et stort problem.
Til sidst blev hun spurgt om hun ville anbefale at projektet blev udført.
Til alles overraskelse sagde hun:
”Hvis formålet er at redde menneskeliv, så bør pengene bruges på at bekæmpe koleraen.”

OK
Jeg vil tilføje:
Hvis formålet er at få strøm i kontakten med mindst mulige omkostninger - også for klimaet.
Så er A-kraft svaret.

2 Synes om

Først nu ser jeg denne debat omkring atomkraft som en overgangsløsning til mere vedvarende energi. Det er jeg ikke begejstret for og det af flere årsager.
Der vil være tale om en meget centraliseret energiproduktion. En centralisering som vi netop med sol, vind og biogas er på vej væk fra.
Det er givet at vi vil passe bedre på den end de gjorde i Tjernobyl, men vi vil stadig få problemer med lagringen af atomaffaldet. Tænk bare på det bøvl der er med det forholdsvis harmløse atomaffald, som nu er dømt til at blive liggende på Risø.
Så tror jeg ikke på at atomkraft vil kunne etableres så hurtigt at det vil kunne fungere som en overgangsløsning. Der vil gå op til 10 år fra beslutningen er taget til anlægget er klar til ibrugtagning. I den periode vil prisen på de vedvarende energikilder og mulighederne for lagring af dem være blevet markant bedre. Atomkraft vil således komme til at opleves som en dinosaur når den endelig kan tages i brug.

Kære Knud Anker

Det var rart at se at nogle gider læse og endog svare.

Dog må jeg fremhæve at du er fanget i alt for mange af de sædvanlige misforståelser.

  • Tjernobyl var en uansvarlig reaktortype, der aldrig har været overvejet udenfor det gamle Sovjet.

  • Affaldet på Risø er ikke forholdsvist harmløst. Det er aldeles harmløst.

  • Atomkraft vil aldrig blive en overgangsløsning TIL såkaldt vedvarende energi. Det er umuligt at forsyne Europa med VE

  • Kina, Korea og Rusland bygger atomkraft på fem år eller mindre.

  • Selv med de mest optimistiske fremskrivninger vil batterier ikke klare andet end kort tids spidsbelastning.

    Som om jeg ikke har skrevet for meget vil jeg også henvise til noget andet: http: //wp.me/p1RKWc-1TQ

    Og det, der måske kan være en realistisk løsning: https://wp.me/s1RKWc-4s

1 Synes om

jeg har respekt for mennesker der vil forsvare synpunkter som tilsyneladende er håbløse.
Jeg er med på at Kina, Korea og Rusland kan bygge hurtige anlæg. De har jo heller ikke det “demokratibøvl” som vi har. Måske er det bedre at sammenligne med Finland der i 2005 satte gang i at bygge deres Olkiluoto 3 anlæg. Anlægget er mig bekendt ikke sat i gang endnu Finsk atomkraftværk bliver nu ni år forsinket | Ingeniøren.

Du anfører at atomaffaldet fra Risø er totalt harmløst - og alligevel er der ingen der vil have det. Hvordan vil det så ikke blive hvis vi sætter gang i en reaktor, der ikke bare er et forsøgs-anlæg. Inden vi sætter gang i en proces med at bygge et atomanlæg så skal vi sikre os at vi kan komme af med affaldet. Vi skal selvfølgelig også lige sikre os at der er friske naboer der synes det er OK med en eller flere reaktorer.

Det kan godt være jeg er naiv, men jeg tror nu på at når vi bliver tilpas pressede og de fossile muligheder lukker sig omkring os - så vil der - i stigende omfang komme gang i den vedvarende energiproduktion, energibesparelse og ikke mindst lagring af energien (og det handler ikke kun om batterier)

1 Synes om

Hej Knud Anker

En lille pointe: En grund til det du kalder “demokratibøvl”, såvel som problemerne med at finde oplagring til affaldet, skyldes jo den meget effektive kampagne mod atomkraften, som har været ført de sidste 45 år - hvilket gør, at der er stor folkelig mostand mod alt der hedder noget med “atom-”.
Med andre ord: Du skriver at “vi skal sikre os at vi kan komme af med affaldet” - men anti-atomkraft-bevægelsen har netop arbejdet for at gøre det umuligt at komme af med affaldet.
Jeg er nok - som George Monbiot - forsigtig tilhænger af at tillade atomkraft som en del af løsningen på klimaudfordringen.

1 Synes om

Igen og igen hører man om affaldet.
Lad os tænke klart - bare lidt.
Et atomkraftværk efterlader et par m¨3 affald. Noget der behandles forsvarligt.
Samtidigt spares atmosfæren for over en million ton CO2, noget der ikke behandles forsvarligt.
Da det ikke er første eller sidste gang jeg bliver præsenteret for dette har jeg skrevet en blog: Affalds “problemet” | der går mere i dybden med dette.

Det vil være en meget besværlig opgave at vende befolkningens holdning til atomkraft, og skulle det endelig lykkes, tager det alt for mange år at bygge og idriftsætte et atomkraftværk. Ved ikke om det er muligt at starte Barsebäck op igen, men det kunne jo være en overgangsløsning til vi får bygget nogle thoriumværker.

Knud Anker
Du skriver om lagring af energi.
Husk at der er tale om meget store energimængder.
Stort set er der følgende muligheder:

  • Reguleret vandkraft som i Norge. På Europæisk plan er der langt fra tilstrækkelige muligheder.
  • Pumped storage, der kræver meget specielle natur-forhold. Eller bliver ufatteligt dyrt.
  • Batterier, der omtales meget, men ikke kan klare mere end småting.
    Jeg konkluderer at kun lille Danmark kan få glæde af Norsk hydro.
    Eller lidt ubehøvlet: Vi putter grønt blår i øjnene.
1 Synes om

Peter Holten Rude
Du skriver om at vente til vi får Thorium.
Vi i den vestlige verden har ventet for længe og nu er det flere postgange for sent hvis vi skal redde klimaet.
Nok så megen sol og vind kan aldrig forsyne verden med det der er nødvendigt.
Selv om vi (Europa og resten af verden) lavede den atomkraft, vi benægtede, kan det ikke redde verden ud af den fælde vi lokkede os ind i.
Send regningen til Greenpeace og eftersnakkere.

1 Synes om

Frankrig har masser af atomenergi - endda til lave priser.
Måske vi kunne samarbejde med dem - starte med import af fransk atom-el - og samtidig stoppe danske kulkraftværker? :wink:

1 Synes om

Hej til Arne
Også Frankrig er underlagt det grønne diktatur og fabler om at reducere deres atomkraft.
Derudover er det lidt for langt væk.
Hvis Frankrig skulle hjælpe nogen, så er det Tyskland og de vil ikke have andet end mere forurening.
Nej vi kan bare sidde og vente på at det er for sent.
Vi - den vestlige verden - blev ført bag lyset af Greenpeace og eftersnakkere.
Desværre tillader systemet ikke at jeg giver links.
Prøv at Google på

1 Synes om

Google på Thorkils tanker

Enig i at Alternativet skal tage lederskab på det grønne område i EU og måske endda på Kloden som helhed :green_heart:

1 Synes om

Du mener vist: Thorkils Tanker |

Berlingske Tidende bringer 18.12.2018 en leder: Hvorfor er kernekraft ikke en del af klimaløsningen?
Og svaret kommer længere nede: Forklaringen er, at kernekraft politisk er en død sild. Det er mere baseret på følelser og mangeårige kampagner end på realiteter og fakta herunder en overdreven frygt for ulykker.

Som jeg ser det, lader vi os styre af følelser, som er helt i strid med vores fornuft. Kan vi virkelig tillade os det - her i den ellevte time inden klimaet bryder sammen.
Tyskerne har stoppet al atomkraft, franskmændene gør det modsatte - og i Danmark tager vi end ikke stilling - heller ikke her i Alternativet.
Er dét ansvarligt? Det synes jeg ikke.

Dagbladet Information bringer i dag en artikel om klimakrisen: Sæt fuld skrue på udvikling af moderne atomkraft og syntetisk kød
https://www.information.dk/debat/2019/01/saet-fuld-skrue-paa-udvikling-moderne-atomkraft-syntetisk-koed
(Kan vist desværre kun læses af abonnenter)
Artiklen peger på et dansk firma, der kan levere sikker atomkraft:
Seaborg Technologies, som har deres egen hjemmeside .
Som jeg ser det, er det det glade vanvid at undlade at støtte dette projekt, som da har fantastiske perspektiver i klimakampen!

Tilføjelse:
DR Nyheder bringer i dag 08.02.19 en beretning om, at vi kan lukke vores kulkraftværker og i stedet overtage atomkraft fra Ringhals 1 og 2, som Sverige ellers lukker i 2020:

Ideen er, at Danmark skal overtage de lukningstruede reaktorer Ringhals 1 og 2 for at få massevis af billig grøn strøm - nok til at lukke vores kulkraftværker.

Det lyder jo vanvittigt, synes jeg, at lukke velfungerende CO2-neutrale kraftværker for i stedet at fortsætte med “giftig” kulkraft.
Som jeg ser det, skal vi først lukke kulkraft - og anden fossil kraft - inden vi lukker for atomkraft - v.h.a. stadig mere af den vedvarende energi.

Hvad er Alternativets politik her?

1 Synes om