God Energi. Alternativets ambitioner for fremtidens bedste energipolitik

Alternativets vision er, at Danmark skal være et fossilfrit samfund i 2035. Det er ambitiøst, men også nødvendigt og realistisk. De sidste 30 år har vi udviklet teknologier, løsninger og modeller, der giver Danmark og danske virksomheder mulighed for at gå i front – både i Danmark og som eksportør til resten af verden. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at andre lande lige nu haler ind på og overhaler os. Danmark har ikke længere verdens mest ambitiøse klimapolitik. Det skal der ændres på. Og som minimum skal det næste energiforlig bidrage ambitiøst til at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Klimakrisen er den største trussel mod livet på jorden, som vi kender det. Vores generation er den første, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, men også den sidste, der kan nå at gøre noget ved dem. Omstillingen fra sort til grøn energi er i den forbindelse helt afgørende for, at vi sikrer betingelserne for liv på jorden nu og i fremtiden. Derfor bør ambitiøse mål, virkemidler og konkrete handlingsplaner for, hvordan vi gør Danmark til et fossilfrit lavemissionssamfund være omdrejningspunktet i den næste energiaftale.

Det er på tide at indse, at energipolitik også handler om etik. Det, vi som samfund gør – eller ikke gør – i dag, er afgørende for fremtidens generationer. Spørgsmålet er ikke længere, om vi gør noget for at løse problemerne, men om vi gør nok. Som et af verdens rigeste, mest veludviklede og mest innovative lande har Danmark muligheden for at yde en ekstra indsats. Vi kan vælge at være en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet – men vi har også et særligt etisk ansvar for at hæve ambitionerne og gå forrest i kampen for den grønne omstilling, fordi vi er et af de lande, der målt pr. indbygger belaster kloden mest.

De betydelige ændringer, der må og skal finde sted, hvis vi skal kunne overlade en beboelig klode til de kommende generationer, sker ikke af sig selv. Alle sektorer og deres klimabelastning skal i spil, når vi laver fremtidens energipolitik. Det gælder både energisektoren, landbruget, transportsektoren og boligerne. Det kræver, at vi gennemtænker og gentænker hele vores klimabelastning. Det kræver, at vi arbejder for og planlægger en hurtig omstilling til vedvarende energi. Og det kræver, at vi udfaser alle former for fossil støtte – direkte og indirekte inden 2020. Vores bidrag i den globale klimakamp er at sætte barren højst muligt og inspirere andre til at følge vores eksempel.

Årene 2020-2030 er menneskehedens sidste chance for at de skabe tiltag, der skal gøre os i stand til at undgå et reelt klimasammenbrud. Der er brug for, at vi hurtigst muligt lægger den sorte energi i graven, tager ansvar for at bremse klimaforandringerne og sætter den nødvendige fart under omstillingen til vedvarende energi – lokalt, nationalt og globalt. Omstillingen skal naturligvis gøres omkostningseffektivt, men for at være helt ærlig: Vi har ikke råd til at lade være, og noget – og også meget – må det altså godt koste at sikre alt fremtidig liv her på jorden.

Vi vil meget gerne høre din kommentar på udspillet, som er skabt som oplæg til de kommende forhandlinger på området herunder.

Læs udspillet her >

Kærlig hilsen Alternativet, Helene Hagel og Christian Poll.

5 Synes om

Godt initiativ og rigtig godt at så når et parti tager klimaudfordringen alvorligt. Se VedvarendeEnergis kommentar https://ve.dk/alternativet-god-energi/

4 Synes om

Jeg er fuldkommen enig i målet, virkemidlerne, og i at sætte barren højt. Tak for det.

Men jeg mangler noget om befolkningstallet. I øjeblikket bruger den vestlige verden ressourcer svarende til 5 jordkloder, og det er indlysende at vi skal skære vores forbrug ned. Men det er lige så oplagt at vi bør blive færre, som har så højt et forbrug. Derfor er klimapolitik også befolkningspolitik. Lad os fjerne alle tilskud og fradrag efter en families andet barn – måske endda det første. Lad os gøre prævention gratis.

I den fattige verden er deres forbrug pr. person meget mindre – men de får ofte mange flere børn end reproduktionsraten (Nigeria fx 7 børn pr. kvinde!) og alle disse børn vokser op med ønske om fjernsyn, bil og kød til middag, mens landets landbrugsjord og vandforsyning ikke kan bære mere. Al den danske u-lands-hjælp bør derfor gives med omfattende familieplanlægning og prævention med i pakken.

5 Synes om

Alternativets forslag om fossilfri energiforsyning pr. 2035 er rigtig godt. Det er på høje tid at skærpe målsætningen og skrue op for tempoet. Erhvervsøkonomisk er det faktisk også det eneste rigtige. Erhvervslivet sukker efter skærpede målsætninger, så virksomhederne kan komme i front med fremtidens løsninger. Det er ret mærkeligt, at de borgerlige partier ikke begriber det.

Gunner Boye Olesen fra VedvarendeEnergi har en vigtig kommentar: At Alternativet i sit udspil har for lidt vægt på, at der er behov for at begrænse stigningen i privatbilismen. Vi er ved at drukne i privatbiler, og vi spilder som samfund milliarder af kroner på trafikpropperne. Selv Liberal Alliance er ved at få øjnene op for det. De foreslår nu, at det skal være billigere at køre i tog. Det er sikkert et tegn på, at selv de mest bilfikserede er ved at forstå, at trængselsproblemerne ikke kan løses med stadig flere og større veje.

Alternativet foreslår (nr. 53) en kraftig forøgelse af støtten til energiforskning. Pas på her. Det er en faldgrube at tro, at vi mangler en hel masse viden for at kunne gennemføre en effektiv omstilling. Det gør vi i det store og hele ikke. Men selvfølgelig skal vi forske i nye og bedre løsninger, især på de centrale områder. Det gør vi også i dag. Vi bruger en del penge på energiforskning – og de bliver ikke alle brugt lige smart. Så faktisk kunne man også forslå en kritisk gennemgang af effektiviteten i anvendelsen af midlerne til energiforskning.

Forslag 54 går på, at Danmark skal tage lederskab i EU. Jo, men hvad med om Danmark tog lederskab på hele kloden? Der er f.eks. en masse samfund i Afrika, som med fordel kan gå direkte til VE-forsyning. Det er de allerede i gang med. Men det kunne vi godt hjælpe mere med til.

2 Synes om

Hej Sju

Det er da klart et aspekt, som har stor betydning. Men her taler vi ikke energipolitik. Det er langt større dagsordener, der er på spil i den diskussion. Mon ikke den findes i andre politikområder, der drøftes her på kanalen…?

kh Christian

Hej Søren

Gunnars pointe er vigtig og rigtig. Men vi søger ikke at løse den med dette udspil. Vi har fra første version af partiprogrammet haft forslaget om fuld roadpricing i Danmark, og det arbejder vi fortsat på. Med sådan en løsning kan vi justere på flere parametre i transporten - bla. få flere til at vælge cykel og offentlig transport i befolkede områder, uden at det bliver for dyrt for de, der er afhængige af en bil. Man vil også kunne bygge samkørselsincitamenter ind i en version 2 af sådan et system.

kh Christian

Tak for et visionært, konkret, detaljeret udspil til vores største udfordring !
Angående punkt 53: Det er fint med flere midler til forskning, men det er ligeså vigtigt at forskningen fornyer sig og en af nøglepunkterne her er TVÆRFAGLIG forskning. Lige fra tilgang til penge til forskning til en del indkørte rutiner i den videre process er der stort set en alt for snæversynet tilgang til nytænkning. Derfor tværfaglig forskning og en eftersyn af selve forskningsprocessen inklusive den bagvedliggende administration.
:wink:

1 Synes om

Super godt oplæg til fremtidens bedste energipolitik.
Jeg har læst det hele igennem, og har nye punktet, og kommentarer og spørgsmål til energipolitikken sammen med lidt “redigerings-fnidder”, håber at det er iorden at kommentere på det hele i en kommentar:

  1. Diskonteringsrenten ned til 1% efter 70 år for bæredygtige tiltag på side 5, men på side 25 står efter 100 år.
  2. Forslag 1 side 6. Jeg elsker konsekventheden i forslaget, men hejser også et flag om, at vejen hen til den kraftigste fremgang nogen gange først skal ad et tilbageskridt. Lad det stå som en kommentar, da vi alt for ofte oplever at der loves en senere fremgang mod et midlertidigt tilbageskridt, og så løbes der fra løftet om fremgang, men man opnåede tilbagegangen. Godt forslag.|
  3. Det er som om, at kommunerne selv skal opfinde de samme ting, som andre kommuner allerede har erfaringer indenfor. I Frederiksberg Kommune har de været ”first-movere” på indarbejdelse af el-renovationsbil, til erstatning af fossilt-drevne renovationsbiler. De er dyrere i anskaffelse, men de er lydløse og giver dermed både godt arbejdsklima og bedre miljø (hvis opladet af miljøvenlig el). Kunne KL ikke pålægges at varetage koordinerende opsøgende arbejde i retning af sådanne bæredygtige forandringer. El-renovationsbilen er en succes i Frederiksberg Kommune, hvor 90% af alle bygninger er flerboligordninger i højden, og bilen har alstå kompakte mængder af affald på en kort distance. Men der er forskel på kommunerne, hvor andre kommuner måske har 90% parcelhuse i bredden, og kun 10% i højden, og renovationsbilen måske testes i forskellige typer af boligsammensætninger, og så forskellige krav til den kan testes. Måske KL som deleøkonomi kunne stå for ejerskabet af en (et antal) biler, og så køre forsøg med den i forskellige kommuner, for efterfølgende at stå for fællesindkøb af større antal renovationsbiler, og være udfarende i at påvirke kommunerne i den retning. (ville vedhæfte 3 statusrapporter fra Frederiksberg Kommune, men det gik i Kage … skriv til tepas.per@hotmail.com, hvis du ønsker at læse om goderne ved el-renovationsbilerne)
  4. Side 9 forslag 10 …. ”Drivhusgasudledningen skal være reduceret med mindst 100 procent senest i 2040” …. Kan man komme ned på NUL i år 2040? Der vil vel altid udledes drivhusgasser?? … er det ikke en forkert formulering?
  5. Side 11 forslag 13 … ”Kraftvarmekravet bør fjernes”?? – hvad er det for et krav?
  6. Side 11 forslag 13, side 16 forslag 25 og side 17 forslag 25c …. Det kunne undersøges, om fjernvarmeværker kunne gives en kattelem for bæredygtige og fornuftige tiltag uden at blive straffet med pligt om at gå fra skattefirhed til skattepligtig. I Borup Varmeværk kan de ikke udnytte spildvarmen fra nabovirksomheden (jernstøberi) uden at risikere straffen i at blive skattepligtig. Det virker som om reglerne ikke understøtter vigtigheden af at støtte bæredygtige tiltag – uden at jeg kender reglerne for fjernvarmeværker.
  7. Kommune forsøg med nedsivning af regnvand gennem asfalt, og bruges til opvarmning … link.
  8. Side 12 forslag 18 … Kommuner er omfattet af skatteloft, anlægsloft …. Og så mange lofter, at det i sig selv næsten handlingslammer de investeringer, som kunne være med til skubbe på i retning af mere energieffektivitet. Investeringer i bæredygtige tiltag, som f.eks. solceller på alle flade tage på de kommunale bygninger eller energirenovering af alle trængende kommunale bygninger i kommunen tæller med i alle disse ”loft-regnskaber” med en vægt på 25%. Eller måske kunne vi gå så langt, at bæredygtige investeringer fritaget for lofts-begrænsninger, og til gengæld løftes lofterner med 5-10%, sådan at øget mulighed for det kommunerne selv vil, støttes via det klimaaftalen vil. I Køge Kommune vægter de imellem om der er penge til at vedligeholde bygninger, eller om der skal anlægges nye stadion-faciliteter. Og her vil det måske påvirke, at det bliver prioriteret at vedligeholde de kommunale bygninger, i stedet for at støtte en brug-og-smid-væk kultur på så store investeringer, som kommunale bygninger er.
  9. Reference henvisning 4 og tilhørende link er på to forskellige sider ?? …. Der er flere af dem|
  10. Side 14 forslag 20, 20a og 20b, Side 16 forslag 22, 24 og 25…. Se vedhæftede input for fremtidig vision på området fra Ingeniørerne (kaldet Gl. Rye modellen". …. kontakt tepas.per@hotmail.com for at se materialet.
  11. Side 26 forslag 50 … Mere fornufitg vindmølle støtte. Meget støtte i vindmøllernes første leveår fører til, at det for nogen bedst kan betale sig, at nedlægge møllerne og rejse nogle nye …. Det fører til en brug-og-smid-væk-kultur, som ikke er hensigtsmæssig. Jeg har selv andele i Paludan Flak Vindmøllepark på Samsø, og efter de første 10 år med god støtte, ser indtjeningen nu anderledes ud, og der tales allerede om, nedlægningsproceduren …. Det er ærgerligt, for møllen fungerer fint endnu, og jeg vil mene, at ressource-fornuften taler for, at det skal den have lov at gøre til den er ”brugt op”. Der må kunne lægges om i støtten, så det ikke er støtten der dikterer ”døden” for en vindmølle, men vindmøllens evne til at levere miljøvenlig strøm.|
  12. Vi vil nok blive skudt i skoene, at vi ikke stiller med finansieringen til vore forslag. Ikke alle i hvert fald, jeg har bemærket mig, at vi fornuftigt spiller på tilbagebetalingstiden for storebæltsbroen, men det er langt fra allle vore forslag, som dokumenteres finansieret.
1 Synes om

Betragtninger vedr energiplan-udspil:
Så fik jeg endelig læst Energiplanen. Hvor er den dog god og gennemarbejdet. Den får på den ene side statueret alvoren og på den anden side klart markeret at opgaven er til at løse med de rette midler.
Det er nok de færreste partier i forligskredsen der ser på det som vi gør. Det er jo noget af en udfordring.
Jeg håber I bider jer godt fat i forhandlingsbordet og anerkender at ikke alle har klimaet så højt prioriteret som vi har. Jeg håber ikke I udvandrer i vrede, men holder fast og sikrer at en ny energiaftale trækker den rigtige vej.
Fint der er enighed med de grønne partier om havvindmølleudbygningen, så det er næppe her slaget skal slås.
Et helt vitalt område for mig at se er i langt højere grad at gøre energisagen til en folkesag. Det var det engang og det kan blive det igen. Derfor er det godt at fokusere på det område hvor flest kan være med – nemlig omkring det at lægge solceller på tagene med en afregningsordning der er økonomi i for boligejeren – og slut med ”Stop-go”.
Jeg savner i oplægget en begunstigelse for vi mange der ikke individuelt kan være med – altså solcellelaug, hvor en økonomi tilsvarende begunstiger medlemmerne og hvor der ikke er et meget snævert afstandskrav til dem der godt vil være med – f.eks. lægge solceller på en lagerbygning i et industikvarter. Tilsvarende bør der også ses på muligheden for at boligforeninger – ejere som lejere – kan se sig selv som ejere af et solcelleanlæg – eks. som selvstændigt lokalt elselskab.
Meget fint I også har fokus på det folkelige engagement omkring mindre lokale vindmøller på land. Interessant med forsøg med lokale energizoner, der sikrer den lokale energiforsyning.
Jeg er glad for betragtningerne omkring fjernelse af bureaukratiet der sætter bremse for kommunernes engagement.
Jeg bemærkede det præcise tal 7662 kr som den støtte vi hver især leverer til den fossile energi. Det er dog en slat (42 mia). Jeg har svært ved at gennemskue hvordan det er vi i DK giver så store tilskud til fossil energi. Det kunne være rart at få synliggjort. Kunne vi få denne post nedbragt, så ville det jo kunne finansiere f.eks. den manglende indtægt ved at der kommer flere solceller på tagene.
Kan kommunerne i øvrigt ikke allerede i dag stille krav i forhold til godkendelse af lokalplan om at der i nybyggeriet skal etableres solceller?
I forbindelse med det fornuftige forslag om at geotermi bør fremmes nævnes at kraft-varme kravet bør fjernes. Det må du forklare lidt nærmere. Jeg har altid ment at det var godt at samtidig med at der produceres varme at så skal den afledte mulighed for at producere strøm også udnyttes. Thisted-anlægget fungerer – mig bekendt – fint i samspil med KV-anlægget.
Ang. Benzin/diesel-afgifter. Enig i at afgifterne bør forhøjes. Måske kunne man – som led i forhandlinger – foreslå at de ekstra afgifter udfases så benzinprisen når et vist niveau – eks. 15 kr.
Ang. Private brændeovne: Fast afgift der straffer dem der udelukkende brændeovnsopvarmer, tager ikke hensyn til at der er forskel på ovnenes forurening og at brændeovne flere steder er primær varmekilde på landet. Alternativet kunne måske være afgift baseret på skorstensfejers registrering af sod/forbrug.
Afgift for at forære varme til fjernvarme – er den ikke allerede væk?
Forståelsesspørgsmål: Eltariffer for fjernvarme skal gøres omkostningsægte – er halvering af elafgift ikke nogenlunde det samme?
Interessant: Regeringen har hidtil begrundet afviklingen af PSO-afgifterne som et EU-EU-krav. Nu begrunder I at en 100% skattebetaling er i strid med EU-reglerne. Det bør da blæses op!

1 Synes om

Brug atomkraft som her og nu overgangs-løsning, indtil der er tilstrækkelig vedvarende energi.
Se: 7 Arguments and 5 Myths related to Nuclear Power |

4 Synes om

Der er åbenbart ingen, der tør binde and med “atom-skrækken” - og vil tænke rationelt?

2 Synes om

Hej @HeleneHagel og @ChristianPoll Et rigtigt godt udspil synes jeg. Dog har jeg opholdt mig i ørkenområder i Mexico i nogen tid, hvor jeg har beskæftiget mig med research og jeg håber jeg kan tilføre nye tanker til inspiration og mulige forbedringer for både global CO2 udledning og dansk økonomi.

Kan vi i DK tænke globalt og eksportøkonomi om sol- og vindenergi?
Energi er godt nok udenfor mit faglige research område. Mit fagområde er om grøn mobilitet i landdistrikter (jeg er ansat ved transportforskningsgruppen ved Aalborg Universitet i EU projektet “Green Passenger Transport in Rural Areas”). Men som lægmand tror jeg, at hvis der findes politisk vilje, at der også findes oplagte muligheder for, med meget lille Dansk samfundsinvestering…
1) at øge eksport af dansk teknologi og know-how
_2) at reducere globalt CO2 udledning mere end de fleste investerings oplæg i udspillet _
3) at afhjælpe fattigdoms problemer i 3die verdenslande

Baggrund - meget CO2 tung energi i Mexico
Jeg har været meget overrasket over at der stadigt er mange steder i Mexico, hvor der ikke er elektricitet. Det betyder, at der benyttes benzindrevne el-generatorer mange steder, med unødig meget stor CO2 udledning til følge (både fra benzinen, men også fra at hente benzin, ofte meget langt væk). Jeg optog en video hos en indiansk landbrugsfamilie i ørkenen for at dokumentere det. Tidligere havde de vand fra en lille flod til kreaturer, husdyr og marker. Men i de seneste år var regnen stort set udeblevet og floden var udtørret. Nu blev alt vand pumpet fra en håndgravet 45 meter dyb brønd og mindst 400 meter. Det var med el-pumpe drevet af el af en benzin generator. Benzin som de skulle hente omkring ½ times kørsel derfra. Både marker, dyr og mennesker viste sine tydelige tegn på, at de ikke fik mere vand og næring end højst nødvendigt, og hvis regnen udeblev igen i år frygtede familien, at de måtte opgive deres land og søge mod byen for at overleve.

Da jeg stod derude, tænkte jeg: “Hold da op. Her er masser af vind og sol - langt mere sol end i Danmark, men i stedet for at bruge det, bruger de en masse penge på benzin og sender uhyggelige mængder CO2 ud i den globale atmosfære. Her kunne vind- eller solenergi VIRKELIGT reducere CO2 udledning”.

Landbrugsfamilien havde selvfølgelig ikke penge til at investere, og lån eller kredit er næsten umuligt at få i Mexico.

Oprindeligt tænkte jeg, at det var et begrænset problem, men efter en tur sydpå på østsiden af Baja California, kunne jeg konstatere at der bygges rigtigt mange steder hvor der hverken er el eller vand. Og fra interviews tyder det på, at det også er et udbredt fænomen i de sydlige stater i Mexico, og tilsvarende i andre mellem amerikanske lande. Rent vand til husholdning transporteres ofte med lastbil, så der er bestemt også potentiale for bæredygtige og innovative løsninger om vand.

Dansk handelsaftale med Mexico - kan den komme både Mexikansk og Dansk økonomi til gavn med betydelig påvirkning af global CO2 reduktion

Efter en dansk delegation var i Mexico for eksportfremstød forrige uge, har jeg talt med eksport kredit fonden. Dét, sammen med at DI spår at Mexico i 2020 vil være verdens 7. største økonomi gav mig inspirationen til mit inspirations forslag.

Inspirations forslag - Kredit - Innovation - Produktion

Inspirationsforslaget er at Alternativets udspil kan indeholde forslag om at yde statsfinansieret kreditgaranti til virksomheder indenfor grøn energi. Ikke blot, som jeg forstår Eksport kreditfonden gør nu, til at afdække risiko for en virksomheds tab hvis en Mexikansk virksomhed gives kredit og ikke kan betale, men også til at foretage research på det jeg kalder “høj CO2 effektive investeringer”, samt på at etablere produktion i Mexico, ligesom der kunne ydes kreditstøtte til etablering af joint-venture “Kollektiv virksomheder”, hvor mange små bønder og husholdninger kunne have part i (Andelsbevægelses tanken, men med tanke på at en dansk virksomhed indgår i ledelsen så længe foreningen har udestående kredit til den danske virksomhed).

Forslagets impact
Set fra et dansk samfunds perspektiv, er det min vurdering, at forslaget medføre flere høj teknologiske videns arbejdspladser i Danmark og mere dansk grøn innovation og know-how. Lav omkostnings produktion i Mexico ville medføre større konkurrence evne og stor markedsnærhed til selvfølgelig det store Mexikanske marked, men også til de store vækstmarkeder i både Nord- og Syd Amerika.

Statens omkostninger vurderer jeg ville være meget begrænsede, idet de økonomiske besparelser for kunderne, vil give stor betalingsdygtighed for kunderne, og dermed minimal risiko for tab til dækning af kreditrisikoen.

Mexico ville opnå flere produktions arbejdspladser, som vil kunne afhjælpe det problem de har oplevet i kølvandet på USA’s politik om at flytte arbejdspladser retur til USA. Men også bedre økonomi, ved de økonomiske besparelser der opnås ved at udskifte dyr fossil energi med vedvarende energi.

Den målrettede indsats på at levere bæredygtige energi løsninger, eksempelvis solenergi, til afløsning af nuværende meget CO2 belastende fossile løsninger, ville give den størst mulige globale CO2 reduktion pr. dansk ydet tilskudskrone.

Jeg er ikke ekspert…
Det kan lyde som om jeg er ekspert på både udenrigshandel, energi, finansiering, andelsbevægelser og produktion. Det er jeg ikke! Mit forslag og mine vurderinger er alene baseret på lægmands viden, men jeg håber I synes det er nogenlunde fornuftigt som grundlag for inspiration.

Hvad er de saglige argumenter mod atomkraft som overgangs-løsning fra fossil energi til vedvarende energi?
10-20 % af vores el er i dag atom-el. Hvis vi øger dette, sparer vi mange penge, som kan bruges på vedvarende energi - og vi får straks en hurtig og kraftig reduktion af vores CO2-udslip.

2 Synes om

Det er da usselt, synes jeg, at ingen synes at turde tage stilling til en forøgelse af vort nuværende forbrug af atomkraft-el.
Er det virkelig irrationelle følelser, der skal styrte os videre ned i CO2-afgrunden! :expressionless:
Ifølge dette link: https://energinet.dk/El/Miljoedeklarationer/Hvor-kommer-stroemmen-fra kunne vi ret let standse vores CO2-udledning fra gas, kul, olie, biobrændsel og affald til el-produktion - d.v.s. ialt CO2 fra 43 % af vores el-forbrug - som jo aktuelt truer med at smelte klodens is på begge poler.

2 Synes om

Stadig ingen, der tør tage stilling til atomkraft som overgangsløsning til vedvarende energi.
Det problem har de ikke i Frankrig med deres 67 mill. indbyggere,
Vi kunne vel købe (billig) el fra deres mere end 50 reaktorer. Se:

2 Synes om

Et underligt parti at være medlem af, som ikke tør tage stilling til atomkraft: Vi skal have atomkraft i Danmark

1 Synes om

Gode elementer i forslaget.
Men undrer mig over, at Alternativet ikke følger Klimarådets anbefaling om, at vi i Danmark sætter en CO2 afgift pr. ton på 850 kr. Hvad er begrundelsen for ikke at gøre dette?
Alternativet foreslår en lignende ordning som i Storbritannien med en national CO2
e-bundpris. Jeg er ikke helt klar over, hvad det går ud på? Hvad bliver afgiften pr. udledt ton CO2 så i Danmark?
Hilsen
Jens Wamsler

Hej Arne, jeg er ikke bange for atomkraft, specielt ikke i et land som Danmark hvor der aldrig sker naturkatastrofer ligesom i Japan, Frankrig har kørt med atomkraft i mange år.

Fission kan sagtens anvendes som overgangsløsning og fusion vil også en dag i fremtiden være muligt.

1 Synes om

Hej Johan. Så er vi to, der ikke er irrationelt angste for atomkraft. Så mangler vi blot alle de skrækslagne :wink:

1 Synes om

Hele området omkring VE skal tænkes om, eksisterende og nye møller skal ejes direkte af de private forbrugere, som så modtager 100% gratis strøm. Den overskydende strøm sælges til erhvervslivet, offentlig institutioner mm, indtægter herfra skal dække drift, vedligeholdelse og gen-etablering af møllerne, evt overskud udbetales skattefrit til de private forbrugere. Samtidig skal der gives støtte til at private forbrugere kan etablere varmepumpe anlæg i deres boliger, så vi kan få afviklet de dyre og forurenende fjernvarme anlæg.

Omkring CO2 afgift er det afgørende at regningen ikke ender hos den private forbruger, enten direkte eller som prisforhøjelser.