Vi har brug for din hjælp. Forhandlingerne om klimahandlingsplanerne går efter alt at dømme i gang i løbet af de kommende måneder. Regeringens klimahandlingsplaner skal sikre, at vi når i mål med vores fælles opgave om at reducere vores udledning af drivhusgasser med mindst 70 procent i 2030, sådan som vi blev enige om med vedtagelsen af Klimaloven sidste år.
Derfor har vi brug for alle de bedste idéer til, hvordan vi kan reducere vores udledninger, som vi kan tage med til forhandlingerne. Og der kommer alle I medlemmer ind i billedet, for vi er sikre på, at I sikkert har nogle gode bud på tiltag, der kan hjælpe os til at komme i mål.
Vi starter heldigvis ikke på bar bund. Vi har jo allerede masser af vedtaget politik på klimaområdet, ligesom vi har lanceret en stribe udspil, herunder vores Klimaplan for 2030, vores energiudspil God Energi og vores ren luft og trafikudspil.
Med de udspil kommer vi godt rundt om mange vigtige indsatsområder, men vi er sikre på, at I også har nogle forslag, som vi indtil videre ikke har tænkt over.
Så - hvis du har en god idé til et konkret politisk forslag, kan du indsende det ved at trykke på nedenstående knap. Det kan både være forslag til konkret klimahandling, forslag til finansiering eller forslag til et indsatsområde, som skal prioriteres højt i forhandlingerne.
Mange tak for din tid og dine input, som vi håber at modtage inden for 14 dage, dvs. senest 24. februar.
Klimahandlingsplanen undviger at inkludere hensynet til bier, hvis tilbagegang skyldes gradvise stigninger i strålingsniveau fra trådløse teknologier. Uden at udfordre teleindustriens høje grænseværdier, vil klimaet såvel som borgernes sundhed vedblive at blive udsat for den virkelige trussel som ingen taler om i folketinget: elektrosmog. Se evt. Debat: 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes | Information
Jeg har idag indsendt nogle få ideer. Vigtigst er det at jeg får svar på hvilken mail, jeg kan indsende den Klimaplan for Aarhus (på 43 sider), som vi lavede i sommeren/revideret oktober 2019 ? Den vil kunne give jer en masse gode ideer, mener jeg.
er det her Alternativets nye måde at skabe politik? uden om POFO, uden om politiske laboratorier??? Mon strategien er clearet med politisk leder, som ikke er medunderskriver?
Jeg må sige at det forslag for mig er ligegyldigt og uden nytte med mindre det kobles med differenceret registreringsafgifter der afhænger af det enkelte køretøjs CO2 udledning.
Uden det er det ren og skær symbolpolitik set fra mit synspunkt
Landbrug, der er baseret på et-årige afgrøder vil kun i meget begrænset omfang kunne binde kulstoffer. Der er behov for planter, der lever i mange år for, for alvor at kunne binde skov. Når vi går fra pløjet jord til skovlandbrug (efter permakulturelle principper) kan man lagre 10 ton CO2 pr ha. Faktisk er skovlandbrug hvor man under træerne vil have et miks af store og mindre spiselige planter langt mere effektivt end de store konventionelle landbrug, hvor der er mere fokus på det arbejdsintensive end det arealintensive. Der er altså natur, miljø og klimamæssige stærke argumenter for at vi som samfund skal fremme skovlandbrug, men der er en række politiske barrierer som politikerne bør se på:
Økonomisk støtte:
Modsat de store landbrug modtager permakulturelle landbrug ikke EU-støtte. Tilskudssystemet er lige nu indrettet sådan, at permakulturelle dyrkningssystemer med mange forskellige afgrøder samlet på et sted ikke er støtteberettigede.
Træplantning i det åbne land:
Omkring halvdelen af Danmarks areal er underlagt landskabs-, fortidsminde-, å- og kystbeskyttelse med videre, hvilket på grund af landskabelige, æstetiske værdier medfører, at man ikke må plante træer. Det drejer sig ofte om helt almindelige pløjemarker, hvor man således kan blive forhindret i at opstarte permakulturlandbrug. Det er forældet lovgivning, der ikke sætter samfundets største udfordring øverst.
Planloven:
Planlove står i vejen for etablering af nye små permakulturlandbrug i landzonen. Omvendt er det inden for lovgivningen muligt at sammenlægge flere små landbrug og følge udviklingen mod større brug.
Uddannelse:
Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmuligheder, hvis man vil opstarte et permakulturlandbrug.
Hvis regeringen vil gå ind og forbedre på disse forhold, er vi mange, der er klar til at tage fat, så vi hurtigt kan få udbredt et landbrug, der modvirker klimaforandringer
Forslag til finansiering:
I dag er råstofsudgiften på sand og grus på 5 kr/m3. Det er alt for billigt. Afgiften skal hæves betragteligt. Der er grænser hvor længe de nuværende mængder holder og den lave afgift annimerer ikke til at man genbruger brugte byggematerialer.
Jeg lægger mit forslag her at den grønne survey kun åbner op for et forslag og at det skal være anonymt.
Jeg synes det er lidt underligt, at man har valgt anonyme input via SuveyMonkey. Men det er detalje. Det afgørende er at vi bidrager. Her er hvad jeg netop har sendt ind:
Vi skal have befolkningen med os - ikke imod os!
Information bringer i dag 12/02/20 endnu en af Jørgen Steen Nielsen mange relevante artikler om klimahandlingsplanen - den grønne omstilling.
I artiklen citeres tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han betoner, og jeg citerer:
“Det, at nogle mennesker undervejs i omstillingen (frem imod 2030 og derefter) kan blive arbejdsløse og opleve indkomsttab i flere år, kan blive den store folkelige forhindring, hvis vi ikke passer på og lytter til dem, der midlertidig rammes. Fordelingsspørgsmålet må vi tage yderst alvorligt - at holde samfundets dårligst stillede grupper økonomisk skadesfri kan vise sig fundamentalt vigtigt. Og hvis det skal lykkes, må andre bære mere af de omkostninger, der vil være på vejen.”
Mit forslag til jer er, at i konstant holder dette udsagn for øje uanset hvilken teknologisk tangent forhandlingerne løber ud ad. At der afsættes midler til at holde samfundets dårligst stillede grupper økonomisk skadesfri samt midler til en seriøs national informationskampagne målrettet hele befolkningen - inkl vores grønlandske og færøske landsmænd på deres sprog. En kampagne der både fortæller hvorfor og hvordan.
I forhandlingerne viser Alternativets forhandlere at vi vitterlig er det bedste parti, den bedste bevægelse, for Danmark - det vil sige for hele den danske befolkning, for Verden - for hele verdens befolkning.
Lægger også forslaget her: Lav strømfordelingsloven om, så kommunen igen har lov til at sætte solceller op på kommunens tage uden at skulle have et særligt selskab til det. Se eller hør mere på
En gennemtænkt reform af vores skatte- og afgiftssystem fremfor nuværende spredt fægtning og forslag af mere symbolpolitisk karakter. Det betyder blandt andet, at der skal være nogle principper for adfærdsregulerende skatter - så de ikke ender med at være et problem, fordi provenu forsvinder over tid.
I forhold til problemet med krav til kommuner om særskilt selskab til brug for produktion af strøm, kan ministeren løse problemet uden at gå i folketinget. Ministeren har allerede kompetence til at give dispensation i elforsyningsloven § 2, stk. 4 - den er pt. overgivet til energistyrelsen, men det kan jo ændres.
Hej Jens
ja et fint værktøj. Men er det en del af POFO’s strategi at arbejde med det værktøj lige nu?
Det havde været fantastisk, om det også var underskrevet af politisk leder.
jeg savner at FT-gruppen signalerer vilje til samarbejde med Politisk leder.
Alternativets fremtid handler om at skabe enhed i mangfoldigheden,
at acceptere modsætningerne og lade dem berige hinanden.
Vi har skabt et nyt momentum i partiet i kraft af valget af politisk Leder
og andre tiltag, som vores Hovedbestyrelse har sat i værk. Det skal vi tale op,
det skal vi støtte og gå med - det er min appel til Uffe og til Folketingsgruppen.
kh
Jørgen
Har netop indsendt nedenstående, men X-poster også her aht en åben debat Indføre en kilometerafgift for at styrke incitamentet til at lade fossil-bilen stå.
Et simpelt virkemiddel til at lade bilen stå, er at øge afgiften på benzin og diesel, som det allerede fremgår af “God Energi” udspillet.
I samme udspil er også nævnt roadpricing som virkemiddel. Der er stadig et godt stykke vej til at have en moden roadpricing løsningsmodel, men det synes sikkert, at det vil kræve tid, store investeringer i avancerede tekniske installationer samt IT-udvikling (der ofte laves for dyrt og for sent).
En langt simplere og billigere “roadpricing” kan være en kilometerafgift på benzin- og dieselkøretøjer. Det regelmæssige syn omfatter allerede aflæsning af kilometerstand, så kilometerdata er allerede i IT-systemet.
Lad kilometerafgiften følge brændstoføkonomien (en kilometer i en sulten fossilbil skal være dyrere end i en brændstofeffektiv fossilbil). Den faste grønne ejerafgift følger allerede køretøjets brændstoføkonomi, så tabellen for køretøjets brændstoføkonomi ligger også allerede i IT-systemet.
Borgere i yderområder med ringere alternativer til bilen vil blive ramt hårdere end borgere i større byer, og yderområderne har ikke brug for sådan en yderligere svækkelse. De skal kompenceres med et fast beløb - fx en reduktion af den faste grønne ejerafgift, så de totalt set ikke rammes så hårdt, men stadig har incitatementet til at køre færre kilometer om muligt.
Udfordringer: definition af “yderområder”, fastsættelse af kompensation til yderområder og af afgifter på hvert kørt kilometer for hver kategori af brændstoføkonomi.
Det er vigtigt, at det er er billigt og nemt at gøre det rigtige for både borger og virksomheder. En af løsningerne er en CO2 afgift. Det er sådan set allerede Alternativets politik, men vi har ikke bestemt os for hvor høj afgiften skal være. Her er er et bud på hvor høj afgiften skal være:
Afgiften skal lægges på virksomheder der importerer eller producerer fossil energi. På den måde har virksomheder de tydeligeste incitamenter til at reducere deres forbrug og overgå til vedvarende energikilder. Forbrugere vil selvfølgelig opleve prisstigninger på det forbrug der er baseret på fossile brændsler og vil vælge den type forbrug fra.
Hvis vi istedet vælger at støtte bæredygtige initiativer, kan det gå hen og blive meget dyrt og ineffektivt. Et godt eksempel på hvorledes en støtte ordning kan virke rigtig dårlig, er den måde vi har støttet solceller på i Danmark. Det er ikke vejen at gå.
For at sikre at vi ikke får en social slagside, kunne indtægterne fra CO2 afgiften betales tilbage til folk ved at hæve bundfradraget.
Hej Anders, som Palle skriver kan du ligge den op i tråden her, ellers foreslår jeg, at du sender den til alternativet@alternativet.dk, som kan videresende til rette vedkommende
