Fremtidssikring af lovgivning og en revision af den eksisterende - Borgerrettigheder/Socialpolitik

Under udviklingen af politik omkring Borgerettigheder under socialpolitik støder vi også på lovgivning. Her er teksten, som jeg gerne vil bede om hjælp til at få kvalificeret senest 27. sep.

Fremtidssikring af lovgivningen og revision af den eksisterende
Retssikkerhed er en fundamental værdi, som sikrer at individer har en frihed og nogle rettigheder, som ikke uden videre kan begrænses. Retssikkerhed findes også, således at borgerrettighederne kan holdes ved lige og ikke udhules. Retssikkerhed er næsten usynlig, den mærkes først når den er ved at forsvinde – når den forsvinder, kan det betyde, at borgere føler sig udsat for overgreb. Fx hvis retten til at forsamles indskrænkes, retten til sygedagpenge, retten til ren natur, retten til at kunne klage over kommunale forvaltninger og dets lignende.

  • Erfaringerne viser, at kommunale forvaltninger tolker love, bekendtgørelser og vejledninger vidt forskelligt. Ofte med et fokus på økonomien frem for de enkelte borgere, som det i sagens kerne handler om.
    • Der findes rapporter på rigtig mange fejl i mange kommuner i sager indenfor; sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, flexjob, samt indenfor børn & unge området.
      Retssikkerhed er vigtig på retsområder, hvor offentlige myndigheder tillægger beføjelser til at foretage indgreb i borgernes retsforhold, anvende magt eller til at kontrollere borgerne.

Hvad kan der gøres for at sikre at love ikke gradbøjes i forhold til økonomiske gevinster for kommune eller stat? Hvad kan der gøres for at love ikke tolkes som vinden blæser?

Alternativet ønsker, at se på, hvorledes lovgivninger, bekendtgørelser og vejledninger kan fremtidssikres således, at borgerrettigheder først og fremmest er til for borgere, frem for statens og kommuners økonomi. Vi ønsker gennemsigtighed på området, således at borgere kan være sikre på, at lovgivning følges og ikke gradbøjes grundet fokus på økonomi.

Alternativet ønsker, at udmøntningen af lovgivningen baserer sig på tillid frem for kontrol. Herunder både tillid til den borger, der har brug for hjælp, og tillid til den (kompetente) medarbejder/sagsbehandler, der skal tildele hjælpen. Lovgivningen skal desuden understøtte et ligeværdigt forhold mellem borger og sagsbehandler, således at magtforholdet ikke bliver skævt i sagsbehandlerens favør. Borgeren skal føle sig lyttet til og troet på, og retssikkerheden skal være indiskutabel. Borgerens ret til at bestemme over eget liv er central, og det må aldrig være systemets/sagsbehandlerens normer, der er styrende.

Konkret forslag: (Godkendt med et OK fra deltagerne til POLA d. 20. sep)
Lovtekst, bekendtgørelser og vejledninger skrives i ét dokument – Er dette ikke muligt, ønskes det som det mindste, at der er konkret information om, hvor man kan finde det resterende information til selve loven. Evt. kan det også overvejes, hvorvidt links til forskellige afsluttede sager kan være relevante, som information til, hvorledes domsmyndigheder benytter sig af den enkelte lov.

Konkret forslag: (Godkendt med et OK fra deltagerne til POLA d. 20. sep)
For mange mennesker vil det være svært at læse og forstå lovtekster, bekendtgørelser og vejledninger. Der skal udarbejdes lettilgængeligt informationsmateriale om alle relevante love. Fx ”Hvad siger lovgivningen om personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp)?” eller ”Hvad siger lovgivningen om førtidspension?” etc. Det er ikke den enkelte kommune eller interesseorganisation, der skal lave dette materiale, men en central instans som fx Ankestyrelsen.

EKSTRA forslag der dukkede op under POLA d. 20. sep, som der nu skal formuleres tekst til - hjælp gerne. Tak.

  • Pligt til at sige fra, hvis noget er ulovligt. (En form for Whistleblower). Fagpersoner skal have lov til at sige fra (uden at frygte en fyring)
  • Krænkelse af privatlivets ret (bliver det krænket af nuværende love?)
  • Ret til tolkebistand (en reel voksen og gerne uddannet tolk, således at børn og familie ikke skal agere tolke)
  • Skal en lov skal nås at implementeres inden den kan ændres? (Altså med en form for “dato” på - EVT. også en udløbsdato/revisionsdato??)
  • Intentioner bag love
  • Særlove? Laves deres love blot fordi der er “pres” på - fx ved enkeltsager, som medierne sætter fokus på - Eller blot fordi der “forventes” at der konstant skal laves love?
  • Oprydning - “Halvering” af love - Gennemgå love og ryd op i dem. Fx rigtig gamle love, som ikke er brugbare længere. Sammenskriv, forenkle
  • 3 deling af magten (lovgivende, udøvende, dømmende). Mennesket (det sociale) mangler (den modtagende “magt”). Evt. et værdisæt som sætter det sociale aspekt i spil i 3 delingen (4-delingen)?
  • Værdier bag den enkelte lov - som skal være en del af praksis
  • Økonomi og mennesker er to ting. Økonomi er ikke og må ikke være højere end det enkelte individ.
  • Domstol for embedsmænd/politikere?
  • Jurister tilknyttet “enkeltindivider” (lidt a la en borgerrådgiver). Nemmere adgang til jurisiter? (Retspolitik??) - Jurister vrider loven i socialforvaltningen - derfor er det vigtigt, at enkeltindivider (borgere) kan sikre sig, at få hjælp fra en kyndig uvildig jurist. Uafhængig af kommunal ansættelse. Altså kan gratis retshjælp udvides??
  • Værdibaseret Social"ombudsmand" (nationalt, regionalt, evt. kommunalt)
  • Fysisk tilstedeværende
  • Andet end det skriftlige - lidt a la “gamle tiders tinge”
  • Ankestyrelsen - Er de reelt neutrale?
  • Skal kommunen automatisk følge Ankestyrelsens bestemmelser?
  • For mange forvaltninger - for mange instanser? - Forenkling er vigtig
  • Enkeltsager samles og bruges til en forståelse af helheden af hvordan lov reelt bruges i kommunale instanser
  • “Borgerhjælp” - foreninger samles i ét, så der er overblik
    -“Hvidbog”

Re-organisering af kommunale strukturer
Jeg tænker, at dette punkt blandt andet må dreje sig om noget med gennemsigtighed, forenkling og enkelhed. Måske noget om nedbrydning af den silotænkning, der præger det offentlige. Men herunder hører fx

  • Borgernes ret til retfærdig behandling
  • Formulering af breve. Sprogforenkling.
  • Standardiserede breve. Føles fremmedgjort. Ikke socialt. Hyldevare.
  • “Trusselbreve” - fra kommunen - eller formuleringer som kan føles truende
  • Anonyme underretninger
  • Politi der stoppes af kommunale instanser i efterforskning af kommunale instanser (bosteder, plejefamilier, kommunale forvaltninger etc.)