Fremtidens folkeskole - en skole for verden

Politikområder Skole, Uddannelse og Forskning
1

Hej Alle

En helt ny folkeskole - et sted med almen dannelse og forberedelse til et langt aktivt liv i fremtidens borgerdemokrati, folkeskolen version 2.0. En skole hvor de unge medborgere bliver rustet til at varetage deres liv og tage ansvar for det samfund vi lever i.

Hvordan kan vi skabe en dynamisk folkeskole - en skole for folket. Et sted hvor elever og lærer kan li’ at være og hvor innovation og iværksætteri, mekanik, teknologi, politik, ansvar og bæredygtighed står på programmet sammen med dansk og matematik. Hvor programmering, fransk og kinesisk er andet, tredje eller fjerde sprog. Et sted hvor eleverne ikke vil gå glip af èn eneste dag, hvis det ikke lige er for udenlandsrejsen til et fremmede land.
En skole hvor nysgerrigheden automatisk vækker en lyst til at lære dansk eller matematik - for lære det kan børn hvis de syntes det er sjovt.
Et sted hvor lærene kan få lov til at lærer fra sig og hvor den autoritet som det kræver er genoprettet i form at gensidig ansvar - lærere, elever og forældre imellem. En skole hvor forældrene deltager i bestræbelserne på at få deres børn rustet i mødet med verden - så det ikke længere er ‘os(børn /forældre) og dem(skole /systemet)’ kulturen der hersker men derimod tanken om at vi, samme kan ændre, uddanne, forme, skabe, glæde hinanden og dermed gøre det samfund vi lever i til et fantastisk sted at bo.

Hvordan gør vi det så? Vi starter jo her, sammen. Skriver de tanker vi har ned - konstruktivt, venskabeligt og med vores værdier for øje.

Når jeg tænker Folkeskolen version 2.0 så tænker jeg den skal være ny. Selvfølgelig kan noget af den struktur som allerede findes bruges: skoler, it, lønsystemer osv.

Uddannelse af lærer

I min version af folkeskolen, kunne uddannelse af lærer ske på forskellige måder. (1) Der kunne værer den lærer som som tog en disederet uddannelse som lærer, et forløb som kunne starte med 3 års bachelor uddannelse med speciale, 1 års uddannelse inden for pædagogikken og 2 års praktik med løn. Hvordan de 5 år skulle blandens kan jo debatteres. (2) For at gøre folkeskolen mere dynamisk kunne man eksembelvis som ingeniør tage et 2 års forløb med Læring og pædagogik og så undervise i faget Mekanik og opfindelser. Dette er for at sikre at de specielfag som skal på skemaet i fremtiden er besat af nørder som brænder så meget for deres fag eller deres hobby at de formå at sprede den gejst til ungerne! (3) Og så mener jeg at der skal gøres op med at kun lærere kan lære børn noget. Det er forældet og med den rette gejst kan alle lære fra sig - især folk med hobbyer de brænder for. Dog skal specialister uddanne sig i pædagogik.

Uddannelse af børn

Ansvar for egen læring via oplysning. Der vil i starten af sådan omlægning af et forældet skolesystem være komplikationer. I dag er det ikke på mode at tage ansvar for sig selv - dette hviler på andre, samfundet, mor og far osv. dette er en generalisering og jeg ved det ikke glæder alle. Ansvar er også at lærene må sætte grænser og stå fast - det kan de lære på deres uddannelse. Jeg mener det skal på mode at tage ansvar for sig selv og for samfundet - når det er kommet på mode er det nemmere at implementere. (1) Der skal være mere plads til leg, ikke som fuldstændig fri leg - men leg i i de fag som skal være i den nye skole. Jeg mener ikke at alle børn er fuldstændig lige når de når bestemte år. Der er selvfølgelige ligheder, men helt ens er de ikke. Det skal der være plads til - dynamik og afskaffelse af traditionelle klassetrin, (her vil jeg meget gerne have input til forslag - tag noter). (2) Via af ansvar og leg mener jeg at niveauet kan hæves betydeligt (3) afskaffelse af nationale test da jeg ikke mere de gør noget gavnligt for vores børn andet end at fremme stress og konkurrence, som ikke passer ind i et bæredygtigt samfund. (4) forlængelse af folkeskolen fra 10 til 12 år som er obligatoriske og de sidste 3 år på gymnasialt niveau - dermed ikke sagt at det er traditionel gymnasialt niveau, men derimod kan det være udenlandsrejser hvis man er skoletræt, inden for programmering, politik, mekanik og anlæg osv osv så længe der er dannelse indblandet. Kom endelig med mange flere forslag til fag. Det der er vigtigt her er at den forlængelse er dynamisk og kan tilrettelægges individuelt for elever og derfor er det vigtigt at pengene til dette følger eleven og ikke en bestemt skole e.lig

Jeg håber i kan følge mig i mine drømme og jeg håber at vi kan få en super debat på området og jeg glæder mig til at se jeres svar og input!

Vi ses derude

Med venlig hilsen
Kasper Kaae-Aarup

2

Jeg har længe syntes at karakterskalaen er fuldstændig ÅÅÅndsvag. Mit bud er en skala fra 0 til 100. Kan forstås af udlændinge.

                                                  Med venlig hilsen,
                                                                              Frederick

                                                                               frederickchristian.dietrichsen@gmail.com
3

Hej Kasper
Super fint oplæg . Alene erkendelsen af, at vi er nødt til at tænke hele skolen forfra, fra bunden, er guld værd.
O. klasse bør udelukkende handle om “hvad vil det sige at lære / og hvordan har du lært alt det du kan indtil nu ?” . Børn der starter i skolen har lige gennemgået 6 år hvor de har lært og lært og lært. De har lært at spise, kravle, gå, udforske tings egenskaber, udtrykke behov, et kompliceret sprog , at henvende sig etc… En indlæring, som langt overgår hvad vi senere formår i livet. Alligevel ender mange børn op med i løbet af kort tid indimellem “at føle sig dumme” . Det er faktisk katastrofalt. Eller med andre ord, give børnene mulighed for a bevare deres kropsnære oplevelse af og forhold til det at lære. Paratviden kan de altid få; især hvis deres indvendige indlæringsplatform er “på plads”…so to speak :-).
Og så skal læreruddannelsen på Uni. ( 5 år ). Tak for oplæg.

1 Synes om
4

Tak for feedback og input!

Ja - det er katastrofalt hvordan den naturlige evne til at lære bliver underkendt i ‘den gamle skole’. Det er virkelig en latterliggørsel af menneskets evne til at tillære sig nye ting.

Jeg ved ikke om karakterskala er godt eller dårligt - jeg tænker at måden den opfattes og bruges er fejlfortolket og burde bruges i alle aspekter af skolen: socialt, læring, osv. Om det er 0-100, 00-13 eller 03-12 er vel ligegyldigt. Jeg ved slet ikke om der skal være bedømmelser på den måde.
Måske skal man tilgodese alle - både på godt og ondt, spørger nysgerrigt ind til barnet; ‘hvad er det der gør at dansk ikke interesser dig?’ svaret der kommer fra barnet vil afspejle en sindstilstand. Måske er forældrene blevet skilt eller der kan være noget andet på hjemmefronten der er svært, måske er det bare forståelsen af dansk der er svært, så kan læren spøger hvad barnet så syntes spænende og hvis det svaret så er mekanik, rejser eller bål, så kan barnet få flere timer der. Når barnets sind er åben for at lære dansk - så skal forståelsen nok komme. Sådan er vi mennesker indrettet.

Håber på MANGE flere indlæg, spørgsmål o.lig - så giv gas allesammen! :slight_smile:

Mvh
Kasper

5

Den 17 april i år godkendte POFO vores Skolepolitik. Mødereferatets pkt 7 lyder således:

“Genbehandling af skolepolitikken. Siden sidst det var oppe på POFO har arbejdsgruppen taget alle inputs og gennemskrevet det. Efterfølgende har de andre i arbejdsgruppen kommenteret og det er blevet gennemskrevet på ny.
Der blev således stemt om forslaget som det foreligger.
Nedenstående blev vedtaget:
Det vedtages som det er nu.
89,5 % stemte for – vedtaget
10,5 % stemte imod
Alternativets nye skolepolitik blev hermed vedtaget uden ændringer.”

Jeg har siden, efterlyst den vedtagne politik, både direkte til Carolina Magdalene, og da jeg ikke hørte fra CM til Alternativet generelt. M har i bladet Folkeskolen fortalt om vores politik; en fortælling, der lyder både spændende og alternativ. Jeg glæder mig til at læse politikken, ja jeg nærmes brænder for at kende den.

Da alt pt tyder på, at Skolepolitik bliver et af de brandvarme emner i KV17 valgkampen, må en snarlig formidling af politikken til alle vore kommende kommunalbestyrelseskandidater og til alle os andre prioriteres.

Jeg håber derfor at rette vedkommende læser med i denne tråd :blush: eller at nogen der ved hvem rette vedkommende er, vil henlede pgls opmærksomhed herpå.

1 Synes om
6

Tak for input Palle.

Vil det sige at man ikke kan komme med ny input eller forslag til noget nyt eller præcisere ting? Hvis det er tilfældet så virker det ærlig talt noget gammeldags og udynamisk.

Mvh
Kasper

7

Det håber jeg bestemt vi kan. Jeg vil dog personligt fortrække at tage udgangspunkt i en politik hvis indhold jeg er bekendt med. Det er derfor jeg efterlyser selve politikken på vores WIKI.

8

Ahh ja. Nu er jeg med på hvad du mener. Kunne være jeg også skulle skrive til Caroline.

9

Lyder som en god idé, når hun er landet igen efter Folkemødet :wink:

10

Spændende debat, som du har rejst, men det er nødvendigt at træne for at indlære basale færdigheder som fx. tabeller. Vi skal nok ud af underholdningsbrancen på mange måder og ind i læringsbrancen, hvor læring er et løft, der ikke altid er sjovt, men kræver noget af eleven.
Jeg er på mange måder enig, men ikke i, at skolen er sjov og underholdning - det hører 90’erne og 00’erne til og har kun ført til et ekstremt lavt fagligt niveau. Derfor går jeg ind for karakterer som et mål, der skal stræbes efter. Når der er noget at stræbe efter, så ydes der også en større indsats, end hvis alt ligegyldigt. Læring er kun sjovt, hvis man er engageret, og det kræver to aktører: en spændende lærer og en elev, der vil investere. I nutidens skole er de for mange svingdørslærere, der ved sygdom og andet fravær overlader eleverne til skiftende vikarer, og for mange elever, der er opdraget til at være uselvstændige og voksenafhængige. Lad os skabe et kulturbrud ved at kræve engagement og vilje til læring.

11

Hvad vil det sige at lære og hvornår har man lært noget, som Mads så godt skrev her tidligere.
Man hører tit den med, at livet er livslang læring, hvilket jo er sandt.
Spørgsmålet bliver så, hvornår han man forstået et bestemt emne.
Idet man forstår et emne, kan man sætte det i en sammenhæng, så man netop kvalificeret kan forholde sig til og opsøge ny information kritisk tænkende, der udvider ens horisont indenfor emnet.

Dette er hvad jeg ønsker for den fremtidige skole, ikke blot folkeskolen, men alle uddannelser generelt. At fokus kommer på forståelse, fremfor viden eller kompetencer.
Jeg har mødt alt for mange i min gymnasie tid, der havde en stor viden indenfor et emne, men de havde ikke forstået det. Det medførte, at et år efter de havde fået huen på, så havde de glemt det fag. Faget havde så at sige ikke givet noget indtryk på dem.
På samme vis giver den nye kompetence model en problematik i forhold til, om vi ønsker gode borgere, eller gode arbejdere. Som jeg ser det, skal folkeskolen fokusere på dannelse af borgere.

Dette kan gøre uddannelses systemet mere gennemskueligt og gøre karaktersystemet irrelevant. Hvis du har matematik på et bestemt niveau, så er målet, at du skal forstå en hvis kompleksitet af algebra, geometri, regning og/eller logik. Hvis du forstår alle behøves der ikke et tal for at bestemme “hvor god du er”. Du er god nok, og hvis du forstår det, så kan du sætte dig ind i mere kompliceret stof længere hen ad vejen, i det tempo som man kan følge med i.
Kort sagt, et fokus på at blive “god nok” fremfor at blive “bedst” kan modvirke en stigende konkurencepræget kultur. Og så er “Wauw” oplevelser når noget endelig “går op for en” altid motiverende faktorer :wink:

At det så bliver enormt svært at vurdere, hvornår man har “forstået” et emne, kan jo være besværligt. Også derfor jeg sætter det her ud i forummet så ideen forhåbentlig kan blomstre og kritiseres :slight_smile:

I forhold til hvordan læringsstrategierne skal foregå vil jeg foreslå at vi spørger den del af forskningen der beskæftiger sig med det. Om læring er hårdt arbejde eller leg tror jeg forsimpler både lærings begrebet og de børn som lærer noget. Det er en enormt stor divers gruppe vi har med at gøre skal vi huske :wink:

1 Synes om
12

Hej Kasper. Flot oplæg du kommer med, nemt at kommentere på.
Vedrørende uddannelse af lærerne, så jeg jeg helt enig. Vi skal have en mangfoldighed af kompetencer bragt ind i folkeskolen. Samtidig tror jeg også på at skolen og eleverne har et stort udbytte af, at der kommer gæstelærere og fortæller dybt om netop deres fokusområde. Det tror jeg kan holde børns interesse vedlige og gøre at læring og forståelse nem, som en leg.

Vedrørende uddannelse af børn pkt (2), så er jeg også der helt enig. Ansvar for egen læring er måske den vigtigste del af det at danne sig. Jeg plejer at sige, at pædagogikken og didaktikken kun har et formål:“at udtrække børnenes tidsfornemmelse” eller sagt lidt længere, så skal vi alle sammen lære at vente i fællesskabet og derved måske finde vores egen løsning på et problem uden at forstyrre andre.

Omkring strukturen på skolerne vil jeg gerne slå et slag for en meget mere decentral løsning. Skoleledelsen skal sættes fri. Frihed under ansvar. Det som vi, som rammesættere bør gøre, er at vise fagfolkene, hvad vi måler dem på og det har ikke nødvendigvis noget med karaktergennemsnit at gøre. Så i stedet for centrale djøf-registre på ministeriets hjemmeside, skal den enkelte kommunes forvaltning føre det tilsyn og holde skoleledelserne ansvarlige. Den decentrale struktur skal skabe grobund for en langt bedre dialog på kommunal plan.

Med hensyn til forældresamarbejdet med skolen så står jeg allerede her, når jeg skriver forældresamarbejde og tænker at det altid vil være en asymmetrisk dialog. Det hjælper ikke at omformulere begrebet, men det kunne sikkert hjælpe, hvis skolebestyrelser blevet gjort ansvarlige, for de beslutninger, der bliver truffet omkring skolen, samtidig med at klasseforældreråd netop er frivilligt og uden ansvar. Med de konstruktioner vi har pt. er det demokratisk arbejde med udviklingen af skolen blevet udvandet og nedgjort, fordi alle de resursestærke forældre bruger deres kræfter på eget barn, fremfor at forfølge fællesskabet.

Jeg grundlæggende holdning er, at børnene skal tilbage til folkeskolen.

1 Synes om
13

I tråden ‘Det tabte menneskesyn’ har jeg taget Løgstrup til indtægt for et begreb, der hedder ‘den dobbelte forbundethed’. I sammenhæng med dannelse i barndommen synes jeg, at det passer godt ind i forhold til ansvar for egen læring.

1 Synes om
14

Formålet med folkeskolen!

Med internet og online muligheder 24/7 er vi nået til et tidspunkt i vores samfundsfortælling, hvor information er et fælles gode/onde. Information overload er blot et af de nye buzzwords.

Mange børn når allerede før skolegangen begynder at være velinformerede, dog ikke altid med ting, som voksne synes er relevante, men de er på nettet.

For nogle er det starten på isolation, for andre er det en åbning, som sætter dem fri og som de trives i. Disse udviklinger sker i enrum. Når vi så vælger en folkeskole, hvor børnene møder ind på næsten samme tid og er sammen, kunne vi jo ligeså godt brugen tiden til at lave fællesskaber og øve børnene i dialog, debat, samværsregler og ikke blot snakke om det eller lave opslag, der fortæller om, hvordan vi bør omgås hinanden.

Sagt på dansk: brug tiden i skolen til dannelse, trivsel, mellemmenneskelig forståelse og alt det der gør, at man kan arbejde selvstændig, selvbevidst og ansvarlig livet igennem.

Og brug så fagenes indhold i sammenhæng med dannelsen.

1 Synes om
15

Hvad angår læring og forståelse tror jeg ,at mekanismerne er de samme som gør sig gældende ved optagelse af føde.
For at føden kan have en nærende funktion i kroppen er den nødt til at blive gennemtygget - blandet med eget spyt og andre safter :-). Med andre ord blive til en del af organismen. Sluger man noget råt uden at fordøje det, dvs, faktisk gøre det til en del af organismen - frastødes det ved opkastning.
På samme måde forholder det sig stort set med de ting vi skal forstå og indlære : det skal “smage godt” dvs. interessen skal være der så focus foregår uhindret. Herefter skal det tygges i stumper og stykker , blandes med egen referencer, virkelighed og erfaring, optages og forståes og først derved blive til en nærende del af personen. Indlæring som sluges råt har det med at blive frastødt og kastet op…ringin’ a bell ? :slight_smile:
Man kan udarbejde nok så mange flotte hensigtserklæringer og planere flotte rammer: Men hvis selve kernen hvorom det hele drejer sig; nemlig indlæringen kører efter det postindistruelle terperi vil vi vedblive at opleve børn , som bliver fjerne i blikket når talen falder på skolen . Og vi vil vedblive at møde udmattede lærere fordi genklangen i undervisningen er fraværende.

16

Hej Allesammen

Hvor er det dejligt at se alle de goe’ forslag og spænende indlæg. Det er dog kommet mig til øre at vi allerede har vedtaget partiets folkeskole vision. Det er også kommet mig for øre at forslaget ikke har været gennemarbejdet nok inden vedtagelse trods 90% af stemmerne i PF stemte for.

Jeg ved ikke hvad dette betyder - jeg håber at partiets visioner er dynamiske og at vi som menige medlemmer stadig kan komme med input? Er der nogen folk fra PF eller andre der kan kommentere på dette? Jeg håber inderligt ikke at vi i Alternativet haster sager igennem, det er ikke - efter min mening godt for demokratiet! #nypolitiskkultur
Jeg ved dog ikke hvor mange POLAer osv der har været afholdt og dette er ikke en anklage på nogen måde, bare et spørgsmål fra et nysgerrigt medlem :slight_smile:

Når flere der ved mere har svaret her - kunne i så ikke være søde at sende mig videre til de personer som sidder og roder med folkeskole visionen, så vi andre også kan være med.

Jeg linker lige til folkeskole visionen: Alternativets skolepolitik - visionspapir - #28 af Niels_Poul_Dreyer

Mvh
Kasper

1 Synes om
17

Jeg er vild med vores politik “Uddannelse og livslang nysgerrighed”.
Jeg synes, der er så mange muligheder for at lave en god skole og en meningsfuld læring for det enkelte barn. Samtidig giver politikken den enkelte skole mulighed for at tegne sin egen profil, hvorved den kan ligger i tråd med det samfund og den kultur, den findes i. Der giver mulighed for at inddragelse af de ressoucer og den energi, der er i personalegruppen, - som selvfølgelig skal være tro mod politikken.

Personligt er jeg meget begejstret for den innovative tilgang, som ligger i vores politik.

Desuden har vi jo altid mulighed for at oprette Pola´er omkring politikken. Hvis vi virkelig ønsker gennemslagskraft, vil det jo nok være stærkt at oprette mange POLA´er om samme emne i flere lokalforeninger i en storkreds. Storkredsen kan samarbejde alle tilbagemeldingerne og gå videre til POFO med det. Vi har jo altid mulighed for at udvikle vores politikker.

1 Synes om
18

Ulla:
Jeg er enig i at underholdning ikke nødvendigvis er vejen frem, og at selve læringen og pointen kan blive pakket ind i for mange kreative og nytænkende ideer så eleven fuldstændigt mister overblikket over hvad det er der undervises i. Dog tror jeg også at denne form for undervisning har været lagt meget over på lærerne og at der ikke har været så meget styring på hvilke former for kreativ læring der rent faktisk fungerer. Det er derfor mit forslag at der skal nedsættes en gruppe der har til formål at nytænke den måde der undervises på i folkeskolen så der kan blive udviklet en øvelsesbank med kreative undervisningsmetoder der fungerer i praksis og som stadig indeholder samme mængde læring. Derudover synes jeg det er super vigtigt at tage hensyn til de forskellige læringsprofiler som børnene har, nogle er bedst til at lære gennem leg, andre lytter, nogle skal føle og nogle skal se. I min optimale folkeskole er der taget hensyn til disse faktorer og eleverne kan sammensættes efter hvilken måde de lærer bedst på.
Indput:
Et koncept som jeg ved har fungeret rigtig godt for en lærer jeg kender er at opløse klasserne på årgangen. Således at der ikke er nogle faste inddelinger af børnene men at de kan inddeles i teams i hvert fag. Ikke blot skaber det mere tilpasset undervisning, men i denne konkrete årgang har det fuldstændigt løst alle konflikter fordi børnenes relationer lige pludselig blev forøget og man ikke gik med de samme hele tiden. Selvfølgelig er det ikke en selvfølge at dette vil ske alle steder, men en solstrålehistorie skal der vel være plads til.

Karakterer:
I forhold til karakterer kan jeg kun uddybe med at det igen afhænger af den enkelte elev hvordan man bliver motiveret. For nogle elever fungerer systemet fint og de kan motiveres af karakterne. Imens andre blot føler at tal er fuldstændig meningsløse at proppe på alting. Jeg mener personligt ikke at en karakter kan udgøre et tilbagesvar fra læren. Samtidig er tallene med til at øge konkurrencen i folkeskolen, hvilket i min optik ikke er det vi ønsker, men i stedet et lærende forum hvor det er ligegyldigt hvem der er den bedste og hvor man i stedet har fokus på at lære noget hver især. For mig rammer det nuværende system bare ikke alle elever godt nok, men kun dem der i forevejen har et højt niveau.

Det blev lidt længere end forventet men håber det er okay?