Alternativets skolepolitik - visionspapir

Hej Mads. Jeg er enig i at dette skriv rummer mange fine elementer, men kan du lige opdatere mig på, hvor mange og hvilke formater, der findes til forslag til vores partiprogram? Ligesom Maj foretrækker jeg en tekst, hvor man kan se forskel på mærkesager, visioner og konkrete forslag. Er der stadigvæk krav til formater til tekster, der indleveres til PoFo eller er de efterhånden fri leg? Og i så tilfælde…hvordan bliver strukturen i et vores partiprogram så?

1 Synes om

Der er rigtigt mange gode ting i Alternativets skolepolitik, som afspejler et menneskesyn, jeg kun kan bifalde. Som stifter og ophavsmand til DKs første grundskole med bl.a. dansk/asiatiske kulturdyder, mangfoldighed, udveksling og ægte inklusion har jeg ofte stillet mig selv og andre det spørgsmål, hvorfor det stadigt er et statsligt anliggende at køre folkeskole. Historien kender vi, men er vi tjent med et skolevæsen, der generelt uddanner på erhvervslivets præmisser og nærmest monopoliserer læreruddannelsen? Er vi tjent med stadigt større undervisningsanstalter, hvor den enkelte forsvinder i mængden - specielt når de fleste undersøgelser viser, at børn (og voksne) trives bedst i små, inkluderende enheder, hvor alle kender (og accepterer) alle? Argumenterne for de store institutioner er oftest økonomi, og det er præcist det gennemgående problem - og ikke kun i skolesektoren. Økonomi er den nye religion i den vestlige verden - desværre på bekostning af både kloden og dens beboere. Selvfølgelig kræver aktiviteter økonomi, men i den nuværende situation er der ikke tale om knaphed men snarere om en ulige fordeling. Vi skal bort fra at se alt gennem et par Excel-briller og begynde (igen) at sætte mennesket i centrum. Alle kender værdien af en god, anerkendende og tryg barndom som det fundament, vi står på resten af livet. Vi skal, som Kierkegaard udtrykte det, mødes der, hvor vi er, både i skolen, i hjemmet og i vores øvrige relationer. Et menneskeliv er uerstatteligt, og det er derfor ikke vigtigt, hvad man er, men hvem man er. Vi skal væk fra et konkurrencepræget samfund, hvor alt handler om materielle goder, resultater, udvikling og vækst på bekostning af et roligt, lykkeligt liv og et nedslidt miljø. Vi skal ud af økonomiens slavebinding og ensretningen og give os tid til at leve og udvikle os som art. Det skulle jo nødigt gå som i Japan, hvor man i storbyerne ville opstille maskiner, som kunne klippe, barbere, rense ører, børste tænder og brænde næsehår. Kritikerne indvendte, at folk jo ikke har samme størrelse hoved, og producenten svarede: Nej, men det får de. Lad os dyrke individualiteten i livet - men specielt i skolen.
Generelt mener jeg, at Folkeskolen i sin nuværende form har udlevet sig selv. De betingelser, den blev skabt på, har ændret sig radikalt og bør derfor justeres og i højere grad afspejle det nærområde, den repræsenterer.
Kh
Walther Kjøng, tidligere skoleleder

1 Synes om

Det er en omfattende opgave at formulere skolepolitik. For mig at se, er visionspapiret her et gennemskrevet og sammenhængende bud. Med centrale overskrifter og mange spændende og inspirerende formuleringer på forskellige niveauer. Og vores værdigrundlag er tydeligt til stede.
Men Papiret behøver alligevel en skrap redigering såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Flere har påpeget, at det er vigtigt for læsningen af såvel hele papiret som de enkelte afsnit, f.eks. at kunne skelne mellem værdigrundlag, intentioner og konkrete forslag og handleanvisninger. Et tydeligere og klarere struktureret format.
Indholdsmæssigt forekommer flere formuleringer umiddelbart forførende men ved nærmere eftertanke måske lidt tilfældigt koblet og postulerende. Et par eksempler, bare fra 1. Afsnit:
“Folkeskolens formål: Børnene er det vigtigste vi har, for det er dem der skal arve denne verden.” Er de det vigtigste, eller er de blot vigtige? Skal de arve verden, eller blot tage del i ansvaret? Og er det fordi de skal arve, at de er det vigtigste vi har, eller er der også andre grunde? Og videre: “Deres kostbare tid skal bruges på at lære det, der kommer dem selv, fællesskabet og fremtiden til gavn. Det er derfor Alternativet siger, at alt starter og slutter med eleven.” Er deres tid kostbar? Man bliver jo allerede lidt stresset. Skal der ikke også bruges tid på noget, der ikke lige kommer til gavn? Er det lige præcis derfor Alternativet siger, at alt starter og slutter med eleven? Og hvad betyder egentlig den formulering. O.s.v.
I visionspapiret er det ikke entydigt, hvordan vi forstår den pædagogiske relation og hvilken læringsforståelse vi ligger til grund for vores tanker og konkrete forslag. Flere steder fremstår et noget mekanisk og instrumentel forståelse af læreprocessen og det er vel egentlig ikke sådan vi forstår udvikling og læring.

Min erfaring med specielt tekster der omhandler skole og pædagogik er, at grænserne mellem inspirerende formuleringer, postulerede sammenhænge og så varm luft er hårfin. Derfor hylder jeg lige præcis i en sådan kontekst umådeholdent flueknepperi.
Og indholdet vil fremstå klarere og reelt visionært, og vi vil selv være klogere efter en sådan redigeringsproces.

1 Synes om

Hej Torsten.

Det er generelt en udfordring at få forslagsstillere til at aflevere i det rigtige format (som matcher vores partiprogram).
Indtil videre er det blevet accepteret det, fordi det har været vigtigere at få noget politik igennem maskinen, end at afvise på baggrund af formatet. Men det er en af de ting, som POFO-gruppen har kig på og kommer med nogle initiativer omkring på et tidspunkt.

1 Synes om

Jeg er rigtig meget på linje med Rolf Jackson på denne.
Det er for langt, og kan med stor fordel strammes op. Jeg savner også et bredere fokus end blot det kreative - viden - men allermest viden om viden og evnerne og lysten til at finde den.

1 Synes om

Rigtig godt skriv, meget visionære tanker. Bakker Maj op i bemærkningen om en tydeligere adskillelse af visioner og forslag. jeg mangler dog de lokale virksomheder som mere konkret eksempel til at de skal indgå som netværk/ partnere for alle skoler

Tak for et meget fint og smukt formuleret forslag. Det er dejligt at se vores værdier foldet ud inden for et konkret område som skoleområdet!

Vi vil rigtig meget på skolens vegne og skolen er et oplagt sted at ”fylde på” når noget ikke fungerer. Der er en tendens til at udfordringer skal løses ved at de kommer på skoleskemaet. Skolens målområde er vokset kolossalt. Og det er en af grundene til at vi nu har en periode med ”heldagsskole”. I hvert fald for folkeskolens vedkommende. Det er godt at vi tror så meget på skolen, men spørgsmålet er om ikke skolen er blevet for overlæsset af faglige, sociale, samfundsmæssige og personlighedsudviklende opgaver.

Måske skal vi tænke på at gøre skolen ”mindre”. Arbejde på at børn og unge er kortere tid i skole. Skabe rum for andre typer af fællesskaber. Så de har mere tid til sig selv, hinanden og deres personlige interesser. Færre voksenrammer. Sætte børnene fri uden for skolen i stedet for alene at tale om at sætte dem fri og danne dem på deres egne præmisser, i skoletiden. Skoletiden vil altid være en ramme sat af voksne, med fastlåste og til tider forældede forestillinger om hvad der er godt for nutidens unge.

I et forsøg på at lave en vision for skolen skal vi også tale om glade, frække, ansvarsfulde og tænkende, børn og unge gennem hele deres hverdag. Så vi ser det unge liv i en helhed som voksne ikke kan fylde meningsfuldt ud med rammer. For slet ikke at tale om indhold.

Når vi taler skolevisioner synes jeg også vi skal tale visioner for hvordan skolen skal finde gode grænseflader til folkesundhed, familieliv, frihedsidealer, fritid, lokalsamfundets fælleskaber og også ungdomsuddannelser, videreuddannelse og et rummeligt og fleksibelt arbejdsliv, ikke mindst i det lokale perspektiv.

Men ikke alene løst i og af skolen.

Jeg er også, som alle andre tilhænger af at der skal findes en balance mellem færdigheder, kundskaber og dannelse, mellem indre og ydre motivation, mellem funktionelle undervisningssammenhænge og nysgerrig udforskning og mellem skolen som ”god anderledeshed” og som et sted der ruster eleverne til et konkret arbejdsliv.

Men jeg synes vi skal huske at skolen er en del af noget større og at en væsentlig diskussion er hvor stor en del. Hvad skal udfordres og løses i skolen og hvad skal vi sætte fri og ”udfordre” andre steder.

kh

Jesper Callesen (Medlem af POFO og Københavns omegns bestyrelse)

Lige et par konkrete kommentarer til den teksten som jeg på mange måder finder fantastisk nyskabende. Men som en anden skriver i tråden i de her sammenhænge skal vi vende alle ordene: ”Det er eleven, som står med århundreders udfordring”… det er jeg ikke sikker på jeg er enig i og jeg tænker at vi skal passe på ikke at tage børnene til indtægt for vores voksne agendaer, selvom det er i den bedste mening! Det er en måde velfærdssamfundet risikerer at blive for omklamrende på.

Et konkret forslag til at styrke elevers bevidsthed om hvad der foregår andre steder end i deres eget lille miljø kunne være social praktik og naturpraktik eller sprogpraktik på forskellige alderstrin.

Og så vi jeg gerne slå til lyd for at alt det vi som voksne synes er spændende i det globale og den store virkelighed ikke altid skal for tidligt ind i små menneskers liv, men at vi husker at fastholde et fokus på det allermest nære og jordbundne i det lokale og gennem den bevidsthed langsomt åbne for det store perspektiv.

Vi skal også have fokus på at de børn der har brug for regelmæssighed og forudsigelighed og har en sund indadvendthed ikke tabes fordi vi har et blik der er for åbent og eksperimenterende.

Sluttelig hæfter jeg mig også ved at der i forslaget står at undervisningen skal være ”problembaseret”. Det er den tradition som efterhånden har vundet indpas i alle uddannelsesinstitutioner, helt ned i indskolingen.
Det er en abstraktion, som er vanskelig og unaturlig for en del unge (og gamle). Det fordres at man i sin videnstilegnelse tager udgangspunkt i et problem frem for en fordomsfri nysgerrighed. Nysgerrigheden kan i sidste ende skabe mere viden, føre os helt nye steder hen og mange gange skabe bedre forankrede løsninger når det kommer til stykket.

Det er en klassisk diskussion mellem amerikansk/angelsaksisk problemfokusering og kontinental (tysk/fransk) syn på viden. Jeg synes vi skal indrette skolen mindre problemorienteret og mere løst udforskende i helheder baseret på indre motivation i læringssammenhænge hvor læreren er til rådighed og kan konsulteres i blandede sammenhænge i værksteder, forskellige medier, samtaler etc. Frem for de mere ensporede og ofte kunstigt etablerede problemsammenhænge.

Men alt i alt, hvor blev jeg glad da jeg læste ”Visionen” for den er stopfyldt med gode alternative tanker som vi kan arbejde videre med!

Kh
Jesper Callesen (Medlem af POFO og Københavns omegns bestyrelse)

Ja, alt (i skolen) starter og slutter med eleven.

Men elevens forudsætninger for at lære noget, de starter allerede når den bliver født, ca 6 år før den starter i skolen

Hvis eleven skal have en kinamands chance at over hoved udvikles (i modsats til som nu at afvikles) på den måde som vi alle ønsker, skal vi allerede sætte ind når barnet starter sit liv. Slet ikke med nogen form for undervisning, men med at eksponere barnet for alt det der ifølge Kassaras (SECL) er med til at styrke barnets mentale kredsløb, herunder bl.a alle indlæringsprocesser. Fordi hvis ikke dét er i orden, så kommer den enkelte at lide under det i resten af sit liv.

Foruden de store rent menneskelige tab, så koster, ifølge professor James Heckman, (Nobelpris i økonomi 2000), en socialt tabt årgang på 10.000 unge samfundet omkring 140 milliarder kr målt over en livstidsalder. Han har også beregninger, der dokumenterer, at en målrettet investering i børnenes første (0 - 6) år, ikke alene giver børnene bedre livsvilkår, men et større samfundsøkonomisk afkast, end det amerikanske aktiemarked har kunnet præstere i tiden efter Anden Verdenskrig.
https://www.mm.dk/vuggestuen-–-grundsten-konkurrencestaten

Ifølge Human Kapitaludvikling, vil en hensigtsmæssig reorganisering af den danske form for pasning af børn før skolestart (0 - 6 år) hvor alle får udviklet et balanceret og stærkt mentalt kredsløb, vil ca 98% af eleverne teoretisk være i stand til at lære alt det eleverne i dag har mulighed for at lære, men på bare den halve tid, og endda opnå en gennemsnitskaraktær på 12, mens ca 1,95 % af eleverne indenfor 9 år ville opnå et karaktergennemsnit på 11, og resterende elever ville på 10 år generere ca 7 i karaktergennemsnit (som i 2012 for alle elever er 6,6)

Sammenlagt ville Folkeskolen spare ca halvdelen (ca 20 mia/år) af hvad den koster i dag

Muligheden for at opnå det resultat indenfor 15 år er beregnet til 80%, hvorfor den reelle besparelse efter 15 år ville være i omegnen af 16 mia / år

Jeg er fuldt klar over at det er skolepolitik der udvikles i denne tråd, men vi bliver nød til også at tage fat på alt det destruktive der sker før eleven starter i skole, for elevens, samfundets og hele planetens skyld.

Gør vi ikke det, hvis vi bliver ved med at gøre som vi plejer, dvs ved ”hjælp” af gigantiske summer finansielt kapital, sørger for en kollektiv systematisk afvikling af børns mentale kredsløb, og dermed elevernes indlæringsevner, resulterer det i, at vi indenfor den næste generation har afviklet hele velfærdssamfundet. Ja, vi er jo sådan set allerede på god vej…

Men det er Å sat til verden for at ændre på, og gør vi dét kan vi også finansiere Alternativets alle gode visioner, både socialt og økonomisk

2 Synes om

Hej. Med mange års erfaring i skoleverdenen har jeg tit undret mig over, hvorfor grundskolen skal styres centralt, og hvorfor det skal koste ekstra at vælge en privatskole. For nylig hørte jeg argumenter for at gøre alle folkeskoler til selvejende institutioner. En god tanke og et skridt i den rigtige retning, men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og have helt frit skolevalg for alle a la den svenske model, hvor staten betaler samme beløb til alle slags grundskoler. På den måde kan man selv vælge skole efter interesse og livsholdning uden at lide unødige økonomiske afsavn. Parret med organisationsformen selvejende institution vil antallet af gode skoler og kompetent ledelse regulere sig selv. Yderligere slipper vi for forskningsmæssigt uhensigtsmæssige store institutioner
Et andet område er lærerfunktionen. For snart mange år siden fik vi meritlærere, som fagligt var på højde eller over niveauet for seminariumuddannede. Denne ordning er lovfæstet men meritterne har aldrig fået fodfæste og er i den grad blevet modarbejdet af DLF. Blandt andet skal man starte helt forfra lønmæssigt og bliver uofficielt sorteret fra ved jobsøgning. Bertel Haarder ved en del om den problematik og har tilbage i 2009 revset DLF for deres diskrimination af denne lætergruppe i øvrigt i samarbejde med undertegnede. Mvh Walther.Kjøng - for en liberalisering af skoletilbud og en opblødning af fagrænser.

Har I set dokumentaren Alfabet (teaser: Alphabet (2013) | Trailer | Ken Robinson | Yang Dongping | Andreas Schleicher - YouTube, kan ses i fuld version på Filmstriben.dk med dit bibliotekslånerkort)?

Jeg tænker den er meget inspirerende til hvordan vi skal nytænke fremtidens skole. Børn SKAL ikke lære, tværtimod, skal vi have tillid til at vores medfødte nysgerrig og opdagelsestrang nok skal få os lært det hver enkelt af os har brug for, hvis vel og mærke vi sørger for et læringsmiljø hvor deres nysgerrighed kan blive stimuleret og hvor de kan engagere og fordybe sig i viden, materialer etc. (à la forældrene til drengen i filmen, som aldrig har gået i skole).

Jeg er helt enig. Lige såvel som samfundet skal lægges i en støbeske og forandres på grund af de ændrede globale forudsætninger, så skal den allermest grundlæggende del af Danmark også tænkes om. De 2 systemer bør nok samtænkes til en helhed.

Jeg lægger en video på her, som jeg synes udstiller paradokserne på smukkeste vis.

2 Synes om

DEN NYE SKOLEPOLITIK TIL FORUM 17 April 2016:

Alternativets skolepolitik
1.0 Grundskolens formål
Børnene er det vigtigste vi har, for det er dem, der skal arve denne planet. Både Danmark og verden
står over for udfordringer, der er så alvorlige, at vi får brug for al den viden, opfindsomhed og
kreativitet som vi individuelt og kollektivt kan mønstre. Det drejer sig ikke mindst om at håndtere
de tre store kriser – system-­, empati-­ og klimakrisen – som kræver helt nye svar og ideer. For
Alternativet spiller uddannelse en nøglerolle i den bæredygtige omstilling. For Alternativet er
uddannelse båret af nysgerrighed og læringen er ikke begrænset til børne-­ og ungdomsårene, men er
livslang. Det er en proces, der foregår fra det øjeblik, barnets sanser er færdigudviklede – og indtil
det øjeblik, det enkelte menneske drager sit sidste åndedrag. I den proces befinder grundskolen sig.
Grundskolen har en vigtig opgave i at sikre, at eleverne klædes ordentligt på til at begå sig i et
bæredygtigt samfund, hvor man arbejder på at sikre en bedre balance mellem den sociale,
miljømæssig og økonomiske bundlinje.
Alternativet ønsker at sætte skolen såvel som børnene mere fri, så børn og skole i fællesskab kan
gøre brug af de ressourcer og kompetencer, de besidder, og så der bliver plads til, at den enkelte
skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af
hverdagen og de strukturelle rammer for skoledagen.
Skolens formål skal dog i alle tilfælde være at lede børn til at udfolde deres talenter, både de
kreative, åndelige og boglige, så de bliver i stand til at skabe værdi for sig selv og andre. Derfor
tager Alternativets skolepolitik udgangspunkt i et princip om, at læring er livslang, og at al
uddannelse starter og slutter med den enkelte elev selv, fordi vi lærer forskelligt og i forskelligt
tempo.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at skolen skaber aktive medborgere, der har globalt udsyn og
lyst til at engagere sig i samfundet. Samtidigt skal skolen selvfølgelig prioritere arbejdet med at
forankre basale demokratiske værdier såsom frihed til forskellighed, empati, lighed og
medborgerskab i den enkelte elev.
2.0 Grundskolens rammer
Alternativet ønsker at skabe en skole, hvor de pædagogiske og didaktiske rammer sidestiller
teoretisk og praktisk viden og danner hele mennesker, som har mulighed for at udvikle deres
talenter inden for mange forskellig e fag og at dygtiggøre sig til det, de selv vælger og drømmer om
at føre ud i livet.
1
Hvis dette skal lade sig gøre, kræver det imidlertid flere ting:

  1. For det første skal skolen give lige stor plads til forskellige kompetencer, intelligenser og
    færdigheder, og anerkende, at alle mennesker er talentfulde.
  2. For det andet skal skolen sættes fri til selv at definere, hvordan den vil være skole i et
    samspil mellem, elever forældre, lærere og ledelse og lokalmiljøet. Naturligvis skal der være
    overordnede mål, men inden for disse skal skolen have stor frihed til selv at definere
    indholdet og rammerne. Skolens egen udvikling skal defineres af og med skolen selv og
    ikke i sammenligning med andre skoler. Samtidigt skal skolerne både have frihed til at
    eksperimentere og bedre mulighed for at udnytte de lokale kræfter, fx ved at inddrage
    iværksættere, kunstnere, kulturinstitutioner, NGO’ere, medier m.m. i undervisningen.
  3. For det tredje ønsker Alternativet en skole, som danner til demokrati ved selv at være
    demokratisk. Eleven skal ikke blot lære om demokrati, men gøre sig sine egne erfaringer
    med demokrati i skolens hverdag. Derfor skal skolen fremme at eleven er deltagende og
    medbestemmende i, hvordan skolen styres, hvordan eleven lærer, og hvad eleven skal lære
    om.
  4. For det fjerde vil Alternativet gøre skolen til et ressourcecenter for elevernes egne projekter
    med bemandede værksteder stillet til rådighed for elevernes skaberlyst.
    2.1. Ligestilling af kreative og teoretiske evner
    Kreative fag skal tildeles samme betydning og værdi som akademiske fag, fordi i værksætteri, kunst,
    kultur og innovation kommer til at spille en stadigt stigende rolle i fremtidens bæredygtige
    samfund. Det skal være lige så sejt at være god til håndværk og iværksætteri som at være god til
    dansk eller matematik.
    Desuden skal elevens egen nysgerrighed i højere grad fungere som drivkraften i elevens udvikling
    og uddannelse. Dette kræver en overvejende formativ evalueringskultur, hvor eleverne får
    individuel feed-­back på alle præstationer, og hvor succes eller fiasko ikke står og falder med en god
    placering i en test eller et 12-­tal i en dansk stil. Et formativt feed-­back-­system i alle fag sikrer, at de
    kreativt stærke elever anerkendes efter samme parametre som de bogligt stærke.
    2
    2.2. Den gode skole skabes gennem samarbejde: lærere, elever, forældre
    og samfund
    Et stærkt samarbejde mellem skole og hjem
    Grundskolen er alles ansvar. Lærere, elever, forældre og samfundet må samarbejde om at udvikle
    skolen. Tilliden mellem skolen og hjemmet er ekstremt vigtig for både elevens trivsel, læring og
    dannelse, ligesom forældrene har en vigtig opgave i at medvirke til at understøtte deres barns
    lærings-­ og dannelsesproces. Derfor er det nødvendigt at forældre ikke kun er forældre derhjemme,
    men også på skolen gennem aktiv deltagelse i skole-­/hjemsamarbejdet og andre skolerelaterede
    aktiviteter.
    Lærerens rolle
    Alternativet ønsker at lærerprofessionen lyser af faglig stolthed og passionerede lærere. Læreren
    skal ikke blot være faglig ekspert og underviser, men også facilitator af et rum for læring,
    inspiration, kreativitet og udfoldelse. Det kræver imidlertid, at lærerne får gives plads, ressourcer og
    tillid til at shine og til kontinuerligt at eksperimentere med og udvikle faget i både teori og praksis.
    Derfor skal lærerne gives tilpas med fleksibilitet, tid og ressourcer til at forberede undervisningen,
    og at de skal have tid til og krav på muligheder for at indgå i inspirerende sparringsfællesskaber
    med andre lærere, som fordrer kreativitet og mulighed for udvikling af egen faglighed.
    Læreruddannelsen er en af de allervigtigste uddannelser, derfor bør den tildeles høj prioritet i det
    uddannelsespolitiske landskab. Alternativet ser muligheden for at vælge en fem-­årig
    læreruddannelse som en oplagt mulighed, dog under den klare præmis at koblingen mellem teori og
    praksis skal styrkes, således at en opgave ikke blot har et teoretisk sigte, men præsenteres, forstås
    og løses gennem et meningsfuldt praktisk formål. Uddannelsen bør endvidere have et stærkt fokus
    på klasseledelse i praksis, dannelse, didaktik og metodekritik. Det afgørende er, at alle kompetencer
    er til stede i skolen, både de praktiske, teoretiske og humanistiske, således at eleverne har
    forskellige rollemodeller, som samtidigt kan medvirke til at nå Alternativets vision om at skolen
    skal være for hoved, hånd og hjerte.
    Lærere og pædagoger i et stærkt samarbejde
    De yngste elevers udfoldelse og dannelse er afhængig af e t stærkt samarbejde mellem pædagoger og
    lærere i grundskolen, der løfter fagligheden og udvikler alsidige læringsmiljøer i fællesskab. De to
    faggrupper har en fælles opgave i at anskue – og anspore eleverne til at anskue – konflikter og
    problemer som muligheder for læring.
    2.3. En åben grundskole
    Grundskolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af perspektiver og
    erfaringer. Alternativet ønsker, at skolen kan fungere som et lokalt samlingspunkt og åbent
    medborgerhus, hvor flere tager del og kommer for at lære. Skolen skal åbne sig og inddrage
    3
    nærmiljøets kræfter, men den skal også berige og blive beriget af lokalsamfundet. Det kan f.eks.
    foregå ved, at skolen stiller lokaler og faciliteter til rådighed for lokale foreninger, iværksættere og
    frivillige, som til gengæld kan bidrage til undervisningen i håndværk, iværksætteri, bæredygtig
    udvikling og meget mere. Nye statsborgere i Danmark kan også bruge skolens faciliteter og rum til
    at mødes med hinanden og etniske danskere for at fremme integration, sameksistens og fællesskab.
    2.4 Den lokale skole
    Alternativet ønsker den lokale skole tilbage. Den lille lokale skole er med til at give energi og
    mening til lokalsamfundet og skal vurderes ud fra den lokale værdi og det lokale engagement, de
    bidrager med og genererer. Ved at styrke den lokale skole skaber vi samtidigt bedre forudsætninger
    for, at små-­ og mellemstore byer kan fastholde og tiltrække nye borgere.
    Mærkesag: Bevar de lokale grundskoler i Danmark
    Lokale skoler er ofte afgørende for udviklingen i mindre byer. Derfor bør små skoler ikke kunne lukkes med
    henvisning til effektiviseringer. Deres eksistensberettigelse bør afhænge af den virkelyst, værdi og mening,
    som skolen skaber i lokalmiljøet. På samme måde skal det være muligt for lokale aktører at oprette nye
    lokale grundskoler i overensstemmelse med lokale behov og muligheder.
    2.5. Æstetiske, dynamiske og grønne omgivelser
    Skolen skal have flere inspirerende inde-­ og udearealer, der indbyder til bevægelse, sansning,
    fordybelse og leg. Alle skoler skal ikke være ens eller være designet og udformet som billige,
    masseproducerede bygninger. Tværtimod bør enhver skole have sit eget udtryk, som giver mening
    for elever, forældre, lærere og lokalsamfund, og de samme aktører skal være en aktiv part i at
    bestemme udformning, indretning og udsmykning af skolen.
    Alternativet ønsker en skole, der aldrig bliver statisk – heller ikke i det fysiske udtryk. Derfor skal
    skolen være foranderlig og dynamisk, og eleverne skal kunne lege og ændre på bygningernes
    æstetiske udtryk sammen med lokale kunstnere, iværksættere og andre aktører. Således kan
    fremtidens skole både indeholde køkkenhaver, udendørsværksteder, og kreative værksteder, hvor
    eleven kan udvikle sin nysgerrighed og opfindsomhed.
    Som en del af den grønne omstilling skal skolen gå forrest i at lære eleven om cirkulær økonomi i
    både teori og praksis. Det bør ligge integreret i enhver skoles DNA, at bæredygtige energiformer,
    genbrug og genanvendelse bør prioriteres i praksis for at uddanne børn til at se materialer som
    dyrebare, affald som ressourcer og afføring som gødning.
    4
    3.0 Grundskolens indhold
    Skolen skal være et sted, hvor der er plads til alle, og hvor eleven udv ikler både menneskelige og
    faglige værdier og evner. Skolen skal derfor være dannende, mangfoldig, bæredygtig og skabende.
    3.1 Den dannende skole
    En dannende skole skal både fylde eleven med viden om fag og håndværk, lære eleven om
    fællesskab og demokrati samt fremme selvindsigt, glæde og livskvalitet. Elevernes naturlige
    nysgerrighed bør fungere som udgangspunktet for uddannelse. Skolen skal omfavne elevens lyst til
    at gøre en forskel, der hvor eleven selv ser behovet. Med stor respekt for det eleverne allerede er og
    kan, skal skolen danne til, at vi i fællesskab kan finde løsninger på virkelige problemer i den
    virkelige verden. Samtidigt skal vi turde lade dannelsen være så famlende, usikker og
    langsommelig, som den ofte er, fordi vi sjældent kender svarene på forhånd.
    Mærkesag: Etik og moral/praktisk filosofi på skoleskemaet
    Begreber som etik og moral bliver hurtigt alt for abstrakte for grundskolens elever. Ikke desto mindre udgør
    de nogle af grundpillerne i vores samfund, som alle elever bør kende til. Derfor bør praktisk filosofi, hvor
    eleverne udfordres af etiske og moralske dilemmaer, både virkelige og tænkte, indgå som en integreret del af
    undervisningen fra 0. – 9. klasse.
    Mærkesag: Kunst og kultur på skoleskemaet
    I Alternativet tror vi på, at kunst og kultur er en del af menneskets DNA. Kunst og kultur hjælper eleverne
    med at fordybe sig og lytte til hinanden, og det kan stimulere en anden form for læring, end man får i de
    boglige fag. Kunst og kultur fungerer endvidere som centrale elementer i den brobygning, som er nødvendig
    i en globaliseret verden. Kunst og kultur humaniserer og skaber mennesker. Alternativet ser kunst og kultur
    som helt centrale svar på empatikrisen, hvorfor disse bør have større plads i skolen end det er tilfældet i dag.
    3.2 Den mangfoldige skole
    Mangfoldighed og rummelighed er grundlæggende værdier i det danske samfund. Skolen skal
    bygge på centrale demokratiske værdier som empati, lighed, ligeværdighed, tolerance og respekt for
    andres holdninger, kultur, seksualitet og religion. På samme måde skal skolen fungere som et åbent
    vindue til den omkringliggende verden og udfordre generaliseringer, fordomme og stereotyper over
    alt. I den forbindelse har den enkelte lærer en afgørende opgave i at vise, hvordan mennesker er
    forskellige både i forhold til social baggrund, levevis, kultur og religion.
    Mærkesag: Globalt medborgerskab som obligatorisk fag fra 0. til 9. klasse
    Faget Globalt medborgerskab skal sætte eleven i stand til at agere i en globaliseret verden, og eleven skal
    undervises i kultur, religion, samfund og medborgerskab. Faget skal desuden introducere eleven for de
    grundlæggende demokratiske rettigheder, retten til uddannelse, mm., bl.a. ved at inddrage FN’s
    Børnekonvention, FN’s mål for global bæredygtig udvikling, Grundloven og
    Menneskerettighedskonventionen i undervisningen.
    5
    Mærkesag: Fysisk og mental sundhed på skoleskemaet
    I grundskolen skal eleven både lære om og arbejde med sundhed. Dels skal der oplyses om kost, ernæring og
    motion, dels skal sund livstil praktiseres direkte i skoletiden –fysisk som mentalt. Mere undervisning skal
    flyttes fra klasselokalerne og ud i naturen, så eleverne kan bevæge sig, og samtidigt skal der serveres sund og
    økologisk mad i skolen. Grundskolen skal tillige have fokus på mental sundhed og lære eleverne at mærke
    efter, hvordan de har det – f.eks. gennem meditation.
    Mærkesag: Kontinuerligt fokus på køn, seksualitet og normativitet
    Synet på og forståelsen af køn og seksualitet skabes allerede tidligt i livet. Derfor bør grundskolen have et
    stærkt og kontinuerligt fokus på elevernes syn på ligestilling, kønsroller, minoriteter og seksualitet, bl.a.
    gennem udfordring af fordomme og stereotype kønssyn (som det kendes fra f.eks. ’Normstormerne’).
    3.3 Den bæredygtige skole
    Alternativet ønsker, at grundskolen nærer den ydmyghed, som menneskeheden og jorden har brug
    for. Skolen skal lære eleven at passe godt på planeten, fordi vi ikke kan bruge ubegrænset løs af
    ressourcerne, når vi lever på en planet med begrænsede ressourcer.
    Derudover skal skolen inspirere eleven til at se naturen som vores ansvar, men ikke vores ejendom.
    Dette skal ske ved, at eleven ikke blot læser om naturen i en bog, men faktisk kommer ud og
    mærker og føler den. Kort sagt skal eleven ud i naturen, og naturen skal ind i eleven. Kun på den
    måde kan vi (ud)danne vores kommende samfundsborgere til at passe godt på vores klode.
    Mærkesag: ’Bæredygtighed, klima og økologi’ som obligatorisk fag fra 0. – 9. klasse
    I dette fag skal eleverne undervises i klimaforandringer, miljø og økologi. Faget skal belyse årsager til og
    perspektiver på klimaforandringerne, både nationalt og globalt, samt skabe rum for løsningsmuligheder på
    både mikro-­ og makroniveau.
    Mærkesag: Obligatorisk naturskole
    Med inspiration fra Varde Kommune bør alle grundskoler indeholde obligatorisk naturskole fra 0. – 9.
    klasse.
    Mærkesag: Skolehaver i alle danske grundskoler
    Alle grundskoler bør have økologiske skolehaver, hvor årstidens grøntsager dyrkes og indgår i skolen kost.
    3.4 Den skabende skole
    Eleven skal involveres i at skabe sin egen uddannelse og tage medansvar for processen.
    Succeskriteriet er ikke 12-­taller, men livslang læring samt begejstrede, engagerede og nysgerrige
    elever.
    Skolen være et frirum, hvor eleven får tid og plads til at eksperimentere, gå på opdagelse, opfinde
    og være kreativ uden at skulle være bange for at gøre noget forkert eller skulle vise et bestemt
    6
    resultat. Der skal være en positiv fejlkultur på skolen, hvor det at begå fejl er en nødvendig del af en
    skabende proces frem for forkert adfærd, som straffes. Iværksætteri og problemløsning skal være en
    naturlig tilgang til livet, lige så vel som fordybelse og stilstand. Den skabende skole står aldrig
    stille, men er i gang med at lære hele tiden.
    Mærkesag: Iværksætterrugekasser og innovationscentre på alle skoler
    Alternativet ønsker, at der til alle grundskoler tilknyttes en iværksætterugekasse og et innovationscenter, som
    både kan indgå som en del af undervisningen, men som også er bemandet efter skoletid, så eleverne her kan
    arbejde videre med deres ideer i fritiden. Både fysiske iværksætterprojekter såvel som kunstprojekter og
    teoretiske projektforløb skal kunne udvikles og afvikles med skolens hjælp.
    Mærkesag: Formativ evalueringskultur
    Evalueringsmetoderne i grundskolen bør i overvejende grad være formative frem for summative. Eksempler
    på gode formative evalueringsmetoder er portfolioprojekter og elev-­til-­elev-­sparring. Det er afgørende for
    både det faglige niveau, elevens trivsel og lærerens faglige integritet, at grundskolen bruger de nødvendige
    ressourcer på løbende, individuel vejledning af den enkelte elev.
    7

Storkreds Sjælland
Vedr. punkt 7 på Politisk Forums dagsorden 17/4 2015.
Ny behandling af folkeskolepolitik.
Beslutning: Vi betragter papiret som foreløbigt. Vi foreslår en yderligere kvalificering så vi får et mere klart og forståeligt forslag. Udkastet til skolepolitikken er skrevet i et pædagogisk sprog og tilhøre et sprogligt domain af høj faglighed. Det kan være en god ting at have fokus på at gøre budskabet mere folkeligt i sine formuleringer og dermed lettere at sælge politikken til danskerne.
Desuden mener vi at det vil hjælpe meget på forståelsen af skolepolitiken, hvis det bliver præsenteret i en skabelon, som forslået af koordineringsudvalget med hensyn til ny POFO/POLA proces. Vi foreslår at dele papiret op i to dele: Vi sender visions delen til omformulering i henhold til den nye POFO proces og stemmer på mærkesagerne hver for sig, dvs. en for en, hvorvidt de skal med i idekataloget. Vi håber, at der her bliver mulighed for at få lavet lidt om på formuleringerne inden afstemning af mærkesagerne, for at fx fjernet ord som ”alle” eller ” stærkt og kontinuerligt fokus”. Se under afsnittet overordnet. På den måde får Carolina noget at arbejde videre med, når der skal forhandles skolepolitik i folketinget, mens skolepolitikens overordnede vision venter på næste POFO.
Begrundelse:
Vi er i princippet enige om indholdet i forslaget, der indfanger, hvad skolen skal handle om: At sætte andre fri.
Udgangspunktet er folkeskolens formålsparagraf, hvor der lægges vægt på kundskaber, færdigheder lyst til at lære, fortrolighed med dansk kultur og historie samt udsyn til andre lande, samspil med naturen og alsidig udvikling. Hertil skal fordybelse, virkelyst, erkendelse, fantasi tillid, deltagelse, medansvar, pligter og rettigheder, åndsfrihed, ligeværd og demokrati sættes i spil.
Det er en rigtig god paragraf som stemmer fint overens med Alternativets værdier.
Den ånd skal der holdes fast i, men der skal mere præcision i både sprog, indhold og præsentation. Det skal være klart, at det handler om dannelse og ikke om teknik og kontrol som den nuværende uddannelsesreform er så fuld af. Det kræver bl.a. en stor opmærksomhed på de begreber, der anvendes. I teksten er der begreber, som hører til i en anden forståelse af skolens formål nemlig ideen om konkurrencestaten. Det er vigtigt, at budskabet formuleres endnu mere klart, end det er nu.
Overordnet – hvem henvender skolepolitikken sig til.
Man får et indtryk af at Alternativet henvender sig de forældre, elever og lærer som har et stort fagligt, intellektuelt overskud og lader de svage elever i stikken. Det stiller store krav til parterne at få det hele til at fungere i praksis, hvis man ikke har nogen klare mål, læseplaner, struktur og enkel evaluering. Der er en risiko for at skolesystemet let vil fragmentere i gode og dårlige skoler.
I områder hvor der er stor kapacitet af ressource stærke forældre og kompetente lærer, vil det fungere. Andre steder kan man risikere at lærer, skoleledere og elever taber tråden og det kommer til at sejle. Økonomisk vil det være en dyr skole, der også er afhængig af frivillig arbejdskraft fra forældre og andre i lokalsamfundet. Ikke alle lokalsamfund har det overskud til at lave en sådan ambitiøs skole – hvad gør man så? Vi skal skrive klart i vores politik, at vi synes grundskolen er vigtigt og at vi er klar til at tilføre de nødvendige økonomiske ressourcer ind i undervisningssektoren. Det fremgår kun uldent i dokumentet.
Under mærkesager skal vi undgå formuleringer med ord som ”alle”:

”Alle grundskoler bør have…”
”Iværksætterrugekasser og innovationscentre på alle skoler.”
Skolehaver i alle danske grundskoler er ikke praktisk muligt alle steder. I centrum af KBH? Iværksætter rugekasser på alle skoler. Sådanne forslag er for rigidt. Det må gøres mere fleksibelt. Ved at tilføje “der hvor det er praktisk muligt og hvor de involverede parter kan få det til at fungere. Det ender galt på den måde det er forslået.
Kontinuerligt fokus på køn, seksualitet og normalitet. ”… have et stærkt og kontinuerligt fokus på elevernes syn på ligestilling osv.”
Forslaget i denne mærkesag er så hårdt formuleret, at der ikke er plads til børn fra Johovads Vidner, Muslimske miljøer, eller konservative forældre, der ikke deler disse holdninger. Hvor skal de elever være?
Bør omformuleres til fx ”at folkeskolen skal øge elevernes bevidsthed om problemer omkring ligestilling, kønsroller, minoriteter og seksualitet og hvilke holdningsmæssige, politiske og religiøse faktorer der bestemmer normen i et samfund.”
Kompetence: Her ligger et økonomisk menneskesyn til grund, ikke et humanistisk. Det er mennesket som arbejdskraft og ikke menneskets personlige dannelse der er på spil. Det gælder blot beherskelse af færdigheder, ikke træning af den personlige afgørelse Det er forbundet med ideen om livslang læring og målbare værdier. Der fokuseres på, hvad mennesker skal lære, ikke på hvilke mennesker, der skal komme ud af det. Den humanistiske dannelsestradition knytter sig til frihed og personlighedsdannelse. Kompetence kan ikke opstille dannelsesmål, da det drejer sig om at besidde specifikke færdigheder. Ordet kunne evt. erstattes med kundskaber og færdigheder?
Afsnittet om formål: skolen skal” lede” børn, kan måske erstattes med skolen skal” støtte” børn? Skolen ”skaber aktive medborgere” kan måske erstattes med ”fremelsker virkelysten hos eleverne”? Pointen er, at det er frihed til selvstændige afgørelser, der skal støttes og fremelskes.
Dannelse er ideen om, at mennesket kan forbedre sig selv og sit liv gennem at uddanne sig. Det er både et mål og en proces. Det handler om det gode liv og det harmoniske menneske. Dannelse er mål for det gode liv, pædagogikken er vejen derhen. Uden dannelse, giver det ikke mening, at tale om nytten af kundskaber.
Kommentarer til indholdet i forslaget.
Den autonome skole
Et humanistisk dannelsesperspektiv om det gode liv og det harmoniske menneske skal ikke blot kunne aflæses i sprogbrug, men også i indholdet.
Her nævnes den åbne skole, den lokale skole, den gode skole, den dannende skole, den mangfoldige skole, den bæredygtige skole.
Det er fint. (Måske den dannende skole lige kan ændres til den livsforberedende skole?) Et afsnit om den autonome skole. altså en skole, der er selvstændig og myndig i sin egen ret vil signalere, at tanken ikke er at styre, men at drage omsorg. Der er allerede flere sætninger om det i afsnittet ”skolens rammer”
Filosofi, kunst, kultur og historie på skemaet
Vær opmærksom på, at praktisk filosofi på skoleskemaet (se mærkesag side 5) kræver en veludviklet abstraktionsevne og kritisk sans, som mange nok ikke har. Måske bør etikken i stedet fastholdes som en kulturel og fagligt indlejret dimension i skolens virke? Filosofiske spm. som ”hvad er det gode menneske, hvad er det gode samfund, hvordan behandler vi andre mennesker, hvordan behandler vi naturen, hvad er skønhed og kunst” passer jo fint ind i de mange gode tanker det nuværende forslag har med og kan udvides til tanker om forholdet mellem eleverne og forholdet mellem lærer og elever.
Mærkesag side 5 kunst og kultur Kan udvides med historie (de formålsparagraf stk. 1- Formålet med at lytte til historien er, at den giver flere valgmuligheder, når man skal vælge sit eget synspunkt. Det er livskunst, der er på tapetet her. Dvs evnen til at bedømme mennesker, livssituationer og livsværdier. Historien er en inspirationskilde til at skabe ny viden. Denne skabende proces, passer fint sammen med kunst og kultur, men vil nok kræve lidt ændringer i teksten.
Eleverne
Vi vil foreslå, at der laves et afsnit med overskrift eleverne. Her kan samles betragtninger om det at lære, om relationer, om ligeværd og tillid.
Vi vil foreslå, at det tydeliggøres, at elever lærer forskelligt og over forskellig tid og det skal undervisningsformen tage højde for.
Lærerne
Læreren skal lyse af faglig stolthed er måske at overdrive en kende. Det kan måske udtrykkes lidt mere forsigtig. Men lad os give dem fri og tro, at der kommer noget godt ud af det.
Ideen om en 5 årig uddannelse er ret forpligtende, måske bør det afklares, om det er den vej sagen skal gå, inden det meldes ud i et partipolitisk program? Til gengæld foreslår vi, at der her gives tilsagn om at genindføre den seminarietradition, der tidligere har hersket?
For at kunne bidrage til børns dannelse må læreren selv være en del af denne dannelse. Det sker på baggrund af uddannelsen indhold og form, men også af den kultur seminarietraditionen bygger på og som nu er ved at forsvinde. Det er en kæmpe udfordring at uddanne lærere i identitetsløse bygninger af glas og stål (som har erstattet flere af vore smukke seminarier) – også selv om indholdet af uddannelsen på et tidspunkt igen formelt tager udgangspunkt i dansk demokrati og åndsliv. De studerende skal ikke blot læse sig ind i vores kultur - de skal også mærke den! Med nedlæggelse af en række seminarier og sammenflytning med andre uddannelser i store bygninger er det meste af seminarietraditionen forsvundet. Den må genoprettes på en eller anden måde. Måske vi skal overveje muligheden for at decentralisere de store uddannelsesenheder?
Forslag:
At der arbejdes videre med teksten og at den vurderes af faglig ekspertise som er enig med os om at tage afsæt i frihed og demokrati. eks kan lektor Brian Degn Mortensen nævnes. Han vil gerne komme til et møde og måske også kigge/bidrage til teksten.
Brian Degn Mårtensson er lektor på University College Sjælland og cand. pæd. i pædagogisk filosofi fra Århus Universitet. Han har arbejdet med pædagogik og uddannelse i mange år, og har udgivet en række bøger herom. Blandt de nyeste udgivelser er “Skolens praksis – tilgange til pædagogik, undervisning og læring” “Pædagogikkens evige genkomst” og “Konkurrencestatens pædagogik” . Dertil kommer en lang række artikler, kronikker og blogindlæg om filosofi, videnskabsteori, uddannelse, pædagogik, politik m.m…
Jakob Jespersen (f. 1948) er folkeskolelærer og har mange års undervisningserfaring med børn og unge i Danmark og Zimbabwe og med unge og voksne i Danmark og Nepal. Han har udviklet undervisningsmaterialer inden for bl.a. miljøbelastning, tilpasset teknologi, landbrug og lokaldemokratiudvikling. I tilsammen 15 år har han fungeret som rådgiver for udvikling på landet i Zimbabwe og Nepal. I Zimbabwe var han byggeleder på et demonstrationscenter for tilpasset teknologi i Zimbabwe og for et grønt spildevandssystem i Danmark. I en årrække har han bidraget med artikler i skolemagasinet Opinion og senest også i fagbladet Folkeskolen.

Niels Poul Dreyer og Ruth Johnsen

2 Synes om

Tak til Niels og Ruth for en god beskrivelse af skolepolitikkens mangler. Jeg har skrevet et længere indlæg til den første behandling - der er ikke sket meget nyt. Problemerne i mine øjne er hovedsaglig:

  • Økonomien?
  • Urealistisk opfattelse af forældres -, områdets - og elevernes engagement.
  • Dannelses-, menneske- og skolesyn skal være klarere.
    Tilslutter mig ønsket om, at man to-deler - vedtager uproblematiske mærkesager - men tager hele visionen en gang til. Den skal være bedre.

Det hele lyder så pænt og så lidt konkret at det er fup det hele.
Så længe at det læreren som taler, så lære eleverne ikke noget.
Så længe at undervisningen ikke har sammenhæng med samfundet så forbliver skolen meningsløs opbevaring.

Visionen er stærk og løftende og forlænger 60’ og 70’ernes tanker om den kreative intelligens. Men vi skal ikke lukke øjnene for skyggesiden: vi har en stor del af generationerne fra 90’erne og 00’erne, som ikke kan læse/skrive eller regne. Det bliver vi nødt til at tage hånd om. Sålænge holdningen i visionspapiret er som denne:
“Det skal være lige så sejt at være god til håndværk og iværksætteri som at være god til dansk eller matematik”,

  • så mister vi balancen. Der burde ikke være grund til at lave dette skel. Hvorfor skal håndværkere og iværksættere være dårlige til at læse og regne? Og omvendt?
    Ting tager tid, og indøvelse af de basale færdigheder tager utrolig lang tid og kræver koncentration og vedholdenhed - og endnu mere i digitalt forstyrrede rum. Ikke sådan at forstå, at der ikke kan leges eller det er sjovt, men sådan at forstå, at øvelser og træning er en nødvendig forudsætning for tilegnelse af basale færdigheder. Hvis vi ikke kan læse/skrive eller regne, så er vi tabt for det meste af visionens perspektiver. Hav dette med i visionen: læring kræver tid og ro, gentagelser og rytmer.

Da skolepolitikken endnu ikke offentliggjort, tillader jeg mig følgende lille citat:

"Læring er en kompleks og mangfoldig proces.
Det er følelserne i situationen hvor man lærer noget - der bestemmer hvordan og hvor godt man husker.
Læring begynder med stemningen og den stemthed, der er i en situation.
Følelserne binder hukommelsen."

Citatet, som jeg har noteret for flere år siden skal angiveligt stamme fra hjerneforsker Kjeld Fredens, som i 2012 udgav bogen: “Mennesket i Hjernen” som han fortæller om her: Kjeld Fredens om "Mennesket i hjernen" - YouTube.

Jeg håber vor skole-, vor læringspolitik understøtter vore fagprofessionelles mulighed for at arbejde med denne og nyere viden i deres professionelle virke.

Det første problem er at oplægget er så langt at det er uforståeligt.
Dernæst skal det være elevens evner som skal udvikles i alle retninger. Det er eleven som skal i centrum og ikke undervisningsministeren, ikke skolelederen eller ikke skolelæreren. Eleverne skal udfordres på alle måder.

Det er et spændende oplæg eller forslag. Jeg har dog et par kommentarer og spørgsmål.
Hvad betyder " Sæt folkeskolen fri" ?
Kommentar:
Jeg kunne godt tænke mig, at børnene var med til at designe deres egen skoledag. At de havde mere indflydelse og medejerskab. Det kan de sagtens og det har jeg beskrevet i min bog " Vores Skole" af Birthe Krabek
Jeg ved godt at dette er et gammelt forslag - men jeg synes det er værd at bygge videre på.
Jeg kan desværre ikke se noget nyere og jeg har flere kommentarer, men måske har det ikke længere en relevans. Tak