TITEL PÅ FORSLAGET
Alternativets skolepolitik - visionspapir
Forslagstekst
Alt starter og slutter med eleven
En skole for hoved, hænder og hjerte
Sæt folkeskolen fri
Læreren viser eleven det, eleven ikke selv ser
Dannelse til livet først og fremmest
At lære ud fra begejstring og forundring ved livet
Værdsættelse af det kreative håndværk, kunst og kultur
Bæredygtighed som integreret del af undervisningen
Eleven som fremtidens iværksætter og globale medborger
Alle mennesker er talentfulde, hvis de kan gøre det, de elsker
Spørgsmålene er vigtigere end svarene
En positiv fejlkultur, hvor fejl er del af den skabende proces
Skolen ud i naturen og naturen ind i skolen
Folkeskolens formål
Børnene er det vigtigste vi har, for det er dem, der skal arve denne verden. Deres kostbare tid skal bruges på at lære det, der kommer dem selv, fællesskabet og fremtiden til gavn. Det er derfor, Alternativet siger, at alt starter og slutter med eleven. Det er eleven, som står med århundreders udfordring i omstillingen til et bæredygtigt samfund, og folkeskolen er til for eleven.
Skolens vigtigste formål er at fremme elevernes viden, ballast og redskaber med henblik på at sætte eleverne i stand til at kunne håndtere fremtidens udfordringer generelt og udfordringen med at passe godt på vores klode specifikt. Skolen har et stort ansvar for at lære eleverne, hvordan de handler i en fremtid, vi endnu ikke kender, men som har betydning både for os selv, for menneskeheden og for livet og verden i det hele taget. Skolen skal klæde eleverne på til at kunne fungere som globale medborgere i mange typer fællesskaber – ikke mindst internationale.
Den dannende skole
Derfor skal skolen være et sted, som fylder eleverne med glæde og mod på livet. Hvor de i begejstring og forundring over eksistensen lærer at mestre livet i lige så høj grad som at mestre fag og håndværk. Begejstringen for at lære, udforske, udfordre hinanden og dele sin viden skal være enhver elevs drivkraft. Uanset hvilket voksenliv, der venter hver elev, vil han eller hun have brug for at kende sig selv, sine følelser, tanker og evner. Derfor handler skolelivet om faglig læring, men også om at lære eleverne at håndtere både hverdagens nære problemer, så vel som de problemer, som kan virke for store for dem. Elevernes naturlige nysgerrighed skal være udgangspunktet for deres dannelse, og vi bør omfavne deres lyst til at gøre en forskel, der hvor de selv ser behovet. Med stor respekt for det, eleverne allerede er og kan, skal folkeskolen danne til, at vi i fællesskab kan finde løsninger på virkelige problemer i den virkelige verden. Samtidig skal vi turde lade dannelsen være så famlende, usikker og langsommelig, som den ofte er. Vi kender jo netop ikke svaret på forhånd.
Den mangfoldige skole
Folkeskolen skal bygge på centrale demokratiske værdier som lighed, ligeværdighed, medansvar og respekt for andres holdninger, kultur, seksualitet og religion. Folkeskolen skal konkret bidrage til at mindske uligheden i samfundet. I en tid, hvor rigdom samles på stadig færre hænder, så skal folkeskolen være for enhver, uanset forudsætninger, og bidrage til at skabe et mere gavmildt og ligeværdigt samfund. Derfor skal folkeskolen åbne verden for barnet ved at udfordre generaliseringer, fordomme og stereotyper, og læreren har en vigtig opgave i at åbne elevens øjne for, hvordan mennesker lever i andre kulturer og socialklasser. Konkret kan folkeskolen fremme brugen af venskabsskoler, rejser og udvekslingsprojekter, så vel som digitale møder i hele verden.
Den demokratiske dannelse skal tilmed tage udgangspunkt i, at vi sammen er langt klogere end hver for sig. Mangfoldighed er en fordel, fordi flere ved mere. I dannelsen til demokratisk verdensborger har vi brug for at møde noget, der er anderledes end os selv. Skolen skal derfor anerkende værdien i elevernes interesser og tilhørssted, men også fungere som en modkultur og indføre eleverne i verdener, der ikke ligner deres egen. For at folkeskolen kan være et sted, hvor alle forældre og børn føler sig velkomne uanset deres kultur, uddannelsesniveau eller livsform, må vi fremme empatien og forståelsen mellem hinanden. På den måde sikres at skolen bliver et frirum og et knudepunkt for mødet mellem vores lands kulturgrupper og klæder børnene på til internationale møder og kontakt med hele verden.
Den bæredygtige skole
Alternativet ønsker samtidigt, at folkeskolen nærer den ydmyghed, som menneskeheden og jorden har brug for, for ikke at bukke under for vores eget hovmod. Den må bidrage med en fortælling, hvor mennesket og vores bedrifter ikke er centrum for historien. Hvor eleverne rustes til at passe godt på vores natur og klodens efterhånden knappe ressourcer – og lærer, at naturen er vores ansvar - ikke vores ejendom. Derfor er det helt afgørende, at eleverne inspireres til at lære naturen at kende, så de kan føle samhørighed med og tage ansvar for naturen. Det kræver at folkeskolen vækker elevernes interesse for årstidernes gang, dyrearter, klodens tilstand og den globale opvarmning. Eleverne skal ikke blot lære naturen at kende, de skal mærke den, føle den og føle sig som en del af den. Med andre ord, så skal elever ud i naturen og naturen skal ind i eleverne. Kun på den måde opnår vi at (ud)danne vores kommende samfundsborgere til at passe godt på vores klode.
Den skabende skole
Eleven skal involveres i at skabe sin egen uddannelse og tage medansvar for processen. Det vigtigste bliver at lære at lære – hele livet. Succeskriteriet er ikke tolvtaller, men begejstrede, levende og nysgerrige elever. Derfor skal skolen være et frirum, hvor eleven får tid og plads til at eksperimentere, gå på opdagelse, opfinde og være kreativ uden at skulle være bange for at gøre noget forkert eller skulle vise et bestemt resultat. Der skal være en positiv fejlkultur på skolen, hvor det at begå fejl er en nødvendig del af en skabende proces frem for forkert adfærd, som straffes. Iværksætteri og problemløsning skal være en naturlig tilgang til livet, lige så vel som fordybelse og stilstand. Den skabende skole står aldrig stille, men er i gang med at lære hele tiden. Spørgsmålene er vigtigere end svarene, og lærerne er i lige så høj grad nogle, der selv lærer nyt hver dag som nogle, der lærer fra sig. Alternativet tror på, at alle har lyst til at lære, og at alle deltagere i skolen er i gang med at lære hver dag.
Alt starter og slutter med eleven
I Alternativet ønsker vi at omfavne ambitionen om en dannende, bæredygtig, demokratisk, skabende og mangfoldig skole ved at gøre den til den bedste for alle elever uanset forudsætninger. Og vi må og skal respektere børnene som ansvarlige medborgere, hvis universelle rettigheder skal anerkendes, og hvor eleverne på én og samme gang føler sig trygge og eventyrlystne. Skolen skal udvikle elevernes stærke rødder såvel som flyvedygtige vinger. Eleverne skal gives mulighed for at starte nye begyndelser i verden. Alt starter og slutter med eleven.
Folkeskolens indhold
Alternativet ønsker at skabe en skole, hvor de pædagogiske og didaktiske rammer sidestiller teoretisk og praktisk viden og danner hele mennesker, som har tid og mulighed til at dygtiggøre sig til det, de selv vælger og drømmer om at føre ud i livet.
For at det kan lade sig gøre, så kræver det flere ting: For det første, så skal skolen give lige stor plads til forskellige kompetencer, intelligenser og færdigheder, og anerkende, at mennesker er talentfulde, hvis de gør det, de elsker.
For det andet, så kræver det, at skolen sættes fri til selv at definere, hvordan den vil være skole - i et samspil mellem forældre, elever, lærere og ledelse. Naturligvis skal der være overordnede mål for, hvad eleverne skal lære, men indenfor disse skal skolen have stor frihed til selv at definere, hvordan indholdet skal være. Det indebærer et opgør med stramme målstyringskrav, tests og andre former for dokumentation. Den enkelte skole skal definere egne kriterier for måling af kvalitet og udvikling, og formålet hermed bør ikke være sammenligning med andre skoler, landsdele eller lande, men med sig selv over tid. I friheden til at eksperimentere og muligheden for at bruge den store ekspertise, som ligger hos fagfolk, skoler og lokalmiljø kan verdens bedste folkeskole blomstre.
For det tredje, så ønsker Alternativet en skole, som danner til demokrati ved selv at være demokratisk. Eleven skal ikke blot lære om demokrati, men gøre sig sine egne erfaringer med demokrati i skolens hverdag. Derfor skal skolen fremme at eleven er deltagende og medbestemmende i, hvordan skolen styres, hvordan eleven lærer, og hvad eleven skal lære om.
For det fjerde, så vil Alternativet gøre skolen til et ressourcecenter for elevernes egne projekter med bemandede værksteder stillet til rådighed for elevernes skaberlyst.
Ligestilling af kreative og teoretiske evner
Iværksætteri, kunst, kultur og innovation spiller en afgørende rolle i folkeskolen. De skal ikke blot være fag, men et solidt forankret og gennemgående praktisk og kulturelt element i skolen. I skoledagen bør der være mindst samme fokus på kultur, håndværk og innovation som på akademisk kvalitet – hvor laboratorier, værksteder, køkken og urtehaver kan bruges til at udvikle elevstyrede begivenheder og virkelige fremstillinger. Dette betyder, at undervisningen skal være problembaseret og ikke testbaseret. Læring, som kommer af nysgerrighed og ønsket om at finde et svar eller et spørgsmål, vil drive eleven ud på nye og ukendte farvande, som i sig selv beriger elevens perspektiv, forankrer læringen i elevens hoved, hænder eller hjerte, og skaber lyst til at lære mere.
For at de kreative fag for alvor tages alvorligt, er det nødvendigt, at de får samme betydning og værdi som de boglige fag. Ikke blot målt som timer på skoleskemaet, men også i forhold til, hvordan eleverne bedømmes og modtager feed-back. Det skal være lige så sejt at være god til håndværk og iværksætteri som at være god til dansk eller matematik. Det kræver en kultur, hvor eleverne får individuel feed-back på alle præstationer, og hvor succes eller fiasko ikke står og falder med en god placering i en test eller et 12-tal i en dansk stil, som sammenlignes med de øvrige elever. Et individuelt feed-back-system i alle fag sikrer, at de kreativt stærke elever anerkendes efter samme parametre som de bogligt stærke.
Den gode skole skabes gennem samarbejde
Folkeskolen er vores alles ansvar. Lærere, elever, forældre og samfundet må samarbejde om at gøre skolen så god som muligt. Tilliden mellem skolen og hjemmet er ekstremt vigtig for både elevens trivsel, læring og dannelse, ligesom vores alles tillid til læreren betyder alverden for, om skolen kan favne tilliden i hverdagen.
Skolen skal befolkes af dygtige lærere, hvis fornemste opgave er at vise eleverne det, de ikke ser. Læreren har ansvar for at vise børn verden, uden at læreren ved bedst; at vise dem de kløfter, der skal overstiges; og indgyde dem mod, men lade dem selv tage springet. Det kræver, at lærerprofessionen er undersøgende, reflekterende og delende. Den bør være generøs med materialer, værktøjer og gode idéer, og samtidig nære en sund kritik over for pædagogiske modeluner. Læreren skal ikke blot være faglig ekspert og underviser, men skal også indrette rum for læring og udfoldelse. Rum, som er bygget af stærke værdier og en dyb tillid til hver elevs evner, og hvor fejl og øvelse hyldes som helt uomgængelige og vigtige for at lære, ikke som tegn på dårlige evner. Lærere, der med hele deres person udstråler glæde og begejstring over at lære, skabe, fordybe sig og engagere sig. Alternativet vil give lærerne de rammer, der skal til, for at de kan holde elevernes og deres egen lærelyst og skabertrang ved lige uanset alder og erfaring.
Lærere og pædagoger skal i fællesskab skabe de bedste rammer for elevens udfoldelse og dannelse. En forudsætning for dette er et stærkt samarbejde mellem pædagoger og lærere i folkeskolen, hvor de to faggrupper beriger og komplementerer hinanden og løfter fagligheden i fællesskab. Der er derfor brug for, at pædagoger og lærere kan hjælpe hinanden med at skabe gode relationer mellem eleverne og etablere et sundt miljø for læring og iværksætteri. De to faggrupper skal i fællesskab anskue – og anspore eleverne til at anskue – konflikter og problemer som muligheder for læring, og kolleger og forældre som medhjælpere i den læringsproces.
Folkeskolen som lokalt samlingspunkt
Alternativet vil have virkeligheden ind i skolen, og skolen ud i virkeligheden. Folkeskolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af perspektiver og erfaringer. Vi ønsker et fællesskab mellem lærere og forældre, som er præget af gensidigt ansvar, hvor de ressourcestærke forældre hjælper de ressourcesvage.
Alternativet ønsker, at skolen kan fungere som et åbent medborgerhus, hvor mange flere tager del og kommer for at lære - ikke blot eleverne. Lokalsamfundet skal have tæt forbindelse til skolen og styrke dens identitet som lokalt samlingspunkt. Skolen skal åbne sig og inddrage nærmiljøets kræfter, berige lokalsamfundet og blive beriget af det. Det kan f.eks. foregå ved, at skolen stiller lokaler og faciliteter til rådighed for lokale foreninger, iværksættere og frivillige, som til gengæld kan bidrage til undervisningen i håndværk, iværksætteri, bæredygtig udvikling og meget mere. Nye statsborgere i Danmark kan bruge skolens faciliteter og rum til at mødes med hinanden og med etniske danskere, og de kan til gengæld bidrage med at vise eleverne, hvordan man lever i andre lande, og hvordan børn fra andre kulturer er underlagt vilkår, som er langt fra de etnisk danske børns virkelighed. Både elever, lærere, forældre og andre interesserede kan få gavn af et sådant indtog af ekspertise udefra.
Æstetiske, dynamiske og grønne omgivelser
Skolens rum skal give eleven lyst til at gå på opdagelse og være bygget til at fastholde elevens nysgerrighed og undersøgende tilgang til verden. Det kræver, at skolen skal rumme inspirerende inde- og udearealer, der indbyder til bevægelse, sansning, fordybelse og leg. Men alle skoler skal ikke være ens eller være designet og udformet som billige, masseproducerede bygninger. Hver enkelt skole bør have præcis det udtryk, som giver mening for elever, forældre, lærere og lokalsamfund, og de samme aktører skal være en aktiv part i at bestemme udformning, indretning og udsmykning af skolen. Og så skal skolens fysiske rammer – af respekt og beundring for det gode håndværk – understøtte iværksætteri, bæredygtighed og smukke og sanselige materialer.
Alternativet ønsker en skole, der aldrig bliver statisk – heller ikke i det fysiske udtryk. Skolen skal være foranderlig og dynamisk, og eleverne skal kunne lege og ændre på bygningernes æstetiske udtryk. De skal kunne bidrage med køkkenhaver, udendørsværksteder, og hvad der ellers kan øge deres kreativitet og kendskab til innovation, iværksætteri, natur og bæredygtige materialer.
Med til grøn omstilling hører cirkulær økonomi. Det skal eleverne lære om, i teori såvel som i praksis. I praksis gennem, at skolens bygninger er selvproducerende med energi, bygget af genanvendelige og reparérbare materialer, der ånder og skaber sundt indeklima, hvor intet smides ud, men genanvendes som del af læringen om at leve i en verden, hvor materialer er dyrebare, hvor affald hedder ressourcer og afføring hedder gødning.
Den danske folkeskole skal være en international og rummelig skole. En skole hvor eleverne både lærer om, men også indgår i fællesskaber. Lokale, nationale og internationale fællesskaber på tværs af køn, kultur, alder og nationalitet. Fællesskaber der ruster nutidens børn til at tackle fremtidens udfordringer og tage vare på vores klode.
BAGGRUND
Et behov for at have en ramme for Alternativets syn på folkeskolen. Ikke så meget i forhold til de konkrete forhold i folkeskolen i dag, folkeskolereformen, osv,. men i højere grad for at have en defineret vision for, hvordan vi i Alternativet gerne ser, at fremtidens folkeskole ser ud.
Debat
- Individuelle møder mellem folkeskoleordfører Carolina Magdalene Maier og en række aktører, herunder Anders Bondo, DLF, Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening, Silke Fogelberg, Danske Skoleelever, Danmarks Privatskoleforening, m.fl.
- En række POLAer rundt omkring i Danmark: Kbh, Århus, Odense og Ålborg.
- En arbejdsgruppe, som har drøftet input fra enkeltpersoner og POLAer, og som i fællesskab har skabt nærværende dokument: Michael Dassa, Jakob Jespersen (som har skrevet ’Fremsynet Folkeskole’, Kasper Stoltz, Nicolai Seest, Bina Seff, Gitte Haslebo, Najda (leder af Den Grønne Friskole), Magnus de Pas (skoleleder, Århus), Kåre Wangel, Bo Steen Mikkelsen, Sascha Faxe, Amalie Villesen og Carolina Magdalene Maier
ANDRE PARTIERS HOLDNING
Det er svært at sige, da dette er et visionsskriv og ikke forholder sig til en konkret holdning. Men det er klart, at dette visionsskriv vil have folkeskolen et helt andet sted hen, end der, hvor den er i dag.
FORDELE OG ULEMPER / ARGUMENTER FOR OG IMOD?
Fordele ved dette skriv er at det tør løfte sig ud af boksen og tænke rent visionært – derfor behøver det ikke at forholdes til en konkret situation eller lovgivning.
Ulempen bliver så bagsiden af det – nemlig at det for nogle måske vil virke for ukonkret og højtflyvende!
FORSLAGSSTILLER
Carolina Magdalene Maier, børne- og undervisningsordfører
MF Alternativet
Christiansborg
1240 Kbh K.
carolina.maier@ft.dk
FORSLAGSSTØTTER
Kåre Wangel – kwangel@gmail.com
Bina Seff – bina.seff@alternativet.dk
Michael Dassa – dassa77@gmail.com
Ulrik Moser – umoser@gmail.com
Nina Faartoft – nfaartoft@me.com
Peter Arklint – peter@arklint.dk
Annika Martins – martinsannika@gmail.com
Louise Steenholt Larsen – louise_s_m@hotmail.com
Anette Gotved – gotved@hotmail.com
Tilde Schmidt – tilde.schmidt@gmail.com
Vibeke Genefke – vibekegenefke@hotmail.com
Linnea Madsen – linwmadsen@gmail.com
Niels Christiansen – niels.christiansen25@gmail.com
Charlotte Sachs Bostrup – charlottebostrup@hotmail.com
Marianne Victor Hansen – mariannevictorhansen@gmail.com
